Sidst opdateret 23/07/2026
Læsetid: 29 min.

Konkurs

Konkurs kan ramme selv veldrevne virksomheder. Derfor er det vigtigt at kende faresignalerne og vide, hvad der sker, hvis virksomheden ikke længere kan betale sine regninger. I denne guide gennemgår vi reglerne for konkurs, processen fra start til slut, forskellen på enkeltmandsvirksomheder og selskaber samt mulighederne for at handle, før det er for sent.

Hvad er konkurs?

Konkurs er, når en virksomhed ikke har penge til at betale sine regninger – den er med andre ord insolvent. Derfor erklæres den konkurs (enten af virksomheden selv eller fx en samarbejdspartner), og økonomien overtages af en kurator, som fordeler værdierne til kreditorerne. 

Når en virksomhed er gået konkurs, ophører den typisk med at eksistere. Der er dog også mulighed for en rekonstruktion, hvor man forsøger at få virksomheden på fode igen (fx ved at sælge dele af virksomheden eller forhandle med kreditorer om en betalingsaftale). 

En konkurs er selvfølgelig en uheldig situation i sig selv. Konkurser bliver registreret og er offentlig tilgængelig, hvilket kan have negativ betydning for ens omdømme og troværdighed. 

Fremtidige amarbejdspartnere kan også være mere skeptiske, og det kan være sværere at få adgang til kredit, da du potentielt bliver vurderet som “højere risiko”. 

SituationKonsekvens
Virksomheden skylder mere end 100.000 kronerKommunen eller den relevante myndighed kan inddrage virksomhedens tilladelser eller autorisationer, hvis betingelserne er opfyldt.
Du skylder mere end 50.000 kroner i moms, A- eller B-skatDu kan blive kan blive pålagt at stille sikkerhed for gælden (fx med en bankgaranti).
Hvis du ikke kan det, kan virksomhedens pligter (bl.a. A-skat, moms og ATP-bidrag) blive tvangsafmeldt, så du ikke længere må drive virksomheden.
Gæld fratrækkes i beløb, virksomheden ellers ville have fået udbetaltHvis du skylder penge, kan gælden blive fratrukket i fx overskydende skat eller moms, du ellers ville have fået udbetalt
Der foretages udlæg i virksomhedens aktiver, hvis gælden ikke betales.Gældsstyrelsen kan tage pant i fx biler, maskiner eller andre værdier og sælge dem på tvangsauktion for at dække gælden.
Gældsstyrelsen foretager udlæg i virksomhedens tilgodehavender.Hvis dine kunder skylder virksomheden penge, kan Gældsstyrelsen kræve, at de betaler direkte til Gældsstyrelsen i stedet for til virksomheden.

Gældsstyrelsen er statens inkasso, og du kan blive meget klogere på ovenstående eksempler på deres  hjemmeside.

Faresignaler, du skal holde øje med

En virksomhed kan gå konkurs af mange forskellige grunde.  Selv den bedst drevne virksomhed kan komme i en situation, hvor en konkurs truer. 

Det kan fx ske, hvis en stor kunde pludselig går konkurs, du har vurderet en situation forkert, eller markedsefterspørgslen var mindre end forventet.

Men hvis du ved, hvilke faresignaler du skal holde øje med, har du større chance for at komme helskindet gennem en krise.

Faldende omsætning er ikke automatisk en katastrofe, men det kan være et tegn på, at der er noget, du skal handle på. Hvis du ikke gør noget ved en faldende omsætning, medfører det som regel faldende indtjening.

Hvis du oplever faldende omsætning, kan du fx overveje, om du skal strukturere anderledes, eller om det er nødvendigt at skære fra i organisationen.

Din indtjening vil typisk variere i løbet af året,  og der kan være mange grunde til, at den falder. Et fald i indtjening kan fx skyldes faldende kvalitet, at nogle omkostninger er løbet løbsk, eller at du ikke har det rigtige mix af produkter længere.

Det er vigtigt, at du undersøger, hvorfor din indtjening falder og finder ud af, hvad du kan gøre for at ændre på dette.

Mange virksomheder har en kassekredit, der agerer som en finansiel buffer. Det behøver ikke være dårligt, at kassekreditten vokser, men det er vigtigt, at du kender årsagen – det må med andre ord aldrig komme som et chok for dig.

Hvis din kassekredit løber løbsk, kan du komme i klemme med banken. Det er blandt andet derfor, det er vigtigt at lave et ordentligt likviditetsbudget, så der er styr på likviditeten i virksomheden (du finder en skabelon via linket).

Hvis banken beder dig om at stille større sikkerhed, bør du lige stoppe op og tænke dig godt om. Det er nemlig et meget klart tegn på, at der er problemer – typisk at banken ikke længere har samme tillid til dig og din virksomhed.

Inden du giver mere sikkerhed, skal du lægge en plan for, hvordan økonomien kommer tilbage på sporet igen. Husk, det skal skal være en realistisk plan,

Hvis du ikke kan lægge en plan, skal der mere drastiske metoder til, og det vil også være værd at overveje, om du selv tror på, at virksomheden kan komme på ret køl igen. Ellers risikerer du blot at udsætte det uundgåelige og stifte yderligere gæld.

Du skal især tænke dig godt om, hvis banken kræver personlige kautioner. Hvis du fx kautionerer personligt for et selskab, vil du hæfte personligt for den del – selvom du normalvis ikke hæfter personligt i et selskab.

Det er et klart faresignal, hvis du ikke kan betale dine regninger. Det er som regel et af de sidste skridt inden konkurs – og det kan være strafbart at fortsætte med at drive virksomhed, når du ved, at du ikke kan betale dine regninger.

Mange vil typisk forsøge at betale udvalgte kreditorer på skift, men det er sjældent en god løsning. Det er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det kræver også en masse tid og energi, som er bedre brugt på andre ting i sådan en situation.

Hvis du ikke kan betale dine regninger, skal du virkelig tage en alvorssnak med dig selv. Det kan være svært at se i øjnene, at ens virksomhed er nødt til at lukke, men det vil være den rigtige løsning for mange virksomheder i sådan en situation.

Der er også mulighed for en rekonstruktion, men det er en længere og tidskrævende proces, og det kræver kreditorernes accept – kreditorerne skal blandt andet stemme om både den overordnede rekonstruktionsplan og det endelige rekonstruktionsforslag.

Ligesom det er en dårlig idé ikke at betale ens regninger til tiden, er det også en dårlig idé ikke at afregne moms og skat til  tiden. Det kan være fristende at udsætte betalingen, hvis pengene er små, men det er bestemt ikke en god idé. 

Skattestyrelsen er en tvangskreditor, hvilket kan få stor betydning, hvis virksomheden ender i konkurs. Ledelsen har et særligt ansvar for at sikre, at skatter og afgifter som fx moms og A-skat bliver afregnet rettidigt. Hvis virksomheden fortsætter driften uden at afregne disse beløb, kan det få betydning for ledelsens ansvar – også i en eventuel sag om konkurskarantæne.

Hvis du ikke kan afregne moms og skat til tiden, og gerne vil fortsætte med at drive virksomheden, skal du lave en gennemarbejdet redningsplan og lave en aftale med Skattestyrelsen.

Ovenstående er selvfølgelig ikke en udtømmende liste. Både store og små virksomheder kan ende i en situation, hvor en konkurs er et reelt scenarie. 

Det bedste, du kan gøre, er at se realiteterne i øjnene og handle på det, der skal reageres på – i stedet for at udskyde og vente.

Hvad sker der, hvis min virksomhed går konkurs? 

Det er vigtigt, du er opmærksom på faresignalerne, og hvad det egentlig betyder – det kan nemlig have vidtrækkende konsekvenser, hvis ens virksomhed går konkurs.. 

Vi har samlet regler og processer for, hvad der sker, når en virksomhed går konkurs, og hvad der sker med både ejer og virksomhed. Det er en kurator, der håndterer konkurser i virksomheder, men processen kan variere lidt.

En konkurs skal meddeles i Statstidende (proklama), så eventuelle kreditorer har mulighed for at opdage det og indsende krav – hvis et krav anmeldes efter fristen, risikerer kreditor at  miste kravet. 

Det er typisk kurator eller skifteretten, der sørger for dette, når der er afsagt et konkursdekret. 

Regler ved konkurs i enkeltmandsvirksomhed

En enkeltmandsvirksomhed er en personlig ejet virksomhed. Det betyder, at du og din virksomhed hænger sammen, og du fx hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser – eksempelvis gæld i  forbindelse med en konkurs.

Processen for konkurs i en enkeltmandsvirksomhed er meget lig den for selskaber. 

  • Skifteretten vurderer, at du er insolvent og udsteder et konkursdekret
  • Kurator overtager kontrollen og gennemgår aktiver og gæld
  • Værdier sælges
  • Pengene fordeles efter de gældende regler mellem kreditorerne
  • Konkursen afsluttes
  • Eventuel restgæld består

Husk, at din personlige økonomi også tæller med i konkursboet (på grund af personlig hæftelse), og kurator derfor kan tage opsparing, bil og andre værdier.

Din gæld forsvinder ikke, hvis der ikke er penge til at betale alle dine kreditorer. Du hæfter stadig for bl.a. restgæld, lån og skat, der ikke er blevet betalt, når konkursen er afsluttet. 

Derfor ender en konkurs i en enkeltmandsvirksomhed også nogle gange i en personlig konkurs. Hvis du ikke kan betale, kan du søge gældssanering, men der er også strenge krav for at kunne få det.

Regler for konkurs i firma (ApS)

Der er begrænset hæftelse i et selskab. Det betyder, at hvis fx et ApS går konkurs, hæfter ejerne kun for den indskudte selskabskapital (startkapitalen), som er minimum 20.000 kroner. Der kan godt være yderligere hæftelse i forbindelse med fx lån, men som udgangspunkt er der ikke.

Processen for konkurs i et selskab minder meget om den for personligt ejede virksomheder. Konkurser i selskaber og større firmaer er ofte mere komplekse og har flere involverede parter end konkurser i en enkeltmandsvirksomhed.

Proces for konkurs i et firma (ApS)

  • Selskabet erklæres konkurs (af enten selskabet selv eller af kreditorer)
  • Skifteretten vurderer, om selskabet er insolvent (ledelse møder typisk op)
  • Selskabet erklæres konkurs, og der udpeges en kurator
  • Kurator gennemgår regnskab, aktiver og gæld (samt sikrer værdier og stopper typisk driften)
  • Aktiver sælges af kurator for at skaffe penge til kreditorer
  • Kreditorer indsender deres krav – og kurator vurderer dem
  • Penge fordeles blandt kreditorer
  • Kurator vurderer, om der er tegn på grov uforsvarlig drift og ulovlige dispositioner
  • Konkursen afsluttes (når der ikke er flere aktiver)

Penge til kreditorer udbetales ud fra en prioriteret rækkefølge; omkostninger ifm. konkursen (kurator m.m.), lønkrav (via Lønmodtagernes Garantifond), prioriterede krav og til sidst får almindelige kreditorer deres penge, hvis der er nogen tilbage.

Hvis der ikke er penge til at betale alle kreditorer, vil restgælden blive afskrevet. Men hvis du fx personligt har hæftet for et lån til virksomheden, vil du stadig hæfte for denne.

Hvordan erklærer man et firma eller sig selv konkurs?

En virksomhed kan erklære sig selv konkurs, når den ikke længere kan betale sine regninger – det kaldes for en egenbegæring. 

Andre (fx kreditorer) kan også begære en virksomhed konkurs, hvis den skylder dig/virksomheden penge. Det kaldes for kreditorbegæring. Det er dog normalt at sende en virksomhed til inkasso først, så du kan få betaling uden en retssag.

Sådan erklærer du et firma konkurs (kreditorbegæring)

Hvis du vil erklære et firma for konkurs, skal du indgive en konkursbegæring til skifteretten som kreditor – det kaldes også for en kreditorbegæring. Du skal kunne bevise, at du har et forfaldent krav mod virksomheden.

Fremgangsmåde for konkurs ved kreditorbegæring:

  • Lav en formel konkursbegæring
  • Indsend begæringen til skifteretten
  • Sikkerhedsstillelse for omkostninger samt retsafgift på 1.500 kroner
  • Møde i skifteretten (skyldner kan komme med indsigelser)
  • Afsigelse af konkursdekret (hvis betingelserne er opfyldt)
  • Indsættelse af kurator og konkursbehandling

Der skal stilles sikkerhed til dækning af omkostninger i forbindelse med en kreditorbegæring. Det vil typisk være på omkring 30.000 kroner – og det er penge, du risikerer at tabe, hvis virksomheden ikke har aktiver. 

Ovenstående fremgangsmåde ser måske simpel ud, men der er ofte tale om en juridisk kompleks proces. Derfor anbefaler vi, at du kontakter fx en speciale i insolvensret, før du indgiver en konkursbegæring, så det bliver gjort ordentligt. 

Sådan erklærer man sig selv konkurs (egenbegæring)

Processen for at erklære sig selv konkurs er ret ligetil, men der kan selvfølgelig være forskel på behandlingen af begæringen og selve konkursen. Det er et krav, at du ikke kan betale din gæld – og det ikke er midlertidigt.

Fremgangsmåde for konkurs ved egenbegæring:

  • Udfyld konkursbegæringsblanket (dokumenterer din insolvens)
  • Indsend blanket digitalt til skifteretten
  • Sikkerhedsstillelse for omkostningerne
  • Behandling af sagen i skifteretten

Egenbegæringen skal indsendes i den retskreds, hvor du eller virksomheden har adresse/bor. Du skal betale et retsgebyr på omkring 750-1.500 kroner, og du skal ofte stille sikkerhed for omkostningerne, når du erklærer dig selv for konkurs.

Vi anbefaler, at du kontakter enten en advokat eller skifteretten for hjælp til blanketter og for specifik vejledning.

Hæftelse ved konkurs i ApS – gæld og kaution

Der er begrænset  hæftelse ved konkurs i et ApS, da anpartsselskaber er en selvstændig juridisk person. Det betyder, at du som udgangspunkt kun hæfter for det beløb, du stiftede selskabet med (minimumskravet er 20.000 kroner).

Undtagelser til begrænset hæftelse ved konkurs i ApS:

  • Personlig kaution – hvis du har stillet personlig kaution for fx et lån
  • Uforsvarlig ledelse – ledelsen (direktion/bestyrelse) kan blive erstatningsansvarlige ved fx grov forsømmelse og ulovlige aktionærlån
  • Skatte- og momsgæld – Skattestyrelsen kan ved alvorlige fejl i indberetningen gøre  krav mod ledelsen 
  • Manglende kapital

I de fleste tilfælde vil du altså ikke hæfte for noget, hvis du har drevet virksomheden forsvarligt og ikke har kautioneret personligt for noget. 

Du vil i udgangspunktet heller ikke hæfte personligt for moms ved konkurs i  ApS – medmindre der har været alvorlige fejl i indberetningerne.

Hvad sker der, når man går konkurs

Hvad sker  der, når man går konkurs, og hvordan foregår en konkurs egentlig? Selve processen for selskaber og enkeltmandsvirksomheder har vi beskrevet  tidligere. I dette afsnit går vi lidt mere i dybden med de forskellige begreber og personer.

En konkurs starter i skifteretten

Selve konkursbehandlingen starter i skifteretten. Det er skifteretten, der behandler og overvåger konkurssager samt erklærer virksomheder konkurs ved et konkursdekret.

Skifteretten udpeger en kurator, der skal stå for at opgøre og afvikle konkursboet, når virksomheden er blevet konkurs. Når den endelige regnskabsopgørelse er lavet af kurator, er det skifteretten, der godkender boets afslutning.

Den fører også tilsyn med kuratorens arbejde og skal godkende dennes salær, statusrapporter samt fordelingen af provenuet til kreditorerne. Skifteretten kan indkalde skyldner og kurator til møder for at afklare økonomiske forhold samt afhøre skyldneren under strafansvar (hvis det er nødvendigt). 

Kurator behandler konkursen

Det er kuratorens opgave at stå for konkursbehandlingen. Det betyder blandt andet, at kuratoren skal rangordne kreditorer efter konkursloven, afklare årsagerne til konkursen, fordele eventuelle værdier mellem kreditorer.

Kuratoren skal også  undersøge, om der er et potentielt ledelsesansvar og eventuelle kreditorbegunstigelser. Det er også kuratoren, der skal finde ud af, om der er grundlag for en politimæssig efterforskning og eventuel konkurskarantæne.

Dividende i forbindelse med konkurs

Dividende ved konkurs er procentdelen af dit tilgodehavende, du som kreditor får udbetalt, når virksomheden er erklæret konkurs og alle aktiver er gjort op og solgt. Du kan også sige, at dividende er den andel af dine penge, du reelt  får tilbage, når boet er gjort op.

Lad os sige, at kuratoren er kommet frem til, at konkursboet kan udbetale en dividende på 15 %. Det betyder, at hvis en kreditor har et krav på 100.000 kroner i virksomheden, vil han få udbetalt 15.000 kroner – og de resterende 85.000 kroner vil i udgangspunktet være tabt.

Sådan bogfører du tab på kunder

Mange selvstændige oplever desværre et tab på grund af en konkurs på et eller andet tidspunkt. Det skal selvfølgelig også bogføres. Sådan gør du.

Rekonstruktion er et alternativ til konkurs

Rekonstruktion er et alternativ til en konkurs. Ved en rekonstruktion forsøger man at sælge dele af virksomheden fra og forhandle med kreditorer, så virksomheden kan overleve og fortsætte. Hvis det ikke lykkes, er næste skridt typisk konkurs.

Formålet ved en rekonstruktion er at redde en levedygtig virksomhed, der er kommet i problemer, ved enten at nedskrive gælden (tvangsakkord) eller sælge til nye ejere, så drift og arbejdspladser bevares.

Både kreditor og virksomheden, der ikke kan betale sine regninger, kan indsende en begæring om rekonstruktion – der skal betales et retsgebyr på 1.500 kroner for at anmode om rekonstruktion.

I stedet for en kurator udpeges der en rekonstruktør (typisk advokat), hvis rolle er at tilgodese kreditorernes interesse i forhold til at inddrive deres gæld.

Konkursrådgivning til erhverv – få hjælp til konkurs

Der er flere virksomheder, der tilbyder rådgivning i forbindelse med konkurs. Gældsstyrelsen har dog også en rådgivning til erhverv, hvor du kan få vejledning og rådgivning – både til enkeltmandsvirksomhed og selskaber (ApS, A/S m.fl.).

De kan hjælpe med:

  • Overblik over din økonomi
  • Gøre din gæld konkret og prioriteringen af den
  • Håndteringen af gæld og lægge en plan
  • Dialog med dem, du skylder penge

Det hedder gældsrådgivning, da det er for virksomheder, der ikke er gået konkurs – og gerne vil undgå det. Hvis du søger efter hjælp til konkurs, når du er gået konkurs, bør du kontakte en advokat.

En truende konkurs behøver ikke ende i en konkurs

Selvom alle lamper lyser rødt, behøver det ikke nødvendigvis at ende i en konkurs. Jo bedre forberedt du er, jo bedre vil du også kunne håndtere en eventuel krise.

Det er også vigtigt, at du laver en gennemarbejdet og realistisk plan, som du handler på med det samme. Det er nemmere at få en god aftale med kreditorer, hvis du henvender dig i god tid, end hvis du først henvender dig, når de har sendt et inkassovarsel og flere sure mails.

Hvis du har været god til at betale dine regninger, vil du typisk have opsparet noget goodwill. Den kan du med fordel udnytte til at få en aftale på plads med eventuelle kreditorer, før det bliver umuligt at redde situationen.

Konkursoversigt – hvor mange virksomheder går konkurs?

Når skifteretten har afsagt et konkursdekret (erklæret en virksomhed konkurs), skal det offentliggøres i Statstidende. Det er skifterettens ansvar, og det sker ved at indrykke en meddelelse (også kaldet et proklama) på hjemmesiden.

Flere hjemmesider har også samlet en konkursoversigt sorteret på kommuner og ugenumre, der lader dig dykke lidt mere ned i tallene.

I 2025 gik 2.350 virksomheder konkurs. Antallet af konkurser kan variere meget fra år til år – selv kvartal til kvartal, som du kan se på nedenstående oversigt, der viser konkurser i aktive virksomheder.

Konkurser i aktive virksomheder

Danmarks Statistik – hentet juni 2026

Konkursauktioner gør arbejdet nemmere for kurator

Når en virksomhed  går konkurs, skal en kurator forsøge at sælge alle værdier til den højest mulige pris, så kreditorerne kan få deres penge. Det kaldes for konkursauktioner, hvor inventar og andre aktiver sælges.

Konkursauktioner hjælper kuratorer med at få den højest mulige pris for aktiverne, samtidig med at  de også minimerer  udgifterne til blandt andet afhentning og midlertidig opbevaring.

Oftest stillede spørgsmål

En konkurs er, når en virksomhed ikke har penge til at betale sine regninger og derfor er insolvent. Virksomheden erklæres konkurs, og en kurator overtager økonomien og fordeler virksomhedens værdier til kreditorerne.

Når skifteretten har afsagt et konkursdekret, offentliggøres konkursen i Statstidende. Her kan du se, hvilke virksomheder der er gået konkurs.

Et firma kan erklære sig selv konkurs ved en egenbegæring, hvis det ikke længere kan betale sine regninger. Konkursbegæringen indsendes til skifteretten, som vurderer, om virksomheden er insolvent. 

En kreditor kan også erklære et firma konkurs, hvis den skylder personen/virksomheden penge. Det kaldes for en kreditorbegæring.

Man erklærer sig selv konkurs ved at udfylde en konkursbegæringsblanket, dokumentere sin insolvens og indsende blanketten digitalt til skifteretten. Der skal typisk også betales retsgebyr og stilles sikkerhed for omkostningerne.

Når man erklærer sig selv konkurs, behandler skifteretten sagen og vurderer, om man er insolvent. Hvis betingelserne er opfyldt, udpeges en kurator, som overtager kontrollen med konkursboet, gennemgår aktiver og gæld og fordeler eventuelle værdier til kreditorerne.

En konkurs starter i skifteretten, som afsiger konkursdekret og udpeger en kurator. Kurator gennemgår virksomhedens økonomi, sælger aktiver, vurderer kreditorernes krav og fordeler provenuet efter konkurslovens regler. Konkursen afsluttes, når der ikke er flere aktiver tilbage.

Man kan se det i Statstidende, hvor konkursdekretet offentliggøres som et proklama. Flere hjemmesider samler også konkursoversigter sorteret efter kommuner og ugenumre.

Personlig konkurs er konkurs for en privatperson, der ikke kan betale sin gæld. Ved konkurs i en enkeltmandsvirksomhed kan den personlige økonomi indgå i konkursboet, fordi ejeren hæfter personligt for virksomhedens gæld. 

Eventuel restgæld forsvinder ikke nødvendigvis efter konkursen.

Alle virksomheder kan erklære sig selv konkurs ved en egenbegæring.

Vigtige faresignaler er blandt andet faldende omsætning, faldende indtjening, stigende kassekredit, krav om øget sikkerhed fra banken, manglende betaling af regninger samt forsinket betaling af moms og skat. Det er vigtigt at reagere tidligt og handle på problemerne.

Ved en kreditorbegæring skal der betales en retsafgift på 1.500 kroner samt stilles sikkerhed for omkostningerne, typisk omkring 30.000 kroner. Ved egenbegæring skal der normalt betales et retsgebyr på omkring 750-1.500 kroner, og der skal ofte også stilles sikkerhed for omkostningerne.

I en enkeltmandsvirksomhed hæfter ejeren personligt for virksomhedens gæld. I et ApS er hæftelsen som udgangspunkt begrænset til den indskudte selskabskapital, men der kan opstå personlig hæftelse ved fx personlig kaution, uforsvarlig ledelse eller alvorlige fejl i forbindelse med skat og moms.

Nej, du kan ikke lede virksomheden videre under konkurs, da kurator overtager rådigheden.

Ja, du kan godt starte en ny virksomhed efter konkurs. Men hvis du er blevet tildelt en konkurskarantæne, kan du midlertidigt hverken stifte eller lede selskaber.

Var denne artikel nyttig?