Selvstændig – alt du skal vide for at komme godt i gang

Et godt sted at starte er at finde ud af, om du vil sælge en ydelse eller en vare. Er der områder, du har arbejdet specielt meget med, og som du er så god til, at du kan tage penge for det, er det måske dér, du skal slå ned og sige; “Dét er dét, jeg skal sælge i min virksomhed.”

Er du ikke lige den nye Markus Persson (du ved, ham, der skabte Minecraft), så er der stadig masser af håb for dig som iværksætter.

Måske skal du i stedet sælge et fysisk produkt? Hvis der er noget, du interesserer dig for, vil det være oplagt at hive din interesse med ind i din forretning. Det kan være, at du bruger din fritid på at købe unikke skateboards, som du kan sælge videre i en webshop, eller at du vil forhandle nye brætspil, vintage-kasketter eller noget helt tredje.

Det næste trin er at finde et godt navn til din virksomhed. Når du har gjort det, er det en god idé at bruge lidt tid på at se, om det rent faktisk vil overleve ude i virkeligheden.

Det kan du gøre ved at køre navnet igennem denne tjekliste, som nok kunne have reddet et par virksomheder fra at ende som en sammenkrøllet havestol efter mødet med storme som Bodil og Allan:

• Fortæller navnet, hvad din virksomhed kan?
• Kan kunderne genkende dig på navnet?
• Er navnet nemt at huske og udtale?
• Kan navnet holde i mange år?
• Er navnet kort og enkelt?
• Appelerer navnet bredt?
• Er navnet unikt?

Nogle punkter på tjeklisten betyder sandsynligvis mere for dig end andre. Og det er helt okay. Nogle synes, at det vigtigste er, at navnet er unikt, mens andre synes, det er vigtigst, at navnet er kort og enkelt. Du afgør, hvad der er vigtigst for dig.

Det vigtigste er bare, at du har overvejet alle punkter på tjeklisten og forholdt dig til dem.

Du har sikkert hørt løverne i hulen sige, at de ikke køber sig ind i en virksomhed, hvis ikke ejeren dropper sit almindelige arbejde og går all-in.

Selvom de siger sådan, er det ikke sikkert, at det bedste for dig er at sætte alt på ét bræt.

Det kan du fx finde ud af ved at se på de fordele og ulemper, der er ved tre af de mest almindelige måder at drive virksomhed på.

De tre måder lyder sådan:

1. Du begynder dit nye liv på supplerende dagpenge, mens du kører din virksomhed i gang.
2. Du fortsætter med dit fuldtidsjob eller tager et deltidsjob og laver opgaver i din virksomhed ved siden af.
3. Du siger dit fuldtidsjob op og bruger al din tid på din nye virksomhed.

Beslutningen kan være svær, men på et tidspunkt er du også bare nødt til at vælge og så springe ud i livet som selvstændig.

Når du har fundet ud af, hvor meget tid du kan investere i din virksomhed, er det tid til at vælge den virksomhedstype du skal have.

De mest brugte virksomhedstyper er:

• Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)
• Enkeltmandsvirksomhed (EMV)
• Interessentskab (I/S)
• Anpartsselskab (ApS)
• Aktieselskab (A/S)

Helt overordnet kan vi inddele virksomhederne i to typer. De tre første, PMV, EMV og I/S ses som den samme juridiske enhed som dem, der ejer dem. For dig betyder det helt konkret, at du skal indberette din skat på dit personlige oplysningsskema.

Kravene til at have sådan en virksomhed er ikke så store, men selvom du frit kan blande din økonomi med din virksomheds økonomi anbefaler vi, at du holder de to økonomier skarpt adskilt.

De sidste to, ApS og A/S, er derimod sin egen juridiske enhed. Det betyder, at selskaberne skal have sin egen bankkonto og har sit eget oplysningsskema ved Skattestyrelsen. Og i disse virksomhedstyper må du ikke engang tænke på at blande din egen økonomi sammen med selskabets.

Hvis du ikke løber en særlig risiko ved at være selvstændig, kan det være en fordel for dig at stifte en personlig ejet virksomhed. Løber du omvendt en stor risiko, vil det rigtige valg med stor sandsynlighed være at oprette et selskab.

En forretningsplan er et godt værktøj til at bygge et solidt fundament under din virksomhed, og den er rar at have som et dokument at vende tilbage til, hvis du føler, at jorden er ved at skride under dig.

Formålet med forretningsplanen er først og fremmest at skabe et grundlag for din nystartede virksomhed. Det gør du ved at gøre klart, hvad din forretningsidé i virkeligheden er, og hvordan din forretning kommer til at udskille sig.

Alle punkter i forretningsplanen hænger sammen på den ene eller anden måde. Når du ændrer i ét af dem, vil det derfor påvirke de resterende punkter i planen. Derfor er det en god idé lige at genbesøge din plan, hvis du ændrer noget.