Med Dinero kan du tilknytte din driftskonto til dit regnskabsprogram, og dermed nemt foretage bankafstemning.
Hvad er en driftskonto?
En driftskonto er en erhvervskonto, du kan ansøge din bank om at oprette til din virksomhed.
Som virksomhedsejer har du brug for en konto, hvor dine indbetalinger kan gå ind, og dine udbetalinger kan hæves fra. Det hører med til den daglige drift af enhver virksomhed, at der ryger penge i kassen, og at der også ryger penge ud af kassen.
Det er præcis det pengeflow, du kan bruge en driftskonto til. Driftskontoen er relateret til den daglige drift i din virksomhed. Deraf har den fået sit navn.
Hvorfor skal du vælge en driftskonto til din virksomhed?
En driftskonto er en fleksibel konto, der dækker din virksomheds behov i forhold til udsving i likviditeten. Du kan få knyttet en kredit til den, så du altid kan betale dine regninger. Også selvom der er minus på kontoen i en periode.
På en almindelig bankkonto kan du ikke betale en regning på 5.000 kroner, hvis der kun er en saldo på 1.000 kr. på kontoen. Det kan du godt på en driftskonto med tilknyttet kredit.
Få 20% rabat hos Lunar
Som Dinero-bruger får du 20% rabat på din Lunar Business-konto – uanset hvilken pakke du vælger. Gør som mere end 20.000 andre, og få en billig erhvervskonto. Log ind og opret en erhvervskonto Læs mere her.
Hvilke betalingsmidler og services kan der knyttes til en driftskonto?
Der kan tilknyttes flere forskellige betalingsmidler og services:
Driftskonto og fremmed valuta – hvordan fungerer det?
Driver du en virksomhed, der handler med udlandet? Så kan du meget vel stå i den situation, at du har indbetalinger såvel som udbetalinger i en anden valuta. Det kan være alt fra euro til amerikanske dollars.
Det behøver ikke blive et problem i forhold til din driftskonto. Du kan få hjælp hos din bank til at få oprettet en konto i den fremmede valuta, du handler med dine kunder i.
Ansøgning om en driftskonto – 3 gode råd
Det er ikke alle banker, der er lige nemme at danse med, når det kommer til at få oprettet en driftskonto (eller en hvilken som helst anden form for erhvervskonto).
Derfor har vi sammensat en række råd, du med fordel kan tage med dig, når du anmoder om et møde i den lokale bank:
- Sæt dig godt ind i det seneste årsregnskab for din virksomhed. Og sørg for, at du har en god forståelse for tallene på papiret.
- Lav gerne et budget, du kan fremvise på mødet. Lad det indeholde en oversigt over dine forventninger til din virksomheds drift den kommende tid.
- Vær tålmodig. Det kan godt trække en anelse i langdrag, når du går i gang med ansøgningsprocessen for at få oprettet en driftskonto.
Ret til erhvervskonto
Regeringen har meldt ud, at de vil styrke selvstændiges og foreningers mulighed for at få en basal betalingskonto. Læs mere her.
Oftest stillede spørgsmål
Det er en erhvervskonto, du skal ansøge om at få oprettet i din bank. Kontoen er målrettet virksomheder.
I en virksomhed vil der være flere indbetalinger og udbetalinger relateret til den daglige drift. De kan køre over driftskontoen, der er fleksibel i forhold til udsving i likviditeten.
Det er forskelligt fra bank til bank. Kontakt din lokale bank for at høre, hvad en driftskonto koster hos dem. Forhør dig gerne hos flere banker, så du har noget at sammenligne med.
Del denne artikel
-
Del på Facebook
-
Del på Linkedin
-
Del på X
-
Med Dinero kan du tilknytte din driftskonto til dit regnskabsprogram, og dermed nemt foretage bankafstemning.