Udgivet 17/07/2023

Hvad kan jeg blive?

Alle kender gymnasiet, men hvad hvis du ikke ønsker at gå den vej? Hvad gør du som student, hvis du ikke har snit eller lyst til at læse videre på universitetet? Her er en guide til din fremtidige karriere – måske skal du være iværksætter?

Gæsteindlægsforfatter
Skrevet af Gæsteindlæg
Læsetid: 13 min.
Blogbillede - hvad kan jeg blive?

Dette er et gæsteindlæg, der er skrevet af Pia Brandt Halling, som er kommunikations- og marketingansvarlig hos EVU, EL- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat.

De fleste synes, det er svært og nærmest overvældende at skulle vælge uddannelse og karriere. Brug et par minutter eller 10 på at læse dette indlæg, og husk: Der er aldrig kun én vej til det gode liv – nogle gange kræver det en omvej eller to, før du finder svaret på spørgsmålet; hvad kan jeg blive. 

Hvordan finder jeg ud af, hvad jeg kan blive?

Brug lidt tid på at tænke over, hvad der gør dig nysgerrig. Identificer aktiviteter, der får dig til at føle dig levende og engageret. 

Synes du fx, det er supersjovt at løse komplicerede matematik- eller fysikopgaver? Så prøv at tænke på, hvordan de to fag også bruges i rigtig mange praktiske fag, fx vvs-energispecialisten, der skal regne ud, hvor stor en varmepumpe eller et ventilationsanlæg skal være for at dække kundens behov og opfylde alle lovkrav både i forhold til støj men også i forhold til kølemidler. 

Vvs’eren skal også have styr på, hvor højt et tryk og hvor høj en temperatur, slangerne til gulvvarmen kan tåle, fordi vandet fra fjernvarmecentralen kan have forskelligt tryk og temperatur alt efter, hvor i landet du er. 

Hvis du synes fashion er det mest interessante i hele verden, så prøv at tænke over, hvor mange forskellige brancher, der på en eller anden måde er relateret til modeindustrien. Der er både modeller, stylister, fotografer, designere, journalister, influencere, butiksansatte, indkøbere og marketingfolk. 

Når du har fundet ud af, hvad der gør dig nysgerrig og gør dig engageret, er det tid til næste step. Nemlig at gøre det mere konkret. Det er nemlig blevet tid til at blive mere konkret omkring; hvad kan jeg blive.

Derfor er det en god idé at spørge folk, hvad de synes, der er allermest spændende eller interessant ved deres arbejde. Ikke kun hvad deres titel, uddannelse og fag er, men hvad de rent faktisk laver, når de er på arbejde. Start med at spørge din familie eller dine venners forældre, ældre søskende osv. 

Fx er det ikke alle journalister, der arbejder på en avis eller laver TV. Ligesom ikke alle vvs’ere skifter toiletter dagen lang. Det handler altså om, at du får spurgt ind til alle de forskellige arbejdsopgaver den enkelte har og hvad de indeholder. På den måde får du et mere konkret billede af, hvordan forskellig viden kan bruges i konkrete jobs.

hvadkanjegblive.dk er der en god quiz, som med afsæt i dine interesser viser dig relevante uddannelser. Svaret på spørgsmålet; “hvad kan jeg blive”, gemmer sig selvfølgelig ikke i en quiz, men det er en rigtig god måde at spore sig ind på, hvad der kunne være den rigtige vej for dig.

Jeg orker ikke mere skole! Hvad kan jeg så blive?

Fortvivl ikke. Selvom det lyder modstridende, er der mange muligheder, som ikke medfører ret meget skolegang. En af vejene er at gå i lære og tage en erhvervsuddannelse. Det har også den fordel, at du får løn under hele din uddannelse, når du har en uddannelsesaftale.

Hvis du ikke har en elev- eller læreplads og ikke rigtig ved, hvad du vil med dit arbejdsliv, er grundforløb 1 (GF1) eller grundforløb plus (GF+) måske noget for dig. Det eneste, du skal tage stilling, er, hvilken af de fire fagretninger, du har mest lyst til. Fagretningerne er: 

  • Omsorg, sundhed og pædagogik
  • Kontor, handel og forretningsservice
  • Fødevarer, jordbrug og oplevelser
  • Teknologi, byggeri og transport

GF1 varer 20 uger og GF+ varer 10 uger. Undervisningen er en blanding af forskellige fag og praktisk undervisning. Du får altså en række almene og grundlæggende erhvervskompetencer, som kan hjælpe dig med at blive afklaret i forhold til dit valg af uddannelse. 

Når forløbet er overstået, skal du vælge, hvilket fag du vil fortsætte din uddannelse på. Når du har valgt fag og har fået en elev- eller læreplads, veksler resten af uddannelsen (hovedforløbet) mellem oplæring i en virksomhed og skoleophold. 

Hovedforløbet kan vare fra 1-5 år, men typisk tager en erhvervsuddannelse 3-4 år fra du starter på GF, indtil du får dit svendebrev.

Et regnskabsprogram for alle

Dinero er det foretrukne regnskabsprogram blandt iværksættere – uanset om det er den lille selvstændige eller større virksomhed med flere ansatte. Dinero er for alle, og du kan komme i gang for 0 kr. Læs mere her.

Hvordan finder jeg ud af, hvilken fagretning jeg skal vælge?

Hvis du ikke allerede har talt med andre om, hvad det er for opgaver, de løser på deres job og fundet ud af, hvad der giver dig glæde og energi, så start der i din søgen på svaret til spørgsmålet; “hvad kan jeg blive”. Men ellers så prøv at reflektere over, hvad det er, du synes, der er vigtigt for dig i et job.

Holder du af at se mennesker trives og udvikle sig? Synes du, at kommunikation, administration eller salg lyder spændende? Er du serviceorienteret, og kan du godt lide at samarbejde med andre? Eller er du mere optaget af, hvad du kan skabe med dine hænder? 

Hvis du vælger fagretningen omsorg, sundhed og pædagogik, kan du fx blive social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent eller tandklinikassistent. Fælles for disse uddannelser er, at de har fokus på, hvad der skal til, for at mennesker trives og udvikler sig, uanset om du arbejder med børn, voksne, ældre eller syge.

Hvis jeg vælger kontor, handel og forretningsservice, hvad kan jeg så blive? Du kan fx blive butiksassistent, eventkoordinator eller kontorassistent. Fælles for disse uddannelser er, at de alle har elementer af økonomi, salg, administration, kundeservice, kommunikation og planlægning. 

Med fagretningen fødevarer, jordbrug og oplevelser kan du fx blive frisør, gastronom eller veterinærsygeplejerske. Selvom det er en bred fagretning, som kan føre til vidt forskellige job, er der et element af professionel service og samarbejde. 

Når du vælger fagretningen teknologi, byggeri og transport, kan du fx blive elektriker, guldsmed, lastbilchauffør, mediegrafiker, vvs-energispecialist eller webudvikler. Det er en bred fagretning, som giver dig et væld af muligheder, der alle lærer dig et håndværk, du kan specialisere dig i og bygge oven på. 

Husk, at der kan være mange svar, når du tænker på; hvad kan jeg blive. Det kan fx være, at du kan blive mange spændende ting inden for de forskellige fagretninger, men der vil også være mange muligheder efterfølgende, når du er færdig med en erhvervsuddannelse. Det åbner nemlig op for nye og spændende muligheder.

Nogle af de mere teknologitunge håndværksuddannelser, som fx elektriker og vvs-energispecialist, kræver et rimelig højt niveau i matematik og fysik. Det gør de, fordi begge uddannelser handler om energi, intelligente bygningsinstallationer og energioptimering. På den måde er begge uddannelser en vigtig brik i vores fælles grønne fremtid.

ug.dk kan du læse mere om alle erhvervsuddannelserne.

Udover løn under uddannelse er der rigtig mange andre fordele ved at tage en erhvervsuddannelse. Langt de fleste erhvervsuddannelser er nemlig også adgangsbillet til en videregående uddannelse på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. 

Du kan fx læse videre til elinstallatør, finansøkonom, pædagog, sygeplejerske og lærer eller søge ind hos politiet. Dine muligheder afhænger af, hvilken erhvervsuddannelse, du har taget. Læs mere om mulighederne for videregående uddannelser på ug.dk/adgangskortet.

Er det spild af tid at gå i gymnasiet?

Det er aldrig spild af tid at blive klogere – det er også en del af søgen på svaret til, “hvad kan jeg blive”. Men hvis du er træt af at gå i skole og lave skriftlige afleveringer, er det nok en god idé at kigge en anden vej. 

På den anden side er en studentereksamen springbræt til mange videregående uddannelser. Derfor er det måske også godt at vide, at du faktisk kan blive student på flere måder – også uden at skulle igennem et helt år med oldtidskundskab. 

Udover det almene gymnasium (STX) kan du tage en merkantil studentereksamen (HHX), HF-eksamen eller en teknisk studentereksamen (HTX). Men faktisk kan du også kombinere studentereksamen med en erhvervsfaglig uddannelse, den hedder EUX.

STX er den klassiske almene studentereksamen med fokus på fag inden for samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora. STX forbereder dig til at læse videre fx på universitetet og professionshøjskoler. 

HHX er mere internationalt orienteret og kombinerer fag inden for økonomi og erhvervsforhold kombineret med sprog og andre almene fag. HHX forbereder dig til videregående uddannelser, fx på CBS og erhvervsakademier.

HTX er mere praksisorienteret, og noget af undervisningen foregår i værksteder og laboratorier, hvor de afprøver den teori, du har lært. Uddannelsen kombinerer tekniske og naturvidenskabelige fag med almene fag. HTX forbereder dig til at læse videre på fx DTU og Aalborg Universitet.

HF er en 2-årig gymnasial uddannelse, der er målrettet videreuddannelse på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Mange HF-udbydere har forskellige fagpakker, der giver dig kompetencer til den uddannelse, du sigter mod – fx områder som sundhed og undervisning/pædagogik, it, teknik, erhvervsøkonomi eller politiet.

EUX kombinerer en studentereksamen med en erhvervsuddannelse. Det betyder også, at uddannelsen veksler mellem skoleophold og oplæring i en virksomhed. Når du er færdig efter 4-5 år (alt efter hvilken erhvervsuddannelse du vælger) kan du arbejde videre inden for dit fag, læse videre på erhvervsakademier og universiteter eller tage en professionsbacheloruddannelse.

På ug.dk kan du læse mere om de forskellige gymnasiale uddannelser og finde en oversigt over alle de uddannelser, du kan tage som EUX.

Professions- hva’ for noget … Hvad kan jeg blive med sådan en?

Professionsbacheloruddannelserne er en fælles betegnelse for en række forskellige uddannelser, der både er praksisnære og akademiske. De fleste af disse uddannelser varer 3½ år og har indbygget praktikperioder på en arbejdsplads flere gange i løbet af uddannelsen. 

På nogen professionsbacheloruddannelser får du løn, når du er i praktik. Resten af uddannelsestiden kan du få SU. Uddannelsen foregår på erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Der er mange forskellige uddannelser i denne kategori. Fx kan du læse til lærer, sygeplejerske, finansøkonom, journalist, maskinmester eller diplomingeniør, men du kan også blive professionsbachelor i procesøkonomi og værdikædeledelse eller offentlig administration.

For at komme ind på professionsbacheloruddannelserne skal du som regel have en studentereksamen eller tilsvarende. I mange tilfælde kræver det også et bestemt karaktergennemsnit at komme ind på den ønskede uddannelse. 

Men der er også uddannelser, som ikke kræver nogen forudgående eksamen. Det gælder fx journalistuddannelsen, som optager studerende på baggrund af en optagelsesprøve.

Universitet er ikke bare universitetet

Du finder universiteter over hele landet. Flere af de danske universiteter i Danmark har også mindre campi i andre danske byer, end hvor deres hovedcampus er. 

Der er otte universiteter i Danmark

  • Københavns Universitet
  • Aarhus Universitet
  • Syddansk Universitet
  • Roskilde Universitetscenter
  • Aalborg Universitet
  • Danmarks Tekniske Universitet
  • Copenhagen Business School
  • IT-Universitetet i København

Universiteterne udbyder forskellige uddannelser, der alle har det til fælles, at de med afsæt i videnskabelige teorier og metoder på en gang giver dig faglig bredde og dyb, specialiseret indsigt.

De forskellige universiteter har også forskellige arbejdsmetoder. Fx er der en høj grad af gruppe- og procesarbejde på RUC og Aalborg Universitet, mens studierne på DTU og CBS i mange tilfælde er mere virksomhedsorienterede.

Universitetsuddannelser består af en bacheloruddannelse, en kandidatoverbygning samt forskeruddannelsen, der kaldes en ph.d. De fleste universitetsuddannelser tager fem år.

En del akademikere bliver ansat i den offentlige administration, mens andre, fx tandlæger og farmaceuter, typisk arbejder i private virksomheder.

Hvad kan jeg blive? Du kan blive chef i egen biks

Uanset om du har en uddannelse eller ej, er det altid muligt at skifte spor. Ligesom det ikke er givet, at bare fordi du har taget en elektrikeruddannelse, skal du være ansat eller arbejde som elektriker resten af livet. 

De fleste uddannelser giver dig mulighed for at læse videre på et eller andet niveau. Men din uddannelse og din livserfaring kan også give dig mulighed for at arbejde freelance eller blive iværksætter.

Med en faglig uddannelse, som fx tømrer, frisør eller elektriker, kan du blive din egen chef ved at starte din egen virksomhed. Det er ikke kun håndværkere, der bliver iværksættere eller selvstændige. Rigtig mange drømmer nemlig om at blive deres egen chef, og hvis du har modet, lysten og idéen, og kan skaffe startkapital, så er det bare med at springe ud i det. 

Der er mange steder, du kan hente hjælp og få inspiration fra. Fx tilbyder landets erhvervshuse råd og vejledning til nye iværksættere, ligesom der er virkelig mange guldkorn at hente på Dineros blog.  

Du kan også overveje, om du kan arbejde freelance. Som freelancer sælger du din viden og arbejdskraft til virksomheder, der har brug for at få løst en konkret opgave. Der er fx mange journalister, grafikere og kommunikatører, der arbejder freelance.

Ligesom med meget andet i livet er der ikke tale om en enten-eller, når det kommer til iværksætteri. Mange danskere har nemlig en virksomhed ved siden af deres arbejde. Nogen har det som et hyggeligt sideprojekt, hvor de kan forbedre deres evner inden for faget, mens andre gerne løbende vækster virksomheden, så de forhåbentlig kan gå fuld tid i den senere hen.

Og hvad der end sker, så husk, at du altid kan vælge at dreje dit liv og din karriere i en ny og anden retning. Det er faktisk de færreste, der rammer bulls eye i første forsøg.

Hvis du gerne vil være ung iværksætter og starte virksomhed, før du bliver 18 år, er det også en mulighed for at opnå mange værdifulde erfaringer og kompetencer lige fra opstart til vækst.

Det kan dog være en udfordring, at du ikke har papir på tingene, men det er dog sjældent et problem, hvis du kan vise, at du kan skabe værdi for en virksomhed.

Oftest stillede spørgsmål

Du kan blive rigtig mange ting, men det kan være svært at danne sig et overblik. Skal du fx tage på gymnasiet og universitetet, er en erhvervsuddannelse mere dig, eller skal du måske give dig i kast med at starte egen virksomhed?

Start med at identificere de ting, du interesserer dig for, samt ting du er god til. Med udgangspunkt i dem kan du kigge på uddannelser, der kan være relevante. Husk, at det aldrig er spild af tid at blive klogere – det gælder både ift. skift af uddannelse eller sætte tid af til at finde ud af, hvad du kan blive.

Det ændrer sig løbende, hvilke uddannelser der er mest brug for. Selvom det kan lokke med mange penge med en specifik uddannelse, skal du huske, at du skal lave det længe – selvfølgelig er der mulighed for videreuddannelse og finde det helt rigtige job, men det er værd at skrive bag øret.

I fremtiden forventes det, at der bliver særlig brug for folk med uddannelser, som kan gøre den grønne omstilling til virkelighed – fx elektriker og vvs’er – ligesom der formodentlig også kommer til at blive mangel på personer med erfaring inden for softwareudvikling og lignende uddannelser.

Der kommer blandt andet også til at være efterspørgsel på folk, der kan arbejde med AI og machine learning.

Gæsteindlægsforfatter
Gæsteindlæg
Du har lige læst et gæsteindlæg fra en ekstern ekspert. I Visma Dinero er vi eksperter inden for regnskab og bogføring, men vi har også spændende indlæg fra andre med stor erfaring og ekspertise om relevante emner.

Skriv en kommentar

0 kommentarer

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram