Hvad er papegøjeplader?
Papegøjeplader er en mellemting mellem gule og hvide nummerplader. De giver dig mulighed for at anvende din bil til både privat- og erhvervskørsel. Sidst i indlægget kan du se en samlet oversigt over, hvad du må med en bil på papegøjeplader.
Der er en række fordele og ulemper ved at vælge papegøjeplader, som du kan læse mere om i artiklen her. Der er nemlig en række forskelle på gule plader og papegøjeplader, du skal være opmærksom på.
En tommelfingerregel er, at det ikke kan betale sig at vælge papegøjeplader på en lille bil. Og hvis bilen er for lille, kan det være, at den ikke engang er kvalificeret til papegøjeplader. Derimod kan det nogle gange betale sig, hvis du vælger en stor, dyr bil.
Og så er det vigtigt at understrege: At køre på papegøjeplader er ganske lovligt, selvom du kun bruger den til privat kørsel. Så du må gerne som privatperson vælge papegøjeplader til din bil, selvom du ikke har nogen intentioner om at bruge den til erhvervskørsel.
Det er altså dine behov, der afgør, om du bør vælge papegøjeplader. Så læs med, hvis du vil blive klogere på fordelene ved papegøjeplader og finde ud af, om det kan betale sig for dig.
Hvis du vil beregne værdien af fri bil, dvs. det beløb som du skal indberette hver måned, hvis du eller din medarbejder har fri bil, kan du gå til vores beregner her.
Fordele ved at vælge papegøjeplader
Hvis du skal bruge din firmabil til private ærinder, kan det måske betale sig at vælge papegøjeplader frem for hvide plader. Der er nemlig et par økonomiske fordele, som gør, at det kan betale sig for nogle at vælge den løsning. Fordelene er:
At bilens pris er lavere her og nu, skyldes den lavere registreringsafgift, der er på biler med papegøjeplader. Momsfradraget skyldes, at bilen bliver brugt delvist til erhvervskørsel. Nedenfor kan du læse mere om registreringsafgiften og moms på en bil med papegøjeplader.
Bilens pris er lavere her og nu
En af de helt store fordele ved en bil på papegøjeplader er, at der er en markant lavere registreringsafgift end for biler på hvide plader. I hvert fald hvis vi taler benzin- og dieselbiler.
På papegøjeplader skal du kun betale 50% i registreringsafgift. Til sammenligning skal du for en bil med hvide plader betale:
- 25% i afgift for de første 65.000 kr. af afgiftsværdien
- 85 % af afgiftsværdien fra 65.000 kr. – 202.200 kr.
- 150 % af resterende over 202.200 kr.
Det vil sige, at jo dyrere bilen er, jo mere sparer du i afgift på en papegøjepladebil. Her og nu skal du altså betale mindre for bilen, hvis du køber den på papegøjeplader, end hvis du køber den på hvide plader.
Papegøjeplader på el- og hybridbiler
For el- og hybridbiler er registreringsafgiften allerede så lav, at differencen ofte er for lille til, at det kan betale sig.
På elbiler, der udleder 0 gram CO2 pr. km. (nul-emissionskøretøjer), er der et fradrag på registreringsafgiften på 900 kr. (2023) pr. kWh batterikapacitet (højst 45 kWh). Fradraget falder hvert år og bortfalder fra og med 2025. I 2024 er fradraget 500 kr. pr. kWh.
På hybridbiler, der udleder mere end 0 men mindre end 50 g CO2 pr. km. (lav-emissionsbiler), bliver afgiften beregnet efter de almindelige regler. Med en lav-emissionsbil betales der dog kun 50%, når bilen er registreret i 2022, 55% i 2023, 60% i 2024 og 65% i 2025.
Derfor kan papegøjeplader ikke altid betale sig på el- eller hybridbiler.
Træk moms fra
Når du leder efter en bil på papegøjeplader, skal du, udover afgiften, huske at regne de specielle momsregler med i prisen. Det er bilens vægt, der afgør, hvor meget moms du kan trække fra.
Hvis bilen vejer mellem 3.001 og 4.000 kg., kan du forvente delvist fradrag for købsmomsen og momsen af de løbende driftsudgifter. Det fradrag kan variere, efter hvor meget du bruger bilen til henholdsvis privat- og erhvervskørsel. Derfor skal du huske at holde et kørselsregnskab.
Hvis bilen vejer 3.000 kg eller mindre., kan du ikke trække noget af købsmomsen fra.
Til gengæld kan du få fuldt fradrag for momsen på driftsudgifterne, hvis din virksomheds salg af momspligtige varer og ydelser er på mere end 50.000 kr. om året. Det vil sige udgifter til vedligeholdelse, bilpleje, brændstof, færgebilletter, dæk og lignende.
Hvis bilen er leaset, kan du få delvist momsfradrag. Men det kræver, at din virksomheds salg af momspligtige varer og ydelser er på over 50.000 kr. om året. Det delvise fradrag er 1/3 af den moms, du betaler af lejen.
Ulemper ved at vælge papegøjeplader
Selvom prisen for en bil på papegøjeplader er lavere her og nu, er det ikke sikkert, at det kan betale sig for dig. Der er nemlig også en række ulemper:
- Ingen bagsæder
- Begrænset udvalg
- Privatbenyttelsesafgift
- Særlige skatteregler
Men det er ikke sikkert, at ulemperne rammer dig. Det kan du vurdere ved at læse mere om dem her.
Ingen bagsæder
Om det er en ulempe afhænger af, hvad du skal bruge bilen til. Men biler på papegøjeplader må ikke have bagsæder. Det er fordi, den skal være indrettet til gods frem for transport af passagerer.
Derfor skal du vælge en bil uden bagsæder, hvis du vil have papegøjeplader på den. Og da det ikke kun er papegøjer, der har brug for at trække sydpå om vinteren, kan manglen på bagsæder måske blive lidt upraktisk, hvis du havde tænkt dig at tage din familie med på bilferie.
Udvalget er ikke så stort
På grund af bagsæderne er udvalget af biler, der kan køre på papegøjeplader, en del mindre end udvalget af biler, der kan køre på hvide plader. Det skyldes, at papegøjeplader er et dansk fænomen og derfor ikke tænkt ind i bilfabrikanternes produktionsstrategi.
Nogle firmaer tilbyder at ombygge bilen, så den ikke har bagsæder. Men mange firmaer beskæftiger sig slet ikke med at lave den ombygning, som bilen kræver, fordi det ikke kan betale sig.
Det er heller ikke alle personbiler, der kan ombygges. Det er nemlig et krav, at varerummet fylder en del af kabinen for at være lang nok.
Privatbenyttelsesafgift
Når du har tjekket prisen uden registreringsafgift og inklusiv moms, er bilen en del billigere på papegøjeplader end på hvide plader.
Men én fjer bliver sjældent til fem papegøjer, så der er selvfølgelig et men. For det er alligevel ikke sikkert, at det kan betale sig at købe bilen til den mindre pris.
Som ejer af en bil på papegøjeplader skal du nemlig betale en årlig privatbenyttelsesafgift. Og den afhænger af bilens vægt og indregistreringsdato. Her er et skema over privatbenyttelsesafgifterne for 2023 med de aktuelle satser.
| Bilens vægt | Bil registreret første gang mellem d. 2. juni 1998 og d. 24. april 2007 | Bil registreret første gang d. 25. april 2007 eller senere |
| 0 – 2.000 kg. | 1.120 kr. pr. år | 6.250 kr. pr. år |
| 2.001 – 3.000 kg. | 6.250 kr. pr. år | 6.250 kr. pr. år |
| 3.001 – 4.000 kg. | 6.250 kr. pr. år | 18.560 kr. pr. år |
Det vil sige, at hvis du fx køber en lille bil på papegøjeplader til 123.000 kr. inkl. moms i stedet for den samme bil på hvide plader til 160.000 kr. inkl. moms, sparer du umiddelbart 37.000 kr.
Men på grund af privatbenyttelsesafgiften vil der kun gå seks år, før besparelserne bliver udlignet. Og hvis du derefter vil sælge bilen videre, er den meget mindre værd på papegøjeplader, end den ville have været på hvide plader.
Køber du til gengæld en stor, dyr bil på papegøjeplader til 706.000 kr. inkl. moms i stedet for 1.045.000 kr. på hvide plader, sparer du umiddelbart 340.000 kr.
Her vil det tage cirka 18 år, før privatbenyttelsesafgiften indhenter besparelsen. Og så har bagsæderne ikke længere så stor indflydelse på bilens værdi, hvis du skal sælge den videre. Så i sådan et eksempel kan det måske godt betale sig.
Er din bil leaset, skal du betale 50% af den fulde privatbenyttelsesafgift.
Særlige skatteregler
Der gælder særlige skatteregler for biler på papegøjeplader, og de afhænger af, hvilket scenarie der er tale om. Der er overordnet to scenarier, og de er:
- Dig – som arbejdsgiver eller privatperson
- Dine medarbejdere
Dine medarbejdere med bil på papegøjeplader skal betale skat af værdien af fri bil. Som arbejdsgiver kan du ikke trække alle udgifterne fra i din virksomheds regnskab. Læs mere om de to forskellige scenarier herunder.
Skatteregler for arbejdsgivere i papegøjepladebil
Hvis du er privatperson, kan du naturligvis ikke trække noget fra i din virksomheds regnskab. Og så kan du se bort fra de særlige skatteregler.
Som virksomhedsejer kan du trække nogle udgifter fra i din virksomheds regnskab, men ikke alle. Du kan nemlig kun inkludere omkostningerne i virksomhedens regnskab, som har med erhvervskørslen at gøre.
Så for at holde din private og erhvervsmæssige kørsel adskilt, er du nødt til at føre et kørselsregnskab. Det kan du nemt gøre med en kørebog.
Du kan downloade vores skabelon til kørselsgodtgørelse gratis og lave den manuelt. Du kan også gøre det endnu nemmere via Mileage Book, som du kan integrere i dit regnskab i Dinero.
Har din bil gule plader på? Så kan du læse mere om, hvordan du omregistrerer fra gule plader til papegøjeplader.
Skatteregler for medarbejdere i papegøjepladebil
Hvis din medarbejder har fået en bil med papegøjeplader, kan hun bruge sin firmabil privat. Det vil sige, at hun har fået det, der kaldes fri bil. Og det skal hun betale skat af.
Hver måned skal du altså indberette værdien af fri bil sammen med din medarbejders løn. Hvis du vil beregne, hvor meget du skal indberette for bilen om måneden, kan du enten gøre det selv eller bruge vores beregner.
Beregn, hvad du skal indberette hver måned
De eneste tal, du skal have klar for at bruge vores beregner, er bilens pris og grøn ejerafgift. Hvis bilen er tre år eller yngre, er bilens pris nyvognsprisen. Nyvognsprisen er den pris, du betaler hos en forhandler, når du køber bilen som ny.
Er bilen over tre år gammel, er bilens pris købsprisen. Købsprisen er 75% af nyvognsprisen. Det vil sige, at du beregner købsprisen således:
Købspris = nyvognspris x 0,75
De tre år tæller fra 1. indregistrering og 36 måneder frem.
Uanset om du skal bruge nyvognsprisen eller købsprisen, skal du altid beregne med mindst 160.000 kr. Sådan er reglerne hos Skattestyrelsen. Det vil sige, at hvis nyvognsprisen eller købsprisen egentlig er under 160.000 kr., skal du stadig sætte prisen til 160.000 kr.
Vil du hellere beregne værdien af fri bil manuelt?
Så skal du først beregne bilens værdi. Det er nyvognsprisen eller købsprisen ganget med satsen. Om du skal bruge nyvognsprisen eller købsprisen afhænger af, hvor gammel din bil er, som vi skrev tidligere. Husk dog, at prisen altid er mindst 160.000 kr.
Hvis din bil er ny eller højst tre år, er din bils pris nyvognsprisen. Det er den pris, du skal betale hos forhandleren, når du køber bilen fra ny. Efter tre år skal du beregne nyvognsprisen igen, og denne gang er det 75% af nyvognsprisen.
Hvis din bil er mere end tre år, skal du bruge købsprisen til at beregne bilens værdi. De tre år tæller fra 1. indregistrering og 36 måneder frem.
Når du har fundet din bils pris, skal du gange den med satsen. Der er to satser – én for bilens værdi op til og med 300.000 kr. og én for bilens værdi over 300.000 kr. Du kan se satserne for bilens værdi i tabellen under.
| Frem til 30. juni 2021 | Fra 1. juli 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
| Sats for bilens værdi under 300.000 kr. | 25% | 24,5% | 24% | 23,5% | 23% | 22,5% |
| Sats for bilens værdi over 300.000 kr. | 20% | 20,5% | 21% | 21,5% | 22% | 22,5% |
Eksempel på udregning af bilens værdi
Hvis du køber en bil til 300.000 kr., skal du beregne dens værdi efter én sats. I 2022 er bilens værdi efter én sats 24 % af prisen på 300.000 kr. Det vil sige, at bilens værdi er:
300.000 kr. x 0,24 = 72.000 kr.
Det er specifikke satser afhængig af bilens værdi, du skal bruge. Det vil sige, at hvis du køber en bil til 500.000 kr., skal du beregne dens værdi efter to satser. Det ser sådan ud:
Bilens værdi efter én sats er 24 % af 300.000 kr., så:
300.000 kr. x 0,24 = 72.000 kr.
Og efter to satser er den 21 % af de resterende 200.000 kr. Det vil sige:
200.000 kr. x 0,21 = 42.000 kr.
Og så er bilens værdi: 73.500 kr. + 41.000 kr. = 114.000 kr.
Når du har beregnet bilens værdi, skal du beregne miljøtillægget. Her skal du bruge bilens årlige grønne ejerafgift og gange med satserne for miljøtillæg. Dem kan du se her:
% af grøn ejerafgift:
- Indtil d. 30. juni 2021: 150 %
- Fra d. 1. juli 2021: 250 %
- 2022: 350 %
- 2023: 450 %
- 2024: 600 %
- 2025: 700 %
Eksempel på udregning af miljøtillæg
Din bil har en årlig grøn ejerafgift på 940 kr., og derfor har din bil fra 2022 en miljøafgift på 350 % af 940 kr. Det vil sige, at miljøtillægget er:
940 kr. x 3,5 = 3290 kr.
Når du har beregnet værdien af din bil samt miljøtillægget, kan du beregne det beløb, du skal indberette hver måned.
Det gør du ved at lægge bilens værdi sammen med miljøafgiften og derefter dividere med antallet af måneder på et år, altså 12.
Eksempel på den samlede udregning af værdi af fri bil
Din bil koster 500.000 kr., og den årlige ejerafgift er 940 kr.
Bilens værdi:
300.000 kr. x 0,24 = 72.000 kr.
200.000 kr. x 0,21 = 42.000 kr.
72.000 kr. + 42.000 kr. = 114.000 kr.
Miljøtillægget:
940 kr. x 3,5 = 3.290 kr.
Årlig værdi af fri bil:
114.000 kr. + 3290 kr. = 117.290 kr.
Værdi af fri bil pr. måned:
117.290 / 12 = 9.774,17 kr.
Sammen med din medarbejders løn, skal du altså hver måned i 2022 indberette 9.774,17 kr. som værdi af fri bil.
Skatteregler for leasede biler
Hvis din bil er leaset, kan du få bilens beregningsgrundlag for fri bil fra leasingselskabet. Frem til d. 31. januar 2020 har beregningsgrundlaget været leasingselskabets indkøbspris. Men fra og med d. 1. februar 2020 er det den omberegnede nyvognspris, der gælder.
Det vil sige, at hvis bilen er taget i brug før d. 1. februar, gælder de nye regler om genberegning ikke. Hvis den er taget i brug d. 1. februar eller derefter, gælder de.
Fra og med den måned, hvor bilens værdi er blevet omberegnet og indtil tre år efter bilens første registrering, er det den omberegnede værdi, du skal bruge som beregningsgrundlag.
Skal du have hvide plader på din papegøjepladebil? Læs alt om omregistreringen her.
Må jeg bruge firmaets varebil til andet end arbejdskørsel?
Det er en jungle at finde rundt i reglerne for, hvornår du må køre privat i de forskellige varebiler – uden at der skal betales mere i registreringsafgift. Nedenstående tabel er en oversigt over, hvad der er tilladt og ikke tilladt i varebiler og mandskabsvogne.
| Formål med kørsel | Mandskabsvogn | Ikke specialindrettede varebiler på gule plader | Specialindrettede varebiler | Varebiler på papegøjeplader |
| Give ægtefælle et lift til/fra arbejde | ❌Ikke tilladt | ❌Ikke tilladt | ✔Tilladt | ✔Tilladt |
| Aflevere/hente børn på vej til/fra arbejde | ❌Ikke tilladt | ❌Ikke tilladt | ✔Tilladt | ✔Tilladt |
| Have autostol i bilen | ❌Ikke tilladt | ❌Ikke tilladt | ✔Tilladt | ✔Tilladt |
| Køre børn til/fra fritidsaktiviteter | ❌Ikke tilladt | ❌Ikke tilladt | ❌Ikke tilladt | ✔Tilladt |
| Handle ind på vej til/fra arbejde | ❌Ikke tilladt | ❌Ikke tilladt | ✔Tilladt | ✔Tilladt |
| Køre på genbrugsstation/-pladsen med privat haveaffald | ❌Ikke tilladt | ❌Ikke tilladt | ❌Ikke tilladt | ✔Tilladt |
| Have personer med, som ikke er ansat i virksomheden | ❌Ikke tilladt | ❌✔
I særlige tilfælde – kørslen skal være erhvervsmæssigt begrundet | ✔
Tilladt – kørslen skal være erhvervsmæssigt begrundet (denne type varebil må medtage personer ifm. svinkeærinder) | ✔Tilladt |
| Have private genstande i bilen | ❌Ikke tilladt | ❌Ikke tilladt | ❌✔
Kørslen skal have et lovligt formål – hvis genstandene fx er en fritidsaktivitet, (der foretages som svinkeærinder til/fra arbejde) er det tilladt | ✔Tilladt |
| Køre privat med hestetrailer | ❌Ikke tilladt | ❌Ikke tilladt | ❌Ikke tilladt | ✔Tilladt |
| Bruge bilen til privat flytning | ❌Ikke tilladt | ❌Ikke tilladt | ❌Ikke tilladt | ✔Tilladt |
| Hente mad i arbejdstiden | ❌✔
Er kun tilladt, hvis den ansatte alligevel foretager lovlig kørsel og ikke afviger væsentligt fra den direkte rute | ✔Tilladt | ✔Tilladt | ✔Tilladt |
| Køre til overnatningssted (fx hotel ifm. arbejde) langt fra egen bopæl | ❌Ikke tilladt | ✔Tilladt | ✔Tilladt | ✔Tilladt |
| Køre til byggemarked for at købe materialer/reservedele til firma i arbejdstiden | ✔Tilladt | ✔Tilladt | ✔Tilladt | ✔Tilladt |
| Køre til kursus eller anden undervisning | ❌Ikke tilladt | ✔Tilladt | ✔Tilladt | ✔Tilladt |
| Hente eller sætte kolleger af i forbindelse med lovlig (erhvervsmæssig) kørsel mellem hjem og arbejde | ❌✔
Opsamling/afsætning skal ske på opsamlingssteder – som ikke må være kollegas private bopæl, hvis turen afviger væsentligt fra den direkte rute | ❌✔
Skal være beordret | ✔Tilladt | ✔Tilladt |
| Køre hjem til bopæl som led i vagtordning | ❌✔
Der skal være et formål med vagtordningen, som nødvendiggør brug af vognen, og den vagthavende medarbejder skal være på vagt i hele valgperioden | ✔Tilladt | ✔Tilladt | ✔Tilladt |
| Køre hjem til privat bopæl | ❌✔
Kun tilladt ved betydelig afstand mellem privat bopæl og virksomhedens adresse (fx anden by eller landsdel).
Derudover skal afstanden mellem arbejdspladsen og virksomhedens adresse være større end afstanden mellem medarbejderens bopæl og arbejdspladsen | ❌✔
Ansatte må køre op til 25 gange om året, når bilen næste dag skal bruges erhvervsmæssigt, eller hvis der køres fra bopæl til arbejde dagen efter, den har været brugt erhvervsmæssigt. Selvom begge kørsler er til og fra én begivenhed, tæller det for to kørsler | ✔Tilladt | ✔Tilladt |
| Køre til kundemøder i arbejdstiden | ✔Tilladt | ✔Tilladt | ✔Tilladt | ✔Tilladt |
Ovenstående er en vejledende oversigt fra Motorstyrelsen.
Oftest stillede spørgsmål