Klik på et af nedenstående link, og kom direkte til det ønskede afsnit.
Hvad er Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)?
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er et nyt direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Det sker som led i den europæiske grønne pagt og dagsordenen for bæredygtig finansiering.
Visionen er at komme greenwashing til livs, og direktivet kommer til at ramme omkring 50.000 europæiske virksomheder direkte – og endnu flere indirekte.
Rapporteringen skal baseres på en kommende europæisk rapporteringsstandard, kaldet ESRS, som forventes vedtaget i 2023, og Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) har fået til opgave at lave udkastet til de europæiske standarder.
Det betyder, at danske virksomheder skal arbejde med markant flere bæredygtighedsdata end tidligere, ligesom der indføres mere detaljerede rapporteringskrav. De skal bl.a. dele deres ESG-data; Environment (miljø), Social (social) og Governance (ledelse), offentligt.
CSRD supplerer de tidligere EU-krav om samfundsansvar i årsregnskabsloven §99a – hvor der stod, at danske virksomheder i regnskabsklasse C og regnskabsklasse D skulle supplere deres ledelsesberetning med en redegørelse om samfundsansvar.
Samfundsansvar og CSR-initiativer skulle med andre ord integreres i virksomhedernes forretningsstrategi og -aktiviteter, og det kunne fx være sociale forhold, miljø- og klimaforhold, menneskerettigheder samt bekæmpelse af korruption, der indgik i redegørelsen. Det skal de nu i endnu højere grad.
CSRD-direktivet er én af fire større forordninger og direktiver, der handler om transparens og rapportering på bæredygtighedsområdet:
Kort fortalt er taksonomiforordningen et klassifikationssystem, som definerer, hvornår investeringer kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige. Disclosure-forordningen (SFDR) er en anti-greenwashing mærkningsordning for finansielle produkter, der gør det nemmere at sammenligne og vurdere graden af bæredygtighed på investeringsprodukter.
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) kan du læse mere om i næste afsnit. Corporate Sustainability Due Diligence-direktivet er ikke vedtaget endnu, men det har til formål at forankre menneskerettigheder og miljøhensyn i virksomheders drift og ledelse.
Hvad er et direktiv?
Et direktiv er en bindende EU-retsakt, der fastsætter et mål, EU-landene skal nå. Det er en juridisk bindende vedtagelse, som kan sammenlignes med danske love. Det er dog op til Danmark selv at bestemme, hvordan direktivet skal gennemføres i dansk lov.
Hvorfor er CSRD blevet vedtaget?
Formålet med de nye krav er at sørge for, at virksomheder giver et mere nuanceret billede af virksomheden samt forsøge at eliminere greenwashing. Man forventer, at det nye direktiv vil øge virksomheders ansvarlighed og strømline standarderne inden for bæredygtighed og miljøregnskaber.
Ved at give investorer og de finansielle markeder adgang til sociale, miljø- og ledelsesmæssige oplysninger er forventningen, at mere privat kapital bliver investeret i grøn og social omstilling.
Det kræver pålidelige, sammenlignelige og relevante data, som gerne skulle komme med Corporate Sustainability Reporting Directive.
Hvad betyder det for danske virksomheder?
Det forventes, at omkring 2.300 danske virksomheder i første omgang bliver omfattet af reglerne i CSRD-direktivet. Men i virkeligheden vil det være flere virksomheder, da mange SMV’er også indirekte bliver ramt af reglerne – hvilket du kan læse mere om i næste afsnit.
Implementeringen af de nye regler og krav er ikke noget, der kan klares på en uge. Så hvis du ikke allerede er i gang med at indsamle data og beregne dem, så du kan bidrage til dine (større) kunders rapportering, er det bare med at komme i gang.
Der kommer også krav om revision med begrænset sikkerhed for bæredygtighedsrapportering af uafhængig revisor eller certificeringsinstans. Oplysningerne skal have et særskilt afsnit i årsrapporten og tagges (digital opmærkning), som finansielle data skal det i dag.’
Det tager mere end et regnskabsår at implementere den nye cyklus, så det er rigtig godt at gå i gang med at øve sig allerede nu – ikke mindst på datadelen, som tager længst tid at modne.
siger Line Berg Madsen, Partner i Poul Schmidt/Kammeradvokaten, til Børsen.
Det er ikke kun virksomhedernes egne oplysninger, de er ansvarlige for. Moderselskaber er nemlig også ansvarlige for at vurdere oplysninger vedrørende deres datterselskaber.
Udrulningen sker over flere år
Corporate Sustainability Reporting Directive rulles ud i flere faser
*Børsnoterede SMV’er har mulighed for en opt-out, som undtager dem fra at skulle rapportere efter CSRD-direktivet indtil 2028. Mikrovirksomheder, små og ikke-komplekse kreditinstitutter og captive-forsikringsselskaber er undtaget
Tredjelandsvirksomheder med en nettoomsætning over 150 mio. i EU skal i 2029 rapportere om regnskabsåret 2028, hvis det har min. ét datterselskab eller en filial i EU, som overstiger visse tærskler.
SMV’er er ikke omfattet – men skal alligevel leve op til krav
Først skal vi nok lige definere, hvad SMV’er er – og ikke er – i en dansk og europæisk kontekst. Stort set alle knap 80.000 virksomheder, der bruger Dinero i dag, kan betragtes som SMV’er. Men bruger vi EU’s definition, vil de være betegnet som mikrovirksomheder.
Små og mellemstore virksomheder i Danmark vil ikke være direkte omfattet af CSRD. Dog vil mange SMV’er blive indirekte omfattet af de nye regler og krav, da de store danske virksomheder vil stille krav til dem for at sikre, at de selv kan leve op til reglerne.
Lad os tage en stor børsnoteret virksomhed som Salling Group. Den skal fx rapportere på deres samlede klimaaftryk. Derfor er det nødvendigt for dem at vide, hvad klimaaftrykket for deres leverandører og andre i værdikæden er.
På den måde bliver selv meget små virksomheder potentielt omfattet af reglerne og skal lave diverse beregninger, hvis de vil være leverandører til større virksomheder. Du skal altså bidrage til deres rapportering for at kunne sælge til dem – beregn med Klimakompasset.
Jeg oplever, at de store virksomheder er overvældede, så det ved vi, de små også vil blive, når kunder, banker og andre partnere begynder at efterspørge data på miljø, klima, det sociale og ledelsesmæssige
siger Marie Gad, Chef for Global udvikling og bæredygtighed, DI, til Børsen.
En potentiel løsning for små og mellemstore virksomheder, som ikke har ressourcerne in-house, er at gå sammen med andre virksomheder i en form for tværgående kompetenceopbygning, så de på den måde er klar til kravene i Corporate Sustainability Reporting Directive.
Det skal virksomheder rapportere på
Der er flere forskellige oplysninger, omfattede virksomheder skal offentliggøre med Corporate Sustainability Reporting Directive. Bæredygtighedsstandarderne i direktivet er baseret på deres ESG-data – Environment, Social og Governance.
Erhvervsstyrelsen har lavet en vejledning til kvantitative nøgletal og beregningsmetoder, som du finder på Virksomhedsguiden. Her kan du se forskellige bud på relevante nøgletal, og hvordan du beregner dem, samt hvilket scope de hører under.
Hvis standarderne bliver så omfattende, som vi frygter, kan det blive en tung compliance-øvelse, der ikke i sig selv skubber på den bæredygtige omstilling. En anden risiko er, at de skal bruge så mange ressourcer på rapportering, at ressourcerne tages fra noget mere konstruktivt som at udvikle mere bæredygtige produkter
siger Marie Gad, Chef for Global udvikling og bæredygtighed, DI, til Børsen.
ESG-nøgletal bruges til at måle blandt andet sociale forhold og miljøforhold, og værktøjet er internationalt kendt og benyttet. Det er de samme som “ikke-finansielle nøgleresultatsindikatorerne, der bliver beskrevet i årsregnskabsloven §99a, stk. 3, nr. 3.
Det er i ledelsesberetningen, virksomhederne bl.a. skal redegøre for de anvendte indregningsmetoder og målegrundlaget jf. årsregnskabsloven §53.
Hvad er forskellen på CSR og ESG?
Der er rigtig mange ligheder mellem de to begreber, når det kommer til data, målbarhed og gennemsigtighed i forhold til, hvordan virksomheder påvirker samfundet. Der er dog én markant forskel forskel på CSR og ESG.
CSR handler om forandringsledelse indadtil, samtidig med at virksomheder med CSR-arbejdet er stakeholder management med mange forskellige interessenter. ESG handler derimod primært om transparens udadtil og om at tilfredsstille én interessentgruppe, investorerne.
Timeline for Corporate Sustainability Reporting Directive
CSRD-direktivet er en af de sidste dele i det europæiske arbejde med at øge transparensen på bæredygtighedsområdet og grøn ansvarlighed.
Timeline for Corporate Sustainability Reporting Directive
Indtil videre er det forventningen, at danske regler omkring ESG-data (Sector-Agnostic Standards) træder i kraft for regnskabsår, der starter 1. januar 2024 eller senere.
Standarderne for tværgående områder (Cross-Cutting standards) forventes at træde i kraft for regnskabsår, der starter 1. januar 2025 eller senere.
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er ikke nogen lille ting. Det kan potentielt betyde mere arbejde og øget omkostninger for danske virksomheder. Derfor har vi samlet flere relevante links til dig, hvor du kan blive klogere på det nye direktiv.
Hvis du har spørgsmål omkring Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og de nye regler generelt, anbefaler vi, at du kontakter din brancheforening eller Erhvervsstyrelsen.
Oftest stillede spørgsmål