Udgivet 19/06/2025
Læsetid: 7 min.

Andelsselskab – sådan opretter du et A.M.B.A.

Et andelsselskab er en virksomhedsform for personer og virksomheder, der foretrækker et medlems- eller brugerbaseret ejerskab, og hvor formålet typisk er at skabe værdi for medlemmerne fremfor profit. Et andelsselskab med begrænset ansvar (forkortet A.M.B.A.) er den mest udbredte form i Danmark.

Portræt af Lasse Baagoe Hansen
Skrevet af Lasse Hansen
Blogbillede til andelsselskab

Hvad er et andelsselskab?

Et andelsselskab er en virksomhedsform, hvor flere personer eller virksomheder går sammen om at eje og drive en virksomhed i fællesskab. Det er en virksomhed, der drives enten som interessentskab, kommanditselskab, eller en virksomhed med begrænset hæftelse (i en ikke-lovreguleret selskabsform).

Ejerne kaldes andelshavere og har typisk både indflydelse på beslutninger og ret til en andel af overskuddet, alt efter hvor stor en del de ejer eller omsætter for i selskabet.

Modellen bygger på principper om solidaritet, demokrati og økonomisk fællesskab. Det betyder bl.a., at hvert medlem som udgangspunkt har én stemme – uanset andelens størrelse. 

Medlems- eller brugerbaseret ejerskabEt andelsselskab ejes af dem, der benytter selskabets ydelser – typisk kunder, leverandører eller medarbejdere. Ejerskabet er fordelt i andele, og alle medlemmer har som regel én stemme hver, uanset hvor stor en andel de ejer (modsat aktieselskaber, hvor stemmeretten typisk afhænger af antal aktier).
Demokratisk styringBeslutninger træffes af medlemmerne på generalforsamlinger, og bestyrelsen vælges blandt dem. Princippet er “én person, én stemme”.
Formål frem for profitFormålet med et andelsselskab er ofte ikke at maksimere profit til ejerne, men i stedet at skabe værdi for medlemmerne – fx via gode priser, bedre service eller fælles investeringer.
Begrænset ansvar“Med begrænset ansvar” betyder, at medlemmerne ikke hæfter personligt for selskabets gæld – deres risiko er begrænset til det, de har indskudt.

Andelsselskaber findes inden for mange brancher, fx energi, landbrug og detailhandel, og store virksomheder som COOP og Arla er andelsselskaber.

Hvordan fungerer et andelsselskab i praksis?

I praksis fungerer et andelsselskab ved, at medlemmerne går sammen om at drive en forretning, hvor formålet ikke kun er at skabe profit, men også at gavne medlemmernes økonomiske interesser. 

Det kan fx være ved at skaffe bedre priser, lavere omkostninger eller adgang til et marked, de ikke individuelt ville have adgang til.

Et andelsselskab har typisk en generalforsamling som øverste myndighed, hvor andelshaverne vælger en bestyrelse. Bestyrelsen står for den overordnede strategi og ansætter eventuelt en direktion, som varetager den daglige drift.

Andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.)

Et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) er den mest udbredte form i Danmark. Her er medlemmernes ansvar begrænset til deres indskud i selskabet, så de ikke risikerer at hæfte personligt  for selskabets eventuelle tab.

Et A.M.B.A. skal leve op til visse formkrav, men er samtidig mere fleksibelt end fx et aktieselskab. Det betyder, at medlemmerne kan skræddersy vedtægterne, så de passer til den konkrete forening og de økonomiske mål.

Mange energiselskaber, brugsforeninger og landbrugsvirksomheder er organiseret som A.M.B.A., fordi det giver et stærkt fællesskab og en tydelig demokratisk struktur.

Foreningsudgaven af et andelsselskab med begrænset ansvar kaldes for et F.M.B.A. (forening med begrænset ansvar).

Fordele og ulemper ved andelsselskaber

Ligesom med alle andre virksomhedsformer er der også fordele og ulemper ved andelsselskaber, og det er vigtigt, du sætter dig ind i disse, inden du beslutter dig.

FordeleUlemper
Medlemmerne har direkte indflydelse på beslutningerneKræver bred enighed blandt medlemmer – kan forsinke beslutninger
Risikoen er ofte begrænset til det indskudte beløb (A.M.B.A.)Begrænsede muligheder for kapitalfremskaffelse sammenlignet med A/S
Fokus på fælles interesser fremfor individuel profitKan være komplekst at administrere med mange andelshavere
Gode muligheder for stordriftsfordele

Hvis du stadig er i tvivl om, et andelsselskab er det rigtige valg, bør du kontakte en revisor eller bogholder, der kan rådgive dig.

Hvordan stifter man et andelsselskab?

Et andelsselskab stiftes ved, at en gruppe personer eller virksomheder indgår en aftale om at danne selskabet og udarbejder vedtægter, men der er dog stor fleksibilitet ift. vedtægter, medlemskab og fordeling af overskud, men andelsselskaber skal overholde visse krav i selskabsloven og årsregnskabsloven.

Det er ikke en egentlig selskabsform i selskabslovens forstand, men mere en organisationsform, hvor en forening drives som en virksomhed – derfor skal man være opmærksom på, hvordan vedtægterne er formuleret.

Vedtægterne skal blandt andet beskrive:

  • Selskabets formål
  • Medlemsvilkår
  • Kapitalforhold
  • Bestyrelsens sammensætning og ansvar

Derudover skal selskabet registreres hos Erhvervsstyrelsen, og man skal vælge en selskabsform – fx A.M.B.A., hvor man tydeligt angiver den begrænsede hæftelse. 

Sådan stifter og registrerer du et andelsselskab:

  1. Udarbejd stiftelsesdokument – skal bl.a. indeholde navn, formål, adresse, stiftelsesdato, branche, medlemmer af ledelsen, tegningsberettigede personer, regnskabsår og evt. revisor
  2. Vedtag selskabets vedtægter
  3. Registrering på Virk – skal ske senest 14 dage efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet

Et A.M.B.A. kræver minimum to deltagere, og det skal være muligt at have et vekslende antal deltagere (også kaldet fri ind- og udtræden). Der er ikke krav om en bestemt startkapital, hvilket adskiller det fra fx anpartsselskaber og aktieselskaber.

Få en revisor eller bogholder, der kan og vil arbejde i Dinero

Skal du bruge en revisor eller bogholder, som har fuldstændig styr på bogføring – og Dinero? Det finder du nemt i vores store revisorunivers, hvor du nemt kan finde en, der matcher dig og dine behov. Klik her.

Eksempler på andelsselskaber i Danmark

Nogle af de mest kendte andelsselskaber i Danmark er:

  • Andel (tidl. SEAS-NVE) – energiselskab ejet af forbrugerne
  • Danish Crown – slagterikoncern ejet af landmændene
  • GF Forsikring – forsikringsselskab ejet af kunderne og organiseret i lokale foreninger

Disse selskaber er typiske eksempler på, hvordan andelsprincippet kan anvendes i stor skala, samtidig med at man bevarer en demokratisk og medlemsstyret tilgang.

Oftest stillede spørgsmål

Et andelsselskab beskattes som udgangspunkt som en erhvervsdrivende forening. Overskud, der ikke udbetales som bonus til medlemmerne, beskattes med selskabsskat. Dog afhænger det af selskabets konkrete struktur og aktiviteter.

Et andelsselskab er en særlig selskabsform, som primært anvendes i Danmark, og som bygger på princippet om medlemsdemokrati og fælles ejerskab.

A.M.B.A. betyder Andelsselskab Med Begrænset Ansvar.l

Et aktieselskab (A/S) er typisk ejet af investorer, hvor stemmeret og udbytte afhænger af aktiebeholdningen. Et andelsselskab fokuserer på medlemsdemokrati og fælles formål, og her har hver andelshaver som regel én stemme – uanset indskud.

Portræt af Lasse Baagoe Hansen
Lasse Hansen Dinero
Lasse er content manager hos Dinero. Han hjælper med at gøre tunge og svære regnskabsbegreber og -regler letforståelige samt udtænker indhold, der gør regnskabet lidt lettere for dig, som gerne vil være iværksætter eller allerede er i gang med at udleve iværksætterdrømmen.

Skriv en kommentar

0 kommentarer