Hvad koster de mest populære virksomhedstyper?
Der er mange forskellige firmatyper, men de mest populære er enkeltmandsvirksomheder, personligt ejet mindre virksomhed (PMV) og anpartsselskaber (ApS).
Tag vores test, og find ud af, hvilken type af firma, der er den rette for dig.
Enkeltmandsvirksomhed
En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed, hvor én person hæfter for hele virksomheden. Det betyder, at du er alene om ansvaret for dit firma og hæfter personligt. Her er der intet krav til startkapital.
Du kan oprette en enkeltmandsvirksomhed helt gratis. Med vores trin for trin-guide kommer du trygt og sikkert gennem processen.
Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)
En personligt ejet mindre virksomhed er den mindste virksomhedstype i Danmark. Den minder meget om en enkeltmandsvirksomhed, dog med få forskelle. Ligesom enkeltmandsvirksomheder er der intet krav til startkapital, når du stifter firmaet.
Med en personligt ejet mindre virksomhed må du dog, modsat enkeltmandsvirksomheder, ikke have ansatte eller omsætte for mere end 50.000 årligt.
Det er gratis at stifte en PMV, men og du kan sagtens oprette en PMV selv.
Anpartsselskab (ApS)
Et anpartsselskab kan have én eller flere ejere, og disse kan både være personer eller andre selskaber. Der er en lang række krav, du skal være opmærksom på, hvis du vælger at stifte et anpartsselskab. Det er fx et lovkrav at have en startkapital på 40.000 kroner, hvis du vil stifte et anpartsselskab.
Vil du oprette et ApS selv? Det kan du sagtens med vores guide, hvor du også kan læse mere om de forskellige samt kapitalindskuddet.
Regler og tilladelser ved start af virksomhed
Ved start af virksomhed er der en række regler og tilladelser, du skal tage højde for.
Alle danske virksomheder har regnskabspligt, hvilket betyder, at de dermed skal bogføre og føre regnskab. Derudover er alle selskaber som udgangspunkt underlagt revisionspligt, hvilket betyder at regnskaberne skal gennemgås af en revisor.
Der er derudover særlige regler for virksomheder inden for forskellige erhverv. Nedenstående er eksempler herpå.
- Sælger du fødevarer, er du underlagt reglerne i fødevarelovgivningen. I dette tilfælde skal du søge om tilladelse, før du kan starte din virksomhed (via linket finder du også Fødevarestyrelsen “Startpakke til nye fødevarevirksomheder).
- Driver du fx en café eller restaurant, der sælger alkohol, er det et lovkrav, at du har en alkoholbevilling, hvis du vil sælge alkohol.
- Arbejder du med forurenende kemikalier eller udleder dårlig luft, skal din virksomhed søge om tilladelse og godkendes efter reglerne i miljølovgivningen.
Det er vigtigt, at du sætter sig ind i de regler og krav, der gælder for din virksomhed, inden du starter op.
Startbudget
Et startbudget kaldes typisk også for et etableringsbudget. Det viser, hvor meget kapital du skal bruge for at starte en virksomhed. Startbudgettet skal først og fremmest indeholde kapital nok til den startkapital, den valgte virksomhedstype kræver – medmindre det ikke koster noget at starte virksomheden.
Dit behov for mængde af kapital til at stifte virksomhed afhænger også af, hvor mange og hvor store poster i regnskabet du har. Nedenfor kan du se eksempler på poster, som kan være relevante at inkludere i startbudgettet.
- Lokaler (depositum, husleje, nøglepenge etc.)
- Butiksinventar (kasseapparat, montre, disk, etc.)
- Kontorudstyr (møbler, IT-udstyr, website, software etc.)
- Vareindkøb (kontorartikler, etablering af varelager etc.)
- Rådgivere (revisor, bogholder, advokat etc.)
- Markedsføring (skilte, annoncer, visitkort, online markedsføring etc.)
Skabelon til startbudget for din virksomhed
Vi har lavet en gratis skabelon til dit startbudget, som du nemt kan downloade. Med denne skabelon er du helt klar til at lægge dit startbudget for din nyoprettede virksomhed.
Hvis du bruger startbudget-skabelonen, er du sikker på at få de vigtigste faktorer med, når du skal sammensætte dit budget.
Oftest stillede spørgsmål