Hvad er en arbejdsskade?
En arbejdsskade er en skade, du har fået på dit arbejde eller af at arbejde. Det kan enten være en arbejdsulykke eller erhvervssygdom.
Er du kommet til skade ved en hændelse, der er sket pludseligt eller inden for fem dage på dit arbejde? Fx hvis du som frisør har klippet hul på din finger. Så har du været ude for en arbejdsulykke.
Har du fået en sygdom af at være på arbejde eller af dine arbejdsforhold? Fx hvis du har fået tennisalbue af at sidde foran computeren i mange år? Så har du fået en erhvervssygdom.
Hvis der er farlige arbejdsgange eller procedurer, der mindsker sikkerheden på arbejdet, kan det være en idé at rapportere dette via en whistleblowerordning. På den måde kan du være med til helt at undgå, at der sker arbejdsskader.
Hvor anmelder jeg en arbejdsskade?
Har du fået en arbejdsskade, skal din arbejdsgiver, læge eller tandlæge anmelde skaden på på virk.dk. Helt præcist hvor kommer an på, om du har været ude for en arbejdsulykke eller har fået en erhvervssygdom.
Er du kommet til skade, fordi du har været ude for en arbejdsulykke? Så skal din arbejdsgiver anmelde arbejdsulykken i det elektroniske anmeldesystem EASY på Virk.
Har du i stedet fået en sygdom, som kan skyldes dit arbejde? Så skal din læge eller tandlæge anmelde sygdommen i det elektroniske anmeldesystem ESS på Virk.
Hvis din arbejdsgiver ikke ønsker at anmelde skaden, eller hvis virksomheden er gået konkurs, kan du eller en repræsentant, fx dit fagforening, anmelde arbejdsskaden på Virk eller via en blanket. Hvor, du skal anmelde, afhænger af skadestypen.
Nedenfor kan du se, hvor du eller din repræsentant skal anmelde arbejdsskaden.
Når anmeldelsen er sendt, bliver den automatisk sendt videre til dem, der skal bruge den. Det kan være din arbejdsgivers forsikringsselskab, Arbejdstilsynet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
Regler for at få anerkendt en arbejdsskade
Hvis du gerne vil have erstatning eller en anden form for økonomisk kompensation for din arbejdsskade, skal den anerkendes som en arbejdsskade.
Betingelserne for at få din ulykke eller erhvervssygdom anerkendt lyder sådan:
- Skaden skal være sket, mens du arbejdede for en arbejdsgiver i Danmark
- Skaden skal være sket som følge af dit arbejde eller de forhold, dit arbejde er foregået under
Ved mindre ulykker vurderer din arbejdsgivers forsikringsselskab, om ulykken kan anerkendes som en arbejdsskade. Ved større arbejdsulykker, eller hvis der forventes varige mén og erstatning, sender de sagen videre til AES.
Ved erhvervssygdomme er det AES, der skal anerkende arbejdsskaden.
Frist for anmeldelse af arbejdsskade
Der er nogle frister, som skal overholdes, hvis du vil anmelde skaden.
Har du været ude for en arbejdsulykke, skal din arbejdsgiver anmelde skaden senest 14 dage efter din første fraværsdag. Har du ikke fravær, skal din arbejdsgiver anmelde ulykken senest 14 dage efter den dag, du er kommet til skade.
Har du fået en erhvervssygdom, skal din læge eller tandlæge anmelde den, lige så snart de får mistanke om sygdommen.
Har du fået en arbejdsskade, som din arbejdsgiver, læge eller tandlæge ikke anmelder, kan du anmelde den inden for et år fra den dag, du burde have vidst, at du kunne gøre krav på erstatning.
Hvem skal anmelde en arbejdsskade?
Typen af din arbejdsskade afgør, hvem der skal anmelde din skade.
- Din arbejdsgiver skal anmelde en arbejdsulykke
- Din læge eller tandlæge skal anmelde en erhvervssygdom
Anmelder de ikke skaden, skal du eller din repræsentant anmelde skaden.
Hvornår er der tale om en arbejdsskade?
En arbejdsskade kan inddeles i to typer:
- En arbejdsulykke
- En erhvervssygdom
Skaden anerkendes som en arbejdsskade, hvis der er en sammenhæng mellem dit arbejde og årsagen til skaden.
Nedenfor kan du se eksempler på arbejdsulykker, som andre har fået anerkendt som arbejdsskader af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
- Da en fabriksarbejder mistede en del af sin lillefinger, fordi han fik hånden i maskinen
- Da en idrætslærer kom til skade under en fodboldkamp med sine elever
- Da en sekretær fik ondt i ryggen af at bære flyttekasser med arbejdsting
Der findes også hændelser, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke har godkendt som arbejdsskader.
- Da en kontormedarbejder løftede en bakke med kaffe og kopper og følte et smæld i ryggen, fordi sådan en belastning ikke kan give rygsmerter
- Da en pædagog vendte sig og følte et knæk i ryggen, fordi bevægelsen ikke i sig selv kan give rygskaden
- Da en lagerarbejder pludseligt greb ud efter en kasse, følte et smæld i skulderen, og en sene bristede, fordi bevægelsen ikke kunne medføre en bristet sene
I forhold til erhvervssygdomme har Beskæftigelsesministeriet og Erhvervssygdomsudvalget udgivet en fortegnelse over erhvervssygdomme, som anerkendes som arbejdsskader.
Eksempler på erhvervssygdomme kan være:
- Støjbetinget hørenedsættelse af kraftig støj gennem flere år
- Kroniske nakke-skulder-smerter af hurtigt gentagne bevægelser i skulder/overarm
- Slidgigt i begge hofteled af hoftebelastende løftearbejde med mange tunge enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en lang årrække
- Tennisalbue af kraftfulde og gentagne arbejdsbevægelser, af kraftfulde arbejdsbevægelser i akavede stillinger eller af kraftfuldt statisk arbejde
- Kronisk bronkitis af dampe/gasser/støv og/eller røg i mange år
- Astma af støv eller damp fra planter eller planteprodukter, dyr eller dyriske produkter m.m.
Står sygdommen ikke i fortegnelsen, kan den muligvis stadig godkendes som erhvervssygdom. I sådan et tilfælde skal din læge stadig anmelde sygdommen, og så vurderer Erhvervssygdomsudvalget, om de vil indstille sygdommen til listen.
Er stress en arbejdsskade?
Stress er ikke vurderet som en arbejdsskade.
Hvis din stress udvikler sig til en depression, kan AES tage sagen op med Erhvervssygdomsudvalget. Så vurderer de, om din depression er en arbejdsskade.
Depression kan være en arbejdsskade, hvis du har været udsat for trusler eller sexchikane på arbejdet gennem en længere periode, og du ikke har fået støtte fra din leder.
Kan man få en psykisk arbejdsskade?
Du kan godt få erstatning for en psykisk sygdom eller psykisk skade. Hvis altså AES anerkender sygdommen som en arbejdsskade, eller AES eller forsikringsselskabet anerkender skaden som en ulykke.
Hvis den psykiske sygdom er opstået pga. en hændelse eller en påvirkning, skal den anerkendes som en arbejdsulykke.
Én af de skader, som tidligere er godkendt, er en episode, hvor en lokomotivfører kørte ind i en person, der stod på togskinnerne.
Hvis en psykisk sygdom er opstået pga. en påvirkning over længere tid, skal den anerkendes som en erhvervssygdom. Tidligere har AES anerkendt en kvindes posttraumatisk belastningsreaktion, som er kommet af fire voldelige overfald begået på ét år på hendes arbejde.
At få anerkendt en psykisk sygdom er dog ikke så nemt. Indtil videre står kun PTSD og depression efter krigsdeltagelse på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det betyder, at Erhvervssygdomsudvalget skal godkende sygdommen, før du kan gå videre i processen.
AES kan dog godt anerkende en psykisk sygdom, der ikke står på listen, men de gør det sjældent.
Vurderingen af anmeldelser om psykiske arbejdsskader og behandlingen af erstatningsspørgsmålet kan tage flere måneder.
Hvornår giver en arbejdsskade erstatning?
Når din arbejdsgiver eller en anden har anmeldt skaden, begynder forsikringsselskabet eller AES at behandle sagen. Hvis de anerkender, at du har en arbejdsskade, vurderer de, om du skal have erstatning.
Du kan få erstatning for tab af erhvervsevne, hvis skaden betyder, at du ikke kan tjene, hvad du gjorde før. Og hvis din erhvervsevne er nedsat med mindst 15 %, kan du også få erstatning.
AES giver erstatning i cirka 4 % af de arbejdsskader, der anmeldes.
Så meget får du i erstatning
Der findes ikke offentlige satser for, hvad du kan få i erstatning for en arbejdsskade.
Til gengæld ved vi, at AES sammensætter erstatningen ud fra de ydelser, som står i Arbejdsskadesikringsloven. Ved at kigge på de ydelser kan du få en idé om, hvordan AES beregner erstatningen. Du kan se ydelserne ved at folde menuen ud nedenfor.
Du kan også bruge en méntabel til at vurdere den enkelte skade.
Se méntabel med vurdering af hver enkelt skade
Når AES skal beslutte, hvor meget du skal have i godtgørelse, bruger de en såkaldt méntabel.
Méntabellen er udgivet af Beskæftigelsesministeriet og viser, hvor mange procent hver enkelt skade vurderes som en daglig ulempe.
Nedenfor kan du se nogle eksempler på, hvilke ménprocenter de forskellige skader vurderes til:
- Hvis du har tabt alle dine tænder, og hvor tandlægen har restaureret med almindelig, aftagelig helprotese i underkæben, er dit varige mén vurderet til 10 %
- Hvis du har fået svær demens, som kræver kontinuerlig pleje og overvågning, vurderes dit varige mén til 75 %
- Hvis du har totalt høretab på begge ører, vurderes det varige mén som 75 %
Det var bare nogle eksempler på ménprocenter fra tabellen. Du kan selv dykke ned i tabellen og finde den konkrete arbejdsskade, hvis du vil finde en specifik ménprocent.
Har du brug for en advokat?
Nogen vælger at få en advokat til at hjælpe dem med at få erstatning. Mange går til en advokat, hvis de ikke er tilfredse med den afgørelse, AES har truffet.
Nogle advokater er specialiserede i arbejdsskader og kan derfor være en god hjælp, hvis du mener, du har været ude for arbejdsulykke eller har fået en erhvervssygdom.
En advokat kan hjælpe med at få din skade anerkendt som en arbejdsskade, at få genoptaget din sag eller at anmelde din arbejdsskade, hvis din arbejdsgiver er gået konkurs.
Genoptagelse af din sag om arbejdsskade
Du kan bede om at få genoptaget din sag om arbejdsskade hos AES.
For at få sagen genoptaget, har AES krav til din sag. De krav er forskellige alt efter, hvilken type sag du ønsker genoptagelse af.
Du beder om genoptagelse ved at sende blanketten til AES via mail eller pr. brev eller ved at ringe til dem.
Giver en arbejdsskade ret til sygedagpenge?
Du har ret til sygedagpenge, hvis du har fået en arbejdsskade fra den første dag, du er sygemeldt.
Pengene kan du dog først få udbetalt, når du har fået anerkendt din skade som en arbejdsskade. Til gengæld får du udbetalt pengene med tilbagevirkende kraft fra din første sygedag.
Du kan få sygedagpenge i op til 22 uger. Har du stadig ikke fået at vide, om din skade er anerkendt, og kan du stadig ikke arbejde pga. følgerne af din skade efter de 22 uger, har du mulighed for at få dagpengeperioden forlænget.
Hvornår er din arbejdsskade forældet?
Der er to frister, du skal kende til, hvis du vil gøre krav på erstatning eller godtgørelse. Der er nemlig en frist for, hvornår du senest kan tage affære, hvis du har fået en skade i forbindelse med dit arbejde. De to frister lyder på 5 år og 30 år.
Fristen på fem år gælder for både arbejdsulykker og erhvervssygdomme. De er regnet ud fra det tidspunkt, hvor den tilskadekomne eller den efterladte vidste eller burde have vidst, at de kunne søge om godtgørelse og erstatning.
Reglen gælder, hvis du beder om at få genoptaget din sag, fordi der er sket en ændring i dine erhvervsmæssige og helbredsmæssige forhold.
Den gælder også i sager, hvor din arbejdsgiver eller læge ikke har anmeldt din arbejdsulykke eller erhvervssygdom, og du selv skal sørge for at anmelde kravet om erstatning, inden fristen udløber.
AES vurderer, om du vidste eller burde have vidst, at du kunne søge om godtgørelse og erstatning.
Fristen på de 30 år er en generel frist og gælder kun for arbejdsulykker. Den gælder fra det tidspunkt, hvor skaden skete. Fristen afhænger ikke af, om du vidste eller burde have vidst, at du kunne søge om godtgørelse og erstatning.
Arbejdsskadeforsikring til selvstændige
Er du selvstændig, kan du sikre dig mod arbejdsskader ved at oprette en forsikring og tilmelde dig AES.
En forsikring i et forsikringsselskab kan sikre dig mod følger af ulykker. Betaler du til AES, sikrer du dig mod følger efter erhvervssygdomme.
Om du vil er dog frivilligt, hvis du har en enkeltmandsvirksomhed.
Sådan er det ikke, hvis du har ansatte i din virksomhed. Her har du pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring. Du har også pligt til at betale bidrag til AES. Beløbet opkræves automatisk, når du indbetaler ATP-bidrag til den ansatte.