Som kapitalejer, kan det være en god idé med et holdingselskab. Gennem Dinero, er Dinero Starter og Starter + ofte nok til at styre dit holdingselskabs regnskab.
Hvad er en kapitalejer?
Som kapitalejer ejer du en del af en virksomhed.
Har du købt aktier i et aktieselskab eller investeret i anparter i et anpartsselskab, går du under betegnelsen kapitalejer. Definitionen fungerer som en fællesbetegnelse for både aktionærer og anpartshavere.
Kapitalejere og kapitalselskaber – hvordan hænger det sammen?
Når du køber dig ind i en virksomhed som kapitalejer, vil det altid være i et kapitalselskab. Et kapitalselskab er en overordnet betegnelse for forskellige typer af selskaber.
I Danmark har vi to forskellige former for kapitalselskaber:
Hvad med iværksætterselskabet – hvor er det blevet af?
Tidligere har du også kunnet stifte din virksomhed som et iværksætterselskab (IVS).
Virksomhedsformen er dog blevet udfaset inden for de seneste par år, og den sidste frist for at omdanne en virksomhed fra at være et iværksætterselskab (IVS) til et anpartsselskab (ApS) var i oktober 2021.
Du hæfter ikke personligt
Et kapitalselskab fungerer som en selvstændig juridisk enhed.
Det betyder blandt andet, at du som kapitalejer, der har købt sig ind i selskabet, ikke hæfter for selskabets gæld med din egen personlige formue. Du kan med andre ord kun tabe de penge, du har smidt i selskabet, hvis selskabet lukker og går nedenom og hjem.
Til gengæld har du som kapitalejer i langt de fleste tilfælde ret til at få en bid af kagen, hvis kapitalselskabet giver overskud. Her er det størrelsen på din ejerandel, der er afgørende for, hvor stor en del af overskuddet der går til dig.
Kapitalejere som partnere – hvordan fungerer det i praksis?
Køber du aktier i et aktieselskab, kommer du automatisk til at stå som kapitalejer. Du har købt x antal aktier, og på den måde ejer du en andel af den pågældende virksomhed.
Giver virksomheden overskud, får du i de fleste tilfælde del i overskuddet, når der bliver udloddet aktiegevinster til samtlige kapitalejere. Går virksomheden konkurs, mister du de aktier, du har købt, men ellers kommer du ikke til at stå til ansvar for de penge, virksomheden skylder væk og ikke har været i stand til at betale.
Du har stemmeret
Når der skal afholdes generalforsamling i den virksomhed, du har købt aktier eller anparter i, bliver du som kapitalejer indbudt. Du kan bruge din stemme på generalforsamlingen, og skal der vedtages eksempelvis nye regler eller procedurer, har du stemmeret.
Når du har kastet penge i en virksomhed, er du i en vis forstand blevet både kapitalejer og partner i virksomheden.
Ejeraftale – undgå et betændt forhold mellem kapitalejere
I langt de fleste selskaber er der mere end én kapitalejer. Derfor kan der hurtigt opstå uenighed og konflikter, når flere skal blive enige.
Selskabsloven regulerer forholdet mellem kapitalejerne og selskabet. Men selskabsloven sætter ikke rammer for det indbyrdes forhold mellem de enkelte kapitalejere. De kan være rygende uenige, og det kan give konflikter, der bringer selskabet i en svær situation.
En ejeraftale er en måde at regulere det indbyrdes forhold på. I ejeraftalen bliver rammerne sat for samarbejdet mellem de forskellige kapitalejere i den samme virksomhed.
Stiftelse af og indhold i en ejeraftale
Det er en god idé at udarbejde en ejeraftale, når der er flere kapitalejere i en virksomhed.
En ejeraftale bliver i mange tilfælde udarbejdet allerede, når et selskab bliver stiftet. I andre tilfælde bliver ejeraftalen udformet senere, hvis der bliver indført større ændringer i selskabets eller kapitalejernes forhold.
En ejeraftale vil typisk indeholde bestemmelser angående:
- Stemmeforhold
- Ledelse
- Strategiske dispositioner
- Indflydelse
- Overdragelse af kapitalandele
Men en ejeraftale kan i princippet omhandle ethvert spørgsmål, der har at gøre med det indbyrdes forhold mellem kapitalejerne i et selskab.
Oftest stillede spørgsmål
Herunder finder du relaterede ord fra vores regnskabsordbog der relaterer sig til Kapitalejer