Hvad er en fritvalgsordning?
En fritvalgsordning er en månedlig opsparing , der består af en procentdel af din ferieberettigede løn. Den ferieberettigede løn er bruttolønnen – altså før der er trukket skat og andre ting. Det er først, når pengene bliver udbetalt, du skal betale skat af dem.
Du kan bruge opsparingen til flere ting – fx ekstra indbetaling til pension, frihed (ferie) eller ekstra løn. Du har så at sige frit valg mellem de forskellige muligheder for udbetaling. Når du vil have penge fra ordningen udbetalt, skal du bare melde det til din arbejdsgiver.
Fritvalgsordningen så dagens lys i 2007, hvor den blev oprettet som en del af de endelige overenskomstforhandlinger. Med ordningen blev det et krav, at arbejdsgivere skal indbetale en procentdel af den ansattes løn på en fritvalgskonto, som medarbejderen selv bestemmer over.
Det er dog ikke alle, der har en fritvalgsordning. Det er kun, hvis du er omfattet af en overenskomst med fritvalgsordning, eller fritvalgsordningen indgår i din ansættelseskontrakt, at du har ret til den.
Satser, muligheder og andet til fritvalgsordningen er taget fra Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst. Der kan være forskelle sammenlignet med andre overenskomster samt lokale aftaler. Se link til specifikke overenskomster sidst i indlægget.
Fritvalgsordning-satser for 2025 – se procent-sats her
Fritvalgsordning-satsen er et ekstra bidrag (indbetaling) af din ferieberettigede løn, der sættes ind på den særlige Fritvalgs Lønkonto. Det er arbejdsgiveren, der skal indbetale pengene på baggrund af den sats, du er berettiget til iflg. overenskomsten.
Satsen kan variere fra 9-13,5%, afhængig af om du kun er omfattet af grundsatsen, eller om du også er berettiget til ekstra bidrag afhængig af overenskomstens ordlyd. Beregningsgrundlaget for fritvalgsordningen vil altid være det samme – nemlig din ferieberettigede løn.
Nedenstående bidrag er gældende for alle medarbejdere, der er omfattet af Industriens Overenskomst eller Industriens Funktionæroverenskomst. Er du omfattet af en anden overenskomst med fritvalgsordning, kan satsen måske være en anden – find din overenskomst her.
Du kan samlet opnå et bidrag på 15,5% af din ferieberettigede løn – minimum 9%.
Gælder for | Bidrag (sats) |
Alle (som er berettiget) | 9% |
Overenskomstdækkede medarbejdere som ikke får løn på søgnehelligdage (typisk timelønnede) | + 4% |
Feriefridage (tildelt efter 1/7) | + 0,5% for hver dag (medarbejder har fravalgt) |
Funktionærer (og lignende medarbejdere) har ikke ret til det ekstra bidrag på 4%. Det skyldes, at de får fuld løn for de dage, bidraget gælder for (fx helligdage og feriedage). Det er derfor, det typisk kun er timelønnede, der får denne ekstra sats.
Hvis du fx er omfattet af industriens overenskomster, ikke får løn på søgnehelligdage og har fem ekstra feriefridage, du ikke bruger, er du oppe på de maksimale 15,5%.
I 2007 var det kun 0,5% af den ferieberettigede løn, der skulle sættes til side. Satserne for fritvalgsordningen er dog løbende steget som et resultat af overenskomstforhandlingerne.
- 1. marts 2021 – 6%
- 1. marts 2022 – 7%
- 1. marts 2023 – 7%
- 1. marts 2024 – 9%
Selvom fritvalgsordningen er en del af overenskomstforhandlingerne, er det ikke sikkert, at bidraget stiger hvert år. Der er dog set en stigende tendens over de seneste år.
Så meget sparer du op hvert år
Det kan måske være svært at forestille sig, hvad de månedlige indbetalinger samlet løber op i over et år. Det kan du dog nemt og hurtigt finde ud af med vores beregner, som bruger ovenstående aktuelle satser.
Regler for fritvalgsordning
Der gælder i bund og grund ikke særlig mange regler for fritvalgsordningen – hvis vi ser bort fra de individuelle satser, der kan være forhandlet ifm. andre overenskomster end dem nævnt under satser.
Reglerne for fritvalgsordningen er:
- Du skal være omfattet af en overenskomst, der berettiger dig til ordningen
- Du kan også være berettiget til fritvalgsordningen, hvis det står i din ansættelseskontrakt og i personalehåndbogen
- Du er berettiget til en minimumssats på 9% – og maksimalt 15,5%
- Du får ekstra bidrag, hvis du ikke får løn på søgnehelligdage
- Du kan få 0,5% pr. dag, hvis du har feriefridage (du ikke bruger)
- Du kan få pengene udbetalt to gange i løbet af året
- Du skal melde ønsket udbetaling fra fritvalgsordningen til din arbejdsgiver
- Du kan bruge pengene til løn, feriefridage, seniordage eller pensionsindbetaling
Der kan som sagt være højere satser for nogle brancher/grupper. Fx får flere medlemmer af Fødevareforbundet NNF et lidt større grundlæggende bidrag.
Du kan på din lønseddel altid se, hvor meget du har stående på din fritvalgskonto. Hvis du har ret til en fritvalgsordning, er det et krav, at det fremgår af din lønseddel – men det kan være forskelligt, hvad den kaldes, og hvor den står.
Der kan være stor forskel på reglerne for både fritvalgsordningen og satserne. Derfor er det altid en god idé at tjekke indholdet i den overenskomst, du er omfattet af.
Hvem har ret til fritvalgsordning?
Der er to måder, du kan have ret til fritvalgsordning på. Du kan enten være omfattet af en overenskomst, som berettiger til fritvalgsordning, eller virksomheden kan tilbyde det til sine medarbejdere (selvom de ikke har ret til det via en overenskomst).
Hvis virksomheden tilbyder fritvalgsordning, selvom det ikke er påkrævet, kan det stå i enten ansættelseskontrakten eller personalehåndbogen.
Der er én stor forskel på, hvor det er nævnt. Hvis det er nævnt i din ansættelseskontrakt, kan det ikke senere ændres, da det er en del af dit ansættelsesforhold og lønpakken. Står det derimod kun i personalehåndbogen, kan det uden videre ændres.
Lærlinge og elever har også krav på indbetaling til fritvalgsordningen, hvis de er omfattet af en overenskomst på området – hvilket de fleste som regel vil være. Spørg din fagforening, hvis du er i tvivl, om du også har ret til ordningen.
Fritvalgsordning for funktionær – hvad siger funktionærloven?
Hvis vi kigger på fritvalgsordningen og funktionærloven, er der ikke de store ændringer i forhold til de generelle krav og satser. Faktisk er fritvalgsordningen ikke en del af funktionærloven, men mange funktionærer er omfattet af ordningen (gennem en overenskomst).
Det vil som regel ikke være muligt for funktionærer at få det ekstra bidrag på 4% (da det kun er for dem, som ikke får løn under søgnehelligdage).
Gælder for | Bidrag (sats) |
Funktionærer (som er berettiget) | 9% |
Feriefridage (tildelt efter 1/7) | + 0,5% for hver dag (medarbejder har fravalgt) |
Hvis du er ansat som funktionær, behøver det ikke stå direkte i ansættelseskontrakten, at du er omfattet af fritvalgsordningen for funktionærer. Der vil i stedet typisk blot stå, at du er omfattet af en specifik overenskomst (der så indeholder information om fritvalgsordningen).
Du vil dog ofte kunne læse mere om proces og regler i personalehåndbogen. Her vil fx også stå, hvordan du får dem udbetalt.
Brug fritvalgsordning til pension – selv lidt gør en stor forskel
Du kan bruge pengene fra fritvalgsordningen til pension – nærmere bestemt indbetaling til din pensionsopsparing. Du bestemmer selv, om hele beløbet på fritvalgskontoen skal bruges til pension, eller om du vil dele det op, så kun en del går til ekstra pensionsindbetaling.
Men kan det overhovedet betale sig at bruge pengene til pension? Takket være renters rente og afkast på investeringer over en lang periode, kan det faktisk øge din pensionsformue betragteligt, selvom det kun er en del af ordningen, du bruger til pension.
Industriens Pension har lavet en beregning, som viser, at du kan booste din pensionsopsparing betydeligt med blot en ekstra indbetaling på 2% fra ordningen.
Eksempel
Du er 25 år og har en løn på 25.000 kr. om måneden. Du bruger årligt 2% af pengene fra fritvalgsordningen til ekstra pensionsindbetalinger, indtil du skal på pension
Det vil øge din pensionsopsparing med omkring 865.000 kr.
Det er særligt vigtigt, at ekstra pensionsindbetalinger via fritvalgsordningen bliver indberettet korrekt – de skal nemlig følge hovedordningen for virksomhedens firmapension.
Udbetaling af fritvalgsordning kan ske op til to gange om året
Udbetaling af fritvalgsordning kan ske maksimalt to gange om året. Når du vil have pengene udbetalt, skal du sige det til din arbejdsgiver, som herefter vil sørge for, at de fx udbetales som løn eller går til ekstra pensionsindbetaling.
Du kan bruge pengene på:
- Løn i forbindelse med fritid
- Børneomsorgsdage (hvis du har børn under 14 år)
- Seniorfridage (de sidste fem år før pensionsalderen)
- Ekstra indbetaling til pension
Løn i forbindelse med fritid er bl.a. ferie, feriefridage, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, børneomsorgsdage, barns 2. hele sygedag og barns lægebesøg. Seniorfridage finansieres også via pensionsindbetalingen.
Der er forskellige frister for, hvornår du skal melde til din arbejdsgiver, hvornår du vil have en udbetaling fra fritvalgsordningen. Som regel er det senest d. 10 i måneden ved ferie og fridage, mens fristen for ekstra pensionsindbetalinger er marts – nogle overenskomster har dog ingen frister.
Hvis du bruger pengene på | Uddybende forklaring |
Seniordage | Du kan få omkring 15 seniordage, hvis du bruger alle pengene på dette |
Pension | Selv en lille ekstra indbetaling til pension kan betyde mange penge, når det er tid til at gå på pension |
Børneomsorgsdage | Du kan “købe” to børneomsorgsdage pr. år, hvis du har børn under 14 år |
Barns anden sygedag | Du kan tage barnets anden sygedag med penge fra fritvalgsordningen. Hvis barnet skal til lægen, kan du også gøre det |
Udbetaling af fritvalgsordning | Du kan få udbetalt hele (eller dele af) fritvalgsordningen i form af ekstra løn |
Hvis du bruger pengene fra din løbende indbetaling til arbejdsmarkedspensionen og de fem feriefridage og kombinerer dem med dine seniordage, kan du potentielt få en firedages arbejdsuge. Fra d. 1 marts 2024 er det muligt at tage endnu flere seniordage.
Du kan aldrig bruge mere end det, der er blevet indbetalt til ordningen. Din konto kan altså aldrig gå i minus. Hvis du ikke har fået udbetalt alle pengene, har du en såkaldt restopsparing, som udbetales hvert år i slutningen af maj.
Du betaler skat af fritvalgsordning ved udbetaling
Det er først, når du får pengene fra fritvalgsordningen “mellem hænderne”, at du skal betale skat af dem. Det vil med andre ord sige, at det først er, når de fx udbetales til løn eller indbetales til din pensionsordning, at der skal betales skat af pengene.
Der er nemlig ikke betalt skat af indbetalingerne til fritvalgsordningen, da det er en procentdel af din bruttoløn – altså før der er betalt skat – modsat din nettoløn.
Find gældende overenskomst med fritvalgsordning
Som sagt kan der være forskel på, hvor stor satsen er for nogle brancher og fagforeninger. Du kan altid se satser, regler og krav i den gældende overenskomst, hvis du er i tvivl. Du kan også høre din fagforening eller HR-ansvarlige, hvis du har spørgsmål omkring ordningen.
Nedenfor har vi linket til de fleste større fagforeninger og brancheforeninger – inklusiv Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, som denne tekst tager udgangspunkt i.
Oftest stillede spørgsmål