Du skal ikke bogføre hver dag – men det er en god idé
Bogføringslovens kapitel 3, § 7 siger, at “virksomheder skal registrere alle transaktioner nøjagtigt, og snarest muligt efter at de forhold, der danner grundlag for registreringerne, foreligger”.
Det betyder helt grundlæggende, at du skal bogføre fx bilag og fakturaer hurtigst muligt – når du kan overskue det. Hvis du bogfører tingene med det samme, har du altid det mest retvisende billede af virksomhedens økonomi og tilstand.
Det er god bogføringsskik at bogføre relevante bilag, fakturaer og pengestrømme hver dag – især hvis virksomheden har en vis størrelse. Jo større virksomheden er, jo mere uoverskueligt bliver bogføringen, hvis du venter.
Når du bogfører hver dag, ved du, at du altid kan træffe vigtige beslutninger baseret på opdaterede økonomiske nøgletal.
Regnskab og bogføring for begyndere er nemt med Dinero. Det er nemt at komme i gang, og du behøver ikke have styr på alle love, regler og frister – det hjælper systemet dig helt automatisk med.
Det bør bogføres hver dag
Det er en god idé at bogføre alle transaktioner hver dag. Men hvis du har svært ved at finde tid til det i en travl hverdag, bør du fokusere på at få bogført disse ting hver dag:
Hvis du bruger Dinero, kan du bruge en integration til at få fx dit kassesystem til at snakke sammen med dit regnskab. Det automatiserer bogføringen, så du slipper for manuelt tastearbejde.
Det bør bogføres minimum én gang om ugen
Selvom du bør bogføre hver dag, kan du bogføre bl.a. nedenstående ting (minimum) én gang om ugen.
Det er vigtigt, du bogfører jævnligt. Hvis du udsætter bogføringen, risikerer du, at du ikke er opmærksom på fx manglende likviditet, der kan have alvorlige konsekvenser.
Hvorfor skal jeg egentlig bogføre?
Der er flere gode grunde til, at du skal bogføre – hvis ikke dagligt, så i hvert fald minimum en gang om ugen. Før det første er du forpligtet til det jf. bogføringsloven – Skattestyrelsen laver løbende stikprøver, og du kan få en bøde, hvis du ikke overholder din bogføringspligt.
Ved at bogføre ofte får du et komplet og opdateret overblik over alle indtægter og udgifter. Det betyder, at du fx kan se, hvem der skylder dig penge – og, endnu vigtigere, ikke overholder betalingsfristen, så de skal have en påmindelse eller en rykker.
Kort sagt hjælper god bogføringsskik dig med at træffe de bedste beslutninger for din virksomhed. Det gør det meget nemmere at træffe gode beslutninger, og du skal ikke stresse med at skulle bogføre store mængder lige op til vigtige frister.
Spar tid på den daglige bogføring
Den daglige bogføring behøver ikke være noget, der tager lang tid – tværtimod. Du kan nemlig automatisere mange dele af bogføringen, så du slipper for tidskrævende, manuelt tastearbejde. Et godt regnskabsprogram sparer dig for mange timers (bogførings)arbejde.
Husk, at der er forskel på bogføring og regnskab. Det er et krav, at alle virksomheder skal bogføre. Men det er ikke et krav, at de skal aflægge et regnskab. Korrekt bogføring er dog grundlaget for et korrekt regnskab – uanset om du har en enkeltmandsvirksomhed eller et selskab.
Oftest stillede spørgsmål