Skatteforhold for selvstændige
Som selvstændig er der forskellige måder, du kan betale skat. Kapitalselskaber skal betale selskabsskat, hvor andre virksomheder, herunder personligt ejede virksomheder, betaler virksomhedsskat.
Som selvstændig kan du vælge at betale skat på samme måde, som der betales skat af løn fra en arbejdsgiver efter personskatteloven. Du kan også vælge at betale skat efter virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen.
Disse tre metoder forklares i de næste afsnit.
Personskatteloven
Hvis din virksomhed beskattes efter reglerne i personskatteloven, vil den beskattes på samme måde som privatpersoner. Det vil altså sige, at det i stedet for din personlige indkomst, er virksomhedens overskud, der beskattes af.
Enkeltmandsvirksomheder er ikke selvstændige juridiske enheder, og derfor er det din personlige indkomst plus virksomhedens resultat, der bliver beskattet. Skatteprocenten afhænger af størrelsen på din indkomst og virksomhedens overskud.
Virksomhedsskatteordningen
Du kan også vælge at blive beskattet efter virksomhedsskatteordningen. Ved at benytte denne metode kan du nøjes med at betale indkomstskat af den del af overskuddet, du hæver privat.
Resten af overskuddet kan du spare op i virksomheden. Det kan være en fordel, fordi opsparet overskud kun beskattes med en virksomhedsskat på 22%.
Eksempel på virksomhedsskatteordningen
En enkeltmandsvirksomhed har i 2021 en omsætning på 600.000 kr. og udgifter på 100.000 kr. Det vil sige, at virksomheden har et overskud på 500.000 kr.
Du hæver 200.000 kr. til dig selv, mens de resterende 300.000 kr. bliver som opsparing i virksomheden.
Du skal hermed betale indkomstskat af de 200.000 kr., du hæver privat, og virksomheden skal betale virksomhedsskat på 22% af det overskud, den opsparer – altså 300.000 kr.
Virksomhedsskatteordningen kan benyttes af enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber og partnerselskaber.
Kapitalafkastordningen
Ved denne beskatningsmetode kan du opnå mange af de samme fordele, du opnår ved virksomhedsskatteordningen. Den er dog en smule mere simpel. Metoden er oplagt, hvis du ikke har behov for at spare op i virksomheden.
Ordningen foregår således, at der beregnes et kapitalafkast, som beregnes på følgende måde:
Kapitalafkast = Virksomhedens aktiver x kapitalafkastsatsen
Du finder kapitalafkastsatsen på Skattestyrelsens hjemmeside.
Eksempel på beregning af kapitalafkast
Vi har lavet et eksempel på beregning af kapitalafkastet, som forhåbentlig kan gøre det lidt mere overskueligt:
- Du er selvstændig erhvervsdrivende
- Du har aktiver for 3.000.000 kr.
- Kapitalafkastsatsen er 1%
Først ganger vi aktiverne med (kapitalafkast)satsen for at finde kapitalafkastet:
Kapitalafkast = 3.000.000 x 0,01 = 30.000 kr.
I dette eksempel er kapitalafkastet altså på 30.000 kr.
Kapitalafkastet trækkes herefter fra din personlige indkomst og lægges oven i kapitalindkomsten. Kapitalafkastet beskattes som en kapitalindkomst i stedet for en personlig indkomst.
Derfor skal du anvende kapitalafkastordningen
Du kan med kapitalafkastordningen spare penge i skat og trække virksomhedens renteudgifter fra. Du slipper derudover også for at betale AM-bidrag af den del af overskuddet, der beskattes som kapitalindkomst.
Kapitalafkastordningen kan ligesom virksomhedsskatteordningen anvendes af enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber og partnerselskaber.
Forskudsopgørelse og årsopgørelse for selvstændige
Du skal ind og rette i din forskudsopgørelse og oplysningsskemaet, for at du løbende kan betale skat som selvstændig. Det kan du læse mere om i det følgende.
Forskudsopgørelse for selvstændige
Du skal selv stå for at indberette dit forventede overskud i din forskudsopgørelse. Du skal skrive, hvad du forventer, virksomhedens resultat bliver.
Når du kender dit endelige overskud, skal det oplyses i oplysningsskemaet, som tidligere hed den udvidede selvangivelse. Du kan læse mere om det i næste afsnit.
Oplysningsskema
I oplysningsskemaet skal du oplyse virksomhedens endelige resultat. Hvis du driver en personligt ejet virksomhed, gælder oplysningsskemaet både for virksomhedens og din egen private økonomi. Det er i oplysningsskemaet, du har mulighed for at tilvælge virksomhedsskatteordningen.
Ud fra dit oplysningsskema bliver din årsopgørelse opgjort. Her kan du se, om du skal betale restskat, eller om du skal have penge tilbage. Du kan læse mere om årsopgørelsen i næste afsnit.
Årsopgørelse for selvstændige
I din årsopgørelse fremgår det, om du har betalt for meget eller for lidt i skat i det forgangne år. Du skal derfor enten have penge tilbage eller betale restbeløbet til Skattestyrelsen for at få regnestykket til at stemme – medmindre du selvfølgelig har ramt spot on med forskudsopgørelsen.
Du kan rette i forskudsopgørelsen og oplysningsskemaet samt se din årsopgørelse på Skattestyrelsens hjemmeside.
Hvilken beskatningsmetode skal jeg vælge?
Som udgangspunkt beskattes selvstændige efter reglerne i personskatteloven. Det er op til dig selv at vælge en af de øvrige metoder, hvis du foretrækker en af disse. Ved at vælge en af de andre metoder kan din virksomhed opnå skattemæssige fordele.
Hvis du ikke har renteudgifter og gerne vil spare op i din virksomhed, er det en god idé at følge beskatningen efter personskatteloven. Hvis det ikke er tilfældet, kan det ofte være en god idé at benytte en af de andre metoder.
Virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen minder på mange måder om hinanden. De adskiller sig dog ved, at kapitalafkastordningen har mere enkle krav.
På den anden side kan du ikke spare virksomhedens overskud op med en skattesats på 22% ved at anvende kapitalafkastordningen. Det har du derimod mulighed for ved at anvende virksomhedsordningen.
Vi anbefaler, at du spørger en revisor til råds, inden du vælger beskatningsmetode.
Oftest stillede spørgsmål