Overenskomst

Hvad er en overenskomst?

En overenskomst er en fælles (frivillig) aftale mellem en fagforening og arbejdsgiverforening, hvor de overordnede forhold og vilkår for fastlægges. Det er fx i en overenskomst, at mindstelønnen fastsættes – der er nemlig ikke en lovbestemt mindsteløn i Danmark. Cirka 4 ud af 5 lønmodtagere dækket af en overenskomst i Danmark.

Overenskomster kan være meget forskellige og have forskelligt indhold. Det er nemlig faget og typen af arbejde, som overenskomsten dækker, der er med til at definere indholdet. En overenskomst indeholder dog altid bestemmelser om løn og arbejdstid, samt hvor ofte der skal være lønsamtale. 

I Danmark har vi noget helt unikt, som kaldes for Den Danske Model. Det er betegnelsen for et arbejdsmarked, der er organiseret via frivillige aftaler mellem fagforeninger (lønmodtagere) og arbejdsgivere. A-kasser og dagpenge er også en del af modellen.

Stort set alle offentligt ansatte er dækket af en overenskomst, mens det gælder for cirka 75% i den private sektor.

En dansk overenskomst indeholder typisk regler for nedenstående elementer:

• Løn (og lønstigninger)
• Pension
• (Ugentlig) arbejdstid – inklusiv overarbejde og betaling af tillæg
• Opsigelsesvarsel for begge parter
• Feriefridage
• Uddannelse og kurser
• Tillidsrepræsentanter
• Lærlinge og elever (hvis relevant)
• Løsning af uenigheder
• Barsel og forældreorlov
• Tilskadekomst og sygdom
• Fritvalgsordning

“Flexicurity” bruges ofte sammen med den danske arbejdsmarkedsmodel. Overenskomster er nemlig med til at give en høj grad af mobilitet mellem jobs (fleksibilitet) og sikkerhedsnet for ledige (security/sikkerhed). De bidrager også til en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor du fx kan blive opkvalificeret til nye jobfunktioner, hvis du får behov for det.

Selvom mange tror det, er der ikke en lovbestemt mindsteløn i Danmark, men en overenskomst er med til at sikre en mindsteløn inden for en bestemt branche, hvis de ansatte er omfattet af en overenskomst. Den er baseret på de frivillige aftaler mellem arbejdsgiver og fagforeninger, som overenskomster er.

Når vi taler om overenskomster, er det typisk de kollektive overenskomster, der er tale om. Det er dem, som de store fagforbund typisk indgår – fx Fagbevægelsens Hovedorganisation (tidligere LO og FTF).

Fordele ved en overenskomst

Der er flere fordele ved en overenskomst – både for lønmodtagere og arbejdsgivere. Det kan være alt fra minimumsløn og pension til mere ferie og mulighed for efteruddannelse.

Typiske fordele ved en overenskomst:

• Bedre løn og aftalte lønstigninger
• Højere pensionssats
• Arbejdstid – aftaler om betaling for overarbejde og af tillæg
• Uddannelse og kurser
• Fritvalgskonto
• Mere ferie end bestemt i ferieloven (5 uger)
• Betalt fri på helligdage – fx jul og nytår samt 1. maj
• Bedre forhold for seniorer og personer med nedsat arbejdskraft
• Mulighed for fravær ved barsel og sygdom
• Ret til orlov
• Bedre arbejdsmiljø
• Ro og orden på arbejdspladsen

Selvom en virksomhed ikke har en overenskomst, betyder det ikke automatisk, at medarbejderne får dårligere løn eller generelt er dårligere stillet end andre. Det kan sagtens være tilfældet, at vilkårene matcher overenskomstens eller endda er bedre.

Hvor mange er medlem af en fagforening?

Medlemstallet i de danske fagforeninger har været stigende siden 2013. Det betyder som regel også, at flere er dækket af overenskomster, selvom der ikke kan sættes et direkte lighedstegn mellem de to tal.

Hvis du vil se tal længere tilbage, har Danmarks Statistik en oversigt over lønmodtagerorganisationernes medlemstal, som opdateres hvert år.

En OK-overenskomst og -fagforening

Betegnelsen “OK-fagforening” bruges om de fagforeninger, som indgår overenskomster. Det gælder fx alle de medlemsforbund, som er en del af Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er nemlig ikke alle fagforeninger, som forhandler overenskomster. En OK-overenskomst bruges nogle gange for at tydeliggøre, at de indgået af en OK-fagforening.

OK bruges også som en forkortelse for overenskomst. OK21 dækker fx over overenskomsten for 2021, mens en OK-forhandling er en forkortelse for overenskomstforhandling.

Lokale aftaler vs. kollektive overenskomster – hvad er forskellen?

Der er forskellige niveauer af overenskomster. Der er den kollektive overenskomst, som dækker over de helt overordnede og brede aftaler inden for et fag.De kollektive overenskomster kan sammenlignes med Grundloven, som giver nogle universelle vilkår og sætter rammerne for en eventuel konflikt. 

Der findes også lokale aftaler, hvor de kollektive overenskomster tilpasses lokale forhold. De lokale aftaler indgås mellem virksomheden og en tillidsrepræsentant eller talsperson og kaldes også for en virksomhedsoverenskomst. Medarbejdere kan indgå individuelle aftaler med arbejdsgiveren, men de kan blive underkendt af fagforeningen, hvis de er i strid med overenskomsten. 

Lokale aftaler er underordnet overenskomsten. Det betyder egentlig bare, at man som hovedregel ikke kan aftale vilkår, som er dårligere end dem, der står i overenskomsten. 

Hvis en virksomhed, som ikke er medlem af en arbejdsgiverforening, ønsker at tilslutte sig en kollektiv overenskomst, kaldes det for en tiltrædelsesoverenskomst.

Hvis overenskomsten ikke overholdes

Det kaldes overenskomstbrud, hvis én eller begge parter ikke overholder overenskomsten. Disse varetages i Arbejdsretten, hvor sagsbehandlingen typisk går meget hurtigere end ved almindelige domstole. Det er dog et krav, at parterne i overenskomsten har haft et fællesmøde, før sagen kan komme for Arbejdsretten. 

Det er kun parterne i overenskomsten, som kan føre en sag ved Arbejdsretten – altså fagforeningen og arbejdsgiverforeningen, som har overenskomsten. En lønmodtager eller arbejdsgiver kan ikke selv anlægge sag, medmindre der er tale om uorganiserede arbejdsgivere, som selv har indgået overenskomst.

Domme ved Arbejdsretten kan ikke appelleres til fx civile domstole.Det skyldes, at den er den eneste domstol på sit område. 

Der er overenskomstforhandlinger med jævne mellemrum

En overenskomst har en udløbsdato. Det betyder, at inden aftalen udløber, skal der forhandles om en ny aftale. Det er det, der kaldes overenskomstforhandlinger. Her forhandler repræsentanter for lønmodtagere og arbejdsgivere om blandt andet arbejdstid, pension og social dumping. 

Offentlige og private ansatte forhandler overenskomster hver for sig. Det er ikke sikkert, begge forhandles samme år. Det er normalt industrien, som først får ny overenskomst.

De to helt store og toneangivende overenskomster er Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst. Satserne for mindsteløn forhandles i Industriens Overenskomst. De forhandles med en sammenslutning af fagforbund for lønmodtagerne på den ene side og Dansk Industri (den største medlemsorganisation i Dansk Arbejdsgiverforening) på den anden side. 

Hvis parterne ikke kan nå til enighed under overenskomstforhandlingerne, er det forligsmanden, som har hovedansvaret for at foreslå løsninger og mægle mellem parterne. Det gør han ved at indkalde dem til møde i Forligsinstitutionen. 

Hvor ofte er der overenskomstforhandlinger?

Det er forskelligt, hvor ofte der er overenskomstforhandlinger. Der er nemlig ikke nogen fast grænse for, hvor længe en overenskomst skal gælde. 

Typisk er længden på overenskomstperioden 2 eller 3 år. Men det er forskelligt fra forhandling til forhandling, hvad overenskomstperioden ender på. 

Dine rettigheder som ansat uden overenskomst

Når du ikke er dækket af en overenskomst, skal du selv forhandle dig til de goder, overenskomsten automatisk giver ret til. Det kan være en fordel for nogen, men det betyder som regel, at medarbejdere uden overenskomst er dårligere stillet end overenskomstdækkede medarbejdere.

Der er dog ikke tale om det vilde vesten, selvom du er ansat uden overenskomst. Du er nemlig typisk dækket af funktionærloven, hvis du arbejder i den private sektor. Det betyder blandt andet, at du har rettigheder ved fx opsigelse og løn under sygdom. 

Som ansat uden overenskomst har du ikke krav på flere goder:

• Betaling for overarbejde samt tillæg for blandt andet nat- og weekendarbejde
• Feriefridage
• Betalt fri på barnets første sygedag
• Løn under barsel
• Betalt fri juleaften, nytårsaften, 1. maj og grundlovsdag
• Pension

Du kan forhandle dig frem til disse, så de fremgår af ansættelseskontrakten. Men det er ikke et krav, at arbejdsgiveren skal give dig disse goder. Der er heller ikke nogen regler for mindsteløn. Der kan også være forskel på mulighederne for bortvisning af medarbejder under en overenskomst.

Det er altid en god idé at få tjekket ansættelseskontrakten, inden du skriver under på den.

Løn under sygdom som timelønnet uden overenskomst

Hvis du er timelønnet uden overenskomst, har du ikke ret til løn under sygdom – medmindre andet er aftalt i fx ansættelseskontrakten, eller du har en funktionær-ansættelseskontrakt. I stedet for løn under sygdom kan du være berettiget til sygedagpenge, hvis du har været ansat i mindst 8 uger og arbejdet minimum 74 timer i samme virksomhed.

Som timelønnet er du berettiget til løn under sygdom efter reglerne i den overenskomst, du er omfattet af. Og når du ikke er omfattet af en overenskomst, er du derfor heller ikke dækket af reglerne for løn under sygdom. Det gælder også stress.

Hvis du er funktionær, har du dog altid ret til at få normal løn under sygdom, selvom du er uden overenskomst Det gælder også faste tillæg, som skal udbetales under sygdom. En funktionær er en medarbejder, som typisk arbejder på kontor eller med handel. Det er dog udelukkende dine arbejdsopgaver, som har indflydelse på, om du er funktionær eller ej.

Vi har lavet en skabelon til ansættelseskontrakter for funktionærer. Den kan du bruge, hvis du skal ansætte funktionærer – eller gerne vil se, hvordan sådan en ser ud.

Ansættelseskontrakt uden overenskomst – for ikke-funktionærer

Det er ansættelseskontrakten, som fastsætter vilkårene for ansættelsen, og dine rettigheder afhænger udelukkende af den gældende lovgivning. Kontrakten indeholder blandt andet en præcis beskrivelse af arbejdet, løn, arbejdstider og ferie. Hent skabelon her.

Du har som udgangspunkt altid ret til en ansættelseskontrakt, hvis du er fastansat. Den må ikke indeholde dårligere vilkår end gældende lov. Der må fx ikke stå, at du kun har ret til 4 ugers ferie, da alle har ret til 5 ugers ferie ifølge ferieloven. Kontrakten skal overholde reglerne beskrevet i ansættelsesbevisloven.

Der er som udgangspunkt ikke nogen mindsteløn eller grænse for ugentlig arbejdstid, når der skal laves en ansættelseskontrakt til en uden overenskomst. Læs mere om mindsteløn uden overenskomst under “Løn med og uden overenskomst”.

Opsigelse uden overenskomst

Der er ikke nogen regler for opsigelse, hvis du ikke er dækket af en overenskomst eller funktionærloven. Opsigelsesvarsel bør klart fremgå af ansættelseskontrakten, ligesom eventuelle bedre vilkår, du har forhandlet dig frem til. 

Er du funktionær, gælder der særlige regler for opsigelsesvarsel, selvom du ikke er dækket af en overenskomst. Det er beregnet ud fra, hvor længe du har været ansat i virksomheden. Hvis du selv siger op, har du typisk et varsel på måneden ud og en ekstra måned.

Du kan sagtens aftale et længere opsigelsesvarsel end ovenstående. Det er dog vigtigt, at det fremgår af ansættelseskontrakten. Hvis der er tale om en opsigelse inden for prøvetiden på tre måneder, er der et varsel på 14 dage.

Barsel uden overenskomst

Hvis du ikke er dækket af en overenskomst, har du ifølge Barselsloven kun ret til at være såkaldt “fraværende fra arbejde” i forbindelse med din graviditet og barsel. Det er nemlig gennem en overenskomst, du er sikret løn under barsel, hvis du har fravær fra arbejdet.

Du kan dog i stedet være berettiget til barselsdagpenge i henhold til Barselsloven, hvis du opfylder beskæftigelseskravet. De specifikke regler for barsel uden overenskomst skal fremgå af ansættelseskontrakten – også fri ved barnets første sygedag og omsorgsdage.

Det er selvfølgelig muligt, at din arbejdsgiver alligevel giver barsel med løn, selvom du ikke er dækket af en overenskomst. Du kan også forhandle dette, når du ansættes, så det står i ansættelseskontrakten. 

Hvis du er funktionær, gælder der særlige regler for barsel. Funktionærloven giver dig nemlig ret til halv løn fra arbejdsgiveren – fra fire uger før forventet fødsel og frem til 14 uger efter selve fødslen. 

Pension uden overenskomst

Ligesom det er tilfældet med mindsteløn, er der heller ingen lovbestemt pension i Danmark. Det betyder, at arbejdsgivere ikke har pligt til at indbetale til pension uden overenskomst. Kravene til dette fremgår nemlig oftest af de kollektive overenskomster. 

Derfor har du som udgangspunkt ikke krav på pension, hvis du ikke er omfattet af en overenskomst. Mange arbejdsgivere giver dog alligevel pension uden overenskomst. Det bør altid fremgå af ansættelseskontrakten, at du er berettiget, hvordan pensionen beregnes, hvor meget du/arbejdsgiver betaler, samt hvilken pensionsordning der indbetales til. 

Hvis du ikke får pension fra arbejdet, kan de som regel godt hjælpe med en frivillig indbetalingsordning, hvor du selv betaler ind til din pension. Kontakt eventuelt HR-afdelingen, og hør nærmere.

Løn med og uden overenskomst

Løn varierer meget. Både mellem faggrupper samt på enkelte arbejdspladser. Det skyldes blandt andet, at der er forskellige krav til medarbejdere og jobfunktioner samt individuelle forhandlinger. For selvom en overenskomst angiver en mindsteløn, kan du godt få mere end dette – også selvom du ikke er dækket af en overenskomst. 

Som udgangspunkt får medarbejdere, som er dækket af en overenskomst, mere i løn, end medarbejdere, som er uden overenskomst. Der er selvfølgelig tale om medarbejdere, som laver samme type arbejde og arbejdskraft. 

Du kan forhandle løn, hvis du er dækket af en overenskomst. Det sker typisk til en MUS eller lønsamtale, hvor der forhandles løn, pension, ferie og meget andet. Derfor kan der være forskel på grundlønnen for medarbejdere.

Medarbejdere uden overenskomst har ikke krav på lønregulering eller lønforhandlinger. De har som udgangspunkt heller ikke krav på afspadsering eller betaling for overarbejde og weekendarbejde. En eventuel ret til dette bør altid fremgå af ansættelseskontrakten.

Det er også overenskomsten, som sætter regler for den ugentlige arbejdstid. Hvis du ikke er dækket af en overenskomst, kan arbejdsgiveren godt kræve, at du arbejder mere end 37 timer til en meget lav løn.