Hop direkte til afsnittet:
Hvad gør Gældsstyrelsen?
Gældsstyrelsens formål er at inddrive danskeres gæld til det offentlige. Styrelsen hører under Skatteministeriet – nærmere bestemt Skatteforvaltningen. Det er en relativ ny styrelse, der blev oprettet i 2018, hvor Skattestyrelsen blev opdelt i syv styrelser.
Gældsstyrelsen inddriver mange slags gæld:
- Skatter og afgifter
- Boligstøtte
- Bøder og kontrolafgifter
- Underholdsbidrag
- SU-gæld
Der er altså mange måder, danskere kan skylde penge til det offentlige på. Ovenstående er ikke en udtømmende liste. Derfor er det vigtigt, at du løbende holder styr på eventuel gæld, og aldrig smider breve fra Gældsstyrelsen – eller andre offentlige instanser – ud.
Danskernes samlede gæld var i starten af 2022 på 145 milliarder kroner, og i gennemsnit skylder hver enkel dansker omkring 105.000 kroner til det offentlige.
Det er dog vigtigt at pointere, at det er meget forskellige, hvor meget folk skylder. Dem, der skylder mere end 200.000 kroner, har som regel gæld pga. tre ting:
- Enkeltmandsvirksomhed er gået ned – og der derfor ikke er betalt skat og moms
- Gamle SU-lån
- Kriminelle med store sagsomkostninger og bødekrav
Som du kan se, er det ret forskellige grunde til, at folk skylder mange penge til det offentlige, som Gældsstyrelsen forsøger at inddrive. Hvis du vil oprette en virksomhed, er det derfor også vigtigt at overveje, om du vil hæfte personligt (hvor du hæfter privat, hvis virksomheden fejler).
Se gæld til det offentlige
Du har forskellige muligheder, hvis du vil have en oversigt over din samlede gæld. Det er dog ikke muligt at logge ind et sted og se gæld til Gældsstyrelsen. Derfor skal du være særlig opmærksom, når de forsøger at kommunikere med dig.
Her kan du se størrelsen på din gæld:
- Digitale breve i din e-Boks
- Fysiske breve i din postkasse
Du har også mulighed for at ringe til dem på 70 15 73 04. Så vil de hjælpe med at få et overblik over, hvilken gæld du har, de skal inddrive, samt hvor meget du skylder. Du kan også bede om at få sendt en oversigt over din samlede gæld.
Der er dog en meget vigtig ting, du skal være opmærksom på, når du tjekker, hvad du skylder til Gældsstyrelsen. Det er nemlig et øjebliksbillede, som typisk kun er gældende den ene dag. Der løber nemlig renter på dagligt, ligesom andre ting kan spille ind på det samlede beløb.
Virksomheder kan på deres skattekonto få et overblik over virksomhedens gæld.
Hvis du er uenig med Gældsstyrelsen
Hvis du ikke er enig med Gældsstyrelsen, må du aldrig smide brevet i en rodeskuffe og glemme alt om det. Det er vigtigt, du tager kontakt til dem med det samme, du bliver orienteret om misforståelsen. Hvis du ikke gør noget, forsøger de aktivt at inddrive pengene.
Når du kontakter Gældsstyrelsen, skal du bede dem om at forklare baggrunden for brevet. Det kan fx være, hvis du mener, at gælden er forældet, eller du mener, at gælden allerede er betalt.
Skatteregler, økonomi og gæld er ofte meget komplicerede størrelser. Derfor tilbyder Forbrugerrådet Tænk gratis og uvildig rådgivning om gæld og økonomi.
Virksomheder med gæld til det offentlige kan erklæres konkurs
Det er ikke kun privatpersoners gæld til det offentlige, der bliver sendt til Gældsstyrelsen. Virksomheder, som ikke betaler deres gæld til offentlige kreditorer, bliver nemlig også sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Virksomheders gæld kan inddrives på flere måder:
Hvis virksomheden overskrider betalingsfristen, vil første skridt dog typisk være at rykke for gælden. Gælden stiger løbende, da der både er rykkergebyr og renter hver dag, indtil du har betalt. Der er ikke fradrag for inddrivelsesrenter. Det er ofte muligt at få en afdragsordning.
Gældsstyrelsen ringer også ud til virksomheder, hvis de har brug for oplysninger, de skal bruge til at beslutte, hvordan gælden skal inddrives. De laver også proaktive opkald, hvor de forsøger at rådgive om gæld og betaling. Du vil altid have modtaget et brev, inden de ringer.
Virksomheders gæld til det offentlige prioriteres forskelligt. Du kan derfor ikke vælge, hvilken gældspost du betaler af på, når du betaler af på virksomhedens gæld.
Rækkefølge ved betaling af gæld:
- Bøder
- Privatretlige underholdsbidrag
- Forskudsvist udlagte underholdsbidrag
- Anden gæld
Prioriteten i anden gæld er den dato, de er indsendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Det er med andre den ældste, der betales først. Renterne betales først og herefter afdrages på hovedstolen.
Hvis virksomheden ikke kan betale sin gæld
Hvis du ikke har mulighed for at betale din gæld til det offentlige, når Gældsstyrelsen forsøger at inddrive den, har du meget få muligheder, hvis du ikke skal erklæres konkurs.
Du kan søge om eftergivelse af gælden – hvis sociale eller andre forhold særligt taler for det. Dog kan kommanditselskaber, I/S’er og partrederier ikke søge om eftergivelse, da det ikke er entydigt, hvem der hæfter for gælden i virksomheden.
Virksomhedstyper, der kan søge om eftergivelse:
Enkeltmandsvirksomheder skal søge på samme måde som privatpersoner. Det meste gæld til det offentlige kan blive eftergivet, men det er særligt, selskabsskat, ikke afregnet A-skat, AM-bidrag, moms, told, punktafgifter og administrative bøder, der eftergives.
Det kræver dog særlige forhold, som har haft væsentlig betydning for virksomhedens konkurs. Det kan fx være force majeure eller fejl hos myndigheder. Forholdene behøver ikke hænge direkte sammen med gælden. Ansøgningen kan sendes digitalt eller med post.
Betal gæld frivilligt eller med en afdragsordning
Det første, du skal gøre, hvis du vil betale din gæld til det offentlige, er at ringe til Gældsstyrelsen på 70 15 73 04. Så hjælper de dig med et overblik over gælden, dine muligheder og betalingsoplysninger.
Du kan (typisk) betale din gæld på to måder:
Den frivillige betaling er, når du vil betale, før de begynder inddrivelsen af din gæld, udover det de inddriver eller det hele på en gang eller i rater. Afdragsordningen er kun mulig, hvis Gældsstyrelsen vurderer, at du kan få en afdragsordning – hvor du betaler et beløb hver måned.
Selvom du har lavet en frivillig betaling eller har en afdragsordning, betyder det ikke, at gældsinddrivelsen bliver sat på hold. Gældsstyrelsen har nemlig mulighed for at inddrive din gæld på andre måder stadigvæk – fx i form af lønindeholdelse, som du kan læse mere om senere.
Vi har lavet en beregner, du kan bruge til at se, hvornår du vil være gældsfri. Du kan bl.a. ændre størrelsen på gælden (hovedstolen) og den månedlige ydelse.
Gældsstyrelsen kan afskrive gæld
Nogle gange afskriver Gældsstyrelsen gæld. Hvis de gør det, skylder du ikke længere beløbet. Det er Gældsstyrelsen, der selv løbende kigger på, at de skal afskrive gæld. Hvis de gør det, giver de dig besked, hvis/når de afskriver den.
Afskrivning og eftergivelse af gæld er i bund og grund det samme. Dog skal du ikke selv ansøge om at få afskrevet gæld, som det er tilfældet med eftergivelse. Men beløbet, der enten afskrives eller eftergives, fjernes fra hovedstolen (det skyldige beløb) og skal ikke betales.
Her kan Gældsstyrelsen afskrive gæld:
Det er i forbindelse med ovenstående, at Gældsstyrelsen vil vurdere, om det giver mere mening at afskrive gælden end inddrive den. De har også mulighed for at afskrive gæld, hvis det vurderes, at det er formålsløst eller omkostningstungt at inddrive gælden.
Når Gældsstyrelsen vurderer muligheden for afskrivning, er det ikke kun din økonomi, de kigger på. De kigger på hele husstandens økonomi. Det betyder altså, at din samlevers/ægtefælles økonomi også indgår i den samlede vurdering.
Inddrivelse af gæld for hele det offentlige
Gældsstyrelsen har siden 1. juli 2022 kunne inddrive din gæld til det offentlige, selvom du ikke har fået besked om, at den er overgået til dem eller har modtaget rykkere. Er gældstypen/-posten sendt til inddrivelse før den dato, kan det betyde, de ikke måtte sætte inddrivelsen i gang.
Når din gæld overgår til Gældsstyrelsen til inddrivelse, kan den ikke blive forældet. Det skyldes, at de aktivt gør noget for at inddrive pengene. Den kan kun være forældet, hvis den allerede var det, da de fik opgaven – og det dermed var en fejl.
Gældsstyrelsen inddriver gæld for:
- A-kasser
- ATP
- Domstole
- Danmarks Radio (DR)
- Fonde og foreninger
- Kirker
- Kommuner
- Politi
- Regioner
- Skatteforvaltningen
- Statslige organisationer
- Transport
- Uddannelser
Har du fået brev fra Gældsstyrelsen om inddrivelse af gæld fra en organisation, som ikke er på listen? Så skal du stadig reagere på henvendelsen, da de stadig inddriver din gæld til den pågældende organisation – de inddriver blot ikke ny gæld for den, hvis den ikke er på listen.
Faktisk er det ikke kun danske myndigheder, de hjælper med at inddrive gæld for. De samarbejder nemlig også med udenlandske myndigheder om at inddrive gæld på tværs af landegrænser.
Gældsstyrelsen kan hjælpe dig med at regne ud, hvad du kan betale. De skal bruge forskellige informationer omkring husstandens budget til at lave beregningen. Du kan altid bede om en ny beregning, så du betaler det, du har råd til.
Du kan i den juridiske vejledning, afsnit G.A. Inddrivelse, læse mere om reglerne for inddrivelse samt den nyeste lovgivning.
Du får besked inden lønindeholdelse
Gældsstyrelsen har forskellige muligheder for at inddrive din gæld til det offentlige. Én af mulighederne er lønindeholdelse – hvor de trækker en del af din indkomst, før du får den udbetalt. Løn dækker i udgangspunkt A-indkomst – inklusiv folkepension og dagpenge.
Lønindeholdelse foregår ved, at trækprocenten på dit skattekort bliver hævet, og de ekstra penge går til at nedbringe gælden. Det betyder selvfølgelig, at du vil få mindre udbetalt, indtil du har betalt din gæld.
Du vil altid få besked, inden en endelig afgørelse bliver truffet. Størrelsen på løntrækket afgøres ud fra din årlige indkomst, dine skatteforhold og forsørgerpligt. Regler og metoder for lønindeholdelsesprocenten er baseret på Skattestyrelsens juridiske vejledning om emnet.
Der findes også det, der hedder særskilt lønindeholdelse, hvor der trækkes et særskilt beløb – kun muligt ved gæld, renter og gebyrer fra biblioteksgebyrer og kontrolafgifter.. Her trækker Gældsstyrelsen op til 400 kr. om måneden, og det er muligt, uanset om du er på SU, kontanthjælp, dagpenge eller har et job.
Eksempel på beregning af lønindeholdelsesprocenten
Der er en simpel beregning til at beregne lønindeholdelsesprocenten. I beregningen skal du bl.a. bruge din indkomst, afdragsprocenten og dit årlige skattekortfradrag. Formlen er således:
I vores eksempel bruger vi Peter og hans indkomst og skattetal, som du kan se nedenfor.
- Årlige A-indkomst er på 195.561 kr.
- Årlige nettoindkomst er 153.343 kr.
- Hans afdragsprocent er på 5% (ikke forsøger)
- Trækprocent er på 37%
- Hans månedlige skattekortfradrag er på 6.647 kr – altså 79.764 kr. årligt
- Det årlige trækgrundlag er derfor 115.797 kr. (A-indkomst – årligt skattekortfradrag)
Trækprocenten nedrundes til nærmeste hele tal. Det giver os derfor en lønindeholdelsesprocent på 6%. Dermed er der bare tilbage at beregne den årlige lønindeholdelse.
6% x 153.343 = 9.200,58 kr. udgør den årlige lønindeholdelse altså.
Søg om eftergivelse af gæld
Du kan søge om eftergivelse af gæld, hvis du har problemer med at betale din gæld. Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt, før du kan få den eftergivet.
- Dokumentation for, at du ikke kan betale gælden i de kommende år
- Din økonomi skal blive varigt bedre efter eftergivelsen
- Du må ikke være på SU, kontanthjælp eller arbejdsløs
- Du må ikke have stiftet gæld, du vidste, du ikke kunne betale
Lever du ikke op til ovenstående betingelser, er det meget svært at få Gældsstyrelsen til at eftergive gæld. Det kan dog ske i enkelte tilfælde, da der altid er tale om en personlig vurdering, som er baseret på dine personlige forhold.
Udover de fire betingelser kigger styrelsen også på ting som gældens alder, hvordan gælden er opstået, og hvordan du har afviklet på den indtil nu.
Sådan ansøger du om eftergivelse af gæld:
- Saml al dokumentation om din økonomi
- Indsend ansøgning og dokumentation til Gældsstyrelsen
- Afvent svar
Når du har ansøgt, er der tre mulige svarmuligheder; din gæld kan blive helt eller delvist slettet, og de kan vurdere, at intet af gælden skal eftergives. .
Brug ovenstående blanketter og skemaer til at ansøge.
Forældet gæld slettes – er din gammel nok?
Gæld til inddrivelse forælder ikke. Det vil altså sige, at al gæld til det offentlige, som Gældsstyrelsen står for, ikke kan blive forældet. Her er mulighederne enten at betale eller få den eftergivet.
Anden gæld kan blive forældet. Og når gæld er forældet, slettes den også. Der er forskellige forældelsesfrister, men der er ikke tale om, at du kan læne dig tilbage og lade være med at betale din gæld. En kreditor kan nemlig afbryde forældelsen (mere om det senere).
- 3 års forældelse
- 10 års forældelse
De tre år gælder for det, der ikke kan dokumenteres med din underskrift på – bl.a. regninger, fakturakrav, renter og gebyrer. Det kan fx være en mekanikerregning, hvor kravet ikke er kommet i fogedretten.
De 10 år gælder for gæld, der er skriftligt anerkendt. Det kan bl.a. være forlig, domme, betalingspåkrav fra fogedretten, pantebreve og gældsbreve, som du har underskrevet. Det gælder dog også et lån eller ikke bevilget overtræk.
Når en kreditor afbryder forældelsen, starter en ny forældelsesfrist – af samme længde som tidligere. Den afbrydes ikke, hvis din kreditor kun ringer eller skriver til dig for at minde dig om gælden.
Det skal ske ved, at du spørges specifikt til gælden, du anerkender den skriftligt eller mundtligt, eller hvis kreditor får et betalingspåkrav eller dom fra fogedretten. Forældelsesfristen er altid på 10 år, hvis du bliver indkaldt til fogedretten.
Det er kreditors ansvar at bevise, at gælden ikke er forældet. Hvis du bliver kontaktet af kreditor omkring gæld, som er forældet iflg. dig, skal du benægte den skriftligt. Du skal samtidig bede om dokumentation på, at den ikke er forgældet. Men indkaldes du til fogedretten skal du dog altid dukke op – og her gøre opmærksom på problemet.
Du bør altid kontakte Gældsstyrelsen, hvis du har spørgsmål til din gæld, eller hvis du ønsker at betale af på den. Du kan kontakte dem via telefon eller mail via nedenstående kontaktinformationer.
Gældsstyrelsen
Teglgårdsparken 103
5500 Middelfart
Du kan også ringe til dem på 70 15 73 04 alle hverdage fra kl. 9.
Drejer det sig om en specifik sag, har du mulighed for at sende en sikker mail ved at logge på TastSelv (med NemID eller MitID):
- Borger – Betaling og gæld -> “Gæld til inddrivelse (Gældsstyrelsen)
- Virksomhed – Kontakt -> Skriv til os -> Gæld og betaling til/fra os)
Du skal tilmelde virksomheden “Kontakt med Skatteforvaltningen, hvis det er første gang, du skal i kontakt med Gældsstyrelsen via TastSelv. Hvis du ikke har NemID/MitID, skal du bruge Skattestyrelsens udenlandske kontaktside.
Oftest stillede spørgsmål
Gældsstyrelsen står for at inddrive al gæld til det offentlige – både privatpersoners og virksomheders. Den kan bl.a. inddrive det ved at stille krav om sikkerhedsstillelse, gøre udlæg i aktiver og lønindeholdelse.
Du kan se din gæld til Gældsstyrelsen i de breve, de sender til din e-Boks og fysiske postkasse. Du kan også ringe til dem og bede dem give dig et gældsoverblik.
Gældsstyrelsen kan bl.a. inddrive manglende skatter og afgifter samt bøder og SU-gæld. Generelt kan de inddrive al gæld til det offentlige.
Ja, Gældsstyrelsen har mulighed for at tage en del af din løn, når de skal inddrive din gæld til det offentlige. Det hedder lønindeholdelse, hvor de trækker en del af din indkomst.
Gældsstyrelsen har mulighed for at trække en del af din indkomst (lønindeholdelse), foretage udlæg i dine ejendele og modregne gæld, hvis du fx skal have penge tilbage i skat. Der løber også renter på det skyldige beløb hver dag.
Del denne artikel
-
Del på Facebook
-
Del på Linkedin
-
Del på X
-