Udgivet 08/09/2022
Læsetid: 8 min.

Skat som selvstændig IT-konsulent – freelance eller med virksomhed

Det kan virke uoverskueligt at starte ud som konsulent. I dette indlæg tager vi dig nemt og enkelt gennem, hvordan du kommer i gang som selvstændig. Vi runder både beskatning, virksomhedsform og endda, hvordan du får din første kunde.

Mikkel Lisse Vastila
Skrevet af Mikkel Vastila

Inden du går i gang med at læse dette blogindlæg om beskatning som selvstændig konsulent – freelance eller gennem en virksomhed – har du måske lyst til at se denne video, vi har lavet omkring emnet.

skat om it konsulent

Sådan får du din første kunde som IT-konsulent

Uanset hvilken form for konsulentydelse du tilbyder, skal du have fat i din første kunde på en eller anden måde. Men bare fordi du ved en masse om det arbejde, du udfører, er du ikke nødvendigvis den fødte sælger.

Derfor har vi udarbejdet en hel guide om salgsstrategi og salgsteknikker. Den er en del af vores univers til nystartede virksomheder. Hvis du ikke ønsker at dykke ned i et helt nyt indlæg, kommer de mest gængse eksempler her.

Ny iværksætterunivers

Uanset hvor du er på rejsen, så har vores univers til nye iværksættere noget at byde på. Læs mere her.

Kold kanvas som selvstændig konsulent

Kold kanvas er opsøgende salg uden en forudgående aftale. Det betyder i al sin enkelhed, at du selv opsøger den potentielle kunde, som ikke engang ved, at du eksisterer.

Det kan fx være ved at gribe telefonen og ringe dem op eller ved at skrive en uopfordret e-mail om, hvad du kan tilbyde netop dén virksomhed.

Et tip til at udføre kold kanvas er at gøre din entré så personlig som muligt. Når du kommer som selvstændig, er en af dine fordele, at du kan yde en mere personlig service end mange store konkurrenter. Undgå derfor at mails og opringninger, som ligner, at de kunne have været sendt til hvem som helst.

Sociale medier som selvstændig konsulent

Rigtig mange selvstændige i Danmark bruger tid på at netværke på LinkedIn eller i Facebook-grupper. Derfor giver det god mening selv at være til stede på disse medier.

Ved at deltage aktivt, dele din viden og måske endda hjælpe folk gratis, viser du, hvad du kan og lader folk stifte bekendtskab med dit navn. Det er “gratis” markedsføring for dig som konsulent.

Det behøver ikke kun være iværksætter-netværk. I mange tilfælde kan dine potentielle kunder befinde sig i andre netværk – fx omkring deres hobbyer og interesser. Hvis du var indretningsarkitekt, ville du måske vælge en gruppe om indretning. Men hvor ville du være, hvis du var i din målgruppe?

Valg af virksomhedsform som selvstændig konsulent

Når du skal være selvstændig IT-konsulent, kan du vælge at registrere en virksomhed til det. Hver virksomhedsform har sine egne fordele og ulemper, som du kan blive klogere på om lidt.

I visse tilfælde behøver du ikke at stifte en virksomhed. Hvis du forventer en omsætning på under 50.000 kr. i løbet af 12 sammenhængende måneder, kan du vælge at indberette din indtægt som B-skat (også kaldet honorar).

Vær opmærksom på at du ikke vil kunne få fradrag for momsen, hvis du ikke er momsregistreret.

Hvis du forventer, at din indtægt rammer 50.000 kr. i løbet af 12 sammenhængende måneder, skal du sørge for at få registreret en virksomhed i god tid inden.

Personligt ejet mindre virksomhed (PMV) som selvstændig konsulent

Vil du gerne have et CVR-nummer uden de helt store økonomiske implikationer, er en PMV måske noget for dig.

Du kan have en PMV som konsulent, så længe du ikke forventer, at din omsætning rammer 50.000 kroner i løbet af 12 sammenhængende måneder. Omsætningen tæller selvfølgelig kun den omsætning, du har i forbindelse med din virksomhed – ikke dit lønmodtagerjob.

Forventer du på et tidspunkt at ramme de 50.000 kr. i omsætning, skal du momsregistreres. Og hvis du skal momsregistreres, er du nødt til at opgradere din virksomhed til fx en enkeltmandsvirksomhed eller ApS.

En PMV er altså et super godt sted at starte som konsulent uanset branche. Du får dit CVR-nummer, som afspejler en form for professionalisme – men det er den mindst omfattende virksomhedstype, du kan oprette.

Se også vores blogindlæg om fordele og ulemper ved PMV.

Enkeltmandsvirksomhed som selvstændig konsulent

Som selvstændig konsulent er en enkeltmandsvirksomhed måske det mest oplagte. Det skyldes bl.a. at der ikke er noget krav til kapitalindskud.

En enkeltmandsvirksomhed er ganske enkel, og vil højst sandsynlig være brugbar for dig for altid som selvstændig konsulent. Din virksomhed skal blive rigtig stor, før det vil være nødvendigt for dig at oprette et selskab, da du også kan hyre medarbejdere i en enkeltmandsvirksomhed. Der er selvfølgelig også nogle ulemper ved en enkeltmandsvirksomhed, som fx personlig hæftelse

Men alt dette kan du læse mere om i vores blogindlæg om fordele og ulemper ved enkeltmandsvirksomhed.

Anpartsselskab som selvstændig konsulent (ApS)

At oprette et ApS er en lidt omstændig proces. Hvis du først lige er begyndt som konsulent, kan du med fordel starte lidt mindre. Et ApS kan dog være en fordel i visse tilfælde.

Det kræver for det første 40.000 kr. i kapitalindskud at starte et ApS. Dertil vil der være nogle omkostninger i forbindelse med stiftelsen.

En af de største fordele ved at drive et ApS er fx, at du ikke hæfter personligt for gælden i virksomheden. Din virksomhed kan altså gå konkurs, uden at din personlige økonomi bliver påvirket.

Dertil kommer, at du kun bliver personligt beskattet af de penge, du hiver ud af virksomheden. Det vil især være en fordel, hvis du er tæt på topskattegrænsen, da du kan lade penge stå i virksomheden og vente med at trække dem ud.

Det skal også lige siges, at der vil være en del flere administrative opgaver og omkostninger ved et ApS. Det vil fx være i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporter til Skattestyrelsen.

Vi har skrevet et blogindlæg om fordele og ulemper ved ApS, hvor du kan blive klogere på mulighederne – og begrænsningerne – ved selskabstypen.

Moms som selvstændig konsulent – kan du blive momsfritaget?

Hvorvidt du skal momsregistreres eller ej, afhænger ganske enkelt af din omsætning. Forventer du, at din omsætning overstiger 50.000 kr. i løbet af 12 sammenhængende måneder, skal du momsregistreres, og så skal der moms på dine konsulentydelser.

Bid mærke i, at det ikke handler om, hvornår du rammer de 50.000 kr., men hvornår du forventer det. Det skal altså gøres, inden du overstiger grænsen.

Hvis du slet ikke har en virksomhed og har udsigt til at blive momsregistreret, skal du stifte en virksomhed for at blive det. Det samme gør sig gældende, hvis du i forvejen har en PMV, da en PMV ikke kan momsregistreres.

Fradrag som konsulent

Du kan få en række fradrag som selvstændig konsulent. Fradragene er for udgifter, du har haft i forbindelse med driften af din virksomhed.

Det vil sige, at fx en computer, rejseudgifter eller lignende kan blive trukket fra, inden du skal betale skat.

Reglerne kan godt være ret kringlede og afhænger af mange faktorer. Derfor anbefaler vi at bruge et regnskabsprogram som Dinero, da du så vil få taget brug af de rigtige fradrag, du bogfører løbende.

Prøv Dinero Regnskabsprogram og få mere tid til dine kunder. Klik her for at se hvorfor konsulenter bruger Dinero.

Oftest stillede spørgsmål

Du er konsulent – og ikke ansat – hvis du fx selv tilrettelægger og bestemmer din arbejdstid, har flere kunder, er momsregistreret og selv afholder eventuelle udgifter i forbindelse med arbejdet.

Hvis du kun har én kunde og ikke har eget kontor, kan det være, at du vil blive betragtet som ansat i stedet for konsulent. Det vil dog altid være en vurderingssag.

Du starter som selvstændig konsulent ved at oprette et CVR-nummer, åbne en erhvervskonto og få (flere) kunder. Mange konsulenter har ikke behov for andet end en computer for at komme i gang.

Hvis du kun har én kunde, kan det være, du bliver betragtet som ansat i stedet for selvstændig konsulent.

Del denne artikel

  • Del på Facebook
  • Del på Linkedin
  • Del på X
  • Kopier link

Mikkel Lisse Vastila
Mikkel Vastila
Mikkel er content creator hos Dinero. Han laver video, lyd og tekst om dansk iværksætteri og regnskab. Du vil både støde på ham på bloggen og vores YouTube-kanal.

Skriv en kommentar

0 kommentarer

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram