Udgivet 03/10/2024
Læsetid: 17 min.

Arbejdsmiljø – Hvad er et godt og dårligt arbejdsmiljø, og hvordan forbedrer du det?

Et arbejdsmiljø er de psykiske og fysiske forhold, som dine medarbejdere arbejder under på arbejdspladsen. Begge dele kan påvirke medarbejderne positivt eller negativt, afhængigt af om arbejdsmiljøet er godt eller dårligt. Vi giver dig gode råd til, hvordan du forbedrer arbejdsmiljøet i din virksomhed.

Trine Roslev
Skrevet af Trine Roslev
Blogbillede til blogindlæg om arbejdsmiljø

Hvad er arbejdsmiljø?

Et arbejdsmiljø udgøres af de psykiske og fysiske forhold, som dine medarbejdere udsættes for på arbejdspladsen. Et dårligt arbejdsmiljø kan få negativ indflydelse på dine medarbejdere. Omvendt kan et godt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø få positiv indflydelse og skabe stor arbejdsglæde.

Dine medarbejdere bruger cirka otte timer om dagen på arbejdspladsen, så det er ikke ligegyldigt, om de arbejder i et godt eller dårligt arbejdsmiljø. Det ender nemlig med at påvirke medarbejdernes sundhed, trivsel og produktivitet positivt eller negativt.

Alle ansatte er en del af arbejdsmiljøet. Det er derfor ikke forkert at sige, at alle bidrager til det gode eller dårlige arbejdsmiljø, men rammerne for et godt arbejdsmiljø er dit ansvar som leder

Senere i artiklen giver vi nogle konkrete råd til, hvordan du, som leder, forbedrer arbejdsmiljøet.

Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Når vi taler om det psykiske arbejdsmiljø, mener vi alle de psykologiske og sociale forhold, der er på arbejdspladsen. 

Det kan være de krav, du stiller til arbejdet og karakteren af arbejdet. Og det kan være de rammer, arbejdet skal foregå i, hvordan arbejdet er organiseret eller de sociale relationer. 

Mere specifikt finder du disse forhold i det psykiske arbejdsmiljø:

  • Det psykologiske aspekt i arbejdets indhold, fx følsomme opgaver
  • De psykologiske krav i arbejdet, fx til mængden af arbejde, koncentration i arbejdet, håndtering af følelser
  • Den måde, arbejdet er planlagt og tilrettelagt
  • Samarbejde og relation mellem ansatte og ledere
  • Relationer til eksterne
  • Kravene til arbejdstid
  • Regler og forhold, som er besluttet af ledelsen, fx strategier og politikker
  • De fysiske rammer, der skal give dine ansatte mulighed for at koncentrere sig, kommunikere med kolleger og generelt udføre deres arbejdsopgaver
  • De krav, der stilles til den enkelte medarbejder
  • Dialogen mellem lederne og de ansatte
  • Krænkende adfærd.

Om det psykiske arbejdsmiljø er godt afhænger af samspillet mellem psykologiske og sociale forhold og af, om dine medarbejdere har forudsætningerne for rent faktisk at kunne varetage deres arbejdsopgaver.

Har du et godt psykisk arbejdsmiljø, forbedrer du trivslen og sikkert også sygefraværet på din arbejdsplads. Derudover øger du dine medarbejderes effektivitet, og kvaliteten af deres arbejde stiger. Med andre ord: Et godt psykisk arbejdsmiljø er en win-win-situation for dig og dine ansatte.

Har du spørgsmål eller brug for vejledning til at håndtere udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø, kan du ringe til Arbejdstilsynets hotline. De tilbyder hjælp og vejledning til ledere med medarbejderansvar.  

Hvad er fysisk arbejdsmiljø?

Det fysiske arbejdsmiljø er, som navnet antyder, noget mere håndgribeligt, bogstaveligt talt. Det er de omgivelser og redskaber, du arbejder i og med. 

Det fysiske arbejdsmiljø tæller bl.a.:  

  • Ergonomi
  • Indeklima
  • Hygiejne
  • Kemikalier.

Det vil altså sige alle de fysiske faktorer, der gør, om dine ansatte kan arbejde sikkert og komfortabelt. 

Hvad karakteriserer et godt og dårligt arbejdsmiljø?

Alle arbejdsgivere stræber jo nok efter et godt arbejdsmiljø. Alligevel findes der arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet betegnes som dårligt. 

Lad os se lidt nærmere på, hvad der egentlig karakteriserer et godt og dårligt arbejdsmiljø.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?

Et godt arbejdsmiljø er, når dine medarbejderes trivsel, sundhed og sikkerhed er i top. For at få et godt arbejdsmiljø gælder det for dig som leder om at sørge for, at de trives godt på din arbejdsplads. 

Det kan du gøre ved at sørge for en god balance mellem arbejds- og privatliv – det, vi også kalder work-life-balance – ved at være en støttende leder og ved at dine medarbejdere har en overskuelig arbejdsbyrde. 

Hvis du gerne vil have et godt arbejdsmiljø, er der nogle meget konkrete tiltag, du som virksomhedsejer kan gøre.

Gode råd til et godt psykisk arbejdsmiljø

  • Skab en god balance mellem krav, rammer og medarbejderes forudsætninger
  • Vær sikker på, at der er en fælles forståelse af de opgaver, som du og de andre ledere skal løse og samarbejde med medarbejderne om
  • Arbejdsopgaverne skal være meningsfulde at løse for dine medarbejdere
  • Giv dine medarbejdere indflydelse og beslutningsbeføjelser, så de kan træffe beslutninger om deres arbejde, og hvordan de udfører det
  • Skab engagement i arbejdet
  • Sørg for, at dine medarbejdere har positive relationer til hinanden, fx ved teamudvikling, så I skaber holdånd
  • Både ledere og kolleger skal give medarbejderne støtte og anerkendelse
  • Giv dine medarbejdere mulighed for at have en tryg dialog, hvor de kan være kritiske, komme med idéer og tale åbent om udfordringer og fejltrin, uden at de skal være bange for reaktionen fra ledere og kolleger
  • Når der sker forandringer i din virksomhed, skal du forklare dine medarbejdere, hvorfor forandringen kommer og inddrage dem i planlægning og gennemførelse af forandringerne
  • Få dine medarbejdere til at bruge tid sammen uden for arbejdspladsen for at styrke fællesskabet
  • Giv dine medarbejdere sunde vaner og adgang til støttende ressourcer som mentale sundhedstjenester
  • Skab en positiv og støttende kultur på din arbejdsplads ved, at dine medarbejdere forstår hinandens adfærd og motivation
  • Tag dine medarbejderes feedback og synsninger med i dine overvejelser, når du skal træffe beslutninger
  • Giv dine medarbejdere mulighed for at udvikle sig

Husk, at en investering i et godt arbejdsmiljø ofte hurtigt tjener sig selv hjem igen i form af blandt andet øget medarbejdertilfredshed. Det er faktisk også muligt at få momsfradrag for teambuilding med fagligt indhold og andre ting, der bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Gode råd til et godt fysisk arbejdsmiljø

Nedenfor har vi listet nogle bud på, hvordan du kan skabe et godt fysisk arbejdsmiljø:

  • Et godt indeklima
  • Et acceptabelt støjniveau
  • At belysningen spiller
  • At indretningen af kontoret passer alle
  • At alle har det korrekte udstyr og maskineri til rådighed.

Følger du blot nogle af rådene, er du godt på vej til at skabe et rigtig godt arbejdsmiljø for dine ansatte.

Hvad er et dårligt arbejdsmiljø?

Et dårligt arbejdsmiljø er alt det modsatte, det vil sige når trivsel, sundhed og sikkerhed er helt i bund. Et dårligt arbejdsmiljø påvirker dine medarbejderes trivsel og produktivitet negativt, og du får ganske enkelt utilfredse og inaktive medarbejdere.

I et dårligt arbejdsmiljø vil du højest sandsynligt opleve ét eller flere af disse forhold:

  • Dårlig social stemning
  • Mobning
  • Bagtaleri
  • Manglende forståelse kollegerne imellem, både privat og professionelt
  • Stress
  • Angst
  • Depression
  • Mobning
  • Chikane
  • Generel mistrivsel
  • Arbejdsskader
  • Vold
  • Sexshikane
  • Psykisk vold
  • Skænderier
  • Trusler.

Ovenstående forhold kan opstå af mange årsager. Oplever du nogle af dem i din virksomhed, er det vores råd at få dine medarbejdere i tale og give dem mulighed for at give udtryk for deres holdning til den situation, som I står i.

En årsag kan være:

  • Dårlig ledelse
  • Fysisk belastende arbejde
  • Usikre arbejdsforhold
  • Usunde arbejdsforhold
  • Dårlige relationer medarbejderne imellem
  • For stor arbejdsbyrde.

Når du kender årsagen, kan du begynde at arbejde med de ændringer, der skal til. Det vil i første omgang handle om at tilpasse arbejdet til den enkelte medarbejder og løbende tale med medarbejderne om deres tanker, forslag, idéer og bekymringer.

Hvad koster et dårligt arbejdsmiljø?

Det er ikke kun dine medarbejdere, der bliver påvirket af det dårlige arbejdsmiljø. Det gør du som virksomhedsejer også.

Et dårligt arbejdsmiljø kan nemlig koste dig penge. For et dårligt arbejdsmiljø gør dine medarbejdere mindre produktive og i værste fald kan det koste dig stresssygemeldinger eller andre sygemeldinger fra dine ansatte. Det er heller ikke billigt at ansætte nye medarbejdere.

Lad os prøve at forestille os, at én af dine ansatte er kommet ud for en arbejdsulykke pga. et dårligt fysisk arbejdsmiljø. 

Sådan en sygemelding vil ifølge Arbejdstilsynet i gennemsnit koste virksomheden 58.400 kr. For samfundet er det samlede beløbet en hel del højere, for ifølge bl.a. Fagbevægelsens Hovedorganisation koster sådanne sygemeldinger samfundet over 60 milliarder kroner årligt.

Hvilke regler er der for arbejdsmiljøet?

For at undgå, at et dårligt arbejdsmiljø kommer så vidt som til sygefravær, er der en række regler på arbejdsmiljøområdet, du skal overholde. 

Reglerne står i den såkaldte arbejdsmiljølov, som er vedtaget af Folketinget. Følger du den, kan du næsten kun få et sikkert og sundt arbejdsmiljø. 

Hele loven giver ikke mening at gengive i dette indlæg. Til gengæld kan vi komme med nogle eksempler på, hvad loven bl.a. siger: 

  • Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
  • Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
  • Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes sådan, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
  • Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.
  • Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Overholder du som arbejdsgiver ikke loven, kan det medføre straf. Straffen kan bestå af bøder og fængsel. Det samme gælder dine medarbejdere, hvis de bevidst går imod loven, fx hvis de ikke gider at bruge sikkerhedssko og hjelm, hvor de skal. 

Det er virksomhedens ansvar at finde ud af, hvordan de overholder reglerne i loven. Arbejdstilsynet vurderer, om der sker overtrædelser af arbejdsmiljøloven og uddeler en passende straf, hvis du har overtrådt den. 

Regler for indretning af kontor

Et af de områder, arbejdsmiljøloven stiller krav til, er indretningen af dit kontor. De krav er lavet, så dine medarbejdere kan være på arbejde, uden at deres helbred eller sikkerhed er på spil.

Før du går i gang med indretningen af kontoret, skal du derfor lige tjekke de regler. 

Kravene til et fysisk rum lyder sådan:

  • Højden til loftet bør være mindst 2,5 meter og gulvarealet minimum 7 m2.
  • Der skal være 12 m3 luft i arbejdsrummet per person.
  • Du bør gå efter tilstrækkelig tilgang af dagslys og udsyn til omgivelserne.

I forbindelse med kontoret skal medarbejderne ifølge arbejdsmiljøloven have adgang til følgende faciliteter:

  • Toilet og håndvask
  • Spiseplads og et forsvarligt sted at opbevare deres medbragte mad og drikke, hvis medarbejderne holder spisepauser
  • Garderobe
  • Skuffer, skabe eller andre steder, hvor de har mulighed for at låse deres ting inde.

Derudover er der krav til arbejdsbordene og arbejdsstolene. Bordet skal bl.a. have en dybde så stor, at computerskærmen kan placeres i passende synsafstand. Og stolen skal bl.a. kunne indstilles i både sæde og ryg.

Risikovurdering af virksomhedens arbejdsmiljø

Udover regler om arbejdsborde, adgang til toiletter osv. er der krav om, at alle virksomheder skal lave en risikovurdering af de risici, der findes på arbejdspladsen. 

For nogle kan det virke besynderligt at måle risici, fx hvis du arbejder i et kontormiljø. Hvad skulle der dog ske sådan et fredfyldt sted? Men der kan være risici, selvom de er små. Du kan fx falde eller snuble, eller der kan opstå brand.

Kravet til risikovurderingen kommer fra EU, men der er faktisk ingen EU-regler, der fortæller, hvordan de risikovurderinger skal gennemføres. Det gør arbejdsmiljøloven, som vi nævnte før, til gengæld. I den lov kaldes vurderingen dog for en arbejdspladsvurdering (APV). 

Sådan en skal laves i et samarbejde mellem ledelsen og medarbejdere, og hvis der er flere end 10 ansatte, skal arbejdsmiljøorganisationen (AMO) også deltage. 

En APV skal indeholde:

  • Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold
  • Vurdering af virksomhedens risici og arbejdsmiljøproblemer
  • Vurdering af forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefravær
  • Opstilling af en handlingsplan, der beskriver og angiver, hvordan og hvornår arbejdsmiljøproblemerne skal løses 
  • Retningslinjer for opfølgning af handlingsplan.

Når APV’en er lavet, skal både ansatte, ledelse og myndigheder kunne læse den. 

Herefter skal handlingsplanen selvfølgelig gennemføres, og I skal følge op på, om løsningerne virker.

Sker der ændringer i arbejdet, skal vurderingen lige gås efter og eventuelt opdateres. Sker der ingen ændringer, skal vurderingen revideres minimum hvert tredje år.

Måling af det psykisk arbejdsmiljø i APV

Som en del af vurderingen af arbejdsmiljøproblemer ligger også vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Til at vurdere problemerne kan du bruge en tjekliste eller et spørgeskema. 

Arbejdstilsynet har udarbejdet tjeklister til forskellige brancher. På listen finder du også spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø. 

Dækker tjeklisten ikke dine behov, kan du gå i dialog med dine ansatte eller bruge et spørgeskema. Du kan for eksempel bruge det spørgeskema, som Arbejdstilsynet har delt på deres hjemmeside (Psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen).

Sådan øger du sikkerheden

Når du har udarbejdet en risikovurdering, ved du, hvilke forholdsregler du skal tage for at øge sikkerheden på arbejdspladsen.

Forholdsregler kan være, at dine ansatte skal forsynes med værnemidler. Som arbejdsgiver er det din pligt at give dine medarbejdere de værnemidler, risikovurderingen viser, de skal bruge. 

En anden måde at øge sikkerheden på er at oplære og instruere dine medarbejdere i at udføre arbejdet på en sikker måde. Det er også din pligt som arbejdsgiver at sætte det i værk.

Oftest stillede spørgsmål

Et arbejdsmiljø er de psykiske og fysiske og forhold, som dine medarbejdere påvirkes af på arbejdspladsen.

Et godt arbejdsmiljø er, når trivsel, sundhed og sikkerhed fungerer.

Et dårligt arbejdsmiljø er, når dine medarbejderes trivsel, sundhed og sikkerhed er helt i bund.

Et psykisk arbejdsmiljø er de psykologiske og sociale forhold, der er på din arbejdsplads.

Det fysiske arbejdsmiljø er de omgivelser og redskaber, dine medarbejdere arbejder i og med.

Et arbejdsmiljø betyder de psykiske og fysiske forhold, som dine medarbejdere arbejder under.

Som leder kan du bidrage til et godt arbejdsmiljø ved at skabe en god balance mellem krav, rammer og medarbejderes forudsætninger.

Har du et dårligt arbejdsmiljø i din virksomhed, kan du bl.a. følge handlingsplanen i din APV.

Arbejdsmiljøet er vigtigt, fordi dine medarbejdere påvirkes positivt og negativt af det.

Du skaber bl.a. et godt arbejdsmiljø ved at sørge for positive relationer mellem dine ansatte.

Et dårligt arbejdsmiljø gør dine ansatte mindre produktive. Arbejdsulykker kan ske pga. et dårligt arbejdsmiljø og koster ifølge Arbejdstilsynet i gennemsnit virksomheden 58.400 kr.

Del denne artikel

  • Del på Facebook
  • Del på Linkedin
  • Del på X
  • Kopier link

Trine Roslev
Trine Roslev
Trine er vores content writer. Hun forklarer de krøllede og komplicerede regnskabsbegreber i et letforståeligt sprog, så regnskabslivet føles så let som muligt for dig som iværksætter.

Skriv en kommentar

0 kommentarer

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram