Sådan fungerer Dinero Løn

  • Læsetid: 17 min.

  • Sidst opdateret 05/03/2024


Med Dinero Løn kan du lave én lønseddel om måneden direkte i Dinero – helt gratis!

Funktionen er et resultat af et samarbejde i Visma-familien. Vi har allieret os med eksperterne fra DataLøn, der har mange år på bagen som et suverænt lønsystem. Kombinationen af os og DataLøn er blevet til Dinero Løn. En funktion, vi er meget stolte af!

Hvem kan bruge det? 

Alle Dinero Pro brugere! Men hvem skal så have løn?

  • F.eks. dig selv, hvis du er ejer af et selskab (ApS, IVS, eller A/S)
  • Eller dig, der ejer en personlig virksomhed (enkeltmandsvirksomhed, I/S eller PMV), hvor du har én til at hjælpe dig et par timer om ugen. Som ejer af en personlig virksomhed, skal du faktisk ikke lave løn til dig selv. Så er du kun dig selv – se i stedet denne guide.

Hvad kan jeg med funktionen?

Du kan lave én lønseddel om måneden i Dinero – helt gratis. Hvad du kan (og ikke kan) med Dinero Løn, kan du se i dette link, hvor der er en fuld funktionsliste.
Det er ikke muligt at lave mere end én lønseddel om måneden – skal du lave mere end én, henviser vi dig til et rigtigt lønsystem.

Du finder Dinero Løn ved at klikke på Bogføring → Løn – og lad os så komme i gang med, hvordan det fungerer.

Lønnen skal du selv overføre via netbank, så den står på din medarbejders bankkonto den sidste dag i måneden. Beløbet, du skal overføre, fortæller vi dig selvfølgelig, hvis du bruger Dinero Løn.

Sådan laver du én gratis lønseddel om måneden med Dinero Løn

Som det allerførste skal din virksomhed oprettes i DataLøn. Oprettelsen skal du dog ikke tænke særlig meget på. Det hele sker helt automatisk for dig. Du skal bare sætte flueben ved

  • At du accepterer betingelserne
  • At du accepterer, vi laver nul-indberetninger for dig. Det skal gøres, hvis du én måned ikke udbetaler løn. Vi gør det automatisk for dig ved accept af denne – så det vil være dumt, at sige nej til 😉
  • At du er registreret som arbejdsgiver hos Erhvervsstyrelsen. Det er et krav – ellers må du ikke udbetale løn. Se i denne guide hvordan du registrerer dig som arbejdsgiver.

Når du har gjort det skal du blot trykke Opret Dinero Løn – og så er du igang!

 

Du skal være opmærksom på, at en medarbejder skal være oprettet SENEST fire bankdage før sidste bankdag i måneden – ellers når du ikke at udbetale løn den pågældende måned:

Her udfylder du alle oplysninger på medarbejderen, og vælger om medarbejderen har fast månedsløn (funktionær) eller er timelønnet:

Der er forskel på, hvordan du opretter en medarbejder med fast månedsløn – og hvordan du opretter en med timeløn. Begge gennemgår vi nedenfor.

Oprettelse af medarbejder – fast månedsløn (funktionær)

Den helt store forskel på at være fast månedslønnet og timelønnnet er ferie – altså hvorvidt det er med løn eller ej. Ved oprettelse af en medarbejder med fast månedsløn skal du gøre følgende:

  • Vælg “Fast månedsløn”
  • Månedsløn: Angiv medarbejderens månedsløn før skat
  • Ferietillægsprocent: Udfyldes kun, hvis du vælger “Ferie med løn”. Ferieloven har bestemt, at denne minimum skal være 1% – du er dog velkommen til at sætte den højere
  • Skattekort: Vælg om det skal være medarbejderens “Hovedkort” eller “Bikort”. Hovedkort bruges, hvis lønnen er medarbejderens primære indkomst. Bikort bruges, hvis det er medarbejderens sekundære indkomst
  • I “Ferie” vælges om din medarbejder har “Ferie med løn”, “Ingen feriepenge” eller “Anden feriepenge modtager (f.eks. FerieKonto)” – du kan se en yderligere forklaring på feriebegreberne her. Det typiske er “Ferie med løn”, hvorfor vi har udfyldt den automatisk.

Tilbage er nu blot at trykke Opret medarbejder og du er nu klar til at udbetale løn!

Oprettelse af medarbejder – timelønnet:

Oprettelse af en timelønnet medarbejder er stort set det samme, som ved en medarbejder, der har en fast månedsløn. Du opretter en timelønnet medarbejder således:

  • Vælg “Timelønnet”
  • Timesats: Angiv medarbejderens timeløn (f.eks. 100 kr./timen)
  • Skattekort: Vælg om det skal være medarbejderens “Hovedkort” eller “Bikort”. Hovedkort bruges, hvis lønnen er medarbejderens primære indkomst. Bikort bruges, hvis det er medarbejderens sekundære indkomst
  • Ferie: Vælg “Ferie med løn”, “Ingen feriepenge” eller “Anden feriepenge modtager (f.eks. FerieKonto)”. Det typiske er “Anden feriepenge modtager”, hvorfor vi har udfyldt den automatisk. Når du vælger denne, indberettes medarbejderens løn automatisk til f.eks. FerieKonto. Så skal du blot sørge for at indbetale feriepenge en gang i kvartalet – vi skal nok fortælle dig hvornår.

Når ovenstående er udfyldt skal du blot trykke Opret medarbejder – og du er nu klar til at lave løn!

Bonusinfo:

Du kan sagtens oprette flere medarbejdere, men du kan kun lave løn til én medarbejder om måneden. Har du behov for mere, skal du kontakte DataLøn på salg@bluegarden.dk – husk at oplyse dem dit CVR-nummer.

Med Dinero Løn kan du oprette en freelance medarbejder som du betaler med B-indkomst (B-honorar).

B-honorar er en indkomst, man typisk giver personer, der ikke er fastansat i virksomheden.

Selvom modtageren selv skal sørge for betaling af skat og AM-bidrag, så har du stadig pligt som virksomhed til at indberette det til skat, hvilket sker automatisk når du opretter medarbejderen som freelancer i Dinero.

Gå til fanen Bogføring → løn → Opret ny → Vælg Freelancer

Efterfølgende skal du indtaste personens oplysninger herunder CPR nummer. Når personens oplysninger er godkendt kan du nu oprette en udbetaling.

Indtast det ønskede beløb der skal udbetales og du har nu oprettet lønnen til indberetning 🤗

Bemærk, at indberetningen samt bogføringen af udbetalingen vil ske på sidste dato for deadline i hver måned. Er du i tvivl om datoerne for deadline, kan de findes i del 5. i guiden.

Ligesom ved oprettelse af medarbejdere er der en lille forskel i, om du laver løn til en medarbejder med fast månedsløn eller en timelønnet medarbejder. Dem tager vi lige nedenfor.

Først og fremmest er det vigtigt, at du laver løn senest tre bankdage før sidste bankdag i måneden. Hvis ikke du gør det, har du overskredet deadline og når ikke at indberette løn for den pågældende måned.

Sådan laver du en lønseddel

For at lave din lønseddel skal du ind på overblikket over dine medarbejdere. Det finder du ved at trykke på BogføringDinero Løn. Ved den medarbejder, du skal lave løn for, klikker du på Opret ny lønseddel.

Løn til medarbejder med fast månedsløn (funktionær) 

Efter at have klikket på Opret ny lønseddel bliver du mødt af nedenstående:

  • Bruttoløn og arbejdstimer: Er automatisk udfyldte. Lønnen har du valgt ved oprettelse af medarbejderen. Arbejdestimer svarer til at arbejde fuldtid.
  • Feriedage: Skal kun udfyldes, hvis din medarbejder har afholdt ferie i lønperioden. Hvis ikke, skal du angive 0 i begge felter. Du skal selv sørge for at holde styr på din medarbejders ferieregnskab.
  • Kilometerpenge: Din medarbejder kan få udbetalt kilometergodtgørelse, hvis han/hun har kørt i sin egen private bil for at løse en opgave for dit firma. Det gælder ikke kørsel til og fra arbejde. I feltet skal du angive, hvor mange kilometer medarbejderen har kørt i sin egen bil – ud fra statens takster (3,79 kr./km – 2024 sats) udregner vi, hvor mange kroner din medarbejder skal have udbetalt. Du kan læse mere om kilometergodtgørelse her.

Tilbage er nu blot at trykke på Gem løn. Din lønseddel bliver herefter sendt til godkendelse hos DataLøn, når deadline er nået. Så snart lønnen er godkendt og kørt, sender vi dig en mail. I den mail er et link, du kan klikke på for at få vide, hvor meget du skal overføre og til hvem. Lønsedlen er typisk godkendt to bankdage før sidste bankdag i måneden.

Løn til timelønnet medarbejder 

Efter at have klikket på Opret ny lønseddel bliver du mødt af nedenstående:

  • Bruttoløn og arbejdstimer af: Du skal udfylde, hvor mange timer din medarbejder har haft. Det ganger vi med den timeløn, du har angivet på medarbejderen, og udfylder automatisk “Bruttoløn”
  • Kilometerpenge: Din medarbejder kan få udbetalt kilometergodtgørelse, hvis han/hun har kørt i sin egen private bil for at løse en opgave for dit firma. Det gælder ikke kørsel til og fra arbejde. I feltet skal du angive, hvor mange kilometer medarbejderen har kørt i sin egen bil – ud fra statens takster (3,79 kr./km – 2024 sats) udregner vi, hvor mange kroner din medarbejder skal have udbetalt. Du kan læse mere om kilometergodtgørelse her.
  • Tillæg: Her kan du angive, hvis din medarbejder skal have løntillæg eller i løbet af lønperioden er steget i timeløn. Lad os tage et eksempel. Børge er d. 11/7 steget fra 150 kr./timen til 160 kr./timen. Det giver ham 10 dage med i alt 80 timer til 150 kr./timen og 4 dage med 32 timer til 160 kr./timen. Du udfylder derfor arbejdstimer til 112 timer og skriver 320 kr. ((160-150)*32)) i “tillæg”.

Tilbage er nu blot at trykke på Gem løn. Din lønseddel bliver herefter sendt til godkendelse hos DataLøn, når deadline er nået. Så snart lønnen er godkendt og kørt, sender vi dig en mail. I den mail er et link, du kan klikke på for at få vide, hvor meget du skal overføre og til hvem. Lønsedlen er typisk godkendt to bankdage før sidste bankdag i måneden.

Bonusinfo:

Du har mulighed for at sætte en lønseddel til automatisk at blive gentaget hver måned. Det betyder med andre ord, at du kun skal ind og lave lønsedlen én gang, for at den derefter bliver dannet og kører automatisk. Husk at slå det fra igen, hvis medarbejderen pludselig ikke skal have løn mere, eller hvis medarbejderen skal have en anden løn. Så skal du ind og rette lønnen på medarbejderen og herefter oprette lønsedlen på ny.

Vælger du denne mulighed, skal du kun sørge for at betale til Skattestyrelsen (A-skat og AM-bidrag), ATP og FerieKonto. Mere om det i under punkt 6. og 7.

Du skal selv stå for at overføre din løn til din medarbejder via din netbank. Det skal du gøre, så den er på din medarbejders bankkonto den sidste bankdag i måneden.

Hvor meget og hvor, du skal overføre til, fortæller vi dig. Du får en mail når lønsedlen er dannet. I den mail er der et link. Det link kan du åbne og se, hvor meget og hvem du skal overføre til.

Løn-deadlines (LÆS HER)

I Dinero Løn er der følgende løn-deadlines, som du skal tage stilling til:

  • Oprettelse af ny medarbejder skal gøres senest fire bankdage før sidste bankdag i måneden (guidens 2. del)
  • Medarbejderens lønseddel skal være lavet senest tre bankdage før sidste bankdag i måneden (guidens 3. del)
  • SKAT: Du skal betale A-skat og AM-bidrag hver måned. Det gøres cirka 10 hverdage efter, du har udbetalt løn til din medarbejder. Du skal overføre denne manuelt fra din netbank.
  • ATP: Du skal betale ATP én gang i kvartalet. Du skal overføre denne manuelt fra din netbank.
  • FerieKonto: Du skal betale til FerieKonto hver måned. Du skal overføre denne manuelt fra din netbank.

Du kan her se hvornår du senest skal have oprettet din medarbejder samt senest have oprettet din lønseddel for at vi kan lave løn på dine vegne.

Deadline for oprettelse af lønseddel

Oprettelse af ny medarbejder  Oprettelse af lønseddel
Januar 2024 d. 26/1 kl. 16:00 d. 29/1 kl. 16:00
Februar 2024 d. 26/2 kl. 16:00 d. 27/2 kl. 16:00
Marts 2024 d. 22/3 kl. 16:00 d. 25/3 kl. 16:00
April 2024 d. 25/4 kl. 16:00 d. 26/4 kl. 16:00
Maj 2024 d. 28/5 kl. 16:00 d. 29/5 kl. 16:00
Juni 2024 d. 25/6 kl. 16:00 d. 26/6 kl. 16:00
Juli 2024 d. 26/7 kl. 16:00 d. 29/7 kl. 16:00
August 2024 d. 27/8 kl. 16:00 d. 28/8 kl. 16:00
September 2024 d. 25/9 kl. 16:00 d. 26/9 kl. 16:00
Oktober 2024 d. 28/10 kl. 16:00 d. 29/10 kl. 16:00
November 2024 d. 26/11 kl. 16:00 d. 27/11 kl. 16:00
December 2024 d. 23/12 kl. 16:00 d. 27/12 kl. 16:00

Deadline for betalinger

Når du betaler løn skal du betale SKAT (A-skat og AM-bidrag), ATP og FerieKonto. SKAT og FerieKonto betales månedligt. ATP og betales kvartalsvis.

Deadline for betalinger af A-skat og AM-bidrag

Januar 2024 12. februar
Februar 2024 11. marts
Marts 2024 10. april
April 2024 10. maj
Maj 2024 10. juni
Juni 2024 10. juli
Juli 2024 12. august
August 2024 10. september
September 2024 10. oktober
Oktober 2024 11. november
November 2024 10. december
December 2024 17. januar

Deadline for betalinger af ATP

1. kvartal 2024 7. maj
2. kvartal 2024 7. august
3. kvartal 2024 7. november
4. kvartal 2024 7. februar

Deadline for betalinger af Feriepenge

Feriepenge skal indbetales til FerieKonto senest d. 15 i måneden efter, hvis du anvender Dinero løn.

Med Dinero Løn skal du selv stå for at betale A-skat og AM-bidrag til SKAT – indberetningen sker automatisk. For at betale det, skal du logge ind på SKAT Erhverv. Men først skal vi finde ud af, hvor meget der skal betales.

Log ind i Dinero og klik på Bogføring → Dinero Løn → Tryk Bogfør lønudgifter

Vælg nu hvilken måned du gerne vil se for. Du kan se 6 måneder tilbage i historikken.

 

Kig herefter på rubrikken “Skat” hvor du nu kan se det samlede beløb du skal betale

A-skat og am-bidrag

 

Nu skal du logge ind på SKAT. Klik herefter på Ansatte -> eIndkomst / CPS – Sker der ikke noget, så følg vejledningen til højre.

viser hvor man trykker på skat tastselv på eindkomst / CPS og sørger for pop-up vinduer er tilladt

 

Klik på Betaling vedrørende eIndkomst

eIndkomst

 

I periode vælger du den måned, du skal betale for – i dette tilfælde 07.2018, der står for lønnen for juli 2018. Tryk til sidst på Hent angivelsesoplysninger.

Betaling eIndkomst

 

I nedenstående får du dine betalingsoplysninger. Du skal nu sætte betalingen til betaling i din netbank – brug her oplysningerne fra “betalingsidentitet”. Det var det!

Betal AM-bidrag og skat

 

Kan du ikke finde “Betaling vedr. eIndkomst”?

Typisk skyldes det, at du ikke er tilmeldt Indberetning til/Forespørgsel på eIndkomst – tag fat i SKAT for at høre mere.

Du vil modtage indbetalingskort fra ATP i din virksomheds eBoks. På det indbetalingskort kan du se hvor meget og hvor du skal betale til 🙂

Beløb til FerieKonto skal indberettes og betales hos erhvervsstyrelsen. Det gør du her.

Nu bliver det rigtig smart!

Da du oprettede en bruger i 1. del oprettede vi automatisk en API-nøgle. Den får Dinero og DataLøn til at “snakke sammen”.

Med andre ord. Når din lønseddel er kørt, bogfører vi helt automatisk din løn – uden at du skal gøre noget som helst! Bogføringen laves i et finansbilag. Du finder det under Bogføring → Bilagsoversigt.

Bemærk:

Du skal dog selv sørge for at bogføre, når betalingen til SKAT, ATP og Feriekonto er hævet fra din bankkonto. Det kan du se mere om lige nedenfor, i guidens 9. del.

Selvom lønsedlen automatisk bliver bogført, skal du selv stå for at bogføre når Skattestyrelsen, ATP og FerieKonto hæver penge fra din bankkonto. Det sker på følgende tidspunkter:

  • Skattestyrelsen (for A-skat og AM-bidrag) og FerieKonto betales der til hver måned. Typisk omkring d. 10 for Skat og d. 15 for Feriepenge.
  • ATP betales kun én gang i kvartalet. Du kan se hvornår der er deadline for betalingen under punkt 5. eller ved at klikke på Bogføring → Løn → Se lønoverførsler.

Lad os gennemgå, hvordan du bogfører betalingerne! Vi har udviklet nogle nemme bogføringsskabeloner, hvor du stort set kun skal tage stilling til datoen. Ikke noget med konto, modkonto og om beløbet skal være positivt eller negativt.

Alle skabeloner ligger under menuen Bogføring ude til venstre og Skabeloner. De findes alle i kolonnen Ansatte herinde.

Kolonnen Ansatte

(Klik eventuelt på billedet for at forstørre det)

Betaling af A-skat og AM-bidrag

Skattestyrelsen hæver beløbet på én postering, men du skal faktisk dele dem ud i dit regnskab. Hvor meget du skal betale i hhv. A-skat og AM-bidrag kan du se på den pågældende lønseddel.

Lad os tag et eksempel, hvor der d. 10/08/2023 er hævet 2.000 kr. i en betaling til Skattestyrelsen – 1.950 kr. er A-skat mens 50 kr. er AM-bidrag. Du udfylder derfor bogføringsskabelon således:

Til sidst trykker du på Godkend. Så er betalingen af A-skat og AM-bidrag bogført.

Betaling af ATP

Som tidligere nævnt sender ATP dig et indbetalingskort (det lander i din virksomheds e-Boks), med oplysninger om hvor meget og hvor du skal overføre pengene til. Det kommer altså ind som en postering for sig selv på din bankkonto.

Lad os sige, at du for 3. kvartal 2023 skal betale 597 kr. Betalingen er hævet fra din bankkonto d. 15/10/2023. Du udfylder så skabelonen således:

Slut af med at trykke på Godkend og det er bogført.

Betaling til FerieKonto

På samme måde som ATP sender FerieKonto dig et indbetalingskort (det lander i din e-Boks), med oplysninger om hvor meget og hvor du skal overføre pengene til. Det kommer altså ind som en postering for sig selv på din bankkonto.

I det her tilfælde skal vi indbetale 6.000 kr. for 3. kvartal 2023. Det er hævet fra din bankkonto d. 15/10/2023. Skabelon udfyldes således:

Slut af med at trykke på Godkend og det er bogført.

Indfrosne Feriepenge

De indefrosne feriepenge i overgangsperioden fra gammel ferieordning til den nye betyder, at der skal laves en engangsbetaling af dette beløb til ATP-fonden som administrerer de indefrosne feriepenge.

Dette beløb skal først indbetales i starten af 2021 og hertil vil der også komme en opkrævning, som kan bogføres ligesom en normal feriepenge indbetaling.

Tjek dine indberetninger

I nogle tilfælde kan det være rart at få tjekket op på om det som er indberettet igennem Dinero Løn nu også var det du havde tænkt skulle indberettes. Så kan du sikre dig at det hele stemmer.

Vi advarer lige på forhånd. eIndkomst er ikke det mest moderne system, så det kræver nogle klik frem og tilbage og nogle filer som skal dannes og hentes. Men frygt ej, tag det step-by-step nedenfor, og så kommer du i mål.

1 – Log på Tast Selv ved skat.dk

Først og fremmest skal du have logget på virk.dk, for det er herinde vi finder eIndkomst. Start derfor med at gå herind.

Når du er logget på igennem selvbetjeningen lander du på siden nedenfor hos skat.dk. Tryk på knappen Ansatte. Ansatte på SKAT

 

2 – Login på eIndkomst

Tryk på eIndkomst / CPS ude til venstre under Ansatte hvor du klikkede før. Sker der ikke noget, så følg skattestyrelsens vejledning ude til højre. Driller det fortsat, så kontakt skat.dk.

Login på eIndkomst

 

3 – Vælg Indberette/forespørge på eIndkomst/LetLøn

Indberette/forespørge på eIndkomst/LetLøn

4 – Vælg afstemning til indberetninger

Afstemning af indberetninger

 

5 – Vælg periode og tryk Start

Vil du gerne se løndata for en bestemt periode, f.eks. seneste måned vælges det her. Der kan også vælges en sum for en længere periode, f.eks. et helt år.

Vælg periode

 

6 – Skærmbillede af sumoplysninger

Nu får du en oversigt over sumbeløb for periodens løn, opstillet efter lønfelter.

Er du i kontakt med vores support, kan du her tage et skærmbillede. (Dette synes vi er lettere end processen med at bestille det som en fil.)

Mac: Shift+Cmd+4
PC: Shift+Wintast+S

Herefter kan skærmbilledet indsættes i chatten eller et billedredigeringsprogram med cmd+v på Mac eller ctrl+v på PC.

Sumoplysninger for virksomhed

 

Og så er data hentet ud og klar til at blive kigget på. Er du i kontakt med vores support, sender du dette screenshot dertil. Og så er du i mål.

Husk: Når du foretager ændringer på en medarbejder, skal du altid huske at oprette en ny lønseddel i Dinero Løn. Den automatiske gentagelse, som du eventuelt kan have sat op på din løn for din medarbejder, vil ikke forsætte ved ændringer og derfor skal lønnen oprettes igen.

Du kan selvfølgelig altid aktivere Automatisk gentagelse i Dinero Løn igen, i forbindelse med at du opretter den nye lønseddel med de nye og opdaterede informationer.

Ændringer i Dinero Løn dækker over ændring af medarbejderens adresse, kontooplysninger, månedsløn og skattekort.

Står du i den situation at du skal fratræde din medarbejder, kan det gøres i Dinero løn, ved at trykke på Fratræd ved den medarbejder det drejer sig om,

Husk: Download de lønsedler du har lavet til medarbejderen. Når medarbejderen fratrædes kan gamle lønsedler ikke længere hentes. Derfor skal du først trykke Hent ved hver lønseddel.

Det ser således ud:

 

Hvis du ikke længere skal bruge Dinero løn og ikke længere ønsker, at vi skal lave nulindberetninger, kan du nu også helt framelde Dinero løn. Det gør du ved at trykke på Mere Frameld Dinero Løn

Bemærk dog, at hvis du fortsat er arbejdsgiver registreret, har du pligt til at nulindberette hver måned. Dette vil Dinero løn IKKE længere gøre, hvis du framelder det helt.

husk enten at nulindberette manuelt, indberette løn gennem et nyt lønsystem eller helt framelde dig som arbejdsgiver, hvis du framelder dig Dinero løn.

 

Når frameldelsen er gennemført, vil du på fanen Bogføring → Løn, igen se tilmelding til Dinero løn.

Vi håber, du bliver glad for funktionen! Har du spørgsmål eller kommentarer er du mere end velkommen til at tage fat i vores support. Har du behov for mere, end vi kan tilbyde, skal du tage fat i DataLøn. Det gør du på dinero@dataloen.dk 🤗

Hvis du har problemer med at få lønsedlen – eller dele af den – har vi lavet en guide, som er en god hjælp til tjek af lønseddel.

Fristen for oprettelse af lønseddel med Dinero Løn finder du også i vores digitale regnskabskalender, du nemt kan tilføje til din egen. Her får du styr på alle relevante frister for små og mellemstore virksomheder.

Benytter du et andet lønsystem end Dinero løn og vil du gerne vide hvordan lønnen skal bogføres? Så kan du læse mere her.

Leder du efter et billigt lønsystem, har vi lavet en nem og praktisk oversigt, du finder via linket.

Husk at bruge det rigtige skattekort.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram