Hvad må man sælge online?
Du må sælge stort set de samme ting online, som du må sælge i en fysisk butik, og du må selvfølgelig ikke sælge ulovlige varer gennem en webshop.
Det lyder selvfølgelig som en no-brainer, men det forekommer, at nye webshop-ejere gerne vil importere varer fra fx tredjeverdenslande, som viser sig at være ulovlige i Danmark.
Hvad er ulovligt at sælge online:
- Lightere, som ikke er børnesikrede
- Lightere, knive og lignende, som udgiver sig for at være andet (fx legetøj og ure)
- Varer, som er indført toldfrit til Danmark (parfume, alkohol, cigarer etc.)
- Blankvåben med en klinge over 12 centimeter, medmindre både du og køber har blankvåbentilladelse
- Blanke nøgler og låsepistoler
- Mælkekasser
- Gratis uddelte vareprøver
- Spejdermærker, realistiske politiuniformer og lignende
– og meget, meget mere…
Eksemplerne ovenover er blot for at give en lille idé om den brede vifte af produkter, som er ulovlige at videresælge – også på en webshop. Rigtig mange ulovlige varer på listen er lovlige at distribuere i fx Kina og USA – men ikke i Danmark.
Start med at lave din forretningsplan og forretningsmodel. Det gør det meget nemmere at undersøge de specifikke regler for lige netop din komme webshop.
Skal man have CVR-nummer til sin webshop?
Et spørgsmål, som de fleste stiller sig selv, er, hvorvidt de bør registrere sig som virksomhed med CVR-nummer, momsnummer og hele molevitten fra start af.
Svaret på det er, at du teknisk set godt må drive en webshop uden CVR-nummer – men at det praktisk talt er næsten umuligt.
Der er nemlig flere steder i processen, hvor du får brug for dit CVR-nummer. Hvis du fx ønsker en betalingsaftale med NETS, skal du bruge et CVR-nummer for at oprette en aftale. Det samme gælder alternative betalingsløsninger, såsom Stripe og MobilePay.
Hvis du vil importere varer uden for EU, skal du også sørge for at blive importør- og momsregistreret. Og hvis du vil være det, kræver det først et CVR-nummer.
Generelt giver det også kunden det bedste indtryk, hvis du har et CVR-nummer oplyst på din hjemmeside. Det signalerer, at du er seriøs omkring din butik, og at du driver den på lovlig vis.
Det er det faktisk et lovkrav at oplyse dit CVR-nummer på sin hjemmeside, hvis du har et.
Skal man momsregistreres hvis man har en webshop?
Hvorvidt du skal momsregistreres eller ej afhænger af din forventede omsætning. Forventer du en omsætning på mere end 50.000 kroner i løbet af 12 måneder, skal du i langt de fleste tilfælde lade dig momsregistrere.
Hvis din intention er at holde virksomheden på hobbyniveau, hvor du aldrig vil overstige de 50.000 kroner i løbet af 12 måneder, kan du argumentere for at du ikke skal momsregistreres.
Der er fordele og ulemper ved at skulle medregne moms. Hvis du ikke er momsregistreret, slipper du for at skulle afregne og overholde momsfrister. Du slipper altså for at bruge tid på og energi på den del af regnskabet.
Omvendt kan du trække momsen på på de ting, du køber, hvis du er momsregistreret. Det gør det lettere for dig at handle med andre virksomheder og giver næsten altid en økonomisk gevinst for virksomheden i sidste ende.
Krav til din webshop – hvad skal der stå?
Det første krav, der stilles til din webshop, er, at oplysningerne om virksomheden/webshoppen er let tilgængelig. Både kunder og offentlige myndigheder skal altså kunne se, hvem du er, hvor du holder til og så videre.
Hvad skal der stå på din hjemmeside:
- Virksomhedens officielle navn (det registrerede virksomhedsnavn)
- Relevante kontaktoplysninger (fx telefonnummer)
- En e-mailadresse (kontaktformularer er ikke nok)
- Virksomhedens fysiske adresse
- Virksomhedens postadresse, hvis den ikke er den samme som virksomhedens fysiske adresse
- CVR-nummer, såfremt virksomheden er registreret
Dertil stilles der en række krav til fx oplysninger om varerne, leveringsbetingelser og klagemuligheder. Generelt kan der siges om disse, at alle oplysninger skal være til hjælp for kunden.
Det vil sige, at den samlede pris skal være inklusiv gebyr, moms og andre udgifter. Dertil skal kunden oplyses om varetype, materiale, størrelse og lignende.
Du kan finde en samlet guide til, hvilke regler du skal følge hos Forbrugerombudsmanden. Derudover er det altid et godt udgangspunkt at gøre sig bekendt med relevant lovgivning, som fx markedsføringsloven.
Regler for fortrydelsesret på nettet
Fortrydelsesret er et af de steder, hvor der typisk hersker en del tvivl – både hos forbrugere og nye webshopejere. Det gennemgår vi i dette afsnit.
Som udgangspunkt har du 14 dages fortrydelsesret på varer og serviceydelser, du køber på nettet.
Hvis du vil sælge ting på nettet, skal du være opmærksom på, at de 14 dage først begynder at tælle, når kunden er blevet gjort opmærksom på, at denne har 14 dage.
Fortrydelsesretten kan løbe op til 12 måneder efter købet, hvis kunden ikke får nogen information om fristen. Derfor er det i din bedste interesse at give denne information til kunden – hurtigt og tydeligt.
Hvordan man fortryder en online bestilling:
Men, hvordan fortryder kunden så en bestilling? En fortrydelse skal komme i form af en “utvetydig erklæring”. Det vil fx sige en mail, et brev eller returnering af varen.
vis kunden nægter at hente varen eller nægter modtagelse af den i døren, er der IKKE tale om en utvetydig erklæring.
Som webshopejer er du først forpligtet til at tilbagebetale pengene, når du modtager varen efter returnering. Det skal dog siges, at fortrydelsesretten træder i kraft fra erklæringsdatoen – ikke fra datoen, hvor varen er modtaget retur. Selve transporttiden på varen tæller ikke med.