Hvad er en Chief AI Officer?
En Chief AI Officer er en senior IT-professionel, som er ansvarlig for virksomhedens overordnede AI-strategi – det gælder blandt andet design, udvikling og implementering af diverse teknologier inden for kunstig intelligens.
Kombinationen af teknisk ekspertise og forretningsforståelse og -strategi gør personen til en vital del af mange virksomheder. Rollen ses typisk i teknologivirksomheder, men AI kan skabe værdi i alle slags organisationer – hvis det bliver gjort ordentligt.
Det er få virksomheder, der har en Chief AI Officer, men mange har en eller anden form for AI-ansvarlig eller -person, der arbejder med AI. Personen referer typisk direkte til CEO’en., men hvis der ikke er tale om en C-level-rolle, vil personen fx referere til en CTO eller CMO.
Kilde: AI Priorities Study 2023
Kært barn har mange navne, men fælles for alle ovenstående titler er, at de på en eller anden måde arbejder med eller er ansvarlig for generativ AI.
Det afhænger selvfølgelig også af størrelsen på virksomheden, organisationsstrukturen og produkterne, om det giver mening at ansætte en C-level-person, eller om det giver bedre mening med en specialist.
Det kan også være, det kun er én afdeling i virksomheden, der udnytter AI’s muligheder – fx som en del af markedsføringsstrategien.
Hvad laver en Chief AI Officer?
En Chief AI Officer er ansvarlig for alt AI-relateret i en virksomhed. Det gælder blandt andet design, udvikling af prototyper, test og implementering af AI-teknologier. Det er også hende, der typisk står for AI-relateret kommunikation til stakeholdere.
Du kan også sige, at en Chief AI Officers arbejde er at lave en AI-strategi og –vision, der understøtter virksomhedens forretningsmål og KPI’er.
Det kræver derfor en person med stærke kompetencer inden for strategi og forretningsforståelser og tilstrækkelig teknisk viden at lykkes i rollen.
En Chief AI Officer har disse kvalifikationer og uddannelse
Det er vigtigt at sige, at baggrunden for personen, der er ansvarlig for AI i en virksomhed, kan se ud på utallige måder. Der er dog flere ting, der går igen hos mange – både i forhold til uddannelse og generelle færdigheder.
En AI Officer har typisk:
- En kandidat i computer science, matematik eller anden relateret uddannelse
- Relevante certifikater
- Flere års praktisk erfaring med AI
Det vigtigste er selvfølgelig vedkommendes praktiske erfaring med og viden om AI. En stærk forståelse for de forskellige teknologier og teknisk erfaring med AI er grundlaget for rollen. Det kan fx være bred erfaring med ChatGPT eller andre AI-chatbots.
En Chief AI Officer skal som minimum have disse færdigheder:
Nogle af færdighederne kan måske undre. Men med udviklingen af AI-teknologier og arbejdet med disse, kommer også forskellige etiske overvejelser, det er vigtigt at tage stilling til.
Det er også vigtigt, at udviklingen af AI-teknologier i virksomheden passer til forretningsmodellen og den generelle strategi. Derfor er det strategiske og ledelsesmæssige lag mindst lige så vigtigt som det tekniske.
Hvad tjener en Chief AI Officer?
Der kan være stor forskel på, hvad en Chief AI Officer tjener. Det afhænger blandt andet af dennes erfaring og virksomhedens budget. Hvis vi kigger på tal fra USA – hvor der er flest med titlen – er der markant forskel på lønninger for juniorer og seniorer.
Land | Løn |
USA | $224.000 – 418.000 (ca. 1.500.000 – 2.900.000 DKK) |
Tyskland | €30.300 – 105.000 (ca. 226.000 – 783.000 DKK) |
England | £32.000 – 55.000 (ca. 280.000 – 480.000 DKK) |
Som du kan se i ovenstående tabel, varierer lønnen for en Chief AI Officer meget fra land til land og erfaring. I Danmark vil det nok være den dyre ende af den tyske lønsammenligning, der er mest sammenlignelig.
Tallene skal tages med et gran salt, men der er tale om højt specialiserede mennesker, der er stor efterspørgsel på. Derfor vil lønnen for en CAIO være til den høje side – ligesom det typisk også er for en CTO eller COO.
Hos Dansk Data Science Community kan du se lønniveauer for personer, der arbejder med data, statistik og andet. Der er ikke specifikt for AI Officer, men du kan bruge det til at få et indblik i lønnen.
Herunder finder du relaterede ord fra vores regnskabsordbog der relaterer sig til CAIO (Chief AI Officer)