Når du har fundet ud af, hvor meget tid du kan investere i din virksomhed, er det tid til at vælge den virksomhedstype du skal have.
De mest brugte virksomhedstyper er:
Helt overordnet kan vi inddele virksomhederne i to typer. De tre første, PMV, EMV og I/S ses som den samme juridiske enhed som dem, der ejer dem. For dig betyder det helt konkret, at du skal indberette din skat på dit personlige oplysningsskema.
Kravene til at have sådan en virksomhed er ikke så store, men selvom du frit kan blande din økonomi med din virksomheds økonomi anbefaler vi, at du holder de to økonomier skarpt adskilt.
De sidste to, ApS og A/S, er derimod sin egen juridiske enhed. Det betyder, at selskaberne skal have sin egen bankkonto og har sit eget oplysningsskema ved Skattestyrelsen. Og i disse virksomhedstyper må du ikke engang tænke på at blande din egen økonomi sammen med selskabets.
Hvis du ikke løber en særlig risiko ved at være selvstændig, kan det være en fordel for dig at stifte en personlig ejet virksomhed. Løber du omvendt en stor risiko, vil det rigtige valg med stor sandsynlighed være at oprette et selskab.