Segmentering

---

Hvad betyder segmentering?

Segmentering er et begreb, der bliver brugt, når virksomheder skal inddele potentielle kunder i forskellige kategorier. Det kan de gøre for at blive klogere på, hvilken salgsstrategi der vil have den største effekt. 

Hvis du skal lave en segmentering af dine potentielle kunder, kan du fx placere folk med samme forbrugsmønster, livsstil eller geografi i samme gruppe. På den måde kan du få øje på forskelle og ligheder mellem segmenterne og dermed udvælge, hvilke segmenter du vil fokusere på i din markedsføring eller produktudvikling. 

Det er vigtigt at understrege, at din målgruppe kan være delt op i flere segmenter. Målgruppe og segment er altså ikke det samme. Det betyder, at hvis du fx sælger sko på en webshop, kan du både henvende dig til de kunder, der gerne vil købe dine praktiske vandrestøvler, og til dem, der leder efter et par formelle sko til dansegulvet. 

Der er altså tale om to forskellige segmenter, men begge segmenter er en del af din målgruppe, som du skal forsøge at nå med den rigtige markedsføring. Segmentering er dermed et værktøj, du kan bruge til at præcisere din målgruppe.

Segmentering er også en vigtig del af enhver PR-strategi, da den hjælper dig med at ramme rigtigt med din PR-indsats.

Fordele ved segmentering

Der er flere fordele ved segmentering, der i sidste ende kan gavne din økonomi. Segmentering kan nemlig hjælpe dig med at forudse din målgruppes behov og klæde dig på til at vælge den salgsstrategi, der vil virke bedst nu og i fremtiden.

Hvis du formår at lave en god og retvisende segmentering, kan du opnå en stor fordel i forhold til dine konkurrenter. Så er du nemlig den, der forstår, hvad kunderne vil have. Samtidig kan det spare dig for en masse spildt arbejde, fordi du ikke bruger krudt på segmenter, der alligevel ikke vil være interesserede i dit produkt. 

Hvis du forstår at bruge segmentering, kan du altså fokusere på de kunder, der giver dig de bedste resultater og fx målrette sproget i dine nyhedsbreve, så det appellerer til segmentet. Sideløbende kan du udvikle dit produkt og din service, så det rammer segmentets ønsker og behov. 

Hvordan laver man en segmentanalyse?

Når du skal beslutte dig for, hvilke segmenter du skal henvende dig til, skal du først og fremmest kende markedet. Derfor kan du fx kaste dig ud i at lave en spørgeundersøgelse. Det kan du gøre ved at sende en mail med spørgsmål ud til alle på din mailliste. 

Du kan også bruge den data, du får foræret via dine sociale medier. Du kan nemlig bruge medier som Facebook til at holde øje med, hvad folk siger om din virksomhed – det kaldes for social listening.  

Derudover findes der flere gode værktøjer til at få overblik over segmenter, der synes godt om dit indhold. Fx kan Meta Business Suite give dig et rigtig godt overblik. Hvis du vil vide, hvilke typer der allerede køber dine produkter, kan du også bruge dit salgssystem til at indhente flere værdifulde oplysninger. 

Hvis det ikke er nok, kan du få eksperter udefra til at analysere hele markedet for dig. Her er Conzoom er et godt bud på et værktøj, der kan give dig overblik. 

Uanset hvilken metode du bruger, er målet at dele markedet ind i grupper, du regner med vil reagere ens på dine produkter og din markedsføring.

Du skal med andre ord finde de punkter, hvor de forskellige segmenter har noget til fælles, og hvor de skiller sig ud. For at gøre den opgave lidt nemmere er der nogle faste segmenter, du kan tage udgangspunkt i. 

De fire segmenteringer 

Når du skal lave din segmentanalyse, er der utallige metoder, du kan bruge. Der er dog især fire segmenteringskriterier, der typisk bliver brugt, når virksomheder skal lave segmentanalyse. 

Hvis du vil være sikker på, at din segmentering er tilstrækkelig bred, kan du derfor tage udgangspunkt i:

• Demografisk 
• Geografisk
• Psykografisk
• Adfærdsmæssig

Det er meget forskelligt, hvilken segmentering du bør lægge mest energi i. Hvad, der giver bedst mening for dig, kommer nemlig i høj grad an på, hvilken virksomhed du har. 

Det er dog altid en god idé, at du sætter dig ind i alle fire segmenteringskriterier. Så har du nemlig de bedste forudsætninger for at vurdere, hvilke der passer til dig. 

Demografisk segmentering

Data om demografisk segmentering er ofte relevant at fokusere på. Det kan fx være data om potentielle kunders alder, køn, uddannelse, indtægt, religion, nationalitet og civilstand. 

Demografisk segmentering bygger på en antagelse om, at mennesker med fælles kendetegn har samme livsstil og interesser, der påvirker deres købsvaner. Fordelen ved demografisk segmentering er, at det er nemt at få adgang til den data, du skal bruge. Det kræver altså ikke så mange forberedelser, før du kan komme i gang. 

Demografisk segmentering kan derfor give dig gode resultater uden de store omkostninger. Et eksempel kan være, at du sælger meget luksuriøse produkter. I stedet for at spilde en masse annoncepenge på folk, der alligevel ikke har råd til dit produkt, kan du prioritere det segment, du ved har en højere indkomst. 

Det kan også være, at det primært er helt unge mennesker, der interesserer sig for dine produkter. Når du først har kortlagt dine kunders alder, kan du tilpasse din markedsføring til den specifikke gruppe. På den måde kan du hurtigt opnå en positiv ROI (Return On Investment) med din segmentering.  

Geografisk segmentering 

Geografisk segmentering handler kort sagt om, hvor din målgruppe bor. Hvis din virksomhed er international, kan det være relevant at undersøge, hvilke lande dine kunder primært kommer fra, så du kan tilpasse din strategi til de rigtige geografiske segmenter.  

Din virksomhed kan også henvende sig til kunder inden for en mindre radius. Det kan fx være, at du er frisør, og dine kunder primært kommer fra lokalområdet. 

Det kan også være, at du er bilforhandler, og du har opdaget, at kundernes præferencer er forskellige, afhængig af om de bor i byen eller på landet. 

Hvis du opnår den største indtjening ved at sælge dyre firehjulstrækkere til folk på landet, kan du med fordel skræddersy din kommunikation, så den appellerer til netop det segment.  

Psykografisk segmentering

Når du skal lave en psykografisk segmentering, skal du indsamle data om din målgruppes livsstil, interesser, aktiviteter, politiske holdninger m.m. 

Det kan også være en god idé at undersøge målgruppens socioøkonomisk status, da det i sig selv kan afsløre en hel del om folks adfærd. Socioøkonomisk status handler blandt andet om, hvad folks primære indtægtskilde er – er de selvstændige, studerende, folkepensionister, lønmodtagere eller arbejdsløse? 

Hvor demografisk og geografisk data kan fortælle dig, hvem din målgruppe er, kan psykografisk data hjælpe dig til at forstå, hvorfor de køber dine varer. Det er derfor et rigtig godt værktøj til fx at forstå, hvordan forbrugerne opfatter dit produkt, og hvad de eventuelt savner i dit sortiment. 

Du kan fx blive klogere på, om din målgruppe er meget bevidste om prisen, eller om de vægter lir og luksus højere. Det kan også være, at miljø og bæredygtighed er særligt vigtigt for målgruppen. Så er det naturligvis der, du selv skal lægge dit fokus. 

Adfærdsmæssig segmentering

Adfærdsmæssig segmentering handler om, hvordan kunderne agerer, når de køber og bruger dine produkter. Her kan du blive klogere på deres forbrugsmønstre, deres måde at browse på, hvor loyale de er overfor dit brand osv. 

Når du kender din målgruppes købsadfærd, er det meget nemmere at forudsige og påvirke deres fremtidige handlinger. Du kan også bruge informationen til at ramme din målgruppe mere præcist ved at sende mails med reklame for de produkter, du kan se, de interesserer sig mest for. 

Hvis du fx har en webshop, der sælger solbriller, og du oplever en øget efterspørgsel op til sommerferien, kan du skrue op for din markedsføring i den periode. På den måde kan du få flere interesserede kunder til at besøge din shop for de samme penge. 

Typisk vil du få mest ud af at kombinere data fra flere forskellige segmenteringer. Så kan du nemlig få et så præcist billede af din målgruppe som muligt og på den måde opnå den største effekt. 

B2B-segmentering

Hvis din virksomhed ikke sælger til private kunder, men derimod til andre virksomheder, skal du ændre din segmentanalyse en smule. 

Ligesom med segmentering af B2C-markedet, er der ikke en fast formel for, hvordan du skal lave din segmenteringsanalyse. Der er dog nogle forhold, du skal være opmærksom på.

Beslutningsprocessen for B2B-kunder og den private forbruger er nemlig slet ikke den samme. Mennesker, der handler på egne vegne, træffer ofte deres beslutning på baggrund af lyst og mavefornemmelser. 

Når virksomheder skal købe nye produkter, bygger beslutningen derimod på længere overvejelser og rationelle kalkuler. Det kan have betydning for din markedsføringsplan, og det stiller måske også andre krav til dine produkter. 

Når du sælger til andre virksomheder, kan enkelte kunder være vigtige for din økonomi. Derfor skal noget af dit segmenteringsarbejde måske ligge i at forstå enkelte kunder frem for at fokusere på hele markedet.

Når du skal lave din B2B-segmentering, er der altså mange overvejelser, du skal gøre dig for at sikre, at du får mest muligt ud af din analyse. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan du bedst laver segmentering af B2B-kunder.

Markedet forandrer sig

Når du har lavet din segmentanalyse, er det vigtigt, at du forholder dig til markedets konstante bevægelse. Selvom du har lagt et kæmpe arbejde i at definere din målgruppe, er det desværre aldrig noget, du bliver helt færdig med. 

Det er nemlig vigtigt, at du løbende holder øje med markedet. Så er du sikker på, at du fortsat henvender dig til den målgruppe, der giver det bedste resultat og den største vækst. 

Det betyder, at du løbende skal indhente og analysere data om det marked, du befinder dig i. Så kan du nemlig evaluere din strategi og sikre dig, at den altid er up to date.

Oftest stillede spørgsmål