Gå til indhold

Dineros MCP

Dineros MCP giver kunstig intelligens direkte adgang til dit regnskab – så du kan bogføre, fakturere og få svar på dine regnskabstal gennem den AI-assistent, du allerede bruger. Dineros MCP er en Dinero Pro-funktion og fungerer sammen med store sprogmodeller som Claude og ChatGPT og andre AI-værktøjer, der understøtter MCP.

Lad din AI-assistent arbejde direkte i dit regnskab

Forbind din yndlings-AI med Dinero og lad den klare opgaverne for dig i regnskabet.

  • Opret fakturaer, bilag og kontakter direkte fra din AI-chat
  • Få svar på regnskabstal og rapporter med almindeligt sprog
  • Fungerer med Claude, ChatGPT og andre MCP-kompatible AI-værktøjer
Kom i gang med det samme

Al brug sker på eget ansvar. Da AI-agenter er trænet på baggrund af al data på internettet, kan de godt finde på at blande forskellige regler sammen. Sørg derfor altid for at kontrollere det arbejde, din AI-agent laver, da du i sidste ende selv bærer ansvaret for dit regnskab. Vores MCP-server kan ikke fange, hvis den laver fejl. Med andre ord; brug altid sund fornuft når du arbejder med AI – husk derudover også dine GDPR-forpligtelser.

Din regnskabsdata, tilgængelig hvor du arbejder

Med Dineros MCP (Model Context Protocol) kan du forbinde din yndlings-AI-assistent direkte til dit Dinero-regnskab. I stedet for at skifte mellem programmer kan du bede din AI om at oprette en faktura, bogføre et bilag eller hente en rapport – og det sker direkte i dit regnskab.

MCP er en åben standard, der gør det muligt for AI-modeller at “tale” sikkert med dine systemer. Det betyder, at du kan bruge den AI, du allerede har adgang til og er tryg ved og koble den sammen med dit regnskab i Dinero. Vi har testet Dineros MCP med Claude og ChatGPT, men den fungerer også med andre AI-værktøjer, der understøtter MCP.

Du bestemmer selv, hvilken AI du vil bruge, og hvornår den skal have adgang til dit regnskab. Det giver dig fleksibiliteten til at arbejde i det værktøj, der passer bedst til din arbejdsgang.

Du kan læse meget mere om vores MCP-server på den dedikerede side til MCP.

Få lavet regnskabsopgaver med almindeligt sprog

Med Dineros MCP Beta behøver du ikke klikke rundt inde i Dinero for at få lavet opgaverne. Du beskriver bare, hvad du har brug for, og din AI-assistent klarer resten ved hjælp af flere af de samme funktioner, som findes i Dinero.

Det kan for eksempel være at:

  • Oprette en faktura til en kunde
  • Bogføre et købsbilag
  • Slå en kontakt eller et produkt op
  • Hente en saldobalance eller et regnskabstal for en bestemt periode
  • Få en oversigt over ubetalte fakturaer.

Din AI-assistent får adgang til mange af de samme oplysninger og handlinger, som du selv har i Dinero – bare gennem en samtale i stedet for klik i regnskabet, og desto mere du bruger det, desto bedre lærer det dig og din forretning at kende.

Sikkert og under din kontrol

Adgangen via MCP sker altid med din godkendelse, og du kan til enhver tid se og fjerne forbindelsen mellem din AI-assistent og dit Dinero-regnskab, enten direkte via din AI-agent eller under dine profilindstillinger i Dinero.

Hvis du vil fjerne den fra din profil i Dinero, gør du det her:

Konto (øverst til højre) > Brugerprofil > Klik “Gå til Visma Connect” > Scroll ned til Autoriserede Application og fjern adgangen til din AI-agent, fx Claude.

Find og læs betingelserne for brug af vores MCP her.

AI og GDPR

Husk, at det er dit eget ansvar som virksomhed at sikre, at den AI-løsning, du forbinder til dit regnskab, behandler data lovligt. Hvis du via MCP’en behandler persondata – fx kunde- eller leverandøroplysninger som vedrører personer – skal du have en gyldig databehandleraftale med din AI-udbyder.

Det er desuden vigtigt, at du sikrer dig, at data bliver behandlet forsvarligt inden for EU/EØS, eller at der foreligger de nødvendige aftaler (fx EU’s standardkontraktbestemmelser), hvis data overføres til lande uden for EU, så det sker i overensstemmelse med GDPR.

Dineros MCP er i beta

Dineros MCP er en ny funktion, og den er derfor i beta. Det betyder, at du kan opleve fejl, mangler eller funktioner, der ikke virker helt som forventet endnu. Vi arbejder løbende på at forbedre og udvide MCP’en.

Oplever du fejl, mangler eller har du forslag til forbedringer, vil vi meget gerne høre om det. Du giver nemmest feedback ved at instruere din AI-assistent i at sende den til os – MCP’en har et indbygget værktøj til netop dette, så din feedback går direkte til vores udviklere uden at du skal forlade din AI-chat.

Kom i gang med vores MCP

Dineros MCP er en Dinero Pro– og Dinero Total-funktion. Det er ikke nødvendigt at installere noget eller gennemgå en lang opsætning. Du skal bare instruere din AI-assistent i at forbinde til Dinero via adressen https://mcp.dinero.dk/mcp. De fleste AI-værktøjer, der understøtter MCP, har en indstilling, hvor du kan tilføje denne adresse som en ny forbindelse.

Når forbindelsen er tilføjet, bliver du bedt om at logge ind og godkende adgangen med din Dinero-bruger. Herefter har din AI-assistent adgang til alle regnskaber på din bruger, og du kan bede den om at oprette fakturaer, bogføre bilag eller svare på spørgsmål om dine tal – direkte i din AI-chat.

Hvis du vil forbinde din AI-assistent til flere firmaer som ejes af forskellige brugere, vil det være oplagt at få én mail forbundet som bruger på tværs af alle firmaerne. Læs mere om hvordan du kan tilføje flere brugere på et firma.

Du skal altid kontrollere arbejdet, når du bruger en MCP. Det gælder især, hvis du har adgang til andres regnskaber.

Hvad siger vores brugere

Dinero er nem at bruge og kræver ikke specielt meget forstand på regnskab.

Appen gør klart min hverdag nemmere. Det er så nemt at uploade et bilag.

Generelt er Dinero bare super lækkert, og gør alting lettere ved at jeg selv har regnskabet lige ved hånden

Jeg får et hurtigt overblik over saldi og hurtigt at taste dagens bevægelser ind.

Når jeg har modtaget en faktura, scanner jeg den med Dinero-appen, og så aflæser den selv, hvad der står.

Det er vigtigt, at vi bruger så lidt tid på administration som muligt – det hjælper Dinero os med.

Håndtering fra mobilen bruger jeg mere og mere og så er det nemt at lave fakturaer.

Dinero er klart det program, som løser mine udfordringer med regnskab bedst.

At jeg kan indberette både moms og skat med hjælp fra Dinero er absolut en af mine yndlingsfunktioner.

Dinero klarer alle vores behov indenfor bogføring, og der er ALTID ekstremt hurtig og kompetent hjælp.

Nu tager det en tiendedel af tiden, og giver ro i maven.

Med supporten er jeg altid i sikre hænder hvis der er noget jeg er i tvivl om.

Da vi hørte om Dinero, lød det næsten for godt til at være sandt. Det var det heldigvis ikke.

Dinero er intuitivt og utrolig nemt at bruge. Det gør oprettelse af fx bilag utrolig simpelt og ligetil.

Med Dinero har jeg ro i maven i forhold til det økonomiske aspekt af min virksomhed.

Hvis Dinero ikke eksisterede i morgen, ville min hverdag blive meget besværlig.

Det sparer os mange arbejdstimer og gør det muligt at udføre opgaver, der ellers ville kræve en bogholder.

Med Dinero har jeg hele tiden overblikket over virksomhedens omsætning, udgifter og generelle nøgletal.

Min favoritfunktion i Dinero er uden tvivl jeres automatisk bogføring og registrering af bilag.

Dinero giver det bedste overblik og er simpelt at bruge.

Dinero sikrer, at jeg kan bruge min tid og energi på mine kerneydelser og kompetencer.