ESG – kom godt i gang med din rapport og strategi

Nedenfor er et mere konkret bud på områder, der kan blive relevante for dig og din virksomhed, når det kommer til Environmental:

• Bæredygtigt IT, udbud og indkøb samt bæredygtigt byggeri og klimakrav til byggeriet
• Certifikathandel, Corporate Power Purchase Agreements og andre former for handel med bæredygtig energi
• Markedsførings- og colorwashing-risici (en form for greenwashing), herunder mitigering og håndtering
• Miljøretlige krav og standarder
• Opsætning af bæredygtige finansierings- og fondsstrukturer, KPI’er og grønne obligationer
• Green/Social Loans og Sustainability Linked Loans

Der er ikke tale om en udtømmende liste. Ovenstående er blot eksempler på, hvordan denne type mål kan se ud.

Senere i indlægget under “Uddybning af miljø-delen af ESG – scope 1, 2 og 3” kan du se en oversigt over en virksomheds udledning gennem hele værdikæden (scope 1, 2 og 3).

Nedenfor kan du se flere eksempler på, hvad der kan være konkrete mål under “Social”.-elementet af ESG.

• Diversitets- og ligebehandlingspolitikker
• Medarbejderpolitikker, personalehåndbog og Code of Conducts
• Menneskerets-/supply chain due diligence og monitorering
• Regler for og rapportering på måltal og politik for det underrepræsenterede køn i ledelsen

Ovenstående er ikke en udtømmende liste. Der er flere muligheder inden for området, end der er nævnt på denne liste.

Nedenstående er flere konkrete eksempler på, hvordan du kan arbejde med Governance i forbindelse med ESG.

• Afdækning af business ethics-risici – fx antikorruption, antihvidvask, fair konkurrence og eksportkontrol samt udarbejdelse af relevante processer
• ESG-relevante certificeringer og ratings
• Implementering af bæredygtigheds- og ESG-principper i værdigrundlag, ledelsesstrategier/-strukturer og KPI’er
• Implementering af ESG i bestyrelsen – fx corporate governance-anbefalinger og god selskabsledelse
• Kontrakt- og handelsbetingelser, som er baseret på ESG-standarder
• Udarbejdelse og opdatering af virksomhedspolitikker, arbejdsprocedurer og screeningsmekanismer, som er relevante ifm. ESG
• Whisteblowerordninger

Ovenstående er blot udvalgte eksempler på, hvad du kan arbejde med af konkrete ting, når det kommer til Governance.

Første skridt er hele fundamentet for, at virksomheden kommer til at lykkes med at lave en ESG-rapport, der er god og troværdig. Ledelsen skal nemlig gerne være en medspiller og allokere de nødvendige ressourcer til arbejdet.

Som minimum skal der sættes nok mandetimer af, så én eller flere medarbejdere kan bruge tid på at lave arbejdet på en ordentlig måde. Det kan også være, der skal sættes penge af til rapporter og andet, ligesom der typisk også skal tales med eksterne stakeholdere.

Det kan være en god idé at udpege en person i ledelsen eller bestyrelsen, som er ansvarlig for ESG-arbejdet i virksomheden. Det er ikke nødvendigvis denne, der skal lave arbejdet, men personen skal sørge for, at arbejdet bliver udført på en god, ordentlig og tiltrækkelig måde.

Når der er styr på opbakning og ressourcer, er det tid til at sætte A-holdet. Det er en god idé først at udpege en person, der er ansvarlig for ESG-rapporten og så lade denne selv sammensætte sit team. 

Der skal som regel mange forskellige ekspertiser indover. Derfor er det ofte nødvendigt at involvere medarbejdere på tværs af virksomheden – dog behøver alle ikke være en del af selve teamet. 

Det kræver god indsigt i virksomhedens processer og værdikæder, når der skal laves en væsentlighedsvurdering og virksomhedens ESG-nøgletal skal opgøres. Derfor giver det god mening at inkludere fx HR, marketing, indkøb, regnskab og produktion tidligt.

Det er svært at vide, præcis hvilke kompetencer og indsigter du har brug for, hvis du ikke har lavet en ESG-rapport før. Her er det en god idé at snakke med dit netværk, leverandører, brancheforeninger og andre samarbejdspartnere som noget af det første.

Det kan selvfølgelig også være, du skal have en ekstern ekspert med i teamet. Det vil være en vurderingssag fra virksomhed til virksomhed. Det vil garantere en vis kvalitet, men det vil ikke være billigt.

Der er rigtig mange ESG-forhold, du kan arbejde med i en virksomhed. Derfor er det nødvendigt at sætte sig ned og grundigt identificere de forhold, som er væsentlige. Der vil nemlig også være flere, som ikke er relevante for din virksomhed, og som du ikke skal arbejde med.

Derfor er en væsentlighedsvurdering et centralt forarbejde for at lave en relevant og troværdig ESG-rapport. Husk, at det ikke kun er de forhold, som er væsentlige for virksomheden, du skal have med – det inkluderer også væsentlige forhold for dine interessenter.

I en væsentlighedsvurdering kigger du nemlig både på, hvordan virksomheden påvirker det omkringliggende samfund, og hvordan virksomheden påvirkes af eksterne faktorer.

Når du har fundet de væsentlige ESG-forhold for virksomheden, er det tid til at bruge den viden til at vurdere, hvilke indsatsområder og nøgletal der skal være styrende for rapporten – og dermed også virksomhedens arbejde med bæredygtighed.

Når du har identificeret dine indsatsområder, og hvilke ESG-nøgletal der skal være styrende for rapporten, kan du gå i gang med selve rapporten og arbejdet med nøgletallene.

Det er vigtigt, at din rapport og nøgletallene i den er troværdige. Derfor skal du bl.a. huske at beskrive de definitioner og beregningsmetoder, du har brugt i rapporten. Hvis du følger nedenstående tre principper vil din rapport og opgørelse opfattes troværdige:

1. Åbenhed
2. Konsistens
3. Nøjagtighed

Du skal være så åben som muligt. Det betyder helt grundlæggende, at du skal offentliggøre tilstrækkelig og klar kommunikation, så det er muligt for andre at bedømme troværdigheden. Det gælder også ift. beskrivelser af indsatser, virksomheden ikke kom helt i mål med.

Du skal opgøre nøgletallene på samme måde hvert år. Derfor bør du også prioritere data (og antagelser), som gør det muligt. Hvis du alligevel er nødt til at ændre i datakilder eller antagelser, skal du gøre opmærksom på det i ESG-rapporten – og beskrive, hvad ændringen har af betydning for nøgletallet.

Dine data skal være så nøjagtige som muligt. Derfor er det vigtigt, at du bruger tid på at vurdere, validere og bekræfte rigtigheden af dem, du bruger. Det er umuligt at få perfekte data, men du bør fokusere på at få så præcise data som muligt – og validere rigtigheden løbende.

Der vil selvfølgelig være tilfælde, hvor det ikke er muligt at få gode data. Hvis du står i en situation, hvor der i bedste fald kun er mangelfulde data til rådighed, kan du enten benytte dig af estimater eller beskrive, hvorfor det ikke er muligt at få valide data. Hvis du bruger estimater, er det særligt vigtigt, at du beskriver, hvordan du har gjort.

Nu har du styr på dine data og opgørelser, og tiden er kommet til at sætte konkrete mål for indsatserne – både på den korte og lange bane.

Opgørelsen af virksomhedens ESG-nøgletal er en god hjælp til også at identificere, hvilke målsætninger du kan opstille. Data vil vise, hvor du fx har høje udledninger eller kan forbedre sociale forhold. 

Hvis I fx udleder meget CO2, kan det være et realistisk og væsentligt mål at reducere udledningen. Det kan også være, at I har fundet ud af, at det primært er mænd, der er ledere i virksomheden. Her kunne et mål være at øge antallet af kvinder i lederstillinger.

Det er vigtigt, at målene er så konkrete og kvantificerbare som muligt. Det gør det nemmere at måle dem, og det gør det samtidig mere troværdigt. Det er også en god idé at beskrive de ting, I vil gøre for at komme i mål.

Når de endelige indsatsområder og mål er godkendt, kan I bruge det i jeres interne og eksterne kommunikation. I kan fx lægge rapporten på intranettet og hjemmesiden. 

Vær opmærksom på, at hvis I bruger markante tal eller målsætninger i jeres markedsføring, vil der komme et øget fokus på dem. Det kan være en god strategi, men hvis I ikke lykkedes med tiltagene og kommer helt i mål med dem, vil modreaktionen også være tilsvarende stor.

 Ansvarlig virksomhedsadfærd kaldes også for Responsible Business Conduct (RBC), og ligesom dine og mine handlinger har indflydelse på samfundet, gælder det også virksomheders handlinger.

Ansvarlig virksomhedsadfærd handler i bund og grund om at tage ansvar for virksomhedens handlinger og indflydelse på samfundet. Det betyder, at du/virksomheden skal tage hensyn til til miljø, mennesker og samfundet i al almindelighed.

Udover at tage hensyn til mennesker og miljø forventes det også, at du aktivt gør en indsats for at undgå at skade miljø og mennesker, ligesom virksomhedens aktiviteter ikke må bidrage til ulovligheder eller kriminalitet.

Der er særligt fem områder inden for ansvarlig virksomhedsadfærd, du bør have fokus på:

1. Menneskerettigheder
2. Arbejdstagerrettigheder
3. Miljø
4. Klima
5. Antikorruption

Der er selvfølgelig ingen, som forventer, at I får styr på alle ovenstående områder med det samme. Det er dog vigtigt at komme i gang – og I bør starte med at prioritere de områder, hvor der er størst risiko for en negativ indvirkning på samfund, mennesker og miljø.

Sådan arbejder du med ansvarlig virksomhedsadfærd.

Ansvarlighedstjekket er et værktøj, der giver dig et indblik i, hvor langt du er med ansvarlig virksomhedsadfærd. Værktøjet hjælper dig med at gennemgå virksomhedens nuværende processer, og du får også indblik i, hvor du kan forbedre dig.

Ved at tage pulsen på virksomhedens arbejde med ansvarlighed og arbejde målrettet med dine processer for ansvarlig virksomhedsadfærd, kan du både komme på forkant med fremtidige krav fra fx kunder og samarbejdspartnere samt få et vigtigt forspring i markedet.

Læs mere om Ansvarlighedstjekket.

Vi har alle hørt om bæredygtighed, men hvad ligger der egentlig i det – og hvad betyder bæredygtig udvikling egentlig?

Den mest brugte definition på global bæredygtig udvikling er, at det er “brug af jordens ressourcer, der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vort livsgrundlag”. 

Det kan koges ned til, at en bæredygtig udvikling sikrer menneskers aktuelle behov, uden at den forringer fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres. Der er altså både sociale, økonomiske og sociale aspekter at tage hensyn til, når vi taler om bæredygtighed i dag.

Hvad er bæredygtig udvikling.

Corporate Social Responsibility (CSR) er endnu et af de begreber, som alle kender – men færre kan komme med den præcise definition af.

CSR handler grundæggende om, at virksomheder skal tage hensyn til blandt andet etiske og sociale forhold, arbejdsforhold, klima, miljø og menneskerettigheder i deres forretningsaktiviteter.

De fleste virksomheder arbejder allerede med Corporate Social Responsibility på en eller anden måde. Flere virksomheder arbejder også strategisk med det samt beskriver indsatsen i en CSR-rapport.

Der er dog også en tendens til, at flere og flere virksomheder begynder at anvende ESG og ESG-nøgletallene i stedet for CSR-rapporten, som traditionelt er blevet brugt til at beskrive virksomhedens arbejde med samfundsansvar.

Læs mere om CSR.

Cirkulær er modsætningen til linear økonomi, som er den traditionelle måde at tænke økonomi på, hvor produkter først produceres, så bliver de brugt for til sidst at blive smidt ud.

Den fundamentale tanke bag cirkulær økonomi er, at vores ressourcer skal udnyttes (og genbruges) bedst muligt. Det gør vi ved at udnytte dem bedre, bibeholde deres værdi i længere tid samt minimere spild.

Det har flere fordele at tænke cirkulært fremfor lineært. Først og fremmest mindsker det virksomhedens påvirkning af miljø og klima, men det er også med til at holde omkostninger relateret til indkøb af komponenter og materialer nede. 

Det er ikke kun i de sidste faser, cirkulær økonomi har en betydning. Alt lige fra design og forretningsmodeller til forbrug og genanvendelse bliver berørt med den cirkulære model.

Det er ikke kun virksomhederne, som er den primære drivkraft for omstillingen til den cirkulære økonomi – det er også hele deres værdikæde, da den berør alle processer i den.

Læs mere om cirkulær økonomi og cirkulære forretningsmodeller.

Corporate Sustainability Reporting Directive er et EU-direktiv for virksomheders bæredygtighedsrapportering. 

Direktivet er relevant for virksomheder i regnskabsklasse C og regnskabsklasse D samt børsnoterede SMV’er. De skal med direktivet beregne og rapportere på markant flere bæredygtighedsdata end tidligere – fx skal CSR-data offentliggøres i årsrapporten.

Direktivet blev vedtaget i 2022 og træder i kraft sommeren 2024.

Læs mere om CSRD.

CSDDD er en forkortelse for Corporate Sustainability Due Diligence Directive. Virksomheders due diligence for bæredygtighed er et forslag til et EU-direktiv, som forpligter store virksomheder til at lave due diligence-processer for bæredygtighed. 

Due diligence-processerne skal bruges til at identificere, forebygge og begrænser virksomheders negative effekt på blandt andet menneskerettigheder og miljø. 

Selve processerne er en metode i seks skridt, som er baseret på internationale retningslinjer fra FN og OECD

Læs mere om CSDDD

Due diligence er et begreb, du kommer til at høre meget, når det kommer til både bæredygtighed og ESG. Det er nemlig et kernebegreb inden for ansvarlig virksomhedsadfærd.

Hvis du har gjort din due diligence, er du bedre rustet til at håndtere både forventede og uventede problemstillinger. Du vil nemlig have processer på plads til at håndtere blandt andet krænkelser og negative indvirkninger på miljø, samfund og mennesker.

I bund og grund handler due diligence om at gøre sit forarbejde – du kan også kalde det for rettidig omhu, da du har identificeret og planlagt løsninger for alle eventuelle problemer og udfordringer, virksomheden kan afstedkomme eller selv komme ud for.

Due diligence for bæredygtighed kommer fra FN’s vejledende principper for menneskerettigheder og erhvervsliv, og due diligence er også indarbejdet i OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. 

Læs mere om due diligence for bæredygtighed.

Hvis du har en større virksomhed, har du nok allerede hørt om ESG (Environment, Social og Governance. Hvis ikke, er det et begreb, du kommer til at stifte bekendtskab med i den nære fremtid, da det er en måde at strukturere en virksomheds arbejde med bæredygtighed på.

ESG-nøgletallene for en virksomhed bruges til at måle og beskrive virksomhedens arbejde og aftryk inden for en masse forskellige områder inden for bæredygtighed. Der fokuseres på tre overordnede områder; miljø, sociale forhold og ledelse.

Der er en masse konkrete ting, der kan/skal måles på under ESG. Det vil være op til virksomheden at måle på alle dem, der er relevante for den aktuelle virksomhed – og det vil typisk kræve hjælp af en rådgiver. 

Det vil være et lovkrav for store virksomheder at beregne og rapportere på deres ESG-tal. Det kan dog også blive nødvendigt for mindre virksomheder, som ikke direkte er omfattet af lovkravet. De skal dog rapportere tal til de store virksomheder (for at de kan overholde kravene til deres rapportering), og derfor vil mange SMV’er også skulle beregne tallene.

Læs mere om dokumentation og opgørelse af ESG-data.

Et klimaregnskab eller et grønt regnskab er noget, mange virksomheder i dag laver som en tilføjelse til det årlige regnskab. Det bruges som en vigtig del af deres samlede miljøkommunikation, hvor de kommunikerer om, hvordan deres drift påvirker miljøet.

Hvis virksomheder vil beregne CO2e-udledningerne for forskellige kilder, kan de bruge emissionsfaktorer – CO2e er en forkortelse for CO2-ækvivalenter, og den angiver et gennemsnit af udledninger fra drivhusgasser, som fx CO2 og metan.

Faktoren gør det nemt at beregne den samlede udledning, når der skal laves større klimaberegninger og -rapporter. 

Det er vigtigt at huske, at emissionsfaktorerne ofte ændrer sig, og den kan være forskellig fra land til land. Derfor skal du præcist angive, hvilken faktor du har brugt i dit klimaregnskab. 

Læs mere om CO2-rapportering og -returnering.

Nem Klimaguide – kom i gang med din CO2-beregning. 

Ligesom ESG-data og nøgletal er en måde at finde et fælles udgangspunkt, når det kommer til rapportering, er der også brug for en samlet taksonomi, så vi så at sige taler det samme sprog. Taksonomi er en systematisk måde at navngive og klassificere enheder (fx sprog og måleenheder) på.

Helt kort er EU-klassificeringssystemet med til at gøre det muligt at sammenligne virksomheder og deres indsatser på tværs af brancher og lande. Det gør de blandt andet ved at give en fælles definition af økonomiske aspekter, der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige.

Læs mere om EU-taksonomi for bæredygtige aktiviteter.

Læs mere om taksonomiforordningen.

European Green Deal (Den europæiske grønne aftale) blev godkendt i 2020, og den er et sæt politiske initiativer, som har det overordnede mål at gøre EU klimaneutral i 2050.

Der er særligt et stort fokus på virksomheders klimaaftryk og bæredygtighedsrapportering, ligesom den også har introduceret nye love om cirkulær økonomi, bygningsrenovation og biodiversitet. 

Læs mere om European Green Deal.

En vigtig del af ESG er erhvervslivets ansvar for menneskerettigheder helt overordnet. Til arbejdet med det bruges FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv som en overordnet ramme.

Områder og lande er forskellige og har forskellige muligheder og udfordringer. Men de vejledende principper gør det muligt at samarbejde både inden for og på tværs af landegrænser for at opnå det bedste mulige resultat. 

FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv på dansk.

GHG-protokollen er en frivillig standard, som er  internationalt anerkendt og førende, når det kommer til opgørelse og rapportering om drivhusgasser (CO2e). Klimakompasset bruger fx Drivhusgasprotokollen til at beregne klimaaftryk. 

Hvis du vil arbejde strategisk med klima, er det en god idé at bruge GHG-protokollen til at udregne og opstille dit klimaregnskab. Den består af to standarder for virksomheder:

• The Corporate Accounting Standard for scope 1 og 2*
• Supplerende standard for scope 3**

Green House Gas-protokollen forsøger at ensarte virksomheders rapportering omkring klimaaftryk, så rapporteringen bliver mere ensartet. Overordnet set ønsker man med standarden at få virksomheder til at rapportere om deres samlede klimaaftryk.

Der er særligt én stor fordel ved at benytte den internationalt anerkendte standard i arbejdet med ESG. Den giver dig nemlig indsigt i, hvilke af virksomhedens aktiviteter der giver det største klimaaftryk – og så du kan sætte konkrete mål for reduktion.

*Overordnet dækker scope 1 over direkte udledninger fra virksomheden (bl.a. fra brændstof og industrielle processer) on-site. Ved scope 2 er der tale om indirekte udledninger fra indkøb af energi udenfor virksomhedens drift (fx el, og kølesystemer med gas og damp).

**Scope 3 er typisk den mest omfattende og udgør som regel 75-95% af en virksomheds samlede udledning. Her er nemlig tale om udledninger fra hele virksomhedens supply chain.

Læs mere om GHG-protokollen.

Læs (kort) gennemgang af GHG-protokollen.

Greenwashing er vildledende markedsføring, hvor en virksomhed fx markedsfører deres produkter (eller virksomheden) som værende mere bæredygtige og klimavenlige, end de i virkeligheden er.

Det kan være svært at gennemskue virksomheders kommunikation og spotte greenwashing. Det kan være alt fra misbrug af kendte symboler og mærkninger til markedsføring af produkter som bæredygtige og naturlige, uden at de er det.

Her er fem gode råd til dig, som vil undgå at blive anklaget for greenwashing:

1. Alle oplysninger skal være klare og rigtige
2. Der skal altid være tilstrækkelig dokumentation for dine “påstande”
3. Brug billeder og farver, som passer til produkter – det er nemlig ikke kun ord, der kan vildlede
4. Vær påpasselig med ord som “bæredygtighed”. Det (og andre lignende ladede ord) stiller nemlig krav til, at din virksomhed arbejder med forholdene i ESG
5. Hav en konkret handlingsplan for virksomhedens målsætninger, hvis du kommunikerer miljø- eller klimamål

Selvom du ikke har nogen intentioner om at greenwashe eller vildlede brugere, risikerer du at blive beskyldt for det, hvis du ikke har styr på din dokumentation, kommunikation og handlingsplaner.

Der findes også forskellige grene af greenwashing-begrebet. Fx er greenlabelling, hvor virksomheder sætter mærker på deres produkter, hvor de skriver, at de er mere grønne, end de i virkeligheden er.

Hvis en virksomhed har svært ved at nå sine ESG-mål, og de derfor ændrer målene undervejs, så de nemmere kan leve op til dem, kaldes det for greenrinsing.

Læs mere om greenwashing.

Læs kvikguide om miljømarkedsføring.

Hvis du bruger grønne anprisninger eller grøn markedsføring relateret til dine produkter eller din virksomhed skal du have styr på din dokumentation og handlingsplaner. Ellers risikerer du hurtigt at blive anklaget for greenwashing (eller afarter heraf). 

Grønne anprisninger kan fx være “miljøvenlig”, “bæredygtig”, “grøn” eller “godt for miljøet”. Der er ikke noget forkert i at bruge den slags ord og kommunikation i din markedsføring, men det stiller store krav til, at du kan dokumentere dine anprisninger.

Læs mere om greenwashing.

Klimakompasset er et gratis værktøj fra Erhvervsstyrelsen, du kan bruge til at forstå og forbedre din virksomheds grønne profil. 

Du kan blandt andet bruge værktøjet til at beregne dit klimaaftryk, ligesom du kan få svar på, hvilke klimatiltag der vil have den største effekt for lige netop din virksomhed. Ingen beregninger og input offentliggøres.

Alle virksomheder kan bruge Klimakompasset til at lave en detaljeret opgørelse – men du bestemmer helt selv, hvor detaljeret og omfattende den skal være. 

• Overblik over virksomhedens udledning af drivhusgasser (samlet klimaaftryk)
• Vurdere effekten af klimatiltag
• Få input til virksomhedens klimaregnskab
• Virksomhedens udledninger opgjort i GHG-protokollens scope-kategorier

Værktøjet giver dig et overblik over udledningen af virksomhedens drivhusgasser, men der er ikke tale om en revideret eller verificeret opgørelse af virksomhedens klimaaftryk. De fleste emissionsfaktorer opdateres årligt.

Gå til Klimakompasset.

LCA er en forkortelse for Life Cycle Assessment (på dansk; livscyklusvurdering). Den bruges til at opgøre og vurdere, hvordan et produkt påvirker miljø og klima fra vugge til grav – også kaldet dets livscyklus. Det kan fx være brug af ressourcer samt distribution og genanvendelse.

Hvis en virksomhed gerne vil markedsføre sig som grøn, skal den kunne dokumentere dette. Det kan den blandt andet gøre ved at udarbejde en livscyklusanalyse, hvor alle miljømæssige aspekter ved virksomheden bliver kortlagt.

Der er tre overordnede ting, virksomheder bruger en livscyklusvurdering til:

• Identificere de væsentligste miljøpåvirkninger i en virksomheds produktudvikling
• Understøtte/bekræfte markedsføring og kommunikation om produkters miljøegenskaber
• Grundlag for livscyklusbaseret ledelse (hvor virksomheden tager ansvar i sin værdikæde)

Det dækker altså over mange ting, og der er flere måder at opgøre og vurdere et produkts samlede klima- og miljømæssige påvirkning. 

Der er også flere måder at beregne et produkts LCA på – der er fx forskel på, om det er sammenligning af andre produkter eller til byggematerialer.

Læs mere om livscyklusvurdering.

Miljømærker er en måde at certificere ens produkter og serviceydelser på, så du kan dokumentere, at de opfylder en række særlige miljøkrav. Du kan fx bruge et miljømærke til at reklamere for dets klima- og miljøaftryk på emballagen.

Du kan blandt andet bruge mærker (samt certificeringer og standarder) til at dokumentere, at et produkt overholder en række krav og kriterier, når det kommer til dets klimaaftryk. 

Læs mere om miljømærker.

Dokumentér dit produkts bæredygtighed.

OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder danner grundlag for det, vi kalder for ansvarlig virksomhedsadfærd. Det er grundlæggende et sæt retningslinjer og anbefalinger, der skal hjælpe virksomheder med at opføre sig ansvarligt. 

De siger også, at dit ansvar afhænger af, hvor tæt du er på den negative virkning. Det skal forstås på den måde, at der i retningslinjerne skelnes mellem, om din virksomhed forårsager, bidrager til eller er forbundet med en konkret negativ indvirkning eller skade – det har nemlig betydning for, hvordan det forventes at blive håndteret af virksomheden.

Der er forskellige processer, en virksomhed skal have, hvis de vil leve op til retningslinjerne fra OECD. Danmark har (sammen med mere end 50 andre lande) tilsluttet sig aftalen og oprettet et nationalt kontaktpunkt – NCP Danmark.

Læs mere om OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder.

Læs mere om anbefalingerne på OECD’s hjemmeside.

Besøg NCP Danmark.

Læs mere om dit ansvar.

En virksomheds udledninger (også kaldet emissionerne) kan inddeles i tre slags – kaldet scopes. Der er blandt andet forskel på, om det er direkte eller indirekte udledninger, samt om det er fra ens fabrik eller virksomhedens værdikæde.

• Scope 1: de direkte CO2e-udledninger, der stammer fra aktiviteter, som virksomheden selv ejer/kontrollerer
• Scope 2: de indirekte udledninger fra energien, virksomheden køber (fx el og varme). Udledningen sker et eksternt sted (fx på det lokale fjernevarmeværk)
• Scope 3: alle øvrige indirekte udledninger fra en virksomheds værdikæde (altså udledning fra kilder, virksomheden ikke selv kontrollerer eller ejer)

Scope 1 inkluderer egne og leasede køretøjer og egne anlæg til energi- og varmeproduktion (fx olie og gas til opvarmning). Det er hele værdikæden (som virksomheden ikke selv ejer og kontrollerer), der er tale om i scope 3 – altså både up- og downstream.

Scope 3 udgør i de fleste tilfælde den største del af en virksomheds emissioner. Ofte vil der være tale om, at 75-95% af en virksomheds samlede udledninger er en del af dette scope. Så her vil det være muligt at lave den største reducering i en virksomheds klimaaftryk ved at have fokus på supply chain management.

Læs mere om scope 1, 2 og 3.

SDG er en forkortelse for Sustainable Development Goals – på dansk FN’s Verdensmål – som trådte i kraft d. 1/1-16 og frem til 2030 skal være med til at sætte retningen for den bæredygtige udvikling på et både lokalt, nationalt og globalt plan.

Der er tale om 17 konkrete mål og 169 delmål, som blandt andet har til formål at sikre fredelig sameksistens og fremme stærke partnerskaber.

Verdensmålene bruges af mange virksomheder som en overordnet ramme for, hvordan de bidrager til den bæredygtige samfundsudvikling.

Læs mere om verdensmålene.

Se alle mål og delmål.

Status på verdensmålene.

I OECD’s retningslinjer for Multinationale Virksomheder er det fastlagt, at en virksomhed har ansvar for hele værdikæden – ikke kun dens egne interne aktiviteter.

En værdikæde er alle virksomhedens aktiviteter, der er en del af produktionen af varer eller levering af tjenesteydelser. Det er med andre ord alle aktiviteter lige fra produktudvikling til  anvendelse og bortskaffelse af produktet. 

Det er primært aktiviteter hos andre virksomheder – altså aktiviteter, som virksomheden hverken ejer eller kontrollerer selv. Aktiviteterne danner en kæde af værdi, og de er alle med til at skabe produktets samlede værdi.

Når vi taler om en værdikæde, taler vi om en upstream- og downstream-del. Upstream er leverandørleddet (fx produktion, råmaterialeudvinding, transport og bearbejdning), mens downstream er aftagerleddet (fx markedsføring, distribution og genanvendelse af produktet).

Jo bedre du kan optimere hvert led i værdikæden, jo mindre bliver dit klimaaftryk, samtidig med at kæden (og dermed virksomheden) bliver så stærk og konkurrencedygtig som muligt.

Læs mere om værdikæde.

Læs mere om supply chain management.

En væsentlighedsvurdering er arbejdet med at identificere og vurdere, hvilke ESG-forhold der er væsentlige for din virksomhed. Du skal med andre ord vurdere, hvilke områder du skal forholde dig til – der vil nemlig også være mange, du ikke bør forholde dig til.

En væsentlighedsvurdering dækker ikke kun over forhold, som er væsentlige for virksomheden. Du skal også identificere forhold, som er væsentlige for dine interessenter (det kan fx være større erhvervskunder eller offentlige kunder). 

Det er altså både, hvordan virksomheden påvirkes af eksterne faktorer, og hvordan virksomheden selv påvirker samfundet, du skal vurdere.

Den samlede viden skal du bruge til at beslutte dig for, hvilke indsatsområder og ESG-nøgletal der skal være styrende for ESG-rapporten. Områderne og nøgletallene vil samtidig også være styrende for hele virksomhedens arbejde med bæredygtighed..

Væsentlighedsvurderingen er ikke en one-off. Du bør genbesøge den med jævne mellemrum og opdatere efter behov – fx med nye produkter eller nye forretningsområder.

Læs mere om væsentlighedsvurdering.

En whistleblowerordning gør det muligt for fx ansatte og bestyrelsesmedlemmer at gøre en virksomhed opmærksom på eventuelle uregelmæssigheder og ulovligheder. En indberetning vil ofte gå til ledelsen, som herefter tager stilling til indberetningen og handler derefter.

Der vil som regel være tale om fortrolige og følsomme personoplysninger, ligesom der også kan være oplysninger om potentielle strafbare forhold. Derfor er det vigtigt, at whistleblowerordningen etableres korrekt og ordentligt, og der bl.a. laves en risikoafvejning inden.

Læs mere om whistleblowerordning.