Spring til indholdet

Læsetid: 3 minutter

7 svar om Skattestyrelsens oplysningsskema og den udvidede selvangivelse

Placeholder billede til bloggen

Hvis du har FULDSTÆNDIG styr på Oplysningsskemaet (tidligere den udvidede selvangivelse) og din skat, så er denne artikel ikke noget for dig.

Har du ikke, så besvarer vi her syv typiske hvad, hvornår og hvordan-spørgsmål om skat og Oplysningsskemaet.

Det lyder måske lidt kedeligt og meget uforståeligt, men vi har forsøgt at gøre det så simpelt og kort så muligt. Du får svarene på de grundlæggende spørgsmål om din skat. Fx fortæller vi dig, hvad du betaler skat af, og hvad Oplysningsskemaet (der tidligere kaldtes den udvidede selvangivelse) egentlig er.

Hvad betaler jeg skat af?

Du betaler skat af dit resultat – altså dine indtægter minus udgifter, hvis du har en personlig virksomhed, der bliver beskattet efter almindelig beskatningsmodel (PSL). Nu tager vi den lige skridt for skridt, for der findes faktisk to typer resultat: Det regnskabsmæssige resultat og det skattemæssige resultat. Det regnskabsmæssige resultat er det helt simple: Indtægter minus udgifter.

Men Skattestyrelsen er interesseret i dit skattemæssige resultat. I det skattemæssige resultat tager vi indtægter og trækker udgifterne fra – og så krydrer vi det med diverse skattefradrag. Det kan fx være fri telefon, kørselsfradrag, restaurantbesøg med en forretningsforbindelse – eller hvis du har givet din forretningsforbindelse en gave. Der kan nævnes et nærmest uendeligt antal eksempler. Hvis du bruger Dinero Crowd, slipper du for at bekymre dig om, hvorvidt du får fuldt, intet eller delvist fradrag. Det klarer vi for dig.

Det kan være lidt svært – det ved vi. Derfor har vi lavet en video nedenfor. Hvis du kan sætte otte minutter af, så forklarer jeg i videoen, hvad det egentlig er, du betaler skat af (artiklen fortsættes under videoen):

Hvad nu, hvis jeg betaler løn til mig selv?

Dette spørgsmål stikker lidt ud i forhold til de andre spørgsmål om dit Oplysningsskema (den udvidede selvangivelse). Så hvis du har styr på lønnen, så hop endelig dette punkt over. Men i Dinero bliver vi tit spurgt: Hvordan betaler jeg skat, hvis jeg har betalt løn til mig selv? Derfor besvarer vi spørgsmålet her (forudsætning: Du har en personlig virksomhed, der bliver beskattet efter den almindelige beskatningsmodel – PSL):

I personlige virksomheder er dit skattemæssige resultat lig din løn. Det betyder, at hvis du har et skattemæssigt resultat på 100.000 kr., betaler du skat af de 100.000 kr. uanset, hvor meget du udbetaler til dig selv i løbet af året. Du kan altså hæve ligeså meget, som du vil.

Du betaler skat ved at forskudsregistrere hos Skattestyrelsen, hvor meget du forventer at tjene i løbet af året. Skattestyrelsen danner ud fra din registrering nogle b-skattekort til dig – og med dem betaler du din skat.

Hvad er Oplysningsskemaet (den udvidede selvangivelse)?

Oplysningsskemaet (tidligere kendt som den udvidede selvangivelse) skal laves af folk med enkeltmandsvirksomhed, interessentskab (I/S) eller en PMV (personligt ejet mindre virksomhed) for at indberette til Skattestyrelsen.

Hvornår skal jeg aflevere mit Oplysningsskema (den udvidede selvangivelse)?

Sidste frist for at aflevere din udvidede selvangivelse for 2019 er den 1. september 2020 kl. 23.59 (normalt 1. juli, men fristen er udskudt grundet coronaudbruddet). Her skal dine oplysninger altså være Skattestyrelsen i hænde.

Hvad nu, hvis jeg ikke overholder Skattestyrelsens deadline?

Hvis du ikke overholder Skattestyrelsens frist (1. september 2020 kl. 23.59), skal du betale kontrollovstillæg. På dansk: du får bøder.

Kontrollovstillægget er 200 kr. pr. dag, du overskrider fristen. Dog max 5.000 kr. i alt.

Du får i øvrigt ikke fradrag for skattetillæg.

Hvordan udfylder jeg min udvidede selvangivelse?

Som Dinero-bruger kan du bruge vores Skatteopgørelse. Med den kan du udfylde Oplysningsskemaet på cirka 20 minutter. Det har mere end 3.500 virksomheder valgt at gøre. Læs mere om Skatteopgørelsen.

Du kan også vælge at lave den selv. Det er en fin idé, hvis du er ekspert i regnskab. Hvis du ikke er ekspert, er det ret svært, og du vil sandsynligvis snyde dig selv eller Skattestyrelsen for penge. Begge dele er dumt.

Der er også en tredje mulighed: Du kan vælge at betale en revisor eller en bogholder for at udfylde Oplysningsskemaet. Det koster lidt mere end vores Skatteopgørelse, og du overlader altså dit regnskab til andre. På vores revisorliste finder du revisorer og bogholdere, der ved noget om Dinero.

Hvordan får jeg hjælp til Oplysningsskemaet (tidligere den udvidede selvangivelse)?

Har du spørgsmål til dit regnskab, er du som Dinero-bruger altid velkommen til at tage fat i vores support. Du finder dem nederst i højre hjørne på din skærm hver dag året rundt fra kl. 8-23.

Husk: Med vores Skateopgørelse kan du få styr på dit Oplysningsskema på cirka 20 minutter.

Få styr på Oplysningsskemaet nu

Theis Jørgensen
Theis er ansat hos Dinero, hvor han hver dag arbejder for at sikre glade Dinero-brugere. Han er velbevandret i økonomiske termer og har været en del af Dinero-holdet en god portion år efterhånden.

0

... har allerede tilmeldt sig dinero!

Vidste du, at der er sendt 0 fakturaer fra Dinero?