Selvskyldnerkaution

Når du modtager skabelonen, tilmelder du dig samtidig Dineros nyhedsbrev. Du kan altid afmelde dig igen med et enkelt klik.

Hvilken form for hæftelse gælder ved selvskyldnerkaution?

Når du kautionerer, findes der forskellige måder at hæfte for gælden på.

Er I flere kautionister, kan I vælge det, der hedder pro rata hæftelse. Her hæfter hver person for en bestemt andel af den samlede gæld.

Lad os sige, at den samlede gæld lyder på 500.000. I kan så aftale, at I hæfter for 250.000 kr. hver. 

Betaler den, I kautionerer for, så ikke sin gæld, kan banken kun kræve, at du betaler de 250.000 kr. 

I kan også vælge solidarisk hæftelse. Her vil I i fællesskab hæfte for hele gælden eller dele af gælden. 

Vælger I at hæfte for hele gælden, laver I en aftale om fuldstændig solidarisk hæftelse. Her aftaler I, at I i fællesskab hæfter for hele gælden.

Reglen er så, at långiveren (fx banken) kan forlange, at hvem som helst af jer skal betale hele gælden. De kan også splitte gælden ud på jer alle.

Vælger I at hæfte for dele af gælden, hedder det en delvis solidarisk hæftelse. Her hæfter I kun for den del af gælden, I aftaler. Det vil sige, at långiveren (fx banken) ikke kan kræve hele gælden betalt af én kautionist. De kan kun kræve, at hver kautionist betaler en del af den samlede gæld.

Hvis der er én kautionist, der vælger at betale hele lånet, skal de andre kautionister ikke betale deres del.

Begrænset selvskyldnerkaution

Når du vælger at kautionere som selvskyldnerkautionist, kan du aftale et maksimumbeløb, du vil hæfte for. 

Gør du det, hedder kautionen en såkaldt begrænset kaution. Det vil altså sige, at du kun hæfter for en begrænset del af kreditorens tilgodehavende. 

Laver du til gengæld en aftale om at hæfte for hele kreditors tilgodehavende, hedder kautionen en ubegrænset kaution.

Selvskyldnerkaution som virksomhed

Du kan også bruge selvskyldnerkaution, hvis du har en virksomhed. 

Vil du låne penge til din lille eller mellemstore virksomhed, vil bankerne ofte kræve, at du finder én eller flere kautionister.

Typisk vil de bede ejerkredsen og/eller aktionærerne om at kautionere. Det kan ejerne eller aktionærerne gøre ved at sige ja til en simpel kaution eller en selvskyldnerkaution.

Bankerne vil typisk gå efter den sidste kautionsform; selvskyldnerkaution.

Du kan gøre risikoen ved personlig gæld mindre, hvis du ejer et holdingselskab og har et datterselskab til at køre driften. For så kan du lade holdingselskabet kautionere for datterselskabets gæld og i stedet kun kautionere for holdingselskabets gæld. 

Kommer datterselskabet så ud med et overskud, kan det nemlig bruges til at betale gælden i holdingselskabet. På den måde får ejeren af holdingselskabet ikke personlig gæld. 

Hvis datterselskabet og holdingselskabet begge med gæld, ender ejeren alligevel med at betale. Derfor er det vigtigt, at du tænker dig rigtig godt om, før du underskriver en aftale om kaution, for der vil altid være en risiko for, at du som privatperson kan ende med en gæld.

Selvskyldnerkaution i et ApS

Måske har du hørt, at du ikke hæfter for noget, hvis du opretter et ApS (anpartsselskab). Går du konkurs med sådan en virksomhed, hæfter du nemlig kun for det beløb, du skød ind i virksomheden, da du stiftede den. 

Du hæfter altså ikke personligt, hvis din virksomhed går konkurs. 

Men! Der findes ingen regler uden undtagelser. 

For hvis du indgår en aftale om selvskyldnerkaution for dit ApS, så hæfter du personligt for den sum, som du kautionerer for.

Lad os fx sige, at du underskriver en aftale om selvskyldnerkaution sammen med tre andre ejere af et ApS. I aftaler, at I hæfter delvist solidarisk for 50.000 kr. Hver. Betaler virksomheden så ikke sin gæld, kan du i stedet ende med at skylde de 50.000 kr.

Selvskyldnerkaution ved lejekontrakter

Lejer du lokaler til din virksomhed, kan din udlejer bede om, at nogen kautionerer for virksomheden. Det gør udlejer for at være sikker på at få lejen betalt, hvis virksomheden ikke betaler. Det samme kan han gøre, hvis han udlejer en bolig.

Udlejeren kan fx få lavet et bilag til lejekontrakten, hvor en eller flere kautionister skriver under på en selvskyldnerkaution. 

Betaler virksomheden ikke husleje en enkelt gang, eller går virksomheden konkurs, kan udlejer med det samme kræve pengene fra selvskyldnerkautionisten.

Samme regler gælder, hvis du lejer som privatperson. Her kan udlejer få din moster Oda til at skrive under på en selvskyldnerkaution. Derefter vil han kunne kræve betaling fra hende, lige så snart han ikke modtager sin leje til tiden.

Paragraffer og love om selvskyldnerkaution

Reglerne om kaution er skrevet i Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed. Paragrafferne hedder §47 og §48 og gælder for finansielle virksomheder som:

• Banker
• Forsikringsselskaber
• Investeringsfonde
• Børsmæglere
• Kreditforeninger
• Pantebanker
• Pensionskasser

Vi giver dig nogle eksempler fra loven nedenfor.

I § 48 stk. 1 står der, at banken og realkreditinstituttet skal være sikre på, at kautionisten forstår de konsekvenser, som kautionen kan få for kautionisten. 

Banken skal også sørge for, at kautionisten kender til låntagerens økonomi. Det kan de bl.a. gøre ved at dele hans årsopgørelse og lønsedler.

I § 48, stk. 3 står der, at private kautioner skal være skriftlige. Ellers gælder aftalerne ikke, og så kan kautionisterne faktisk bare smutte fra den.

I § 48, stk. 10 står der, at banker og realkreditinstitutter ikke må gøre virksomheder eller privatpersoner til kautionister, hvis de reelt ikke har pengene til at betale.