Betalingsfrist – hvad er det?
Betalingsfristen fortæller din kunde (debitor), hvor lang tid han har til at betale beløbet på fakturaen. Den kan enten være defineret som en specifik dato eller antal dage fra afsendelsen af fakturaen. Så betalingsfrist på en faktura kan se ud på forskellige måder.
Nogle gange bruges betalingsbetingelser, forfaldsfrist og forfaldsdato i stedet for betalingsfrist på fakturaer. Hvis du bruger Dinero, sætter vi automatisk en betalingsfrist på 8 dage – men du kan nemt ændre den. Hovedreglen er 30 dage mellem erhvervsdrivende.
Der er ikke nogen regler for betalingsfrist på en faktura
Faktisk er der ingen krav om, at din faktura skal indeholde en betalingsfrist. Det kan måske lyde underligt, men der er heller ingen regler for, hvor lang betalingsfristen på en faktura skal være. Du skal dog give dine kunder mindst nogle dage til at betale, som de skal acceptere, hvis det er under de 30 dage.
Fristen skal være en afvejning af, hvor hurtigt du gerne vil have dine penge og kundens muligheder for at se fakturaen og betale den. Derfor vælger mange en betalingsfrist på 7-10 dage, så kunden har mulighed for at se fakturaen og betale, samtidig med at de ikke skal have mange penge ude og svømme.
Sender du tilbud til dine kunder? Så kan det være en god idé at orientere dem om betalingsbetingelserne allerede der. På den måde accepterer de fristen samtidig med arbejdet. Vær opmærksom på, at kunder kan have krav til betalingsfristen, så du ikke kan bruge dine standardbetingelser til disse, hvis du accepterer deres betalingsfrister.
Kunden/forbrugeren skal godkende frister under 30 dage
Du kan ikke bare vælge en betalingsfrist, som kunden så automatisk skal overholde. Du har dog to muligheder, hvis du gerne vil have en betalingsfrist på din faktura, som er kortere end de 30 dage mellem erhvervsdrivende.
- Kunden accepterer denne aktivt, før arbejdet sættes i gang
- Kunden accepterer stiltiende fristen, når han modtager fakturaen
Den første mulighed kan typisk klares med et tilbud, som kunden godkender eller ved fremsendelse af betalingsbetingelser, som godkendes skriftligt. På denne måde accepterer kunden den kortere betalingsfrist, så du kan få dine penge hurtigere – og der kan ikke gøres indsigelse mod fristen senere, da kunden har accepteret betingelserne aktivt.
Kunden behøver dog ikke aktivt have godkendt betalingsfristen på fakturaen. Hvis du fx kun sender en faktura med en frist på 8 dage – og kunden ikke gør indsigelse “såsnart ske kan” – er der tale om en stiltiende accept. Kunden har dog mulighed for at gøre indsigelse mod fristen jf. købelovens §6 – så længe han ikke har godkendt andre betingelser tidligere.
Hvis der er tale om B2C (Business-to-Consumer) – fx hvis en tømrer laver en carport – skal forfaldsdatoen aftales på forhånd. Aftalen kan ikke godkendes stiltiende, så du kan ikke bare sende en faktura med en betalingsfrist med mindre end 30 dage, uden at det er accepteret af forbrugeren. Kunden behøver ikke overholde en kortere frist, hvis det ikke er aftalt.
Betalingsfrist på faktura, hvis der ikke er en dato på
Som du kunne læse tidligere, er 30 dages betalingsfrist hovedreglen, når to virksomheder indgår en aftale. Derfor har en kunde automatisk 30 dage til at betale din faktura, hvis du ikke har angivet en forfaldsdato. Hvis kunden ikke betaler, kan du rykke for betaling.
Køber og sælger kan godt aftale betalingsfrister på mere end 30 dage. Det kræver dog, at sælger udtrykkeligt godkender de nye betingelser. Og godkendelsen skal ske, samtidig med at aftalen indgås. Det er med andre ord ikke nok, at du henviser til dine standardvilkår på side seks. De skal fremhæves, hvis de skal være gyldige.
Hvornår er betalingsfristen overholdt?
Fakturaen skal betales senest den dato, som er angivet som den sidste rettidige indbetalingsdato. Det betyder, at har du betalt eller overført pengene på den dag, har du overholdt betalingsfristen. Pengene behøver ikke være gået ind på modtagerens konto.
Hvad sker der, hvis betalingsfristen ikke overholdes?
Hvis betalingsfristen ikke overholdes, har kunden misligholdt aftalen. I denne situation kan du sende en rykker til din kunde og tillægge et rykkergebyr.
Du kan lægge et gebyr på maksimum 100 kr. oveni det oprindelige beløb. Du bestemmer selv, hvor meget du lægger oveni. Du må dog maksimalt sende tre rykkere med gebyr, og hvis din kunde stadig ikke betaler denne rykker, kan du sende kunden til inkasso.
Hvis du sender en rykker med Dinero, kan du gøre det med få klik, og systemet ligger automatisk rykkergebyr og rente til det skyldige beløb.
Love og regler på området
Der er ikke mange love og regler på området. Du kan se de relevante i forhold til betalingsfrister på fakturaer og eventuelle renter på listen nedenfor:
Hvis du er i tvivl om gældende regler på området, anbefaler vi, at du enten kontakter en revisor eller advokat.
Fem tips til at få dine penge til tiden
Der er flere ting, du kan gøre, hvis du gerne vil have dine penge til tiden – og måske endda før – uden at ændre betalingsbetingelserne. Her er fem tips, du kan bruge, som kan få dine kunder til at betale før betalingsfristen på fakturaen.
- Gør det nemt for kunden at betale med fx MobilePay eller kortbetaling
- Specificér fakturaen så meget som muligt – men hold den enkel
- Send fakturaen med det samme, når arbejdet er afsluttet/varen er leveret
- Skriv tydeligt, hvad konsekvenserne ved for sen betaling er
- Høflighed øger chancen for betaling til tiden
Nogle virksomheder (typisk store) bruger et PO-nummer (Purchase Order) til fakturaer. Hvis det ikke er påført sammen med kontaktpersonens navn, vil fakturaen typisk blive afvist med det samme. Tjek op på dette i god tid, så du kan få dine penge med det samme. Alle offentlige virksomheder bruger EAN-fakturering, hvor du skal bruge et EAN-nummer.
Rådet omkring høflighed kan måske lyde underligt. Men hvis du skriver, “Betal venligst fakturaen senest den X” i stedet for “Betal regningen inden X”, øger du faktisk chancen for at få dine penge til tiden. Et godt forhold til kunden øger også chancen betydeligt.
Der kan være meget tid at spare ved at bruge et regnskabsprogram. Du kan hurtigt lave en faktura, gemme oplysninger om kunder, få overblikket over betalte (og udestående fakturaer og meget andet. På den måde har du altid et godt overblik.
Oftest stillede spørgsmål
Hvor lang er betalingsfrist på faktura? Der er ingen regler for, hvor lang betalingsfristen må være. Som hovedregel gælder 30 dage, men den kan godt være både kortere og længere. Det kræver dog flere.
Kan jeg selv bestemme betalingsfrist på faktura? Ja og nej. Du bestemmer selv, hvilken betalingsfrist du bruger på dine fakturaer. Dine kunder behøver dog ikke overholde disse, hvis de ikke har accepteret dem, før du har sendt fakturaen.
Kan betalingsfristen være under 30 dage på min faktura? Ja, det kan den godt. Det kræver dog, at din kunde enten aktivt eller stiltiende accepterer de nye betalingsfrister.
Kan betalingsfristen på min faktura være over 30 dage? Ja, det kan den godt – og nogle af de store virksomheder kræver ofte dette. Der er dog en regel for, hvor lang en betalingsfrist må være. Tænk også over din likviditet, før du accepterer en lang betalingsfrist.
Hvad gør jeg, hvis kunden ikke overholder betalingsfristen på fakturaen? Så kan du enten sende kunden en påmindelse eller rykker. Hvis kunden ikke betaler efter gentagende påmindelser og rykkere, kan du eventuelt sende ham til inkasso.
Kan jeg bruge samme betalingsfrist på faktura til virksomheder og private? Det kan du som udgangspunkt godt. Du skal dog være opmærksom på, at der gælder forskellige regler i forhold til accept af ændrede betalingsbetingelser, samt hvornår betalingsbetingelser skal godkendes.