Udgivet 08/09/2021

Opret en forening – Stift en forening med denne guide og få et CVR-nummer

Med denne trin for trin-guide kommer du trygt og sikkert gennem oprettelsesprocessen af din forening. Opret en forening, hvis den overholder de overordnede krav, på ingen tid.

Portræt af Lasse Baagoe Hansen
Skrevet af Lasse Hansen
Læsetid: 9 min.

Det er ikke i alle foreninger, der er krav om, at du registrerer – foreninger med særligt ansvar skal dog altid registreres.

Et CVR-nummer er typisk et krav for at kunne oprette en foreningskonto (NemKonto) i banken. Det er også et krav, hvis foreningen skal modtage tilskud fra en offentlig myndighed eller have ansatte.

Erhvervsstyrelsen har skrevet om krav til foreninger, når de oprettes. Her kan du se krav til almindelige, frivillige og andre typer foreninger samt læse generelt om foreninger.

Vi har også lavet en oversigt over alle regler og krav til de fem typer foreninger. Her kan du dykke ned i de forskellige muligheder for foreningstyperne.

Dinero er et godkendt regnskabsprogram

Alle pakker i Dinero er certificeret af Erhvervsstyrelsen. Du har fx mulighed for upload af bilag i skyen, bankafstemning og modtage og sende EAN-fakturaer. Fokusér 100% på foreningsarbejdet i stedet for støvede paragraffer. Læs mere her.

Overordnede krav ved oprettelse af forening

Der er nogle overordnede krav til foreninger, som gælder, uanset hvilken type du vil oprette.

  • Der skal være mindst to medlemmer
  • Medlemmerne skal have lavet en aftale om foreningens formål (typisk som vedtægter)
  • Medlemskredsen veksler
  • Medlemmerne betaler kontingent, som bruges til at finansiere dens aktiviteter
  • Det øverste organ er et repræsentantskab eller generalforsamling (som kan ændre vedtægterne eller udøve ejerbetingelser, hvis foreningen ejer noget)
  • Skal have en selvstændig ledelse, som er valg på en generalforsamling af medlemmerne
  • Behøver ikke have en formue

Guide til valg af regnskabsprogram

Har du endnu ikke besluttet dig for, hvilket regnskabsprogram du vil vælge – eller overvejer du at skifte regnskabsprogram? Vi har lavet en guide, hvor du gode råd og anbefalinger til, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge regnskabsprogram. Hent den her.

Hvad er forskellen på frivillige og almindelige foreninger?

De mest almindelige foreninger i Danmark er såkaldte frivillige og almindelige foreninger.

En frivillig forening kan have mange formål. Det kan fx være idrætsforeninger og kulturforeninger, og her bestemmer medlemmer/bestyrelse selv, om den skal registreres hos Erhvervsstyrelsen og have et CVR-nummer. Skal der søges økonomiske tilskud, er CVR-nummer et krav.

En almindelig forening er kendetegnet ved at være en “ikke-erhvervsdrivende forening”. Det betyder, at foreningens formål ikke må være at fremme medlemmers økonomiske interesse.

Hvis en forenings omsætning er over 50.000 kroner eller har skatte- eller afgiftsmæssige pligter, kan den ikke længere betegnes som en frivillig forening.

Frivillig forening vs. Almindelig forening

Opret forening

Frivillig forening
Almindelig forening
Formål
Kan være mange forskellige
Må ikke være at fremme medlemmers økonomiske interesser
Omsætningsgrænse
50.000 kr.
Ingen
Krav om CVR-nummer?
Nej
Ja
Afgifts- eller oplysningspligt
Ikke som udgangspunkt.
Ja.

Du skal bruge dit NemID til stiftelsen

Du skal bruge et NemID eller medarbejdersignatur for at komme i gang med at oprette din forening. Det skal du nemlig bruge til at logge ind på Virk.dk, uanset hvilken forening der er tale om.

Opret en forening med denne guide

Guiden tager dig gennem hele processen, når du skal oprette en forening. Den viser, hvordan du opretter og stifter enhver forening – og får CVR-nummer.

Guiden hjælper dig med at oprette:

  • Frivillig forening
  • Almindelig forening
  • Andelsboligforening
  • Forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) – erhvervsdrivende forening
  • Selvejende institution
  • Folkekirkelig institution – menighedsråd, stifter etc.
  • Fonde
  • Særlige foreninger – fx indkøbsforeninger og andelsforeninger

De mest almindelige foreninger i Danmark er frivillige og almindelige foreninger. Derfor vil du også sidst i guiden se, hvad du skal udfylde for disse to. Guiden tager dig gennem processen for de andre typer også, så du kan sagtens bruge guiden, hvis du vil oprette en af disse.

Det hele starter på virk.dk.

Opret en forening - Start virksomhed

Hvis du har dit NemID (eller medarbejdersignatur) klar, er det bare at trykke på “Start selvbetjening”, så du kan komme i gang med at oprette og stifte din forening.

Opret en forening - Start selvbetjening

Log ind med NemID eller medarbejdersignatur.

Opret en forening - Log ind med NemID

Uanset om du vil oprette en forening eller virksomhed, skal du acceptere betingelser for brug. Klik “Jeg accepterer betingelserne for brug” af og fortsæt oprettelsesprocessen.

Opret en forening - Betingelser for brug

Nu skal du vælge, hvilken “virksomhedsform” du vil starte. Da du skal oprette en forening, skal du klikke på “Foreninger, institutioner og fonde”.

Opret en forening - Virksomhedsregistrering

Opret en forening, der passer til dine behov. Vi har markeret de to typiske foreninger, danskerne opretter på billedet nedenfor – frivillig og almindelig. Men som du kan se, er der flere forskellige muligheder.

Opret en forening - Vælg type af forening

De sidste billeder viser processen, hvis du har trykket på “Vælg” under en almindelig forening eller en frivillig forening. Først kan du se, hvad du skal udfylde for at oprette en almindelig forening. Senere kan du se det for stiftelse af en frivillig forening.

Opret almindelig forening

Du skal igen acceptere betingelser for brug, før du kan fortsætte.

Opret en forening - Almindelig forening

Nu starter selve registreringen. Du skal udfylde en masse informationer og give forskellige oplysninger om både foreningen og repræsentanter. I venstre side af skærmen kan du se de forskellige trin, du skal igennem, før du kan oprette en almindelig forening.

Registrering af forening

Opret en frivillig forening

Der er færre ting, der skal udfyldes, hvis du vil oprette og registrere en frivillig forening.

Her skal udfyldes diverse stamdata samt tilføjes repræsentanter. Du kan i venstre side se de forskellige trin i oprettelsesprocessen. Erhvervsstyrelsen har skrevet lidt om regler og krav i forbindelse med oprettelse af frivillig foreninger.

Alle med et NemID kan registrere en frivillig forening – og personen hæfter ikke for noget, når det sker i samarbejde med foreningen. For at en frivillig forening kan få et CVR-nummer, skal du oplyse foreningens navn, adresse og e-mailadresse ved oprettelse af foreningen.

Foreningsrepræsentanten kan se foreningens digitale postkasse og bruge diverse selvbetjeningsløsninger med sin private digitale signatur. Der er ikke noget krav om, at der skal registreres en repræsentant. Hvis der ikke tilknyttes en, skal foreningen dog bestille en NemID medarbejdersignatur.

Registrering af frivillig forening

Vil du have hjælp til at oprette din forening?

Vil du gerne have andre til at stå for oprettelsen af din forening? Så er der hjælp at hente hos Legal Desk. De sørger for hele oprettelsen, så der er styr på alle detaljer.

De kan hjælpe med at oprette alle foreninger og har bred erfaring med at oprette både foreninger og virksomheder.

Regnskabsprogram til foreninger

Tillykke med din nye forening! For at komme bedst muligt fra start anbefaler vi, at du finder et regnskabsprogram, som kan bruges af foreninger. Det kan Dineros foreningsversion – se hvordan her.

Har du allerede oprettet en forening og vil bruge Dinero? Sådan opretter du en forening i Dinero. Det tager ikke lang tid, før du er klar til at klare regnskabet på ingen tid.

Er foreningens regnskab hos et andet regnskabsprogram? Flyt din forening til Dinero, så du også får gavn af den særlige foreningsversion, der gør det meget nemmere at holde styr på regnskabet.

Oftest stillede spørgsmål

Det er gratis at oprette de fleste foreninger – fx en frivillig, almindelig eller særlig forening. Hvis du vil oprette en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) koster registreringen fra 670 kroner.

Det er gratis at oprette en frivillig forening – det er også gratis at forny en frivillig forening.

Der skal minimum to personer til at stifte en forening. Det er nemlig ét af de overordnede krav for foreninger, at der skal være minimum to medlemmer.

En forening kan bestille en NemID medarbejdersignatur, hvis der ikke er udvalgt en repræsentant. Hvis der er valgt en foreningsrepræsentant, kan denne bruge sit eget NemID til diverse selvbetjeningsløsninger.

Portræt af Lasse Baagoe Hansen
Lasse Hansen Dinero
Lasse er content manager hos Dinero. Han hjælper med at gøre tunge og svære regnskabsbegreber og -regler letforståelige samt udtænker indhold, der gør regnskabet lidt lettere for dig, som gerne vil være iværksætter eller allerede er i gang med at udleve iværksætterdrømmen.

Skriv en kommentar

0 kommentarer

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram