Udgivet 14/02/2024

ESG – kom godt i gang med din rapport og strategi

Bæredygtighedsrapportering kan virke som en uoverkommelig opgave. En ESG-rapport og -strategi kan dog blive et vigtigt konkurrenceparameter, hvis det gøres ordentligt. Vi tager dig gennem hele processen fra udvælgelse af nøgletal til udarbejdelse af din ESG-strategi her i indlægget, så du kommer ordentligt i mål.

Portræt af Lasse Baagoe Hansen
Skrevet af Lasse Hansen
Læsetid: 50 min.

Har du brug for en skabelon til din ESG-rapportering eller nøgletal? Vi har skabeloner til begge ting, som du kan hente i indlægget. God fornøjelse med indlægget og skabelonerne.

Hvad er ESG?

ESG er en forkortelse for Environment, Social og Governance, og det er en måde at strukturere en virksomheds arbejde med bæredygtighed. De forskellige nøgletal i ESG fortæller altså noget om de miljø- og klimamæssige samt sociale og ledelsesmæssige forhold i en virksomhed.

Sagt på en anden måde stiller ESG krav til bæredygtig virksomhedsledelse og -drift, ansvarlige investeringer, bæredygtig finansiering og due diligence på baggrund af ESG-principperne i danske virksomheder.

Nøgletallene bruges til at tydeliggøre virksomhedens samlede bæredygtighedsindsats. Det kan fx være omkring virksomhedens arbejdsulykker, vandforbrug og CO2-udledning – det er med andre ord ikke finansielle nøgletal, som du kender det fra et almindeligt regnskab

Der er især tre gode grunde til at arbejde med ESG:

  1. Du kommer på forkant med nye lovkrav
  2. Du identificerer muligheder for forbedringer i virksomheden
  3. Du imødekommer forventninger om gennemsigtighed fra omverdenen

Stort set alle brancher og virksomhedstyper vil på en eller anden måde komme til at skulle arbejde med ESG. Det kan fx være et krav fra investorer, stakeholdere eller medarbejderne.

Faktisk er ESG ikke et nyt udtryk. Det så dagens lys omkring 00’erne, hvor det blev brugt til at vurdere de økonomiske og samfundsmæssige indvirkninger af ESG-forhold på investeringer. I dag er både brug og betydning vokset, som du vil kunne læse i dette indlæg. 

Du kan se det som en udvidelse og sammenlægning af bl.a. et etisk og grønt regnskab.

Øgede krav ved frivillig indberetning

Har du tidligere valgt at indberette ESG-nøgletal i årsrapporten, vil du sandsynligvis være omfattet af øgede krav jf. Årsregnskabslovens §99a.

Det betyder, at du kan blive omfattet af krav om at skulle rapportere om flere emner, der naturligt hænger sammen med dine ESG-nøgletal. Derudover vil der være krav om en eventuel revisors konsistenstjek og Erhvervsstyrelsens kontrol og sanktioner.
Læs mere her.

Fakta

Hvad er ESG en betegnelse for – en kort definition

ESG er en del af et nyt direktiv, som erstatter lovgivningen om redegørelse for samfundsansvar. Med European Green Deal øges kravene til rapportering af virksomheders bæredygtighed – den skal nu foregå på samme måde som finansielle årsrapporter.

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) blev sendt i høring slutningen af 2023, og forventes at træde i kraft i juli 2024 – men alligevel omfatte virksomheder med regnskabsår, der begynder 1/1-24.

Historisk har der særligt være tre store barrierer for klimarapportering. Med ESG (og andre vigtige direktiver), er vi efterhånden ovre disse:

  1. Svært at sammenligne pga. manglende standarder og ens metoder
  2. Behov for data (ift. både tilgængelighed og kvalitet)
  3. Brug for vejledning og værktøjer.til virksomheder

Men hvad er ESG helt præcist en betegnelse for? Nedenfor har vi lavet en oversigt over de væsentligste forhold, det er relevant for virksomheder at måle og rapportere på:

Oversigt over elementer i ESG delt op i E, S og G.

Ovenstående oversigt er langt fra fuldt dækkende, og der kan være flere elementer end de nævnte. ESG-forholdene kan måske virke meget overordnede. Kromann Reumert har lavet en oversigt med mere specifikke forhold:

Nedenfor er et mere konkret bud på områder, der kan blive relevante for dig og din virksomhed, når det kommer til Environmental:

  • Bæredygtigt IT, udbud og indkøb samt bæredygtigt byggeri og klimakrav til byggeriet
  • Certifikathandel, Corporate Power Purchase Agreements og andre former for handel med bæredygtig energi
  • Markedsførings- og colorwashing-risici (en form for greenwashing), herunder mitigering og håndtering
  • Miljøretlige krav og standarder
  • Opsætning af bæredygtige finansierings- og fondsstrukturer, KPI’er og grønne obligationer
  • Green/Social Loans og Sustainability Linked Loans

Der er ikke tale om en udtømmende liste. Ovenstående er blot eksempler på, hvordan denne type mål kan se ud.

Senere i indlægget under “Uddybning af miljø-delen af ESG – scope 1, 2 og 3” kan du se en oversigt over en virksomheds udledning gennem hele værdikæden (scope 1, 2 og 3).

Nedenfor kan du se flere eksempler på, hvad der kan være konkrete mål under “Social”.-elementet af ESG.

  • Diversitets- og ligebehandlingspolitikker
  • Medarbejderpolitikker, personalehåndbog og Code of Conducts
  • Menneskerets-/supply chain due diligence og monitorering
  • Regler for og rapportering på måltal og politik for det underrepræsenterede køn i ledelsen

Ovenstående er ikke en udtømmende liste. Der er flere muligheder inden for området, end der er nævnt på denne liste.

Nedenstående er flere konkrete eksempler på, hvordan du kan arbejde med Governance i forbindelse med ESG.

  • Afdækning af business ethics-risici – fx antikorruption, antihvidvask, fair konkurrence og eksportkontrol samt udarbejdelse af relevante processer
  • ESG-relevante certificeringer og ratings
  • Implementering af bæredygtigheds- og ESG-principper i værdigrundlag, ledelsesstrategier/-strukturer og KPI’er
  • Implementering af ESG i bestyrelsen – fx corporate governance-anbefalinger og god selskabsledelse
  • Kontrakt- og handelsbetingelser, som er baseret på ESG-standarder
  • Udarbejdelse og opdatering af virksomhedspolitikker, arbejdsprocedurer og screeningsmekanismer, som er relevante ifm. ESG
  • Whisteblowerordninger

Ovenstående er blot udvalgte eksempler på, hvad du kan arbejde med af konkrete ting, når det kommer til Governance.

Hvis du har lavet en regnskabsanalyse, har du allerede erfaring med at analysere en virksomheds nøgletal. Men i stedet for at fokusere på regnskab og økonomi, skal du med fokusere på virksomhedens bæredygtighedsarbejde og skabe overblik over dette.

Hvornår træder ESG i kraft?

Hvornår en virksomhed skal begynde at rapportere på bæredygtighed og klimaaftryk, afhænger af størrelsen på virksomheden. Rapporteringskravene vil løbende træde i kraft fra 2024, indtil de er fuldt rullet ud for alle omfattede virksomheder.

Træder i kraftSkal begynde rapporteringOmfattede virksomheder
1. januar 2024Rapportering i 2025 og fremBørsnoterede virksomheder med over 500 ansatte*
1. januar 2025Rapportering i 2026 og fremAndre store virksomheder, som overskrider to ud af tre af nedenstående kriterier:

Balancesum: 156 mio. kr.
Nettoomsætning: 313 mio. kr.
– Ansatte: 250
1. januar 2026Rapportering i 2027 og fremBørsnoterede SMV’er

*Det gælder også virksomheder, som allerede rapporterer om direktivet om ikke-finansiel rapportering (NFRD).

Det er vigtigt at sige, at ovenstående tidsrammer er for virksomheder, som bliver direkte omfattet af reglerne for bæredygtighedsrapportering. 

Mindre virksomheder risikerer at blive indirekte omfattet, da de store virksomheder skal rapportere på hele deres værdikæde – og dermed potentielt kræve data fra mindre virksomheder, der ikke er direkte omfattet.

Hvad betyder ESG for danske virksomheder?

Bæredygtighed, ligestilling og gennemsigtighed er blevet mere og mere centrale spørgsmål, som virksomheder er nødt til at forholde sig til. ESG kan blive et konkurrenceparameter for danske virksomheder i fremtiden – fx ifm. markedsføring og medarbejderrekruttering.

Mange SMV’er vil ikke direkte være omfattet af kravene til ESG-rapportering og -regnskab. Mange vil dog alligevel skulle beregne og rapportere diverse nøgletal, hvis de fx samarbejder med en virksomhed, der er omfattet.

Er du omfattet af reglerne og skal rapportere på ESG?

Som skrevet tidligere kan det blive et vigtigt parameter at begynde arbejdet med interne og eksterne ESG-forhold. Eksempelvis kan fokus på bæredygtighed og dyrevelfærd være vigtige USP’er i deres markedsføringsplan, ligesom ligestilling og god forretningsetik kan gøre det nemmere at rekruttere nye medarbejdere.

Hvis virksomheder markedsfører sig med udsagn om, hvad deres produkter er lavet af, og hvordan det bidrager til den grønne omstilling, skal oplysningerne være korrekte og afbalancerede, så de ikke giver forbrugerne et indtryk af, at tiltagene er bedre for miljøet, end de reelt er. Det er vigtigt – både i forhold til konkurrerende virksomheder og den grønne omstilling – da forbrugerne i modsat fald risikerer at miste tilliden til markedsføring af disse udsagn.

siger Torben Jensen, Forbrugerombudsmanden.

Senere i indlægget kan du læse, hvordan du kan komme foran dine konkurrenter med en ESG-strategi.

ESG-rapport – krav til rapportering

ESG-rapporten kaldes også for en bæredygtighedsrapport, og nogen kalder den også for en CSR-rapport, men som regel er ESG-data mere omfattende.

Der er i dag et meget stort fokus på bæredygtighed – og det forventes kun at blive større i fremtiden. Derfor oplever mange virksomheder også, at kunder og samarbejdspartnere stiller krav til, at en virksomhed er grøn og kan dokumentere deres bæredygtighedsarbejde.

SMV’er er ikke omfattet af lovkravene om blandt andet en ESG-rapport. Dog kan de være nødsaget til alligevel at skulle arbejde med det, da der stilles særlige lovkrav til store virksomheder og deres bæredygtighedsrapportering – og de derfor skal bruge ESG-data fra deres leverandører.

Det kræver en del arbejde at lave en god og troværdig rapport. Du skal nemlig ud og indsamle, analysere og kontrollere oplysninger og data om din virksomhed for at kunne udarbejde en brugbar rapport.

Den skaber overblik over virksomhedens samlede arbejde med bæredygtighed – både internt og eksternt i forhold til kunder, investorer og samarbejdspartnere. Den er også et redskab, du kan bruge i din kommunikation med omverdenen omkring dit bæredygtighedsarbejde.

Du kan med fordel bruge en ESG-skabelon som grundlag for din ESG-rapport. Så skal du ikke starte fra 0, men det er selvfølgelig vigtigt, du får alle ting med, så du lever op til kravene for din virksomhed.

Der er fem trin i at lave en ESG-rapport, så du lever op til kravene

Det kan hurtigt virke uoverskueligt med ESG, CSRD og bæredygtighedsrapportering i det hele taget. Virksomhedsguiden har dog samlet arbejdet med ESG-rapporten i fem trin:

  1. Sikr dig opbakning fra ledelsen
  2. Sammensæt det helt rigtige team
  3. Identificér væsentlige og relevante ESG-forhold
  4. Indsaml, analysér og kontrollér data – og opgør ESG-nøgletal
  5. Sæt mål for indsatserne – og kommunikér om dine ESG-nøgletal

Det er dog også vigtigt at påpege, at selvom der kun er fem trin, vil det kræve en del arbejde at komme helt i mål med rapporten og bæredygtighedsarbejdet generelt. 

Det er blandt andet derfor, at første skridt er at sikre ledelsens opbakning, så du har tilstrækkeligt med ressourcer til arbejdet – både økonomisk og mandskabsmæssigt. Nedenfor kan du læse mere uddybende om de forskellige trin.

Første skridt er hele fundamentet for, at virksomheden kommer til at lykkes med at lave en ESG-rapport, der er god og troværdig. Ledelsen skal nemlig gerne være en medspiller og allokere de nødvendige ressourcer til arbejdet.

Som minimum skal der sættes nok mandetimer af, så én eller flere medarbejdere kan bruge tid på at lave arbejdet på en ordentlig måde. Det kan også være, der skal sættes penge af til rapporter og andet, ligesom der typisk også skal tales med eksterne stakeholdere.

Det kan være en god idé at udpege en person i ledelsen eller bestyrelsen, som er ansvarlig for ESG-arbejdet i virksomheden. Det er ikke nødvendigvis denne, der skal lave arbejdet, men personen skal sørge for, at arbejdet bliver udført på en god, ordentlig og tiltrækkelig måde.

Når der er styr på opbakning og ressourcer, er det tid til at sætte A-holdet. Det er en god idé først at udpege en person, der er ansvarlig for ESG-rapporten og så lade denne selv sammensætte sit team. 

Der skal som regel mange forskellige ekspertiser indover. Derfor er det ofte nødvendigt at involvere medarbejdere på tværs af virksomheden – dog behøver alle ikke være en del af selve teamet. 

Det kræver god indsigt i virksomhedens processer og værdikæder, når der skal laves en væsentlighedsvurdering og virksomhedens ESG-nøgletal skal opgøres. Derfor giver det god mening at inkludere fx HR, marketing, indkøb, regnskab og produktion tidligt.

Det er svært at vide, præcis hvilke kompetencer og indsigter du har brug for, hvis du ikke har lavet en ESG-rapport før. Her er det en god idé at snakke med dit netværk, leverandører, brancheforeninger og andre samarbejdspartnere som noget af det første.

Det kan selvfølgelig også være, du skal have en ekstern ekspert med i teamet. Det vil være en vurderingssag fra virksomhed til virksomhed. Det vil garantere en vis kvalitet, men det vil ikke være billigt.

Der er rigtig mange ESG-forhold, du kan arbejde med i en virksomhed. Derfor er det nødvendigt at sætte sig ned og grundigt identificere de forhold, som er væsentlige. Der vil nemlig også være flere, som ikke er relevante for din virksomhed, og som du ikke skal arbejde med.

Derfor er en væsentlighedsvurdering et centralt forarbejde for at lave en relevant og troværdig ESG-rapport. Husk, at det ikke kun er de forhold, som er væsentlige for virksomheden, du skal have med – det inkluderer også væsentlige forhold for dine interessenter.

I en væsentlighedsvurdering kigger du nemlig både på, hvordan virksomheden påvirker det omkringliggende samfund, og hvordan virksomheden påvirkes af eksterne faktorer.

Når du har fundet de væsentlige ESG-forhold for virksomheden, er det tid til at bruge den viden til at vurdere, hvilke indsatsområder og nøgletal der skal være styrende for rapporten – og dermed også virksomhedens arbejde med bæredygtighed.

Når du har identificeret dine indsatsområder, og hvilke ESG-nøgletal der skal være styrende for rapporten, kan du gå i gang med selve rapporten og arbejdet med nøgletallene.

Det er vigtigt, at din rapport og nøgletallene i den er troværdige. Derfor skal du bl.a. huske at beskrive de definitioner og beregningsmetoder, du har brugt i rapporten. Hvis du følger nedenstående tre principper vil din rapport og opgørelse opfattes troværdige:

  1. Åbenhed
  2. Konsistens
  3. Nøjagtighed

Du skal være så åben som muligt. Det betyder helt grundlæggende, at du skal offentliggøre tilstrækkelig og klar kommunikation, så det er muligt for andre at bedømme troværdigheden. Det gælder også ift. beskrivelser af indsatser, virksomheden ikke kom helt i mål med.

Du skal opgøre nøgletallene på samme måde hvert år. Derfor bør du også prioritere data (og antagelser), som gør det muligt. Hvis du alligevel er nødt til at ændre i datakilder eller antagelser, skal du gøre opmærksom på det i ESG-rapporten – og beskrive, hvad ændringen har af betydning for nøgletallet.

Dine data skal være så nøjagtige som muligt. Derfor er det vigtigt, at du bruger tid på at vurdere, validere og bekræfte rigtigheden af dem, du bruger. Det er umuligt at få perfekte data, men du bør fokusere på at få så præcise data som muligt – og validere rigtigheden løbende.

Der vil selvfølgelig være tilfælde, hvor det ikke er muligt at få gode data. Hvis du står i en situation, hvor der i bedste fald kun er mangelfulde data til rådighed, kan du enten benytte dig af estimater eller beskrive, hvorfor det ikke er muligt at få valide data. Hvis du bruger estimater, er det særligt vigtigt, at du beskriver, hvordan du har gjort.

Nu har du styr på dine data og opgørelser, og tiden er kommet til at sætte konkrete mål for indsatserne – både på den korte og lange bane.

Opgørelsen af virksomhedens ESG-nøgletal er en god hjælp til også at identificere, hvilke målsætninger du kan opstille. Data vil vise, hvor du fx har høje udledninger eller kan forbedre sociale forhold. 

Hvis I fx udleder meget CO2, kan det være et realistisk og væsentligt mål at reducere udledningen. Det kan også være, at I har fundet ud af, at det primært er mænd, der er ledere i virksomheden. Her kunne et mål være at øge antallet af kvinder i lederstillinger.

Det er vigtigt, at målene er så konkrete og kvantificerbare som muligt. Det gør det nemmere at måle dem, og det gør det samtidig mere troværdigt. Det er også en god idé at beskrive de ting, I vil gøre for at komme i mål.

Når de endelige indsatsområder og mål er godkendt, kan I bruge det i jeres interne og eksterne kommunikation. I kan fx lægge rapporten på intranettet og hjemmesiden. 

Vær opmærksom på, at hvis I bruger markante tal eller målsætninger i jeres markedsføring, vil der komme et øget fokus på dem. Det kan være en god strategi, men hvis I ikke lykkedes med tiltagene og kommer helt i mål med dem, vil modreaktionen også være tilsvarende stor.

Hvis vi kigger på selve indholdet i en ESG-rapport, vil den typisk kunne deles op i følgende afsnit:

  • En introduktion (til virksomheden, året, der gik, særlige ESG-highlights m.m.)
  • Om virksomheden (væsentlighed, stakeholdere, ESG-strategi og -governance)
  • Klimaregnskaber (ESG-rapportering samt nye grønne tiltag)
  • Fakta og data (anvendt framework og taksonomi, ESG-data og regnskabsprincipper)

Der er ikke som sådan nogen fast måde, en rapport skal se ud på. Der er dog forskellige krav til indholdet, og ovenstående vil være en naturlig måde at stille rapporten op på. Om det skal være fx en PDF eller PowerPoint er op til dig.

Du kan med fordel følge god rapporteringsskik, så dine ESG-data får samme værdi som finansielle data:

Ved at følge de internationale standarder i både opgørelsesmetoder og definitioner, opnår du en konsistens i rapporteringen, der kraftigt øger troværdigheden af hele din ESG-rapportering.

Hent ESG-skabelon til Google Slides og PowerPoint

Vi har lavet en skabelon, du kan bruge til din rapport. Den er designet i Google Slides (gemt i PowerPoint-format) og fyldt med beskrivelser og eksempler, så den er lige til at gå til.

"*" indikerer påkrævede felter

Når du henter skabelonen, tilmelder du dig samtidig vores nyhedsbrev.

ESG-nøgletal – sådan udvælger og opgør du dem

Du skal bruge relevante og væsentlige ESG-nøgletal til at opgøre dine bæredygtige omstillinger og indsatser. Som vi har snakket om tidligere, skal du starte med at vurdere og indsamle de ESG-data, du har brug for, inden du kan lave dine beregninger og opgørelser.

Når du har lavet din første ESG-rapport, vil arbejdet blive nemmere fremadrettet. Du vil som regel stadig skulle gennem alle trin igen, men du vil som regel spare noget tid ift. udvælgelse og validering af dine data.

Vi har lavet en praktisk skabelon, du kan bruge, når du skal udvælge og opgøre dine nøgletal. Her kan du notere det relevante nøgletal, beregningsmetoder og mål.

"*" indikerer påkrævede felter

Når du henter skabelonen, tilmelder du dig samtidig vores nyhedsbrev.

Brug Erhvervsstyrelsens idékatalog over ESG-nøgletal

Det kan virke som en uoverskuelig opgave at skulle finde relevante nøgletal for ens virksomhed. Du kan dog med fordel tage udgangspunkt i Erhvervsstyrelsens idékatalog med 21 ESG-nøgletal. De er valgt, da de er de mest efterspurgte og anvendte nøgletal.

Potentielle nøgletal for miljø Beregningsmetode
CO2e-udledning inden for scope 1 Aktiviteter i virksomheden (A) x emissionsfaktorer (B)
CO2e-udledning inden for scope 2
CO2e-udledning inden for scope 3
Samlet CO2e-udledning fra scope 1, 2 og 3 Scope 1 + scope 2 + scope 3
CO2-intensitet, samlet CO2e-udledning ift. omsætning CO2 Total / Nettoomsætning
Samlet energiforbrug Σ (brugt brændselstype (t) x energifaktor pr. type brændsel) pr. brændselstype + (brugt elektricitet (inkl. vedvarende energi) (MWh) x 3,6) + brugt fjernvarme (GJ)
Energiintensitet, samlet energiforbrug ift. omsætning  Samlet energiforbrug / Nettoomsætning
Vedvarende energiandel, vedvarende energiforbrug ift. samlet energiforbrug (Vedvarende energi / Energiforbrug) x 100
Vandforbrug Summen af alt forbrugt vand – brutto
Håndtering af farligt affald Andel af farligt affald sendt til destruktion
Håndtering af genanvendeligt affald Andelen af samlet affald, som sendes til genanvendelse
Potentielle nøgletal for social Beregningsmetode
Sygefravær Sygetimer / antal arbejdstimer (inkl. overarbejde x 100
Arbejdsulykker (Antal arbejdsulykker x 1.000.000) / total antal arbejdstimer for alle FTE’er
Medarbejderomsætning ((Frivillige + Ufrivillige forladende FTE’er) / FTE’er) x 100
Medarbejdertilfredshed Andelen af medarbejdere, som er tilfredse med at arbejde hos dig – fra medarbejderundersøgelse
Kønsdiversitet i organisationen (Kvindelige FTE’er + Kvindelige midlertidige arbejdere) / (Fuldtidsarbejdsstyrken) x 100
Kønsdiversitet i direktionen Andel af kvindelige direktionsmedlemmer af det samlede antal direktionsmedlemmer (i procent)
Kønsdiversitet i øvrige ledelseslag Andel af kvindelige ledere af det samlede antal ledere (i procent)
Kønsdiversitet i øverste ledelseslag Andel af kvindelige bestyrelsesmedlemmer ud af den samlede bestyrelse (i procent)
Potentielle nøgletal for Governance Beregningsmetode
Lønforskel mellem CEO og medarbejdere CEO-kompensation / Median medarbejderløn
Lønforskel mellem køn Forskellen mellem den gennemsnitlige bruttotimeløn for mænd og kvinder i procent af den gennemsnitlige bruttotimeløn for mandlige lønmodtagere

Ovenstående er som sagt kun et udvalg af potentielle nøgletal, du kan bruge i din rapport. Hvis du vil kigge på kundetilfredshed, kan du fx bruge Relationel Net Promoter Score. Sociale hensyn ved indkøb og samarbejde med lokalområdet kan også være S-nøgletal.

Det kan også være et mål, at du får certificeret dine produkter eller serviceydelser med ét eller flere miljømærker. Med et miljømærke kan du nemt dokumentere, at du overholder en række særlige miljøkrav og bruge det i din kommunikation.

Du vil også opleve, at kravene til dokumentationen af dit produkts (eller serviceydelsers) bæredygtighed vil variere, alt efter hvem der stiller dem. Der kan fx være stor forskel på, om det er myndigheder, forbrugere, erhvervskunder eller investorer.

Generelt forventes (og kræves) der gennemsigtighed ift. både virksomhedens og de individuelle produkters klima- og miljøpåvirkning. Derfor er ESG en oplagt mulighed for at få styr på de nuværende nøgletal og aftryk, så du kan begynde arbejdet med dem og være klar til fremtiden.

Uddybning af miljø-delen af ESG – scope 1, 2 og 3

ESG-nøgletallene er en række ikke-finansielle indikatorer, virksomheder kan bruge til at beskrive deres indsatser. Særlig E-delen (miljø) kan være lidt mere omfattende og kræve indsamling af mere data og komplekse beregninger end de to andre.

Nøgletallene i miljø vil være en del af tre forskellige “scopes”. Forskellen på disse er primært, om udledningerne kommer fra kilder, virksomheden ejer/kontrollerer (direkte) eller som er en del af værdikæden (indirekte): 

  • Scope 1 – direkte udledninger
  • Scope 2 – indirekte udledninger fra energiproduktion
  • Scope 3 – Indirekte udledninger fra værdikæden (som ikke er i scope 1 og 2)

De direkte udledninger fra virksomheden (scope 1) kan være forbruget af brændstof i virksomhedens firmabiler. De indirekte er delt i to forskellige – det er i bund og grund blot udledninger fra energiproduktion (virksomheden køber) og resten.

Scope 2 dækker over virksomhedens energiforbrug. Det gælder blandt andet el, vand og varme. Kontorfællesskaber skal bruge en fordelingsnøgle til udregningen.

Scope 3 dækker altså meget bredt, og det vil i de fleste tilfælde også være den, der vil fylde mest i dit klimaregnskab. Det dækker fx over hele processen, hvor en virksomhed køber, bruger og bortskaffer sine produkter.

Up- og downstream aktiviteter for virksomheder ifm. ESG - scope 1, 2 og 3
Fra rapport af Finans Danmark

Det kan lyde simpelt bare at skulle fokusere på tre scopes og lave nogle beregninger for disse. De bliver dog hurtigt komplicerede for selv mindre virksomheder. Nedenfor kan du se et eksempel fra e-conomics rapport fra 2023.

e-conomi - ESG-oversigt for scope 1, 2 og 3

Som du kan se i oversigten i billedet, er der mange ting med i de forskellige scopes. Tallene for de forskellige klimaaftryk er fx både helt overordnet samt fordelt pr. medarbejder.

ESG-rating og -score bruges primært af investorer

Det er svært at komme med et præcist svar på, hvor vigtig en ESG-rating og -score egentlig er. Den kan også vises på flere måder – nogle viser den som et tal mellem 0-1, mens andre bruger en skala a la energimærkning med A+ som det højeste.

De bruges primært i forbindelse med investeringer, hvor investorer bruger ESG-scoren til at vurdere en virksomheds eksponering mod risici og muligheder relateret til miljø, social og ledelse. Den baseres på virksomhedens styrker og svagheder inden for de overordnede områder, og hvordan de håndterer/reagerer på dem. 

Scoren og ratingen kan variere, da det er forskellige ESG-ratere, der fastsætter dem. Det gør de blandt andet ud fra virksomhedens ESG-rapport, da den giver indblik i soliditeten af en virksomheds infrastruktur.

Jo højere en virksomheds ESG-rating er, jo lettere adgang til kapital og større goodwill vil virksomheden typisk have. En lav score eller rating kan omvendt betyde, at investorer er mere påpasselige med at investere i virksomheden, ligesom det kan være sværere at opnå større partnerskaber.

ESG-ratings kan også være et vigtigt parameter for privatpersoner, der gerne vil investere i “grønne aktier”. Flere aktieplatforme viser nemlig en virksomheds score/rating, hvilket kan have indflydelse på deres vilje og lyst til at vælge dårligt ratede virksomheder.

Kom foran med en god ESG-strategi

Der er ingen tvivl om, at arbejdet kræver en del ressourcer. Men der er bestemt også gode ting ved at rapportere på de forskellige områder og lave en decideret ESG-strategi. Faktisk kan det ligefrem blive en stærk USP for virksomheden, når I er færdige.

Grundlæggende er strategien en holistisk virksomhedsstrategi, der er med til at skabe langsigtet værdi for alle interessenter. Den hjælper virksomheder med at være mere omstillingsparate i klimaspørgsmål og skiftende forventninger fra omverdenen.

Virksomheden bliver klar over, hvor dens styrker og svagheder ligger inden for de tre primære områder. Herefter kan der fx laves en risikoanalyse af de områder, hvor der ligger eventuelle “ESG controversies” – altså hvordan virksomheden fx skal reagere ifm. særlige miljøspørgsmål, hvis der sker uheld.

I skal selvfølgelig ikke kun have en plan klar for, hvad I vil gøre, hvis uheldet er ude, eller omverdenen begynder at fokusere på områder, hvor I halter bagefter. I skal også lave en strategi for at forbedre jer på de områder, så I kommer til at stå endnu stærkere. 

Fire helt konkrete grunde til at lave en ESG-strategi:

  1. I styrker virksomhedens troværdighed og omdømme
  2. Rekruttering af dygtige medarbejdere bliver nemmere
  3. I får adgang til nye markeder – og kan nemmere fastholde eksisterende
  4. Kommer på forkant med kommende lovgivning

Ovenstående er bare fire gode grunde til at lave en ESG-strategi med fokus på bæredygtighed og ansvarlig omstilling. De to kommer kun til at få mere opmærksomhed fra fx medarbejdere, forbrugere, erhvervskunder og andre interessenter i fremtiden.

Når I har lavet jeres strategi og løbende arbejder med jeres klimaaftryk, bør I også bruge det i jeres PR-strategi for at gøre omverdenen opmærksom på jeres klimaarbejde.

Ved at være på forkant med lovgivningen og tænke compliance, vil I også automatisk fremtidssikre virksomheden.

Sådan laver du en ESG-strategi

Grundlæggende er arbejdet med en ESG-strategi det samme, som når du laver en ESG-rapport. Størstedelen af arbejdet er nemlig ens, men der vil typisk være øget fokus på at udvikle handlingsplanen og implementering af strategien.

Derfor vil der være tale om, at der i stedet for fem punkter (som vi nævnte ifm. udarbejdelsen af rapporten) vil være otte:

  1. Sikr dig opbakning fra ledelsen
  2. Sammensæt det helt rigtige team
  3. Identificér væsentlige og relevante ESG-forhold
  4. Indsaml, analysér og kontrollér data – og opgør ESG-nøgletal
  5. Sæt mål for indsatserne – og kommunikér om dine ESG-nøgletal
  6. Lav en handlingsplan
  7. Implementering af strategien
  8. Evaluering af implementering

Der vil selvfølgelig altid være et element af evaluering, når vi arbejder med handlingsplaner og strategier. Trin 6 vil være den mest centrale del af din ESG-strategi, da det netop er handlingsplanen, som styrer og strukturerer størstedelen af arbejdet fremadrettet – altså selve implementeringen af din strategi.

I handlingsplanen skal du tage udgangspunkt i de forhold, du har identificeret som vigtige for virksomheden samt de fastsatte målsætninger.

Du skal grundigt beskrive, hvordan du vil nå de fastsatte mål – du skal bl.a. beskrive, hvilke indsatser du vil prioritere, hvad der skal gøres, fastsætte relevante frister, og udpege en ansvarlig for hvert enkelt punkt i handlingsplanen.

Der er særligt tre ting, der er med til at sikre, at du lykkes med din ESG-strategi:

  • God koordinering
  • Opkvalificering og videndeling
  • Udbredelse af strategi

Selv den bedste strategi vil have svært ved at blive ordentligt implementeret, hvis der ikke er den nødvendige koordinering. Det er ikke sikkert, at den ansvarlige person eller team for de enkelte dele selv skal lave dem, men de skal sikre, at de bliver ført til ende.

Ingen virksomheder har tilstrækkelig viden om fx bæredygtighed og ansvarlig omstilling. Derfor vil det være nødvendigt med opkvalificering af relevante medarbejdere samt intens videndeling og erfaringsudveksling.

Det nytter selvfølgelig heller ikke noget, at det kun er en lille, lukket kreds, som kender til din ESG-strategi. Derfor skal du også sørge for, at alle medarbejdere kender til strategien – og aktivt hjælper med at nå jeres mål. 

Evalueringen kan laves løbende med fx delmål og løbende målinger samt en større evaluering efter noget tid. Med delmål og løbende målinger har I styr på, om I er på rette vej, og det er altid en god idé at genbesøge jeres strategi 1-2 gange om året, så den er opdateret.

Brug ledelsesstandarder til at nå de grønne målsætninger, I fastsætter med ESG-strategien. Det er et strategisk værktøj til forretningsudvikling og optimering, som mange allerede bruger til at vise, at de har styr på den grønne omstilling.

Kort gennemgang af ESG-lovgivning og bæredygtighedsområdet

ESG-lovgivning er en del af Green Deal, og lovkravene (også kommende) til virksomheders bæredygtighed består af flere forskellige direktiver og forordninger. 

Når det kommer til virksomheders bæredygtighedsrapportering, er det særligt CSRD, der er relevant. Med direktivet kom der nemlig krav om, at (berørte) virksomheder skal arbejde med markant flere bæredygtighedsdata end tidligere.

CSRD-direktivet står ikke alene. Det er en del af fire forordninger og direktiver, som har det primære formål at øge transparens og rapportering på bæredygtighedsområdet:

Kort fortalt er taksonomiforordningen et klassifikationssystem, som definerer, hvornår investeringer kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige. Disclosure-forordningen (SFDR) er en anti-greenwashing mærkningsordning for finansielle produkter, der gør det nemmere at sammenligne og vurdere graden af bæredygtighed på investeringsprodukter.

Corporate Sustainability Due Diligence-direktivet har til formål at forankre menneskerettigheder og miljøhensyn i virksomheders drift og ledelse.

Du kan med fordel også kigge nærmere på nedenstående direktiver og forordninger til fremtidige regler og krav:

Det er en god idé at holde øje med kommende regler og love, så du altid er på forkant. Det kan du blandt andet gøre i brancheforeninger og på offentlige sider.

Ordbog med de vigtigste begreber omkring virksomheders bæredygtighed

Der er rigtig mange forkortelser, begreber og forklaringer omkring ESG og bæredygtighed generelt. Vi har forsøgt at forklare de fleste løbende i blogindlægget, men det kan alligevel være forvirrende at skulle forholde sig til – og huske – alle sammen.

Virksomhedsguiden har lavet en oversigt, som vi også har tilføjet ord til. Oversigten hjælper dig med at finde rundt i junglen af begreber og forkortelser.

 Ansvarlig virksomhedsadfærd kaldes også for Responsible Business Conduct (RBC), og ligesom dine og mine handlinger har indflydelse på samfundet, gælder det også virksomheders handlinger.

Ansvarlig virksomhedsadfærd handler i bund og grund om at tage ansvar for virksomhedens handlinger og indflydelse på samfundet. Det betyder, at du/virksomheden skal tage hensyn til til miljø, mennesker og samfundet i al almindelighed.

Udover at tage hensyn til mennesker og miljø forventes det også, at du aktivt gør en indsats for at undgå at skade miljø og mennesker, ligesom virksomhedens aktiviteter ikke må bidrage til ulovligheder eller kriminalitet.

Der er særligt fem områder inden for ansvarlig virksomhedsadfærd, du bør have fokus på:

  1. Menneskerettigheder
  2. Arbejdstagerrettigheder
  3. Miljø
  4. Klima
  5. Antikorruption

Der er selvfølgelig ingen, som forventer, at I får styr på alle ovenstående områder med det samme. Det er dog vigtigt at komme i gang – og I bør starte med at prioritere de områder, hvor der er størst risiko for en negativ indvirkning på samfund, mennesker og miljø.

Sådan arbejder du med ansvarlig virksomhedsadfærd.

Ansvarlighedstjekket er et værktøj, der giver dig et indblik i, hvor langt du er med ansvarlig virksomhedsadfærd. Værktøjet hjælper dig med at gennemgå virksomhedens nuværende processer, og du får også indblik i, hvor du kan forbedre dig.

Ved at tage pulsen på virksomhedens arbejde med ansvarlighed og arbejde målrettet med dine processer for ansvarlig virksomhedsadfærd, kan du både komme på forkant med fremtidige krav fra fx kunder og samarbejdspartnere samt få et vigtigt forspring i markedet.

Læs mere om Ansvarlighedstjekket.

Vi har alle hørt om bæredygtighed, men hvad ligger der egentlig i det – og hvad betyder bæredygtig udvikling egentlig?

Den mest brugte definition på global bæredygtig udvikling er, at det er “brug af jordens ressourcer, der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vort livsgrundlag”. 

Det kan koges ned til, at en bæredygtig udvikling sikrer menneskers aktuelle behov, uden at den forringer fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres. Der er altså både sociale, økonomiske og sociale aspekter at tage hensyn til, når vi taler om bæredygtighed i dag.

Hvad er bæredygtig udvikling.

Corporate Social Responsibility (CSR) er endnu et af de begreber, som alle kender – men færre kan komme med den præcise definition af.

CSR handler grundæggende om, at virksomheder skal tage hensyn til blandt andet etiske og sociale forhold, arbejdsforhold, klima, miljø og menneskerettigheder i deres forretningsaktiviteter.

De fleste virksomheder arbejder allerede med Corporate Social Responsibility på en eller anden måde. Flere virksomheder arbejder også strategisk med det samt beskriver indsatsen i en CSR-rapport.

Der er dog også en tendens til, at flere og flere virksomheder begynder at anvende ESG og ESG-nøgletallene i stedet for CSR-rapporten, som traditionelt er blevet brugt til at beskrive virksomhedens arbejde med samfundsansvar.

Læs mere om CSR.

Cirkulær er modsætningen til linear økonomi, som er den traditionelle måde at tænke økonomi på, hvor produkter først produceres, så bliver de brugt for til sidst at blive smidt ud.

Den fundamentale tanke bag cirkulær økonomi er, at vores ressourcer skal udnyttes (og genbruges) bedst muligt. Det gør vi ved at udnytte dem bedre, bibeholde deres værdi i længere tid samt minimere spild.

Det har flere fordele at tænke cirkulært fremfor lineært. Først og fremmest mindsker det virksomhedens påvirkning af miljø og klima, men det er også med til at holde omkostninger relateret til indkøb af komponenter og materialer nede. 

Det er ikke kun i de sidste faser, cirkulær økonomi har en betydning. Alt lige fra design og forretningsmodeller til forbrug og genanvendelse bliver berørt med den cirkulære model.

Det er ikke kun virksomhederne, som er den primære drivkraft for omstillingen til den cirkulære økonomi – det er også hele deres værdikæde, da den berør alle processer i den.

Læs mere om cirkulær økonomi og cirkulære forretningsmodeller.

 

Corporate Sustainability Reporting Directive er et EU-direktiv for virksomheders bæredygtighedsrapportering. 

Direktivet er relevant for virksomheder i regnskabsklasse C og regnskabsklasse D samt børsnoterede SMV’er. De skal med direktivet beregne og rapportere på markant flere bæredygtighedsdata end tidligere – fx skal CSR-data offentliggøres i årsrapporten.

Direktivet blev vedtaget i 2022 og træder i kraft sommeren 2024.

Læs mere om CSRD.

CSDDD er en forkortelse for Corporate Sustainability Due Diligence Directive. Virksomheders due diligence for bæredygtighed er et forslag til et EU-direktiv, som forpligter store virksomheder til at lave due diligence-processer for bæredygtighed. 

Due diligence-processerne skal bruges til at identificere, forebygge og begrænser virksomheders negative effekt på blandt andet menneskerettigheder og miljø. 

Selve processerne er en metode i seks skridt, som er baseret på internationale retningslinjer fra FN og OECD

Læs mere om CSDDD

Due diligence er et begreb, du kommer til at høre meget, når det kommer til både bæredygtighed og ESG. Det er nemlig et kernebegreb inden for ansvarlig virksomhedsadfærd.

Hvis du har gjort din due diligence, er du bedre rustet til at håndtere både forventede og uventede problemstillinger. Du vil nemlig have processer på plads til at håndtere blandt andet krænkelser og negative indvirkninger på miljø, samfund og mennesker.

I bund og grund handler due diligence om at gøre sit forarbejde – du kan også kalde det for rettidig omhu, da du har identificeret og planlagt løsninger for alle eventuelle problemer og udfordringer, virksomheden kan afstedkomme eller selv komme ud for.

Due diligence for bæredygtighed kommer fra FN’s vejledende principper for menneskerettigheder og erhvervsliv, og due diligence er også indarbejdet i OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. 

Læs mere om due diligence for bæredygtighed.

Hvis du har en større virksomhed, har du nok allerede hørt om ESG (Environment, Social og Governance). Hvis ikke, er det et begreb, du kommer til at stifte bekendtskab med i den nære fremtid, da det er en måde at strukturere en virksomheds arbejde med bæredygtighed på.

ESG-nøgletallene for en virksomhed bruges til at måle og beskrive virksomhedens arbejde og aftryk inden for en masse forskellige områder inden for bæredygtighed. Der fokuseres på tre overordnede områder; miljø, sociale forhold og ledelse.

Der er en masse konkrete ting, der kan/skal måles på under ESG. Det vil være op til virksomheden at måle på alle dem, der er relevante for den aktuelle virksomhed – og det vil typisk kræve hjælp af en rådgiver. 

Det vil være et lovkrav for store virksomheder at beregne og rapportere på deres ESG-tal. Det kan dog også blive nødvendigt for mindre virksomheder, som ikke direkte er omfattet af lovkravet. De skal dog rapportere tal til de store virksomheder (for at de kan overholde kravene til deres rapportering), og derfor vil mange SMV’er også skulle beregne tallene.

Læs mere om dokumentation og opgørelse af ESG-data.

Et klimaregnskab eller et grønt regnskab er noget, mange virksomheder i dag laver som en tilføjelse til det årlige regnskab. Det bruges som en vigtig del af deres samlede miljøkommunikation, hvor de kommunikerer om, hvordan deres drift påvirker miljøet.

Hvis virksomheder vil beregne CO2e-udledningerne for forskellige kilder, kan de bruge emissionsfaktorer – CO2e er en forkortelse for CO2-ækvivalenter, og den angiver et gennemsnit af udledninger fra drivhusgasser, som fx CO2 og metan.

Faktoren gør det nemt at beregne den samlede udledning, når der skal laves større klimaberegninger og -rapporter. 

Det er vigtigt at huske, at emissionsfaktorerne ofte ændrer sig, og den kan være forskellig fra land til land. Derfor skal du præcist angive, hvilken faktor du har brugt i dit klimaregnskab. 

Læs mere om CO2-rapportering og -returnering.

Nem Klimaguide – kom i gang med din CO2-beregning

Ligesom ESG-data og nøgletal er en måde at finde et fælles udgangspunkt, når det kommer til rapportering, er der også brug for en samlet taksonomi, så vi så at sige taler det samme sprog. Taksonomi er en systematisk måde at navngive og klassificere enheder (fx sprog og måleenheder) på.

Helt kort er EU-klassificeringssystemet med til at gøre det muligt at sammenligne virksomheder og deres indsatser på tværs af brancher og lande. Det gør de blandt andet ved at give en fælles definition af økonomiske aspekter, der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige.

Læs mere om EU-taksonomi for bæredygtige aktiviteter.

Læs mere om taksonomiforordningen.

European Green Deal (Den europæiske grønne aftale) blev godkendt i 2020, og den er et sæt politiske initiativer, som har det overordnede mål at gøre EU klimaneutral i 2050.

Der er særligt et stort fokus på virksomheders klimaaftryk og bæredygtighedsrapportering, ligesom den også har introduceret nye love om cirkulær økonomi, bygningsrenovation og biodiversitet. 

Læs mere om European Green Deal.

En vigtig del af ESG er erhvervslivets ansvar for menneskerettigheder helt overordnet. Til arbejdet med det bruges FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv som en overordnet ramme.

Områder og lande er forskellige og har forskellige muligheder og udfordringer. Men de vejledende principper gør det muligt at samarbejde både inden for og på tværs af landegrænser for at opnå det bedste mulige resultat. 

FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv på dansk.

GHG-protokollen er en frivillig standard, som er  internationalt anerkendt og førende, når det kommer til opgørelse og rapportering om drivhusgasser (CO2e). Klimakompasset bruger fx Drivhusgasprotokollen til at beregne klimaaftryk. 

Hvis du vil arbejde strategisk med klima, er det en god idé at bruge GHG-protokollen til at udregne og opstille dit klimaregnskab. Den består af to standarder for virksomheder:

  • The Corporate Accounting Standard for scope 1 og 2*
  • Supplerende standard for scope 3**

Green House Gas-protokollen forsøger at ensarte virksomheders rapportering omkring klimaaftryk, så rapporteringen bliver mere ensartet. Overordnet set ønsker man med standarden at få virksomheder til at rapportere om deres samlede klimaaftryk.

Der er særligt én stor fordel ved at benytte den internationalt anerkendte standard i arbejdet med ESG. Den giver dig nemlig indsigt i, hvilke af virksomhedens aktiviteter der giver det største klimaaftryk – og så du kan sætte konkrete mål for reduktion.

*Overordnet dækker scope 1 over direkte udledninger fra virksomheden (bl.a. fra brændstof og industrielle processer) on-site. Ved scope 2 er der tale om indirekte udledninger fra indkøb af energi udenfor virksomhedens drift (fx el, og kølesystemer med gas og damp).

**Scope 3 er typisk den mest omfattende og udgør som regel 75-95% af en virksomheds samlede udledning. Her er nemlig tale om udledninger fra hele virksomhedens supply chain.

Læs mere om GHG-protokollen.

Læs (kort) gennemgang af GHG-protokollen.

Greenwashing er vildledende markedsføring, hvor en virksomhed fx markedsfører deres produkter (eller virksomheden) som værende mere bæredygtige og klimavenlige, end de i virkeligheden er.

Det kan være svært at gennemskue virksomheders kommunikation og spotte greenwashing. Det kan være alt fra misbrug af kendte symboler og mærkninger til markedsføring af produkter som bæredygtige og naturlige, uden at de er det.

Her er fem gode råd til dig, som vil undgå at blive anklaget for greenwashing:

  1. Alle oplysninger skal være klare og rigtige
  2. Der skal altid være tilstrækkelig dokumentation for dine “påstande”
  3. Brug billeder og farver, som passer til produkter – det er nemlig ikke kun ord, der kan vildlede
  4. Vær påpasselig med ord som “bæredygtighed”. Det (og andre lignende ladede ord) stiller nemlig krav til, at din virksomhed arbejder med forholdene i ESG
  5. Hav en konkret handlingsplan for virksomhedens målsætninger, hvis du kommunikerer miljø- eller klimamål

Selvom du ikke har nogen intentioner om at greenwashe eller vildlede brugere, risikerer du at blive beskyldt for det, hvis du ikke har styr på din dokumentation, kommunikation og handlingsplaner.

Der findes også forskellige grene af greenwashing-begrebet. Fx er greenlabelling, hvor virksomheder sætter mærker på deres produkter, hvor de skriver, at de er mere grønne, end de i virkeligheden er.

Hvis en virksomhed har svært ved at nå sine ESG-mål, og de derfor ændrer målene undervejs, så de nemmere kan leve op til dem, kaldes det for greenrinsing.

Læs mere om greenwashing.

Læs kvikguide om miljømarkedsføring.

Hvis du bruger grønne anprisninger eller grøn markedsføring relateret til dine produkter eller din virksomhed skal du have styr på din dokumentation og handlingsplaner. Ellers risikerer du hurtigt at blive anklaget for greenwashing (eller afarter heraf). 

Grønne anprisninger kan fx være “miljøvenlig”, “bæredygtig”, “grøn” eller “godt for miljøet”. Der er ikke noget forkert i at bruge den slags ord og kommunikation i din markedsføring, men det stiller store krav til, at du kan dokumentere dine anprisninger.

Læs mere om greenwashing.

Klimakompasset er et gratis værktøj fra Erhvervsstyrelsen, du kan bruge til at forstå og forbedre din virksomheds grønne profil. 

Du kan blandt andet bruge værktøjet til at beregne dit klimaaftryk, ligesom du kan få svar på, hvilke klimatiltag der vil have den største effekt for lige netop din virksomhed. Ingen beregninger og input offentliggøres.

Alle virksomheder kan bruge Klimakompasset til at lave en detaljeret opgørelse – men du bestemmer helt selv, hvor detaljeret og omfattende den skal være. 

  • Overblik over virksomhedens udledning af drivhusgasser (samlet klimaaftryk)
  • Vurdere effekten af klimatiltag
  • Få input til virksomhedens klimaregnskab
  • Virksomhedens udledninger opgjort i GHG-protokollens scope-kategorier

Værktøjet giver dig et overblik over udledningen af virksomhedens drivhusgasser, men der er ikke tale om en revideret eller verificeret opgørelse af virksomhedens klimaaftryk. De fleste emissionsfaktorer opdateres årligt.

Gå til Klimakompasset.

LCA er en forkortelse for Life Cycle Assessment (på dansk; livscyklusvurdering). Den bruges til at opgøre og vurdere, hvordan et produkt påvirker miljø og klima fra vugge til grav – også kaldet dets livscyklus. Det kan fx være brug af ressourcer samt distribution og genanvendelse.

Hvis en virksomhed gerne vil markedsføre sig som grøn, skal den kunne dokumentere dette. Det kan den blandt andet gøre ved at udarbejde en livscyklusanalyse, hvor alle miljømæssige aspekter ved virksomheden bliver kortlagt.

Der er tre overordnede ting, virksomheder bruger en livscyklusvurdering til:

  • Identificere de væsentligste miljøpåvirkninger i en virksomheds produktudvikling
  • Understøtte/bekræfte markedsføring og kommunikation om produkters miljøegenskaber
  • Grundlag for livscyklusbaseret ledelse (hvor virksomheden tager ansvar i sin værdikæde)

Det dækker altså over mange ting, og der er flere måder at opgøre og vurdere et produkts samlede klima- og miljømæssige påvirkning. 

Der er også flere måder at beregne et produkts LCA på – der er fx forskel på, om det er sammenligning af andre produkter eller til byggematerialer.

Læs mere om livscyklusvurdering.

Miljømærker er en måde at certificere ens produkter og serviceydelser på, så du kan dokumentere, at de opfylder en række særlige miljøkrav. Du kan fx bruge et miljømærke til at reklamere for dets klima- og miljøaftryk på emballagen.

Du kan blandt andet bruge mærker (samt certificeringer og standarder) til at dokumentere, at et produkt overholder en række krav og kriterier, når det kommer til dets klimaaftryk. 

Læs mere om miljømærker.

Dokumentér dit produkts bæredygtighed.

OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder danner grundlag for det, vi kalder for ansvarlig virksomhedsadfærd. Det er grundlæggende et sæt retningslinjer og anbefalinger, der skal hjælpe virksomheder med at opføre sig ansvarligt. 

De siger også, at dit ansvar afhænger af, hvor tæt du er på den negative virkning. Det skal forstås på den måde, at der i retningslinjerne skelnes mellem, om din virksomhed forårsager, bidrager til eller er forbundet med en konkret negativ indvirkning eller skade – det har nemlig betydning for, hvordan det forventes at blive håndteret af virksomheden.

Der er forskellige processer, en virksomhed skal have, hvis de vil leve op til retningslinjerne fra OECD. Danmark har (sammen med mere end 50 andre lande) tilsluttet sig aftalen og oprettet et nationalt kontaktpunkt – NCP Danmark.

Læs mere om OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder.

Besøg NCP Danmark.

Læs mere om dit ansvar.

En virksomheds udledninger (også kaldet emissionerne) kan inddeles i tre slags – kaldet scopes. Der er blandt andet forskel på, om det er direkte eller indirekte udledninger, samt om det er fra ens fabrik eller virksomhedens værdikæde.

  • Scope 1: de direkte CO2e-udledninger, der stammer fra aktiviteter, som virksomheden selv ejer/kontrollerer
  • Scope 2: de indirekte udledninger fra energien, virksomheden køber (fx el og varme). Udledningen sker et eksternt sted (fx på det lokale fjernevarmeværk)
  • Scope 3: alle øvrige indirekte udledninger fra en virksomheds værdikæde (altså udledning fra kilder, virksomheden ikke selv kontrollerer eller ejer)

Scope 1 inkluderer egne og leasede køretøjer og egne anlæg til energi- og varmeproduktion (fx olie og gas til opvarmning). Det er hele værdikæden (som virksomheden ikke selv ejer og kontrollerer), der er tale om i scope 3 – altså både up- og downstream.

Scope 3 udgør i de fleste tilfælde den største del af en virksomheds emissioner. Ofte vil der være tale om, at 75-95% af en virksomheds samlede udledninger er en del af dette scope. Så her vil det være muligt at lave den største reducering i en virksomheds klimaaftryk ved at have fokus på supply chain management.

Læs mere om scope 1, 2 og 3.

SDG er en forkortelse for Sustainable Development Goals – på dansk FN’s Verdensmål – som trådte i kraft d. 1/1-16 og frem til 2030 skal være med til at sætte retningen for den bæredygtige udvikling på et både lokalt, nationalt og globalt plan.

Der er tale om 17 konkrete mål og 169 delmål, som blandt andet har til formål at sikre fredelig sameksistens og fremme stærke partnerskaber.

Verdensmålene bruges af mange virksomheder som en overordnet ramme for, hvordan de bidrager til den bæredygtige samfundsudvikling.

Læs mere om verdensmålene.

Se alle mål og delmål.

Status på verdensmålene.

I OECD’s retningslinjer for Multinationale Virksomheder er det fastlagt, at en virksomhed har ansvar for hele værdikæden – ikke kun dens egne interne aktiviteter.

En værdikæde er alle virksomhedens aktiviteter, der er en del af produktionen af varer eller levering af tjenesteydelser. Det er med andre ord alle aktiviteter lige fra produktudvikling til  anvendelse og bortskaffelse af produktet. 

Det er primært aktiviteter hos andre virksomheder – altså aktiviteter, som virksomheden hverken ejer eller kontrollerer selv. Aktiviteterne danner en kæde af værdi, og de er alle med til at skabe produktets samlede værdi.

Når vi taler om en værdikæde, taler vi om en upstream- og downstream-del. Upstream er leverandørleddet (fx produktion, råmaterialeudvinding, transport og bearbejdning), mens downstream er aftagerleddet (fx markedsføring, distribution og genanvendelse af produktet).

Jo bedre du kan optimere hvert led i værdikæden, jo mindre bliver dit klimaaftryk, samtidig med at kæden (og dermed virksomheden) bliver så stærk og konkurrencedygtig som muligt.

Læs mere om værdikæde.

Læs mere om supply chain management.

En væsentlighedsvurdering er arbejdet med at identificere og vurdere, hvilke ESG-forhold der er væsentlige for din virksomhed. Du skal med andre ord vurdere, hvilke områder du skal forholde dig til – der vil nemlig også være mange, du ikke bør forholde dig til.

En væsentlighedsvurdering dækker ikke kun over forhold, som er væsentlige for virksomheden. Du skal også identificere forhold, som er væsentlige for dine interessenter (det kan fx være større erhvervskunder eller offentlige kunder). 

Det er altså både, hvordan virksomheden påvirkes af eksterne faktorer, og hvordan virksomheden selv påvirker samfundet, du skal vurdere.

Den samlede viden skal du bruge til at beslutte dig for, hvilke indsatsområder og ESG-nøgletal der skal være styrende for ESG-rapporten. Områderne og nøgletallene vil samtidig også være styrende for hele virksomhedens arbejde med bæredygtighed..

Væsentlighedsvurderingen er ikke en one-off. Du bør genbesøge den med jævne mellemrum og opdatere efter behov – fx med nye produkter eller nye forretningsområder.

Læs mere om væsentlighedsvurdering.

En whistleblowerordning gør det muligt for fx ansatte og bestyrelsesmedlemmer at gøre en virksomhed opmærksom på eventuelle uregelmæssigheder og ulovligheder. En indberetning vil ofte gå til ledelsen, som herefter tager stilling til indberetningen og handler derefter.

Der vil som regel være tale om fortrolige og følsomme personoplysninger, ligesom der også kan være oplysninger om potentielle strafbare forhold. Derfor er det vigtigt, at whistleblowerordningen etableres korrekt og ordentligt, og der bl.a. laves en risikoafvejning inden.

Læs mere om whistleblowerordning.

Vi forsøger løbende at opdatere listen med nye, relevante ord og begreber. Vi har uddybet de fleste i indlægget, men du kan også finde link til relevant indhold i ordbogen.

Oftest stillede spørgsmål

ESG er en del af European Green Deal, som stiller krav til virksomhedens bæredygtighedsrapportering. Den skal nu foregå på samme måde som finansielle rapporter. 

Virksomheder skal rapportere på en række forskellige nøgletal relateret til deres miljø- og klimamæssige samt sociale og ledelsesmæssige forhold i en ESG-rapport.

ESG er en forkortelse for Environmental, Social og Governance. Det er en del af European Green Deal, som stiller flere krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og deres arbejde med forskellige forhold relateret til klima, samfundet og ledelse.

En væsentlighedsvurdering er en vurdering af, hvor væsentlige forskellige ESG-forhold er for virksomheden at rapportere på – det gælder både ift. virksomheden selv samt eksterne interne interessenter. 

Det er nemlig ikke alle forhold, der er relevante for en virksomhed at arbejde med – måske ikke engang alle tre overordnede områder – E, S og G.

ESG står for Environmental (miljø), Social (social) og Governance (ledelse). Det er en forkortelse for de forhold, virksomheder skal rapportere mere på med ny EU-lov.

ESG er en betegnelse for de overordnede områder, virksomheder skal rapportere på, hvis de er omfattet af reglerne i European Green Deal. Her skal virksomheder rapportere på miljø- og klimamæssige samt sociale og ledelsesmæssige forhold i.

ESG-rapportering kaldes også for en bæredygtighedsrapport. Det er en rapport, som samler og præsenterer en virksomheds arbejde med relevante ESG-forhold og -nøgletal.

For at kunne lave en ESG-rapport skal der først udvælges relevante forhold, hvorefter der skal udvælges data og beregnes nøgletal.

En ESG-rapport er en dokumentation af en virksomheds klimaaftryk samt deres arbejde med relevante forhold under ifm. miljø, sociale forhold og ledelse (ESG). Rapporten indeholder både beregning af væsentlige nøgletal samt målsætninger inden for de relevante områder.

Særligt klima og miljø er vigtige elementer i en ESG-rapport, men der skal også rapporteres på sociale og ledelsesmæssige forhold. Der stilles fx krav til ansvarlig virksomhedsadfærd, ligestilling og god drift.

Det er ikke alle virksomheder, der skal lave ESG-rapportering. Det afhænger især af virksomhedens størrelse, og rapporteringskravene vil løbende træde i kraft (se nedenstående tabel). 

Træder i kraft Skal begynde rapportering Omfattede virksomheder
1. januar 2024 Rapportering i 2025 og frem Børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte*
1. januar 2025 Rapportering i 2026 og frem Andre store virksomheder, som overskrider to ud af tre af nedenstående kriterier:

1. januar 2026 Rapportering i 2027 og frem Børsnoterede SMV’er

Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt for virksomheder, som ellers ikke er direkte omfattet af kravene om ESG-rapportering, at lave en rapport alligevel.

Det skyldes, at en del af arbejdet for større virksomheder er at rapportere på deres værdikædes udledninger – og her skal de fx bruge tal fra deres leverandører.

ESG betyder, at virksomheder skal rapportere på flere ting, når det kommer til klima (og sociale og ledelsesmæssige forhold). Der skal bl.a. laves et ESG-regnskab og -rapport, hvilket vil kræve en del arbejde for de berørte virksomheder.

Mindre virksomheder, som ikke er omfattet af de nye lovkrav, vil i nogle tilfælde alligevel skulle beregne diverse ESG-nøgletal, da det vil være et krav fra større virksomheder. De skal nemlig rapportere på bl.a. udledninger fra hele deres værdikæde – og vil derfor skulle bruge data fra bl.a. leverandører.

En ESG-score gives af ESG-ratere til at vurdere en virksomheds eksponering og risici og muligheder relateret til miljø, social og ledelse. Helt overordnet bruges den til at angive, hvor bæredygtig og “grøn” en aktie er.

ESG-score og -rating bruges primært af investorer til at vurdere bæredygtigheden, risici og potentiale i en aktie eller investering.

En ESG-strategi er en holistisk virksomhedsstrategi, som er med til at skabe langsigtet værdi for alle interessenter. Når du laver en ESG-rapport, skal du også lave forskellige målsætninger for dine nøgletal.

Med en god ESG-strategi laver du en handlingsplan, som har fokus på at få implementeret ESG og selve handlingsplanen bedst muligt i virksomheden, så I kan lykkes med jeres målsætninger.

En ESG-strategi kan gøre arbejdet med ESG til en USP, I kan bruge i jeres markedsføring og PR-strategi.

En ESG-analyse er indsamling, vurdering og analyse (beregning) af relevante ESG-nøgletal. Det er altså både identificering af relevante og væsentlige nøgletal samt selve analysen af disse.

ESG-data er alle data, som er relateret til en virksomheds ESG-forhold. Det er med andre ord alle relevante data inden for miljø samt sociale og ledelsesmæssige forhold i en virksomhed. 

ESG-data kan både være interne og eksterne datakilder. Særligt med ESG er det vigtigt, at dine kilder er troværdige og præcise.

Portræt af Lasse Baagoe Hansen
Lasse Hansen Dinero
Lasse er content manager hos Dinero. Han hjælper med at gøre tunge og svære regnskabsbegreber og -regler letforståelige samt udtænker indhold, der gør regnskabet lidt lettere for dig, som gerne vil være iværksætter eller allerede er i gang med at udleve iværksætterdrømmen.

Skriv en kommentar

0 kommentarer

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram