Hvad er værdiansættelse?
Når du værdiansætter din virksomhed, beregner du, hvad din virksomhed er værd på nuværende tidspunkt. Det kan være relevant i forbindelse med salg af en virksomhed, så ejerne sikrer sig, at de får det rigtige for virksomheden.
Værdiansættelsen er ikke det samme som salgsprisen, men er vigtig at kende, når der skal forhandles om en endelig salgspris for en virksomhed.
Hvordan værdiansætter du en virksomhed?
Når du skal lave værdiansættelse af en virksomhed, er der en række metoder eller modeller, du kan benytte. Der findes ingen hurtig beregning eller nem måde at lave en værdiansættelse på, selvom der findes flere forslag til at give et estimat.
Du skal derfor være klar over, du er nødt til at kende til de forskellige regnskabsmæssige metoder, hvis du vil lave en værdiansættelse.
Der er dog et par tommelfingerregler, som er værd at fremhæve. De vil hjælpe dig, når du skal lave dine beregninger. Vi fortæller også om teorien og modellerne for de mest brugte metoder for værdiansættelser, såsom DCF-modellen og multipel værdiansættelse.
Værdiansættelsesmetoder
Der findes en række værdiansættelsesmetoder, du kan benytte til værdiansættelse af virksomhed. Nogle er mere komplicerede end andre og kræver et forudgående kendskab til regnskabstekniske termer, som fx pengestrømsopgørelse, omkostningsstruktur, kapitalomkostninger, produktion, budgettering og gæld.
Andre parametre, der gør sig gældende, er, hvilket stadie din virksomhed befinder sig på, og hvad du sælger, branchen og udviklingen i branchen, samt virksomhedens økonomiske nøgletal – fx MRR/CMRR, CLV og dækningsbidrag.
Der er mange metoder og faktorer, og du skal også vide, at der kan være mange meninger og holdninger til en værdiansættelse, samt metoden den er baseret på. Der er altså ikke noget klart svar til på, hvilken metode og hvilke faktorer du skal vælge. Det vil være meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvad værdiansættelsen skal baseres på.
I de næste afsnit vi vil gennemgå nogle af de mest almindelige og benyttede værdiansættelsesmetoder, så du får en grundlæggende forståelse af de enkelte metoder og teorien bag, så du kan give dig i kast med disse.
Hvis du ikke føler dig tryg ved at lave værdiansættelse af en virksomhed, anbefaler vi, at du finder en lokal revisor, som kan hjælpe.
Simpel værdiansættelse af virksomhed
Hvis du leder efter en metode til simpel værdiansættelse af virksomhed, må vi desværre nok skuffe dig. Der findes desværre kun en række mere eller mindre komplicerede måder til at værdiansætte virksomheder, da de indeholder mange forskelligartede faktorer.
Det kan derfor være tillokkende at lede efter en metode til simpel værdiansættelse af virksomhed, når du skal beregne værdien. Oftest vil det dog ikke give et særlig retvisende billede, og du bør derfor altid bruge en af de mere nøjagtige metoder.
Der kan dog opstå situationer, hvor det ikke er en mulighed, hvis tiden fx er knap, eller du ikke besidder en viden om metoderne på forhånd. Derfor vil vi alligevel give et bud på, hvordan du kan bruge en metode til at estimere en simpel værdiansættelse af virksomhed i det følgende afsnit.
Husk dog på, at den simple kan give en falsk værdiansættelse, da den netop ikke tager højde for alle relevante faktorer.
Tommelfingerregler for værdiansættelser
Hvis du ikke har mod på at give dig i kast med de egentlige metoder til at lave en værdiansættelse, kan du bruge nogle tommelfingerregler, som tager udgangspunkt i henholdsvis overskud og omsætning.
Disse tommelfingerregler kan alene bruges til at give et estimat af værdiansættelsen af virksomheden og bør under ingen omstændigheder stå alene i værdiansættelsen.
Den første tommelfingerregel til værdiansættelse af virksomhed er baseret på dit overskud. Du kan nemlig tage dit årlige overskud og gange det med tre. Har du fx et overskud på 250.000 kroner kan værdien af virksomheden estimeres til at være omkring 750.000 kroner.
Den anden tommelfingerregel til værdiansættelse af virksomhed er i stedet baseret på din omsætning – beregningen er dog stadig den samme. Du tager altså en årlig omsætning på fx 600.00 kroner og ganger med tre. Det giver en estimeret værdiansættelse på 1.800.000 kroner.
Disse simple tommelfingerregler til værdiansættelse af virksomheden kan ikke bruges som en endegyldig værdiansættelse, da de tager ikke højde for mange vigtige faktorer, såsom og gæld. Derfor kan du udelukkende bruge resultatet som et hurtigt estimat.
Hvis du overvejer at sælge din virksomhed eller er blevet kontaktet af en interesseret køber, vil det være nødvendigt med en mere dybdegående metode, som har flere faktorer i spil, når du skal lave din værdiansættelse af virksomheden. Disse metoder, som oftest bruges af fagfolk, vil vi gennemgå i de kommende afsnit.
Multipel værdiansættelse
Når du fastsætter virksomhedens værdi med multipel værdiansættelse, tager du udgangspunkt i markedsprisen for virksomheder, der kan sammenlignes med din. Samtidig skal indtjening og markedsværdi for virksomhederne være tilgængelige.
En multipel værdiansættelse betegnes ofte som en efterrationalisering af en handel frem for en direkte værdiansættelse. Det skyldes, at værdien er baseret på salgsprisen af andre virksomheder fremfor en egentlig beregning af virksomhedens værdi.
Du beregner multiplen ved at kigge på faktoren mellem udvalgte nøgletal og salgspriser fra lignende virksomheder. Du skal også kigge på flere af din egen virksomheds interne tal – fx omsætning, resultat før renter og skat (også kaldet EBIT) og resultatet efter skat.
Beregningen giver dig et tal, som viser størrelsesforholdet mellem det udvalgte nøgletal og den faktiske salgspris.
Eksempel på beregning af multipel
Overskuddet i en virksomhed er før skat og renter på 20 millioner, og virksomheden sælges for 40 millioner. Det giver en multipel på 2, da salgsprisen er dobbelt så høj som nøgletallet, der kigges på.
Det er dog vigtigt, at du ikke kun kigger på én virksomhed og ét nøgletal og konkluderer noget ud fra det. Hvis modellen skal være retvisende, er det nødvendigt at kigge på flere virksomheder og forskellige nøgletal og beregne multiplerne for hver af dem.
Gennemsnittet af de forskellige multipler for hvert nøgletal, kan du så bruge til værdiansættelse af din egen virksomhed.
Relativ værdiansættelse
En relativ værdiansættelse er en form for multipel værdiansættelse, hvor der bruges relative priser.
De relative priser findes på baggrund af kendte regnskabsmæssige nøgletal eller multiplerne for de virksomheder, du har udvalgt som værende sammenlignelige – som det blev beskrevet i det tidligere afsnit om multipel værdiansættelse ud fra indtjeningen.
DCF modellen
Den anden metode, vi vil gennemgå, er DCF-værdiansættelsen. DCF er en forkortelse for “Discounted Cash Flow”. På dansk oversættes dette til diskonteret pengestrøm.
Modellen for DCF-værdiansættelse er baseret på indkomst, hvor værdien af virksomheden, et aktiv eller et projekt opgøres som den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige frie pengestrømme for det pågældende “emne”, der værdiansættes.
Med den tilbagediskonterede værdi menes det, at man tager udgangspunkt i faktorer, der har betydningen for værdien. Det vil sige, at vi justerer vores eventuelle fremtidige indtægter eller udgifter til den værdi, de har i dag. Eksempelvis kan vi medtage faktorer som inflation og afkastkrav, der fx kan betyde, at 100.000 kroner i dag ikke har den samme værdi om fem år.
Med andre ord går tilbagediskontering kort sagt ud på, at finde den nutidige værdi af fremtidige pengestrømme.
Som regel bruges modellen til at måle værdien på selskabsniveau og bruger den antagelse, at der er et konstant afkastkrav. Det giver nedenstående formel til beregningen.
Den virker sikkert lidt uoverskueligt når man først ser formlen. Og den virker noget kringlet at skulle gå igennem. Men hvis du “skiller formlen ad” for at udregne de enkelte elementer, giver det allerede bedre mening.
Først og fremmest har vi Enterprise Value (EV) – både egenkapital og rentebærende gæld.
FCF står for det frie cash flow til selskabet, som estimeres i hele budgetperioden fra 1 til N, hvor N er det samlede antal af budgetperioder.
Desuden har vi rWACC, som er de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger – en kalkulationsrente, der tager højde for de to typer af investorers krævede afkast og kapitalandel af virksomheden.
WACC finder du på følgende måde:
(Egenkapitalandel x Egenkapitalomkostning) + (Fremmedkapitalandel x Fremmedkapitalomkostning)
Dine egenkapitalomkostninger finder du på følgende måde:
Risikofri rente + (Betaværdi x Markedsrisikopræmie)
Og endelig kan du finde fremmedkapitalomkostning på følgende måde:
(Risikofri rente + Selskabsspecifikt risikotillæg) x (1 – Skattesats)
I praksis foregår processen for værdiansættelsen dog ved at inddele budgettet i to forskellige perioder, nemlig budgetperioden og terminalperioden.
Derfor vil DCF-modellen med disse to perioder se ud på nedenstående måde:
En fuldkommen DCF-værdiansættelse kan altså findes ved at følge punkter:
– Find FCF, som er det forventede frie cashflow i budgetperioden
– Find WACC , som er en estimering af diskonteringsfaktor
– Beregn nutidsværdi af FCF i budgetperioden, og tilbagediskontér FCF for de enkelte perioder med WACC.
– Beregn nutidsværdien af FCF i terminalperioden, og tilbagediskontér de frie pengestrømme for de enkelte perioder med WACC.
– Beregn den samlede nutidsværdi af FCF i både budget- og terminalperioden. Dette giver værdien af virksomhed uden de ikke-driftsmæssige aktiver.
– Beregn virksomhedens markedsværdi ved at lægge markedsværdien af de ikke-driftsmæssige aktiver til og derefter trække markedsværdien af virksomhedens rentebærende gæld fra.
Værdiansættelse ved generationsskifte
Hvis du skal foretage en værdiansættelse i forbindelse med et generationsskifte, skal både aktiver og passiver vurderes. Det kan fx være nødvendigt i forbindelse med opgørelse af boet og boafgift.
Det kan også blot være i forbindelse med en værdiansættelse ved et almindeligt generationsskifte, men her vil det ligeledes også være nødvendigt med en virksomhedsvurdering. Det skyldes, at det skal kunne konstateres, om der er tale om hel eller delvis gave, der skal betales gaveafgift eller indkomstskat af.
Excel kan hjælpe dig markant
Du kan med stor fordel lave din værdiansættelse af virksomheden med Excel. Her har du mulighed for fx at opstille dit frie cash flow mere overskueligt og foretage de nødvendige beregninger for nutidsværdier og andet, hvis du eksempelvis benytter DCF-modellen.
Ofte stillede spørgsmål