Skattekort

Skattekort dækker faktisk over tre forskellige kort, som bruges til at beregne, hvor meget du skal betale i skat af din løn eller SU – hovedkort, bikort og frikort. De indeholder forskellige ting, og nogle kan bruges flere steder, mens andre kun kan bruges ét sted. Alle personer over 15 år får automatisk oprettet et skattekort i starten af det år, de fylder 15 år.

Læsetid: 17 min.
Sidst opdateret 07/02/2024

Vil du vide noget specifikt om skattekort? Kom direkte til det relevante afsnit ved at klikke på overskriften nedenfor.

Vi opdaterer løbende indholdet, så du altid får den nyeste viden.

Hvad er et skattekort?

Skattekort er et udtryk, der bruges om hovedkort, bikort og frikort. De viser din trækprocent, men det er forskelligt, hvordan de tre typer kort bruges. De er udstedt af Skattestyrelsen og indeholder oplysninger om fx trækprocent og personfradrag.

Alle over 15 år, som er tilmeldt Folkeregisteret, får automatisk et skattekort. Hvis du har flere forskellige arbejdsgivere, skal du bruge forskellige kort – hvis du har opbrugt dit frikort. Du kan blive klogere på de forskellige kort i næste afsnit.

Du bør altid bruge dit hovedkort hos den arbejdsgiver, hvor du har den største indtægt – arbejdsgiveren kan hente skattekortet digitalt hos Skattestyrelsen.

Du kan se dem på TastSelv, og det kan godt være, du ikke har alle tre slags skattekort. Det afhænger nemlig af, hvor meget du tjener.

Forstå dit skattekort – forskellen på hovedkort, bikort og frikort

Som vi skrev tidligere, er skattekortet en fælles betegnelse for hovedkort, bikort og frikort. Alle har et frikort, men det er ikke alle, som har et hoved- og bikort. Det er nemlig først, når du har tjent mere end det skattefrie beløb på frikortet, at du får de to andre skattekort.

Type af skattekort	Kan bruges flere steder?	Fradrag, trækprocent og skat	Forklaring
Frikort	Ja	Skattefrit, men du betaler 8% i AM-bidrag af hele lønnen	Du kan tjene et vist beløb, før du skal betale skat = beløbet på frikortet
Hovedkort	Nej	Indeholder trækprocent og det fradrag, du ikke skal betale skat af	Når du har tjent mere end frikortet, får du et hovedkort og et bikort
Bikort	Ja	Indeholder kun trækprocent, da fradraget er brugt på hovedkortet	Bruges kun, hvis du har flere arbejdsgivere (og frikortet er opbrugt)

Det er dit eget ansvar at fortælle dine udbetalere (fx arbejdsgivere og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen), hvilket de skal bruge. Hvis du er i tvivl om, hvem der bruger de forskellige skattekort, kan du logge på TastSelv og se det ved at klikke på “Søg i indkomstoplysninger”.

Hvis du har et hovedkort, er det ikke sikkert, du har brug for at bruge dit bikort. Det er kun, hvis du har flere udbetalere. For studerende kan det fx være et fritidsarbejde og SU, som har hovedkortet og bikortet – hvem, der har hvad, bør afhænge af, hvor du har den største indtægt.

Hvis du fx har en enkeltmandsvirksomhed, bruger du først dit frikort og herefter hovedkortet. Det bliver brugt i dine B-skatterater, som bliver lavet, når du løbende opdaterer det forventede overskud på forskudsopgørelsen. Dem kan du læse mere om sidst på siden.

Eksempel på et ældre skattekort

Tre eksempler på brug af de forskellige skattekort

Giver det ikke helt mening, hvornår du skal bruge dit frikort eller hovedkort? Og hvordan er det nu lige, hvis du har forskellige job, samtidig med at du modtager SU? Vi har lavet tre eksempler, som forhåbentlig kan pege dig i den rigtige retning. Alle beløb er før skat.

Aicha bor for sig selv og studerer. Derfor modtager hun en månedlig SU på omkring 6.300 kr. Derudover har hun et fritidsjob på et bureau, hvor hun tjener omkring 4.000 kr. om måneden.

Da der kun er to udbetalere, er det nemt for Aicha at se, hvor hun skal bruge sine skattekort. De bruger begge frikortet, men når det er brugt op, siger hun til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, at de skal bruge hovedkortet, og at bureauet skal bruge hendes bikort.

Grethe har et deltidsarbejde på den lokale skole. Her tjener hun lige omkring 16.000 kr. om måneden. Derudover er hun også bedstemor i en lokal virksomhed, hvor hun hygger om de ansatte og tager sig af de praktiske ting. Der får hun ca. 4.000 kr. om måneden for.

Grethe bruger sit hovedkort hos den lokale skole, da det er her, hun tjener mest. Bikortet har hun bedt den lokale virksomhed om at bruge.

Martin bor hjemme og studerer. Han modtager SU på ca. 2.000 kr. hver måned. Han har derudover et fritidsjob i det lokale supermarked, hvor han tjener omkring 5.000 kr. om måneden. Han arbejder også som tutor (gennem et bureau) et par gange om måneden, hvilket giver ca. 1.000 kr.

I Martins tilfælde er der tre udbetalere, han skal kigge på. De kan alle bruge hans frikort, men når det er brugt op, skal han bruge sit hovedkort hos den, der giver mest, og sit bikort de to andre steder.

Hovedkortet bruger han derfor på fritidsjobbet i det lokale supermarked, da han har den største indtægt her. Bikortet bruger han både til SU og sit tutor-job.

Beregner til løn og skattekort – det får du udbetalt

Synes du også, at det kan være svært at finde ud af, hvad du egentlig får udbetalt med de forskellige fradrag og skattekort? Så kan du bruge vores beregner, der giver dig et kvalificeret bud på, hvad du får udbetalt i løn næste gang.

Du kan altid finde trækprocent og månedsfradrag i din forskudsopgørelse på TastSelv. Formularen kan kun bruges, hvis du bruger et hoved- eller bikort og er månedslønnet.

Hvis du bruger et frikort, er det nemlig en simpel beregning, da du kun betaler 8% i AM-bidrag. Når du har trukket de 8% fra din løn, har du det beløb, du får udbetalt næste gang. Der betales ikke AM-bidrag ved SU, dagpenge og kontanthjælp, så her udbetales satsen i sin helhed.

Sådan får du et skattekort til en udenlandsk medarbejder

Har du ansat en udenlandsk medarbejder, eller overvejer du det? Så skal du være opmærksom på et par ting, allerede inden medarbejderen er startet. Det behøver fx ikke tage lang tid for en udenlandsk medarbejder at få et skattekort, men det kræver et dansk CPR-nummer:

CPR-nummer kan fås samtidig med arbejdstilladelsen (hvis der er krav om en)
Der kan søges om CPR-nummer samtidig med skattekortet (kun muligt for EU-borgere)

Det er altså ikke umuligt at få et skattekort til en udenlandsk medarbejder inden for en overskuelig fremtid. Hvis du ikke har fået det inden første lønudbetaling, skal der indeholdes AM-bidrag med 8% samt 55% A-skat af resten. Når kortet så ankommer, kan skattetrækket efterreguleres.

Er medarbejderen fra et land uden for EU? Så skal du være opmærksom på, at løn kun må udbetales til udenlandske bankkonti de første 90 dage. Herefter skal det være til en dansk bankkonto – som der kan være ventetid på.

Skattekort til det første job eller fritidsjob

Tillykke med dit første job. Du må tjene op til et vist beløb hvert år, uden at du skal betale skat. Du skal starte med at bruge dit frikort, som automatisk er blevet oprettet til dig i starten af det år, du fyldte 15 år.

Tjener du mere end det såkaldte frikortsbeløb, skal du bruge dit hovedkort (og bikort, hvis du har flere job), når du har nået grænsen. Det er dig, der skal give besked om, hvilket skattekort de skal bruge. Gør du ikke det, bruger de som regel dit hovedkort.

Når frikortet er brugt, bruger din arbejdsgiver den trækprocent, der står på forskudsopgørelsen, til at beregne din skat og løn. Det gør de via dit hoved- eller bikort. Du bør altid bruge hovedkortet der, hvor du tjener mest – uanset om det er SU eller et job.

Virksomheder kan abonnere på et eSkattekort

Et eSkattekort er i bund og grund det samme som skattekortet. Det indeholder dine skattekortoplysninger og trækprocent, og det er en del af eIndkomst (indkomstregistreret), hvor alle danskeres indkomstoplysninger er samlet.

Eksempel på et eSkattekort

Virksomheder kan abonnere på det elektroniske skattekort, så det kommer direkte ind i deres systemer. Helt konkret udsendes eSkattekortet til den, der skal forestå indeholdelse af skatten, hvilket fx er arbejdsgiveren, som udbetaler løn.

Udbetaler du løn i din virksomhed?

Med Dinero Løn kan du lave én gratis lønseddel om måneden – enten til dig selv eller en ansat. Den automatiske bogføring sparer dig for tid og besvær, så du nemt kan udbetale løn hver måned. Læs mere her.

Hvis din arbejdsgiver har brugt det forkerte kort

En arbejdsgiver kan komme til at bruge et forkert skattekort, når de skal beregne din løn. Hvis det sker, er det vigtigt, at du beder arbejdsgiveren (også kaldet udbetaleren) om at hente det rigtige skattekort digitalt hos Skattestyrelsen.

Fortæl arbejdsgiver, at det er hoved- eller bikort, denne skal bruge
Arbejdsgiveren kan rette udbetalingen, når det nye skattekort er hentet
Har du betalt for meget i skat, får du det tilbage, når året er gået

Du kan som sagt ikke selv ændre, hvem der bruger hvilket skattekort. Du kan dog godt se, hvem der bruger dit hoved eller bikort. Det kan du se under “Søg i indkomstoplysninger” ved at logge på TastSelv.

Skattestyrelsen opretter automatisk dit skattekort

Skattestyrelsen opretter et frikort til dig i starten af det år, du fylder 15 år. Det gør de helt automatisk, og du skal ikke gøre noget for at aktivere det.

Det samme gælder dit hovedkort. Du skal ikke gøre noget for at oprette eller aktivere det. Det sker helt automatisk, når du i forskudsopgørelsen angiver, at du kommer til at tjene over dit personfradrag. Så oprettes både et hoved- og bikort, du så kan bede dine arbejdsgivere og andre udbetalere om at bruge.

Opret skattekort til barn og ung under 15 år

Som du kunne læse tidligere, får du et skattekort i det år, du fylder 15 år. Men du har også mulighed for at få et skattekort (frikort), selvom du ikke er fyldt 15 år. Det kræver dog, at du selv opretter det.

Du skal bruge en TastSelv-kode, hvis du er under 15 år og vil oprette et frikort eller tjekke, om du automatisk har fået et (bestil kode her). Du skal bruge NemID/MitID, hvis du er over 15 år.

Hvis der står et frikortsbeløb på din forskudsopgørelse, har du allerede et frikort.

Sådan opretter du et frikort:

Log på TastSelv
Hvis der ikke står et frikortbeløb, skal du skrive, hvad du regner med at tjene i år, i felt 201*
I felt 366 skriver du datoen for din første arbejdsdag
Klik på “Beregn” nederst på siden, og tjek, at du har skrevet rigtigt i felterne
Klik på “Godkendt”

Tillykke. Du har nu lavet et frikort, som din arbejdsgiver bruge.

*Hvis felt 201 ikke er synligt, skal du gøre følgende: Klik på “Nyt job” under “Oftest tilføjede felter”, og vælg så “Lønindkomst”. Så skulle feltet være synligt, og du kan nu skrive i det.

Et lille tip til unge under 16 år

Hvis du er under 16 år og arbejder i private hjem, behøver du ikke betale skat af lønnen.

Det gælder fx, hvis du slår græs for naboen, babysitter eller laver andre småopgaver. Da du ikke skal betale løn, behøver du derfor heller ikke et frikort.

Det gælder dog kun arbejde i private hjem. Hvis du arbejder for en virksomhed, skal du altid betale skat uanset alder.

Se reglerne.

B-skatterater kaldes nogle gange for B-skattekort

Der er ikke noget, der hedder B-skattekort. Derimod er der noget, der hedder B-skatterater, som er den B-skat, du skal betale for fast indkomst (ved siden af din primære) og en sjælden indtægtskilde (fx et foredrag). Du skal blandt andet betale B-skat i en enkeltmandsvirksomhed,

Hvis du løbende opdaterer forskudsopgørelsen, bliver din B-skat delt op i 10 dele i løbet af året – de såkaldte B-skatterater. Hver gang du ændrer din forskudsopgørelse (fx op-/nedjusterer overskuddet), laves der nye indbetalingskort for de resterende måneder.

Månedsbeløbet er steget de sidste år

Nedenfor kan du se, hvad du må tjene, før du skal betale skat – månedsfradraget. Det kaldes også for frikortbeløbet, da det er det beløb, der står på frikortet. Som du kan se, har beløbet været svagt stigende de seneste år.

Det er vigtigt at sige, at nedenstående beløb vil variere fra det beløb, der står på dit frikort. Det er nemlig forskelligt fra person til person, hvor meget du må tjene, før du skal betale skat. Det afhænger af forskellige personlige forhold jf. personskatteloven.

Alder/år	2024	2023	2022	2021	2020	2019	2018
Over 18 år	49.700 kr.	48.000 kr.	46.600 kr	46.700 kr.	46.500 kr.	46.200 kr.	46.000 kr.
Under 18 år	39.800 kr.	38.400 kr.	37.300 kr.	36.900 kr.	36.100 kr.	35.300 kr.	34.500 kr.

Når du har et arbejde og får løn, får du også et beskæftigelsesfradrag, som er med til at øge grænsen for, hvor meget du kan tjene skattefrit. Du skal huske at opdatere din forskudsopgørelse, hvis der sker ændringer ift. din løn, da fradraget stiger i takt med lønnen.

Oftest stillede spørgsmål

Skattekort er et fælles begreb for hovedkort, bikort og frikort, som fx din arbejdsgiver og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen bruger, når de skal udbetale penge til dig.

Skattestyrelsen opretter automatisk et skattekort til dig i starten af det år, du fylder 15 år. Det gør de i form af et frikort, og hvis du opbruger det skattefrie beløb på det, opretter de automatisk et hovedkort og bikort, du i stedet skal bruge.

Du skal bruge det skattekort, der giver mest mening i den enkelte situation. Frikortet kan bruges flere steder, og når frikortbeløbet er opbrugt, skal du bruge dit hovedkort det sted, hvor du tjener mest – det kan være job eller SU. Bikortet bruges de resterende steder, du får udbetalt penge.

Skattekortet bruges af fx din arbejdsgiver til at beregne, hvad du skal betale i skat. Det gør de ved hjælp af din trækprocent og fradrag, som står på skattekortet.

Derfor er det vigtigt, du husker at fortælle din arbejdsgiver og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (hvis du får SU), hvilket skattekort de skal bruge.

Du kan kun ændre, hvem der bruger dine forskellige skattekort. Det gør du ved at orientere fx din arbejdsgiver eller Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om, at de skal ændre det skattekort, de abonnerer på.

Ja, du kan bruge dit skattekort to steder, hvis der er tale om et frikort eller bikort. De kan nemlig bruges af lige så mange arbejdsgivere (og udbetalere), der er behov for. Dit hovedkort kan dog kun bruges ét sted.

Skattekort bruges som en generel betegnelse for tre slags kort, hvor frikortet er et af dem.

Du skal bruge dit hovedkort det sted, hvor du tjener mest. Får du fx SU og har et fritidsarbejde, skal du bruge hovedkortet det sted, hvor du har den største indtægt, mens du skal bruge bikortet det andet sted.

Hvis du ikke er forskudsregistreret, kan du risikere, at din skattekorttype er “intet skattekort”. Det gælder fx, hvis du er/har været selvstændig, er ny på arbejdsmarkedet eller ungarbejder. Hvis du ikke har et skattekort, vil du typisk blive trukket 55% i skat.

Du bliver trukket 55% i skat af din A-indkomst, hvis du ikke har et skattekort, arbejdsgiveren ikke har modtaget et eSkattekort fra Skatteforvaltningen, eller papirskattekortet ikke var ankommet før lønudbetalingen.

Hvis du ikke er forskudsregistreret, kan det ske, at du ikke får et skattekort – fx hvis du er/har været selvstændig eller er ny på arbejdsmarkedet.

Ja, din arbejdsgiver kan se og hente dit skattekort elektronisk fra Skattestyrelsen. Det sker typisk via et lønsystem som et eSkattekort. Husk at fortælle din arbejdsgiver, hvilket skattekort de skal bruge.

Du behøver ikke oprette et skattekort til dit barn, hvis barnet er fyldt 15 år. Det bliver nemlig oprettet i begyndelsen af det år, barnet fylder 15 år.

Hvis det ikke er oprettet, skal I oprette det på forskudsopgørelsen ved at udfylde felt 201 og 366. I skal bruge en TastSelv-kode, hvis barnet ikke er fyldt 15 år, mens I kan bruge NemID eller MitID, hvis barnet er over 15 år.

Var denne artikel nyttig?

Ja Nej

Relaterede ord

Herunder finder du relaterede ord fra vores regnskabsordbog der relaterer sig til Skattekort