Hvad er forskerordningen?
Forskerordningen er en ordning, der giver dine udenlandske medarbejdere mulighed for at betale mindre i skat i Danmark. For at din medarbejder kan komme med på ordningen, skal han leve op til bestemte krav.
Opfylder din medarbejder kravene og kommer med på forskerskatteordningen, kan han nøjes med at betale 27 % + AM-bidrag, i alt 32,84 % i skat.
Mange kender ordningen som forskerordningen, men Skattestyrelsen kalder ordningen for forskerskatteordningen.
Regler, betingelser og krav for at komme på forskerordningen
For at blive registreret på ordningen, er der en række krav, dine medarbejdere skal opfylde:
- Medarbejderen skal være forsker eller højtlønnet
- Medarbejderen skal have en gyldig arbejds- og opholdstilladelse, hvis han kommer fra et land uden for EU/EØS eller Schweiz
- I de seneste ti år må medarbejderen ikke have været fuldt eller begrænset skattepligtig af lønindkomst, erhvervsindkomst, pension, sociale ydelser mv. (der er dog undtagelser, og dem kommer du til at læse om senere)
- Medarbejderen må først begynde at arbejde i Danmark, når han kommer på forskerskatteordningen
- Flytter medarbejderen til Danmark, må han tidligst flytte hertil én måned før første arbejdsdag
- Medarbejderen må ikke have (hverken nu eller inden for de seneste fem år) været en del af ledelsen, hverken direkte eller indirekte. Han må heller ikke have haft kontrollen med virksomheden eller haft væsentlig indflydelse på den.
- Får medarbejderen en ny stilling i virksomheden, mens han er på forskerskatteordningen, må der ikke gå mere end én måned mellem ansættelserne
- Foregår en del af medarbejderens arbejde i udlandet, selvom han normalt betaler skat i Danmark, må beskatningsretten kun overgå til det andet land i maks. 30 dage
Vi skrev før, at medarbejderen ikke måtte have været skattepligtig i Danmark inden for de seneste ti år. Som med så meget andet er der også undtagelser her. Undtagelserne gælder, hvis medarbejderen:
- tidligere har været på forskerordningen, mens han har været på et arbejdsophold
- har været ansat ved et universitet eller en forskningsinstitution i maks. 12 måneder inden for de seneste ti år og samtidigt været begrænset skattepligtig
- har været knyttet til et dansk universitet eller en forskningsinstitution i maks. 12 måneder inden for de seneste ti år, finansieret af midler fra udlandet og været fuldt skattepligtig
- har haft skattepligtige indtægter fra ejendom, royalty eller udbytter fra kilder i Danmark
Arbejdsgiveren og medarbejderen har begge et ansvar for, at kravene bliver overholdt. Hvis din medarbejder ikke længere opfylder betingelserne, skal du give Skattestyrelsen besked via en særlig blanket.
Det var betingelserne for både forskere og højtlønnede. Nedenfor kan du se de betingelser, der kun gælder for henholdsvis forskere og højtlønnede.
Særlige betingelser for forskere
Skal du ansætte en forsker og søge om at få ham på forskerskatteordningen, er der to betingelser, han skal leve op til: Forskerstillingen og forskerens kvalifikationer skal kunne godkendes.
Universiteter og nogle offentlige forskningsinstitutioner står selv for godkendelsen. Ellers skal Danmarks Frie Forskningsfond godkende stillingen og hans kvalifikationer.
Skal Danmarks Frie Forskningsfond godkende for dig, skal du sende ansøgningen senest én måned efter, din medarbejder er begyndt i sin stilling.
Særlige betingelser for højtlønnede
Selvom navnet antyder, at du skal være forsker for at komme på forskerskatteordningen, er det ikke helt sandt. Din medarbejder kan også komme på forskerskatteordningen, hvis han er højtlønnet.
At være højtlønnet betyder i det her tilfælde, at din medarbejders månedsløn skal ligge på minimum 75.100 kr. efter fradrag af ATP.
Lønnen omfatter:
- Løbende kontant løn inkl. kontant boligtilskud
- Værdien af fri bil, fri telefon og internetforbindelse samt arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring
- Arbejdsgivers bidrag til § 53 A-pensionsordninger
Lønnen omfatter ikke:
- Fri bolig stillet til rådighed af arbejdsgiver
- Betaling af bidrag til pensionsordninger med bortseelsesret
- Arbejdsgivers indbetaling til gruppelivsforsikring
- Andre goder stillet til rådighed af din arbejdsgiver som ikke er A-indkomst
- Andre løndele, som ikke er sikret med et minimumsbeløb i kontrakten
Lønnen skal være et gennemsnit inden for et kalenderår. Husk at regne eventuelle ferier eller fridage uden løn med. Derudover skal lønnen være sikret i kontrakten, før din medarbejders første arbejdsdag.
Den kontante løn og personalegoder skal desuden fremgå af ansættelses- og udstationeringskontrakten. Lønnen skal indgå som en udgiftspost i regnskaberne for virksomheden.
Hvis din medarbejder er udstationeret af en udenlandsk virksomhed til at arbejde et driftssted, som den udenlandske virksomhed har i Danmark, skal lønnen også indgå i regnskaberne for det driftssted.
Betingelser for dig som arbejdsgiver
Der er også krav, som arbejdsgivere skal leve op til, hvis du vil registrere en kommende medarbejder på forskerskatteordningen.
Din virksomhed skal høre til en af disse grupper:
- Selskab, dødsbo eller person med fuld skattepligt til Danmark
- Statslig eller kommunal institution (fx universiteter og højere læreanstalter)
- Udenlandsk selskab, dødsbo eller person, der har fast driftssted i Danmark og er begrænset skattepligtig til Danmark
- Interessentskab, hvor alle deltagerne er skattepligtige, fx gennem et fast driftssted
Hører din virksomhed ikke til én af ovenstående grupper, kan din medarbejder ikke komme på forskerskatteordningen.
Minimumsløn gælder kun for højtlønnede på forskerordningen
Kravet om en minimumsløn på 75.100 kr. + bidrag til ATP gælder ikke for forskere. Kravet om minimumsløn gælder kun udenlandske medarbejdere, der vil søge om at komme på forskerordningen som højtlønnet.
Der er intet krav om minimumsløn for forskere, der ansøger om at blive optaget på forskerskatteordningen.
Din medarbejder får lavere skat på forskerordningen
Hvis din udenlandske medarbejder kommer på forskerordningen, får han en lavere skatteprocent i syv år.
Siden slutningen af 2010’erne har skatteprocenten ligget på 32,84 % (27 % + AM-bidrag).
Lønnen inkluderer din medarbejders lønindkomst og nogle personalegoder. Til gengæld får han ikke noget fradrag.
Har din medarbejder andre indkomster, skal de beskattes efter de almindelige danske skatteregler. Det kan være B-indkomst, renteudgifter eller private investeringer.
Så længe kan du være på forskerordningen
Din medarbejder kan kun være på ordningen én gang i livet. Det er muligt at være på ordningen i syv år, men de syv år kan splittes i flere perioder.
Hvis din medarbejder skal på ordningen igen efter en pause, skal du være opmærksom på, om han stadig opfylder alle krav.
Sådan registrerer du medarbejderen på bruttoskatteordningen
Hvis du gerne vil have din udenlandske medarbejder på forskerskatteordningen, skal I ansøge om at få ham registreret.
Det kan gøres af dig som arbejdsgiver, af din medarbejders rådgiver eller af medarbejderen selv.
Uanset hvem der ansøger, skal ansøgeren bruge medarbejderens skattepersonnummer for at ansøge om registrering på forskerskatteordningen.
Skattepersonnummeret får I på én af følgende måder:
Når skattepersonnummeret er i hus, kan I ansøge på Skatteforvaltningens hjemmeside.
Skattestyrelsen behandler tidligst din ansøgning om forskerskatteordningen én måned før medarbejderens første arbejdsdag.