Hvad er fleksjob?
Et fleksjob er en type arbejde, du kan have, hvis du af helbredsmæssige grunde ikke kan varetage et almindeligt job. I et fleksjob tager arbejdsgiveren nemlig hensyn til, at din evne til at arbejde er lidt eller meget begrænset.
Et fleksjob behøver ikke at være inden for det fag, du er uddannet i eller har erfaring med. Du kan få et fleksjob i alle brancher, og du kan både blive ansat i en privat, offentlig eller i din og/eller din ægtefælles virksomhed.
Sådan er reglerne for fleksjob
For at få et fleksjob i en af de typer virksomheder, vi nævnte før, er der nogle regler eller kriterier, som du skal opfylde:
- Du skal være under folkepensionsalderen
- Kommunen skal vurdere, at din arbejdsevne er væsentligt nedsat for altid
- Dine muligheder for at få en almindelig ansættelse skal være undersøgt til bunds
Hvis du er under 40 år og er begyndt i dit fleksjob efter 2023, har du som udgangspunkt kun jobbet i fem år. Det er nemlig sådan, at kommunen hvert femte år skal vurdere, om der stadig er grund nok til, at du kan have et fleksjob. Er der det, kan du blive i det samme fleksjob eller søge et nyt.
Er du fyldt 40 år, kan du få et permanent fleksjob fra din første arbejdsdag som fleksjobber. Du skal selvfølgelig stadig opfylde de krav, som vi beskrev lige før.
Fik du dit fleksjob før 1. januar 2013, skal kommunen ikke vurdere dine arbejdsevner hvert femte år. Så kan du bare beholde dit fleksjob. Skifter du til et nyt fleksjob, gælder de samme regler som for fleksjob, der er oprettet 1. januar 2013 og fremover.
Uanset om du er ansat før eller efter 1. januar 2013, om du er under eller over 40, så bliver du indkaldt til en opfølgningssamtale efter hver 2,5 år. Samtalen foregår på jobcentret.
Dit lokale jobcenter er med dig hele vejen, når du skal have et fleksjob. De er med til at vurdere, hvordan du vil kunne løse dine arbejdsopgaver med de arbejdsevner, du har. De er derfor også med til at finde ud af, hvor mange timer du kan og skal arbejde.
Når I finder ud af det, skal I også finde frem til det antal pauser, du har brug for i løbet af din arbejdsdag. I skal derfor finde ud af, hvor mange timer, du kan arbejde effektivt, og hvor mange minutter/timer, du har brug for at holde pause. Din arbejdsgiver betaler kun for de timer, du arbejder effektivt.
Som vi skrev tidligere, indkalder dit jobcenter løbende til opfølgningssamtaler. I de samtaler taler I om timetallet, arbejdsopgaverne og intensiteten i dine opgaver. I alle emner skal I drøfte, om du har brug for, at I ændrer noget.
Hvem står for vurdering af din arbejdsevne?
Jobcentret afgør, om dine arbejdsevner skal vurderes, før du kan få et fleksjob. Hvis dine ringe arbejdsevner skyldes, at du har en fremskreden sygdom, kan det være, at det ikke giver mening at vurdere dine arbejdsevner.
I sådan en situation kan det være, at jobcentret afgør, at du ikke skal i arbejdsprøvning. Den beslutning tager jobcentret ud fra dine lægeattester.
Vores beregning og din endelige beregning kan være forskellige pga. satser eller andet, der kan ændre det endelige beløb. Derfor skal du kun se vores beregning som et skøn.
Få et eksempel på en fleksjobløn
Kender du ikke din timeløn, vil vi i stedet vise dig et eksempel på, hvordan en fleksjobløn beregnes. Ud fra det eksempel kan du måske få en idé om, hvordan din fleksjobløn kan se ud.
Lad os sige, at du arbejder som forsikringskonsulent i en fleksjobstilling på 20 timer om ugen og har en timeløn på 300 kr. inkl. pension.
For at finde ud af, hvad du får i månedsløn fra din arbejdsgiver, regner vi ud fra denne formel:
Så vil beregningen se sådan ud:
Derefter skal vi finde ud af, hvad du ville få i månedsløn, hvis din stilling var en fuldtidsstilling. Den udregning laver vi, da det samlede beløb ikke må være højere end din månedsløn.
Den formel vil se sådan ud:
Regnestykket i vores eksempel ser så sådan ud:
Så skal vi finde ud af, hvad du får i fleksløntilskud. Det gør vi ved at trække 30 % fra 16.323 kr. (2024-sats) og 55 % af det beløb, der er tilbage, når vi trukket de 16.323 kr. fra.
Så vil regnestykket se sådan ud:
I vores eksempel ser regnestykket sådan ud:
Lægger du det beløb sammen med din løn, finder du ud af, hvad du samlet set får i løn i dit fleksjob.
Det regnestykke ser sådan ud:
I vores eksempel ser regnestykket sådan ud:
Eksemplet kan forhåbentligt give dig en god idé om, hvad du vil få udbetalt, hvis du får et fleksjob.
Får du pension i dit fleksjob?
Du sparer også op til pensionstilværelsen, når du er i fleksjob. I dit fleksløntilskud ligger nemlig en procentdel pension, som bliver indbetalt til ATP. I 2024 udgjorde andelen 1,5 %, men procentsatsen ændrer sig løbende.
Din arbejdsgiver betaler også en procentdel til ATP. Skifter du til et fleksjob fra et almindeligt job, er det en god idé at tale med dit nuværende pensionsselskab, før du skifter. Der kan nemlig være fordele i at beholde din nuværende pensionsordning, da pensionsbidraget bliver mindre, når lønnen fra arbejdsgiveren bliver mindre.
Det kan også være en god idé at få en forsikring, der sikrer, at du betaler lige så mange penge ind til en pensionsordning, som før du fik et fleksjob.
Hvilket skattekort skal du bruge i dit fleksjob?
Du skal bruge dit hovedkort der, hvor du tjener mest. I TastSelv kan du se, om det er din arbejdsgiver eller kommunen, der bruger dit hovedkort. Du skal selv sørge for, at det er den rigtige, der bruger det rigtige skattekort.
Det er også i TastSelv, du skal ændre din forskudsopgørelse, hvis du er blevet ansat i et fleksjob. Der skal du skrive, hvis du fx har haft ordinær lønindkomst i noget af året, eller hvis du har modtaget andre ydelser, inden du startede i fleksjobbet.
Vejledning til fleksjob som selvstændig
Er du selvstændig, findes der forskellige måder at gribe et fleksjob an på. Vi har forsøgt at samle alle scenarierne nedenfor, så du kan få svar på dine spørgsmål.
Fleksjob i egen virksomhed
Har du din egen virksomhed, kan du få tilskud af kommunen til din selvstændige virksomhed. Tilskuddet skal ses som en støtte til dig, der aldrig mere vil kunne arbejde, som du kunne før. Det vil altså sige, at dine begrænsninger skal være varige og væsentlige.
For at få sådan et tilskud, skal du også kunne sætte hak ved disse to punkter:
- Din virksomhed skal være din hovedbeskæftigelse
- Inden for de seneste 24 måneder skal du have arbejdet, hvad der svarer til mindst 30 timer om ugen i din virksomhed i sammenlagt 12 måneder
Hvad du får i tilskud, kan vi ikke komme med et bud på. Det kommer an på, hvad dit overskud lyder på. Du kan få mere at vide om tilskuddet i den kommune, du bor i. Det er nemlig dem, der bevilger og udbetaler lønskuddet.
Havde du en virksomhed, før du søgte om at få fleksjob, kan du beholde den som selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, selvom du er i fleksjob.
Kan du sige ja til følgende, kan du formentligt få flekstilskud:
- Din virksomhed skal have været din hovedbeskæftigelse i mindst et år før tilkendelsen af tilskuddet
- Din samlede arbejdstid i virksomheden må ikke overstige 400 timer pr. kalenderår
- Din virksomheds indtægt må ikke overstige 89.976 kr. pr. regnskabsår
Du må altså ikke starte en virksomhed eller udvide virksomheden med bevidst fokus på at få fleksløntilskud. Tilskuddet skal nemlig ses som en mulighed for at drive din virksomhed videre, selvom du har fået varig og væsentlig nedsat arbejdsevne. Det er ikke en mulighed for at få en virksomhed kørt i gang.
Din indkomst fra bibeskæftigelsen nedsætter ligesom lønindtægten fra dit fleksjob dit fleksløntilskud. Kommunen beregner så, hvad du kan få. Derfor skal du løbende fortælle kommunen om ændringer i mængden af arbejde og opgaver i din virksomhed.
Ud fra de oplysninger tager de også stilling til, om du stadig kan have et fleksjob ved siden af din virksomhed.
Mener kommunen, at din bibeskæftigelse påvirker din evne til at passe dit fleksjob, kan de vælge ikke at indstille dig til et fleksjob. Gør de det, er det muligt for dig i stedet at få et ordinært deltidsjob.
Fleksjob og hobbyvirksomhed
Ønsker du at drive en hobbyvirksomhed ved siden af dit fleksjob, skal du først kontakte din kommune. De vurderer nemlig, om der bare er tale om en hobbyvirksomhed.
I en hobbyvirksomhed må du nemlig ikke fokusere på at sælge mest muligt. I stedet skal motivet have rod i dine interesser, og du må kun sælge det, du elsker at bruge din tid på i din fritid. Det kan være hjemmestrik eller sportsinteresser.
Omvendt er en selvstændig virksomhed som psykoterapeut blevet afvist som en hobbyvirksomhed.
Fleksjob i ægtefælles virksomhed
Har din ægtefælle en virksomhed, kan du blive ansat som medarbejdende ægtefælle. Du kan også blive ansat i en virksomhed, som I begge ejer. I begge scenarier skal du deltage i driften af virksomheden.
Vil du og din ægtefælle indgå en aftale om fleksjob, skal I lave en lønaftale, som lever op til kravene i Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, fx om at betale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Kan du gå fra fra fleksjob til førtidspension?
Et fleksjob er ikke en åben dør til førtidspension. Det er kommunen, der afgør, om du kan få tilkendt førtidspension. Afgørelsen baseres på din arbejdsevne.
Er din arbejdsevne nedsat i sådan en grad, at du ikke kan tjene penge nok til at kunne klare dig selv, fx ved et fleksjob, kan de vurdere, at du skal have førtidspension.
Processen kan være lang, for kommunen skal behandle din henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes. Det vil sige, at du skal igennem et ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb, som er skræddersyet til dig. Det forløb kan vare op til tre år.
Ferie i et fleksjob
Du kan holde ferie som almindelige lønmodtagere, selvom du er ansat i fleksjob. Du er nemlig omfattet af ferielovens regler og optjener derfor 25 dages betalt ferie – ligesom almindelige ansatte. Ferien bliver enten betalt med løn eller med feriegodtgørelse.
Når du holder ferie, får du både løn fra din arbejdsgiver og fleksløntilskud, ligesom de dage, hvor du arbejder.
Har du ikke været ansat længe nok til, at du har optjent nok feriedage til din ferie, er der hjælp at hente. I sådan en situation kan du få ledighedsydelse for de dage, du ikke har optjent.
Du skal bare huske at give kommunen besked om, at du holder ferie og gerne vil have ledighedsydelse.
Tillæg til din ansættelseskontrakt – download skabelon
Bliver du ansat i et fleksjob, skal du ligesom dine kolleger have en ansættelseskontrakt. Til kontrakten vil det være en god idé, at din arbejdsgiver laver en fleks-tillægsaftale. I den aftale laver I en klar forventningsafstemning.
Vi har lavet en skabelon til en tillægsaftale, som din arbejdsgiver kan bruge.