Lønsamtale – tips og tricks til din lønforhandling

Hvornår skal man have en lønsamtale?

Det er faktisk ikke en lovbestemt pligt at holde individuelle lønsamtaler og -forhandlinger – modsat hvad mange tror. Dog kan medarbejdere, der er omfattet af funktionærloven, kræve det (som du kan læse mere om i næste afsnit).

Hvis du arbejder et sted med overenskomst, har du ret til minimum én samtale om året. Du kan altid bede om en ekstra, men hvis du skal have en ekstra lønsamtale, skal der som regel enten være sket noget radikalt ift. dit job eller din performance.

Men hvornår skal lønsamtalen så finde sted den ene gang om året? Det er der ikke noget krav om, medmindre det specifikt er angivet i overenskomsten. Som regel finder den sted i samme måned hvert år, så både medarbejder og leder ved, hvornår de skal snakke løn. Se eventuelt i din ansættelseskontrakt eller personalehåndbog.

Mange virksomheder gør lønsamtalen til en integreret del af medarbejderudviklingssamtalen (MUS), hvor I alligevel skal snakke om året, der er gået og forventningerne til det kommende år.

Du kan kræve en årlig samtale, hvis du er omfattet af funktionærloven

Hvis du er funktionær, har du ifølge § 10, stk. 2 i funktionærloven ret til at kræve en forhandling omkring dine løn- og arbejdsvilkår med virksomhedens ledelse. 

Det er dog sjældent nødvendigt, da langt de fleste virksomheder frivilligt indkalder til en årlig lønsamtale.

Hvad skal man sige – gode råd og tips til lønsamtalen

Men hvad skal man sige til en lønsamtale, når det er blevet den tid på året? Kan (og skal) du gå efter den helt store lønstigning eller bør du mere satse på en lønstigning svarende til inflationen til din lønsamtale. 

Vi har samlet en masse gode råd og tips til lønsamtalen, så du står godt rustet til den kommende forhandling og kan øge din indtægt.

Men først. Taler du og din leder samme sprog, når det kommer til løn?

• Ledere taler typisk om “den samlede omkostning” ved at have dig som medarbejder
• Du taler typisk kun om din brutto- og nettoløn samt indbetalinger til pension

Ovenstående skal ikke forstås negativt. Det er helt naturligt for en leder og arbejdsgiver at kigge på, hvad de samlede omkostninger for en medarbejder er – fx er kantineordning, pension, sygdom, feriepenge, gratis frugt og andre goder også faste omkostninger for virksomheden. 

Du skal dog kun koncentrere dig om de ting, der har en monetær værdi for dig. Det er bl.a. din løn, pensionsbidrag, fridage, uddannelse samt goder, du kan omsætte til “kontanter” (fx ekstra feriefridage, gratis telefon og internet og fri bil).

En lønsamtale består af tre overordnede faser – før, under og efter samtalen. Nedenfor har vi samlet gode råd og tips til de tre faser, som kræver forskellig forberedelse. Længere nede kan du læse mere om, hvordan du forbereder slagkraftige argumenter.

Vi har lavet en skabelon, du kan udfylde og tage med ind til den næste lønsamtale. Her kan du samle dine succeser og argumenter, så du er klar til forhandlingen med din chef.

*Du tilmelder dig samtidig Dineros nyhedsbrev, som du altid kan afmelde med et enkelt klik.

Før lønforhandlingen

Det er sjældent en god idé at komme uforberedt til en lønsamtale. Forberedelse er nemlig alfa og omega, så du kan få mest muligt ud af forhandlingen. Det lyder som en kliche, men jo mere forberedt du er, jo bedre argumenter har du.

Det kan ofte være en god idé at dele dine ønsker med chefen inden selve lønsamtalen. Det gør det nemlig også muligt for din chef at forberede sig – og fx undersøge muligheden for de ting, du gerne vil have. Det gør selve lønforhandlingen mere effektiv og struktureret.

Det er et godt tip løbende at notere større ting i løbet af året – det kan fx være mere ansvar og efteruddannelse samt konkrete resultater fra projekter og arbejdsopgaver. Det hjælper dig også med at huske alle de ting, der har skabt værdi og bidraget til virksomhedens resultater.

• Hvad har du opnået – mere ansvar, efteruddannelse, konkrete resultater etc.
• Lønudvikling – hvordan har din egen løn og lønnen i branchen udviklet sig
• Overenskomster og lokalaftaler – hvad er fastlagt, og hvad kan forhandles
• Arbejdspladsen – er virksomheden et godt sted, eller står de fx foran nedskæringer
• Alternativer – er der mulighed for andet end en lønstigning
• Dit mål – hvad vil du have, hvad bør du mindst få, og hvad er din smertegrænse

Hvis du har tænkt over ovenstående ting, har du allerede et meget mere klart indblik i, hvad du kan “kræve” samt starten på dine argumenter. Du kan bruge en lønberegner (med fokus på din branche/uddannelse) til at sammenligne løn og lønudvikling.

Husk, at nogle lokalaftaler og overenskomster fastlægger lønnen, så din minimumsløn automatisk stiger. Men måske er der mulighed for tillæg eller andre goder, som også er en del af lønsamtalen (og som du kan læse mere om under “Du kan bede om andet end løn til samtalen”). 

Ét af punkterne er om arbejdspladsen. Dine krav skal selvfølgelig være realistiske i forhold til din markedsværdi, men de skal også være realistiske i forhold til virksomheden. Du skal fx være ekstra skarp og have særlig stærke argumenter, hvis du beder om meget i en nedgangstid.

Du bør også altid sætte et mål for, hvad du gerne vil have ud af samtalen. Faktisk bør du dele det op i tre bidder, så du er forberedt på forskellige scenarier:

1. Hvad vil du gerne have?
2. Hvad vil du som minimum have?
3. Hvad er det laveste, du kan acceptere?

Der vil ofte være forskel på, hvad du gerne vil have, og hvad din leder tilbyder dig. Derfor er det godt at tænke i alternativer, så du ikke bliver fanget på det forkerte ben, hvis din leder fx tilbyder dig noget, der er langt under det, du gerne vil have.

Det første er lidt drømmescenariet. Hvis du får det, er du lykkes 100%. Nummer to har fokus på, hvad du som minimum vil have på baggrund af din indsats. Nummer tre er, hvor din smertegrænse går – det kan fx være en lønstigning svarende til inflationen eller lidt over mindsteløn.

Under lønforhandlingen

Så er tiden kommet til selve lønsamtalen, og forhandlingerne skal til at gå i gang. Her er det vigtigt, at du holder hovedet koldt og leverer dine argumenter på en faglig og saglig måde. 

Husk, at der er tale om en dialog, selvom I sidder og forhandler om løn. Det er også en god idé at starte med lidt hyggesnak. Det bliver som regel en mere behagelig samtale, og det er nemmere at få dine ønsker opfyldt, hvis du er med til at skabe en god atmosfære.

Gode tips og råd til forhandlingsbordet:

• Lyt til den anden person – og tilpas dine argumenter og krav ud fra det
• Vær direkte – din leder kan ikke gætte sig til dine krav og forventninger
• Forbliv positiv – forvent det bedste, men bliv ikke negativ, hvis det ikke er muligt
• Et nej er ikke (altid) et nej – spørg gerne ind til begrundelsen og argumenter for, at det skal være et ja (fornem dog også, hvornår du skal respektere et nej)
• Vær klar med alternativer – hvis Plan A ikke lykkedes (hvad du gerne vil have), kan du foreslå alternativer relateret til dine minimumskrav (Plan B) etc.
• Få alle aftaler skrevet ned – helst under mødet eller lige efter – for at eliminere tvivl

Hvis du ikke fik den ønskede lønstigning (Plan A), kan du spørge, hvad du skal gøre indtil næste lønforhandling for at opnå den der. Bed gerne din chef om at være så konkret som mulig, så du har noget specifikt at gå efter.

Der er forskellige holdninger til, om det er dig eller din leder, der skal lægge ud – det kaldes at lægge ankeret for samtalen. Nogen mener, at det er bedst, at du starter med dit ønskescenarie, da det så er dette beløb/ønske, samtalen kan vende tilbage til. Det kan på den anden side også være en fordel at høre, hvad din leder vil tilbyde, før du siger noget.

Der er ikke noget i vejen for at tage papirer med ind til lønsamtalen. Det viser din leder, at du har forberedt dig og tager snakken seriøst. Her kan du med fordel skrive dine argumenter i bullets, ligesom du også noterer alternativer til ønskescenariet.

Efter lønforhandlingen

Din lønsamtale er overstået, og du har haft tid til at trække vejret og tænke over resultatet. Det er vigtigt at huske, at der er rigtig mange ting, der spiller ind på en leders mulighed for at forhandle løn. Især økonomien i virksomheden og (intern) politik spiller ind. 

Typisk har en leder fået en pose penge, som personen så kan fordele blandt sine medarbejdere – og der er sjældent nok til, at alle kan få deres ønsker opfyldt. 

Situationen kan være en helt anden til næste lønsamtale. Hvis du har fået konkrete eksempler på, hvad du kan gøre for at få din ønskede lønstigning, har forberedt dig godt og selvfølgelig lever op til din del af aftalen, står du rigtig stærkt til den næste samtale.

Brug gerne noget tid på at tænke forhandlingen igennem. Hvad gik godt, og hvad gik dårligt – og hvorfor gjorde det det? Det er en værdifuld erfaring, der ruster dig bedre til næste gang. 

Lønsamtale-argumenter – sådan overbeviser du din chef

Det er selvfølgelig vigtigt at have argumenterne i orden, når du skal til lønsamtale. Med konkrete, saglige og underbyggede argumenter står du rigtig stærkt til forhandlingen. Hvis du møder op og kræver 5.000 kr. mere om måneden uden at kunne begrunde hvorfor, får du sjældent det, du ønsker – langt fra.

Men hvordan strikker du så lige de helt perfekte argumenter sammen, så din chef ikke har andet valg end at give dig det, du beder om – eller i hvert fald anerkender, at din indsats fortjener mere, end du får lige nu. Det giver jeg dig tips og gode råd til nedenfor.

Først og fremmest skal du være så konkret som muligt. Hvis du kan kæde din indsats sammen med virksomhedens mål, mission og vision, viser du også, at dit arbejde bidrager til virksomhedens mål og skaber værdi.

Basér dine argumenter på ting som:

• Mere ansvar i dagligdagen
• Nye arbejdsopgaver og/eller en ny stilling
• Har gjort en ekstraordinær indsats generelt eller ifm. et større projekt
• Lederansvar – gælder både faglig chef og med medarbejderansvar
• Du har reduceret omkostninger og sparet virksomheden penge
• Er fleksibel og altid klar på overarbejde
• Bidrager til at nå virksomhedens mål
• Nuværende løn er under markedsværdi
• I besiddelse af særlig viden

Et godt argument er ikke (nødvendigvis), “jeg har taget mere ansvar i dagligdagen”. Men hvis du keder det sammen med to til tre specifikke situationer, hvor det har været særligt synligt, gør du det meget konkret, hvad du bidrager med.

Hvis du ønsker uddannelse, kan du argumentere for, hvordan det gavner virksomheden. Får du viden, kompetencer og indsigter, du direkte kan omsætte til målbare forbedringer i virksomheden, vil du langt oftere få den, end hvis du kun fokuserer på, hvorfor det er godt for dig.

Som du kan se, er der mange ting, du kan basere dine argumenter på. Du bør dog aldrig have mere end 2-4 argumenter. Hvis du har flere, må du prioritere dem, så du ender med maksimalt fire. 

Men er det ikke godt at have så mange argumenter som muligt? Faktisk ikke. Hvis du holder dig til ovenstående, har du kun de absolut stærkeste argumenter, som chefen skal forholde sig til.

Udover de 2-4 fire argumenter for at du skal have mere i løn (eller andre goder), kan det også være en fordel at forberede argumenter til de indvendinger, din chef eventuelt måtte komme med. Her skal du selvfølgelig også være saglig og konkret.

Det må du aldrig sige eller gøre

Ligesom der er gode råd og tips til, hvad du skal gøre og sige, er der også ting, du aldrig må sige eller gøre til din lønsamtale. Selv den bedste forberedelse kan ødelægge dialogen og dine forhåbninger om, at få dine ønsker opfyldt, hvis du falder i en af disse faldgruber.

• Ultimative krav og (tomme) trusler – tænk altid i alternativer og løsninger
• Blive skinger og stoppe med at lytte – ødelægger enhver samtale
• Dramatik og følelser – følelsesladede argumenter er en dårlig strategi
• Anklagende kropssprog og tonefald – skaber hverken tillid eller dialog
• Sammenligne med kollegers løn – det er både usagligt og ukollegialt
• Fortælle din chef, hvad hun bør gøre – bliv altid på din egen banehalvdel
• Hæng dig ikke i detaljer – uvæsentlige detaljer kan klares senere
• Komme med urealistiske krav – virker useriøst og stopper typisk dialogen
• Møde uforberedt op – du stiller dig selv i et dårligt lys og kan ikke give gode svar
• Irelevante fakta – dine argumenter skal baseres på relevante fakta
• Privatlivet – dine private forhold er ikke relevante til en lønsamtale

Det er dig og din indsats, der er i fokus. Det er et legitimt argument, at du ligger i den lave ende i branchen, når det kommer til løn – men du bør aldrig sammenligne med dine kolleger. 

Generelt skal du altid opføre dig professionelt og ordentligt til din lønsamtale – og på jobbet generelt. Det er også vigtigt at afslutte forhandlingerne på en professionel og ordentlig vis, selvom de måske har været hårde. Der kommer også en dagligdag, hvor I skal have et godt arbejdsmiljø.

“Gå altid efter så meget som muligt” er et farligt råd

Du har måske læst, at du skal gå efter et højt tal? Der er ikke noget galt med at være ambitiøs, men du risikerer at fremstå useriøs og stoppe forhandlingerne, inden de overhovedet er kommet i gang.

Forestil dig en situation, hvor du siger, at du vil have 10.000 kr. mere i løn. Din chef ville maksimalt give dig 2.000 kr. Det er et ret stort spænd, som kan betyde, at du faktisk ender med mindre end de 2.000 kr. eller ingenting. 

Din chef vil ofte forsøge at forhandle din lønstigning ned, men det skal ske fra et realistisk sted – og du skal selvfølgelig have dine argumenter klar, så du kan forhandle den så langt op som muligt.

Hvis du er blevet kontaktet af en headhunter omkring jobbet, kan du overveje at bede om mere i løn, end du normalt ville. Her viser virksomheden nemlig en særlig stor interesse for at få dig som medarbejder. Men husk den sunde fornuft.

Lønforhandling til den første lønsamtale og efter jobsamtale

Begge lønsamtaler foregår egentlig langt hen af vejen på samme måde, som hvis du havde været ansat i virksomheden længe. Der er dog nogle forskelle, du skal være opmærksom på, så du ikke stiller dig selv i dårligt lys, før du (næsten) er startet.

Jeg tager dig gennem de to overordnet og fortæller dig, hvad du skal være særlig opmærksom på ved hver af disse.

Efter jobsamtale

Lad os starte med lønforhandling efter jobsamtalen. Du har søgt et spændende job, og du er kommet gennem nåleøjet – tillykke! Husk, at løn er én ting i en lønsamtale – hvilket du kan læse meget mere om senere.

I realiteten kan der være to scenarier for en lønsamtale efter en jobsamtale:

1. Afstemning af løn (til sammenligning af kandidater til job)
2. Aftale løn (når du har fået tilbudt jobbet)

Når det kommer til et nyt job, er det særligt vigtigt, at du kender din markedsværdi – men det er også lige så vigtigt at kende virksomheden og deres muligheder. Ellers risikerer du at miste jobbet, fordi du har ramt (helt) forkert med dine lønkrav/-ønsker. 

Der er ikke noget i vejen for at være ambitiøs, når du skal forhandle løn. Men det skal også være realistisk ift. jobbet og dine kompetencer, ligesom det potentielt kan være det afgørende parameter for virksomheden.

Hvis virksomheden ikke kan tilbyde den løn, du gerne vil have fra starten – men det er et job, du gerne vil have – kan du overveje at spørge, hvad der skal til for at nå den ønskede løn. Kan en bonus komme på tale? Kan du få en lønstigning mod indfrielse af visse mål? Eller er der en anden god løsning?

Når du har fået tilbudt jobbet og skal forhandle løn, gælder mange af de samme ting. Du har dog fået tilbudt jobbet og kan forhandle fra en (lidt) mere sikker position. Det er vigtigt, at du ikke stiller urealistiske krav, så virksomheden vurderer, at det ikke var et rigtigt match alligevel.

I stedet for løn kan du også spørge, om det er muligt at få betalt ferie, selvom du ikke har nået at optjene ferie. Hvis du fx ansættes i april og gerne vil på en sommerferie, kan du spørge, om du kan få de 2-3 uger betalt som et “engangstilskud”.

Den første lønsamtale

Det er altid spændende, når du skal til den første lønsamtale. Det er nemlig typisk også her, at året (eller ens første tid i virksomheden) evalueres. Chefen har måske ikke helt fået øjnene op for dig og dine kvaliteter, og du har ikke haft nok tid til at vise dig frem.

Det betyder ikke, at du bare skal tage til takke med det første og det bedste tilbud, du får – tværtimod. Det er særligt vigtigt, at du har argumenterne i orden og kan fortælle, hvordan du allerede har skabt værdi for virksomheden.

Vær ærlig (og realistisk) overfor din chef. Du kan fx sige, at du på sigt gerne vil have XX.XXX kr. i løn, og hvad der skal til for at nå dertil. Det er sandsynligvis ikke muligt nu og her, men måske kan I sætte mål for på sigt at komme derhen over en periode på fx fem år.

Hvis du ikke har været længe i virksomheden, kan du også bede om en ny lønsamtale efter fx seks måneder – selvom virksomheder som regel kun har én om året. Det giver dig mere tid til at bevise, hvorfor du er pengene værd, og din chef kan tage en beslutning på et mere velinformeret grundlag. 

Du kan bede om andet end løn til samtalen

Mange har en tendens til kun at fokusere på løn, når de skal til lønsamtale. Det er selvfølgelig en vigtig del, men du kan potentielt bede om mange andre ting, som endda kan være mere værd – selvom du ikke kan veksle værdien til kontanter.

Alternativer til lønstigning:

• Uddannelse
• Mere ferie (fx feriefridage)
• Ekstra indbetaling til pension (virksomhedsandel)
• Fri telefon og internet
• Relevante aviser og magasiner
• Mulighed for medarbejderaktier eller -obligationer
• Bonus (fx for en løst opgave eller en samlet indsats)
• Hjemmearbejdsdage eller mere fleksible arbejdstider
• Firmabil
• Betalt fitness eller massage
• Netværk (frigivelse af tid til at deltage samt eventuelle gebyrer)
• Nye ansvarsområder (kan føre til lønstigning eller nyt job)
• Færre arbejdstimer (for samme løn)

Grundlæggende kan du bede om de fleste ting. Nogle ønsker vil dog være nemmere at imødekomme end andre. Fx kan en bonus være nemmere at acceptere, da det også betyder, at virksomheden “får noget ud af det” – fx i form af flere salg eller bookinger.

Ligesom du skal kunne argumentere for mere i løn, skal du også kunne argumentere for personalegoder eller bonusser. Du må gerne komme med ønsker, som ikke kommer virksomheden direkte til gode. En glad medarbejder er også en investering.

Hvis du er er tæt på topskattegrænsen, kan det være en rigtig god idé at gå efter andet end mere i løn. Kommer du lige over grænsen, kan det reelt set betyde, at du får mindre udbetalt om måneden. Så husk at være opmærksom på dette.

Hvad koster dit personalegode egentlig?

Med vores beregner kan du nemt finde ud af, hvad dit personalegode reelt set koster dig efter skat.

Beregningen giver et skøn. Det endelige resultat kan variere en anelse

Der er forskel på lønforhandling i det offentlige og private

Hvor privatansatte typisk forhandler egen løn, forholder det sig som regel stik modsat ved lønforhandling i det offentlige. Her forhandler du typisk ikke din egen løn – den reguleres via overenskomsterne, eller en tillidsrepræsentant forhandler på dine vegne.

Der er dog også mulighed for at blive indstillet til mere i løn (også af dig selv), hvis du fx har ydet en særlig indsats eller har fået mere ansvar. En indstilling er dog ikke lig med mere løn. Den vil blive behandlet af arbejdsgiveren, som beslutter sig for, om de vil følge den eller ej.

Hvis du skal til en lønsamtale i staten eller kommunen (eller en hvilken som helst anden offentlig instans), kan du også forsøge at forhandle dig frem til diverse relevante løntillæg – de kræver dog ofte en særlig uddannelse eller anciennitet. Det er nemlig kun din basisløn, der er fastsat, mens du kan forhandle om diverse personalegoder og tillæg.

Tillæg, der kan være relevante for offentlige ansatte:

• Funktionstillæg
• Kvalifikationstillæg
• Engangsvederlag
• Resultatløn
• Rådighedstillæg

Du skal være opmærksom på, at nogle af tillæggene er en engangsudbetaling, mens andre som regel er varige. Det giver sig selv, at et engangsvederlag er en engangsting, men resultatløn kræver fx, at du når fastsatte mål for at få en bonus/tillægget.

Som offentlig ansat er du omfattet af særlige regler, og du har som regel også flere personalegoder end ansatte i en privat virksomhed. Ofte har offentlige ansatte fx udvidet ret til frihed ifm. børns sygdom samt seniordage. 

Du har også krav på en lønsamtale under barsel

Du har krav på både MUS og lønsamtale under barsel, da du stadig har de samme rettigheder som kollegerne. Det er faktisk i strid med både ligelønsloven og ligebehandlingsloven, hvis du ikke får tilbudt den samtidig med dine kolleger.

Der er dog det lille men, at det kan være nødvendigt selv at bede om en lønforhandling, når du er på barsel. Så det er en god idé selv at tage kontakt til din leder, hvis du ikke har hørt noget, når tiden for lønforhandlingerne nærmer sig. 

Lønforhandling – hvor mange procent

Det er meget forskelligt, hvor mange procent du, dine kolleger og branchen stiger i procent ved en lønforhandling. Der er også stor forskel på det private og offentlige, når det kommer til lønstigninger. Det er dog muligt at sige lidt overordnet om lønstigningerne.

• I det offentlige er den procentvise årlige lønstigning fastsat i overenskomsten
• I det private er det noget, du forhandler dig frem til

Som minimum bør den årlige lønstigning være lig med inflationen. Ellers går du teknisk set ned i løn, da alt andet bliver dyrere. Inflationen varierer år for år, men den er værd at holde øje med, inden du skal til din næste lønsamtale – det er dog ikke sikkert, der er penge i virksomhedens budget til lønstigninger.

Danmarks Statistik gør det muligt at sammenligne lønudviklingen i det offentlige og private. Her kan du følge med i, hvordan lønnen udvikler sig i private virksomheder og organisationer samt kommuner, regioner og staten.

Hjælp til lønforhandling

Selvom du selv skal forhandle din løn i det private, er der ikke nogen, der siger, at du skal stå alene med det. Hvis du fx er medlem af en fagforening, kan du som regel få hjælp til lønforhandlingen samt til at finde din reelle markedsværdi.

Hvis du har en tillidsrepræsentant på arbejdet, kan du også spørge hende. Hun vil kunne hjælpe med bl.a. argumenter og lønniveau. Du vil også kunne få svar på praktiske spørgsmål omkring lønsamtalen.

Oftest stillede spørgsmål