SWOT-analyse – sådan fungerer modellen 

En SWOT-analyse giver dig et overblik over din virksomheds situation lige nu. Med den kan du se din virksomheds muligheder og trusler. Vi forklarer modellen og giver dig en skabelon, så du kan lave en analyse af din egen virksomhed.


Hvad er en SWOT-analyse

En SWOT-analyse er en metode til at få et overblik over din virksomheds situation lige nu og de muligheder eller trusler, som din virksomhed står over for i fremtiden.

Ved at lave en SWOT-analyse finder du nemlig ud af, hvilke interne styrker og svagheder din virksomhed har i dag, og hvilke eksterne muligheder og trusler din virksomhed kan påvirkes af fremover.

De forskellige faktorer finder du eksempelvis ved at bruge data fra 

  • Spørgeskemaer
  • Interviews
  • Personlig erfaring
  • Vurdering af eksterne forhold
  • Markedsanalyse

Når du har lavet analysen, er du rustet til at lægge en skarp strategi for, hvordan du kan bruge forholdene positivt i fremtiden.

Forstå modellen til SWOT-analysen

For at kunne lave en SWOT-analyse skal du kunne forstå modellen. Det er ikke rocket science, men du skal alligevel lige bruge et par minutter på at sætte dig ind i den for at få mest ud af den.

Modellen består af fire forhold: 

  • Strengths (styrker)
  • Weaknesses (svagheder)
  • Opportunities (muligheder) 
  • Threats (trusler) 

Tager du forbogstavet fra hver af de fire engelske udtryk og sætter dem sammen, finder du frem til ordet SWOT. 

Nedenfor kan du se, hvordan de fire forhold er placeret i modellen.

Billedet viser en skabelon til SWOT-analysen. De interne styrker og svagheder står øverst. De eksterne muligheder og trusler står nederst.

Som du nok har set, er analysen delt op i to: Interne forhold og eksterne forhold. Styrker og svagheder er placeret under interne forhold, og muligheder og trusler er placeret under eksterne forhold. 

Når du skal finde styrkerne og svaghederne, skal du altså se på, hvad der påvirker din virksomhed indefra. Og omvendt; når du skal finde mulighederne og truslerne, skal du se på, hvad der sker i din virksomheds omverden.

Nedenfor gennemgår vi de fire faktorer én for én.

Styrker

Din virksomheds styrker er de interne faktorer, som gør dig til en stærk spiller på markedet. 

Tænk eksempelvis på, hvad der skaber værdi for din virksomhed, og hvad der gør din virksomhed unik. Det kan være tilfredse medarbejdere, eller at I er de eneste, der producerer jeres produkt.

Svagheder

Din virksomheds svagheder er de interne faktorer, som gør, at I står eller kan komme til at stå svagere over for konkurrenter og over for trusler, der kommer udefra. 

Tænk på de områder, som bremser eller ligefrem sænker jeres udvikling. Svagheder kan være flere stresssygdomme blandt personale eller for korte åbningstider.

Muligheder

Din virksomheds muligheder er de faktorer i omverdenen, som kan få din virksomhed til at vokse og udvikle sig, og som kan skabe merværdi for virksomheden. 

Det kan være nye teknologier eller en ændring i efterspørgsel og købsvaner. Det kan også være trends i jeres branche eller politiske ændringer på jeres område.

Trusler

Din virksomheds trusler er de eksterne faktorer, som kan ende med at få negativ indflydelse på din virksomhed. Ligesom ved mulighederne skal truslerne findes i den kontekst, som I befinder jer i lige nu. 

Trusler kan være ændringer i lovgivning, supply chain-problemer eller livsstilsændringer.

Om lidt ser vi nærmere på de fire forhold ved at forklare, hvordan du laver en SWOT-analyse.

Et lille tip

Når du skal finde din virksomheds muligheder og trusler, kan det være en fordel at lave en PEST-analyse først. Gør du det, vil du nemlig have en større chance for at få alle muligheder og trusler med. Læs mere her.

Se eksempler på en SWOT-analyse

Hvordan du laver en SWOT-analyse er lettest at forklare ved at vise dig, hvordan du gør. 

Derfor får du herunder nogle eksempler på en SWOT-analyse:

Lad os bruge en mindre ApS-virksomhed som eksempel. Det kunne være et fitnesscenter, der specialiserer sig i genoptræning. 

Nedenfor kan du se den SWOT-analyse, vi har lavet af fitnesscentrets situation lige nu.

Styrker (interne) Svagheder (interne)
  • Udstyr i høj kvalitet
  • Altid personlig træner
  • Fysioterapiklinik i centret
  • Holdene er ofte fuldt booket
  • Saunaen er pt lukket
  • Kundeservice er langsom
Muligheder (eksterne) Trusler (eksterne)
  • Styrketræning er nu en officiel anbefaling fra Sundhedsstyrelsen
  • Et voksende antal medlemmer benytter sig af PensionDanmarks sundhedsordning, som inkluderer kiropraktisk behandling
  • Landets kommuner vil styrke indsatsen for højere sundhed, da danskernes sundhed er dalende
  • Inflationen får priserne til at stige
  • Driftsunderskuddet fra corona-årene mærkes stadig
  • PensionDanmark har 1. oktober 2023 indført et loft på antal behandlinger (herunder kiropraktisk behandling) pr. medlem, så medlemmerne nu kun kan få 15 behandlinger inden for 12 løbende måneder

Du kan sagtens have flere faktorer med, end vi har. Vi håber dog, at vi med de tre eksempler giver dig en god idé om, hvordan modellen fungerer.

Ud fra de faktorer, vi har skrevet i modellen, kan vi beslutte, hvilke områder vi skal forbedre lige nu, hvilke muligheder vi skal gå efter at udnytte, og hvilke trusler der udgør den største fare for virksomheden lige nu. 

Det kunne være, at vi skulle forsøge at få flere hold for at udnytte den stigende interesse og anbefaling for højere sundhed. Det kunne også være, at vi skulle lægge en strategi for, hvordan vi kan bringe sundhedsordningen i spil i kampen mod de stigende priser. Find selv på flere muligheder at udnytte.

Lad os tage et eksempel mere. Denne gang tager vi et brand, som de fleste nok kender; Arla.

Nedenfor kan du se en SWOT-analyse af Arla ud fra deres situation i april 2024. 

Laver du en analyse af Arla på et andet tidspunkt, ser analysen nok lidt anderledes ud. Det gør den, fordi en SWOT-analyse giver et billede af en virksomheds situation lige nu og ikke om en måned, om et år, etc. 

Eksemplet bør dog alligevel give dig en god forståelse for, hvordan modellen virker.

Styrker (interne) Svagheder (interne)
  • Nylig lancering af Arla JÖRD (plantebaserede produkter)
  • Det sidste halvår i 2023 har givet stærke vækstrater på alle markeder og for alle brands
  • Fremskridt i CO2-reduktionerne 
  • Kan ikke sige noget om arbejdet med bæredygtighed uden at få kritik
  • Flere mejerier er for gamle og slidte til, at det kan betale sig at renovere, så de opfylder kravene til sikkerhed, arbejdsmiljø og kvalitet i fremtiden
  • Vi ender ofte i shitstorm (fx med fløde, Kærgården, skruelåg)
Muligheder (eksterne) Trusler (eksterne)
  • De økologiske markeder er i vækst
  • Teknologisk udvikling
  • Fødevareklyngens eksport klarede sig flot sidste år, og der igen i år fremgang
  • Globale mælkeforsyninger bliver mindre i de større produktionsområder
  • Mælkeproduktionen i EU og Storbritannien er faldet med 0,9 % siden sidste år
  • Bestanden af kvæg, fjerkræ og grise skal reduceres med hhv. 65, 75 og 95 % inden 2040

Lad os ligesom ved vores fiktive eksempel prøve at se på, hvad der kunne ske herfra. 

Det vil eksempelvis være en god idé, hvis Arla lægger en pressestrategi for at forbedre deres omtale. Det vil også være en god idé, hvis Arla lægger en strategi for, hvordan de kommer rundt om problemet med, at kvægbestanden skal mindskes.

Du kan altså bruge en SWOT-analyse til at se en virksomheds muligheder og trusler lige nu. Og du kan få et godt udgangspunkt, når du skal lægge en strategi, der udnytter mulighederne og/eller gør truslerne mindre.

Hvad bruger du en SWOT-analyse til?

Når du har lavet din SWOT-analyse, har du altså lejlighed til at se de områder, hvor du skal forbedre din virksomhed og de områder, hvor du har et forspring i konkurrencen.

Det næste, du kan gøre, er så at lægge en strategi for hver af de fire faktorer:

  • Strategi for dine styrker: Hvordan udnytter du dine styrker?
  • Strategi for dine svagheder: Hvordan mindsker du dine svagheder
  • Strategi for dine muligheder: Hvordan udnytter du dine muligheder?
  • Strategi for dine trusler: Hvordan imødegår du dine trusler?

Du kan i første omgang se, om der er nogle af dine styrker eller muligheder, der kan udnyttes til fordel for dine svagheder og trusler. Den måde at arbejde med SWOT-modellen på kaldes en TOWS-analyse. Den kommer vi ind på senere.

Hvis du eksempelvis kan se, at dine styrker i din B2B-virksomhed er at være det førende brand inden for kasseapparater, kan det være en fordel i en situation, hvor konkurrenterne lancerer et lignende produkt. Her vil det nemlig være en idé at bruge jeres stærke brand som led i en brandingstrategi for at imødegå sådan en trussel.

En SWOT-analyse vil i det hele taget være en god idé at lave som led i arbejdet med større strategier. Det kan være virksomhedsplanlægning, en markedsføringsstrategi, en forretningsstrategi eller som et led i krisehåndtering.

Du kan også bruge en SWOT-analyse til at finde dine USP’er. For når du har et overblik over din virksomheds situation, kan du forhåbentligt se, hvordan din virksomhed adskiller sig fra dine konkurrenter og dermed, hvad der er unikt for jer.

Download en skabelon til din SWOT-analyse

Nu har du fået en idé om, hvordan du laver en SWOT-analyse, og hvad du kan bruge den til. Når du skal lave din egen analyse, er det nok alligevel meget rart at have en skabelon.

Derfor har vi lavet en, du nemt kan downloade og bruge til din virksomhed. 

"*" indikerer påkrævede felter

Du tilmelder dig samtidig Dineros nyhedsbrev, som du altid kan afmelde med ét enkelt klik.

Hvad er forskellen på en SWOT- og TOWS-analyse?

Der findes også det, der hedder en TOWS-analyse, som er en udvidelse af SWOT-analysen. Den er god at bruge, når du har gjort din SWOT-analyse færdig. 

En TOWS-analyse fungerer på den måde, at du sætter faktorerne op mod hinanden og ser på konsekvenserne for at finde ud af, hvilken vej du skal gå.

Det vil se sådan ud:

Billedet viser en skabelon til TOWS-analysen. Øverst til venstre står trusler overfor styrker. Øverst til højre står trusler overfor svagheder. Nederst til venstre står muligheder overfor styrker. Nederst til højre står muligheder overfor svagheder.

Når du gør som vist på modellen, kan du forhåbentligt se, hvordan du kan reducere dine trusler og svagheder samt udnytte dine muligheder og styrker.

Lad os dykke lidt længere ned i de forskellige stadier i modellen. 

Eksterne muligheder/interne svagheder

På dette stadie skal du udnytte dine eksterne muligheder til at reducere eller helt bekæmpe dine interne svagheder. Med andre ord skal du gribe de muligheder, der sker omkring dig, så det, du ikke er så god til, træder i baggrunden.

Lad os bruge Arla som eksempel igen: Hvis vi arbejdede i Arla og havde lavet den analyse, vi beskrev før, så kunne vi udnytte de muligheder, der ligger i den teknologiske udvikling til at bygge moderne mejerier. På den måde kan vi komme af med de forældede mejerier.

Interne styrker/eksterne trusler

Her skal vi udnytte virksomhedens interne styrker for at minimere de eksterne trusler. Vi skal altså gøre mere af det, som vi er gode til, så de trusler, der kommer udefra, ikke giver os problemer.

I Arla kan de bruge deres nylancerede Arla Jörd til at imødekomme de lavere mælkeforsyninger, for Arla Jörd er havrebaseret og kræver derfor slet ikke mælk.

Eksterne trusler/interne svagheder

Denne del af modellen forsøger at minimere både svagheder og trusler ved at lave initiativer de steder, hvor vi er dårlige, så vi kan minimere truslerne. 

Den øvelse kan være svær og bruges kun ved kritiske situationer. Fortsætter den faldende mælkeproduktion og ser den ud til at blive en trussel for Arla, så kan de fx vælge at lukke de dårligste mejerier for at spare på udgifterne og dermed undgå et for stort et tab. 

Interne styrker/eksterne muligheder

Ved at bruge denne strategi sætter du gang i det helt store festfyrværkeri. Du udnytter nemlig dine interne styrker til at drage fordel af mulighederne. I Arla kan de udnytte fødevareklyngens stigende eksport til at få Arla Jörd ud over rampen.    

Som du kan se, er TOWS-analysen et handlingsværktøj; altså et værktøj til at se, hvordan du skal handle. Den kan bruges til at finde ud af, hvad du konkret skal stille op med dine styrker, svagheder, muligheder og trusler.

Oftest stillede spørgsmål

En SWOT-analyse er et værktøj til at se din virksomheds styrker, svagheder, muligheder og trusler. Det vil sige, at du får et overblik over din virksomheds situation lige nu.

Du laver en SWOT-analyse ved at bruge den data, du har om din virksomhed, fx via spørgeskemaer og personlig erfaring. Den data bruger du til at analysere din virksomheds interne styrker og svagheder samt eksterne muligheder og trusler.

Du bruger en SWOT-analyse til at forstå din virksomheds situation og til at handle ud fra. Du kan fx bruge den som led i en større strategi.

Du laver en SWOT-analyse for at få større indsigt i din virksomhed og for at få en mulighed for at vide, hvordan du kan udnytte dine styrker og muligheder.

Formålet med en SWOT-analyse er at kende din virksomheds interne styrker og svagheder samt eksterne muligheder og trusler, så du kan se, hvad du særligt skal være opmærksom på.

En SWOT-analyse viser dine styrker og muligheder, men også dine svagheder og trusler, så du kan se, hvad du skal forbedre, og hvor du kan hente en forlomme.

SWOT-analysen er opfundet af Albert Humphrey, da han var forsker på Stanford University i 1960’erne og 1970’erne. 

Trine Roslev
Trine Roslev
Trine er vores content writer. Hun forklarer de krøllede og komplicerede regnskabsbegreber i et letforståeligt sprog, så regnskabslivet føles så let som muligt for dig som iværksætter.

Skriv en kommentar

0 kommentarer

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram