Hvad er ekstraordinært udbytte?
Et ekstraordinært udbytte er et udbytte, som ikke udloddes i forbindelse med den ordinære generalforsamling og godkendelsen af årsregnskabet og årsrapporten.
Det udloddes på et andet tidspunkt i løbet af året, og der er forskel på regler og krav i forbindelse med udlodningen. Der er fx krav om en mellembalance, hvis udlodningen sker mere end seks måneder efter, at årsrapporten er godkendt.
Et holdingselskab skal have modtaget udbytte selv først, før de kan udlodde værdistigninger fra selskaber, det ejer. Holdingselskaber kan nemlig ikke udbetale ekstraordinært udbytte på baggrund af reserver for nettoopskrivninger efter indre værdis metode.
Ikke det samme som acontoudbytte
Ekstraordinært udbytte vedtages uden for den ordinære generalforsamling. Acontoudbytte er udbytte udbetalt løbende i regnskabsåret på baggrund af et foreløbigt resultat. Acontoudbytte kan vedtages som ekstraordinært udbytte.
Udlodning af ekstraordinært udbytte
Udlodning af ekstraordinært udbytte er muligt for alle kapitalselskaber – det vil blandt andet sige alle anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S), som også er dem, vi koncentrerer os om her. Det er ledelsen eller bestyrelsen i selskabet, som vedtager udlodningen.
Det er samtidig også dem, der er ansvarlige for, at det sker forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske situation. De må fx ikke udlodde så meget ekstraordinært udbytte, at det skader selskabet eller kreditorer.
Tidligere overskud fra en godkendt årsrapport samt nye overskud og frie reserver (opstået efter godkendelsen) kan udloddes som ekstraordinært udbytte.
En nem og praktisk tjekliste:
- Er der frie reserver nok?
- Er det forsvarligt ift. likviditet og drift?
- Er beslutningen dokumenteret korrekt?
- Er udbytteskat håndteret/indberettet?
- Er bogføringen korrekt?
- Er udbetaling først sket efter beslutning?
Du kan også bemyndige ledelsen til at kunne udlodde udbytte, så du ikke skal afholde en ekstraordinær generalforsamling hver gang – beslutningen kan træffes på en almindelig generalforsamling og behøver ikke blive indskrevet i vedtægterne.
Det kan være en fordel, hvis du løbende har behov for at udlodde ekstraordinært udbytte – og det er dette, der typisk også kaldes acontoudbytte (og bogføres på samme måde).
Hele udbyttet skal betales tilbage med renter, hvis reglerne for udlodning af udbytte ikke følges, eller hvis der udloddes for meget. Ledelsen eller bestyrelsen vil som udgangspunkt være ansvarlige, hvis modtageren af et ulovligt udbytte ikke kan betale udbyttet tilbage.
Skattestyrelsen vil i nogle tilfælde også betragte det ulovlige udbytte som et ulovligt aktionærlån, som modtageren har modtaget. Det kan blive en dyr affære, da der kan opstå en situation med dobbeltbeskatning.
Selskabslovens § 183 beskriver de specifikke krav og regler, og du kan med fordel læse denne, inden du sætter gang i indkaldelse og andet praktisk.
Ekstraordinært udbytte i andre værdier end kontanter
Du kan godt udlodde ekstraordinært udbytte i andre værdier end kontanter. Hvis det er tilfældet, skal der laves en vurderingsberetning (af en revisor). I få tilfælde kan du nøjes med en ledelseserklæring. Læs mere.
Ekstraordinært udbytte efter regnskabsårets udløb
Et ekstraordinært udbytte kræver en ekstraordinær generalforsamling, da det ellers blot ville være almindeligt udbytte, hvis det var vedtaget på den ordinære generalforsamling.
Udlodning er ikke muligt i løbet af selskabets første regnskabsår. Her skal du vente, indtil den første årsrapport er godkendt på den ordinære forsamling. Der er forskel på reglerne, om du gør det, inden seks måneder efter den seneste årsrapport er godkendt eller efter.
Der gælder forskellige regler for anpartsselskaber og aktieselskaber, hvis du udlodder udbytte, inden der er gået seks måneder, siden den seneste årsrapport blev godkendt.
- ApS’er bestemmer selv, om de vil udarbejde en mellembalance og vedlægge den i forbindelse med generalforsamlingen/beslutningen
- A/S’er skal vedlægge en opdateret balance (mellembalance) i forbindelse med generalforsamlingen/beslutningen
Aktieselskaber kan dog også vedlægge balancen fra den seneste årsrapport, hvis de mener det er forsvarligt at gøre dette i stedet for at udarbejde en ny.
Der er ikke forskel på kravene til selskaber, hvis de vil udlodde ekstraordinært udbytte mere end seks måneder efter, den seneste årsrapport er godkendt.
De skal lave en balance (mellembalance), som viser det aktuelle regnskab. Det er for at sikre, at man altid træffer beslutningen om udlodningen ud fra de nyeste tal.
Din revisor skal også på banen, hvis selskabet har revisionspligt. Her skal revisoren nemlig lave samme erklæring, som hun lavede i årsrapporten.
Mellembalancen må ikke have en skæringsdato, der ligger mere end seks måneder forud for den dato, hvor beslutningen om udbytteudlodningen blev truffet.
Kravene til mellembalancen følger kravene, som selskabet er underlagt efter årsregnskabsloven i forhold til opgørelsesmetode – og skal derfor indeholde:
Det er kun, hvis selskabet er underlagt revisionspligt, at der er krav om en revisorerklæring fra en godkendt revisor.
Generalforsamlingsreferat til ekstraordinært udbytte (med skabelon)
Det er vigtigt at dokumentere beslutningen ved den ekstraordinære generalforsamling. Det gør du ved at skrive en protokol (også kaldet for en generalforsamlingsprotokol), som du kan downloade en skabelon til sidst i afsnittet.
Du må som udgangspunkt gerne bruge en standarddagsorden, hvor I har valg af dirigent, valg af referent, beslutning om ekstraordinært udbytte og eventuelt med.
Sørg dog for, at protokollatet indeholder følgende omkring beslutningen:
- beløb (kr.)
- at det tages af frie reserver
- hvornår det udbetales (dato eller “snarest muligt”)
- hvordan det fordeles (typisk efter ejerandel)
Ovenstående er de ting, der ofte mangler, og som en revisor vil efterspørge. Vores skabelon indeholder allerede alle de nævnte ting, så du nemt kan kopiere de aftalte ting ind.
Udbetaling klares med en bankoverførsel
Du har styr på, at det ekstraordinære udbytte må udbetales, og alt er dokumenteret korrekt. Og nu er tiden kommet til udbetalingen.
Selskabet skal:
Det betyder rent praktisk ofte, at ejeren får udbyttet netto udbetalt, og selskabet afregner skatten med Skattestyrelsen.
Hvis udbyttet går til et holdingselskab (og betingelserne er opfyldt), kan det være skattefrit – men det skal håndteres korrekt, så få hjælp af en revisor.
Der kan være lidt i forhold til timingen af udbetalingen – altså hvilket indkomstår det rammer, og om du eventuelt “skubber” noget skat i forhold til, om du får det udbetalt i december vs. januar. Det afgørende er typisk datoen for beslutningen (generalforsamlingsdatoen).
Selve udbetalingen sker ved en bankoverførsel fra selskabets konto til kapitalejeren(e), typisk med teksten “ekstraordinært udbytte” i betalingslinjen.
Indberetning og bogføring af ekstraordinært udbytte
Det er selskabet, der skal indberette udbyttet og tilbageholde skatten fra det aftalte beløb. Det skal indberettes som udbytte, og der skal normalt indeholdes udbytteskat efter de almindelige regler.
Du indberetter og betaler ved at logge på skat.dk og bruge TastSelvErhverv. Du finder også guide og regler via linket. Bogføringen kræver blandt andet, at du opretter en ny konto, det ekstraordinære udbytte skal bogføres på. Vores guide tager dig gennem alle trinene.
Sådan bogfører du ekstraordinært udbytte
Vi har lavet en guide, du kan bruge, hvis du har udloddet ekstraordinært udbytte. Den gennemgår de forskellige trin, så du kommer sikkert i mål. Læs mere.
Oftest stillede spørgsmål
Ekstraordinært udbytte er udbytte, der vedtages og udbetales uden for den ordinære generalforsamling.
Det vedtages typisk på en ekstraordinær generalforsamling, men ledelsen kan til en ordinær generalforsamling også beslutte, at dette ikke behøves fremadrettet.
Det giver mening, når selskabet har frie reserver og overskudslikviditet i løbet af året – og ejerne ønsker den udbetalt. Det kan også give mening at lade pengene blive i selskabet, selvom der er frie reserver og overskudslikviditet til et ekstraordinært udbytte.
Ekstraordinært udbytte beskattes som almindeligt udbytte efter de gældende regler for udbytteskat.
Nej, ekstraordinært udbytte er ikke det samme som løn.
Ekstraordinært udbytte skal godkendes af generalforsamlingen eller af ledelsen, hvis den er bemyndiget.
Ja, man kan udbetale ekstraordinært udbytte flere gange om året, hvis betingelserne er opfyldt.
Ved ekstraordinært udbytte gælder reglerne om frie reserver, forsvarlighed og korrekt beslutning/dokumentation.
Ekstraordinært udbytte bogføres som udlodning fra egenkapital og som en gæld til kapitalejerne indtil udbetaling.
Ekstraordinært udbytte efter regnskabsårets udløb besluttes på en ekstraordinær generalforsamling og baseres på opgjorte frie reserver.
Der skal normalt laves en mellembalance, hvis udbyttet besluttes på baggrund af regnskabstal mellem årsrapporter. Selvom det ikke er et krav, er det ofte en god idé at gøre alligevel, så du træffer beslutningen på opdaterede tal.
Ekstraordinært udbytte skal indberettes som udbytte, typisk via selskabets indberetningssystem/bogholderi.
Ja, et ApS kan udbetale ekstraordinært udbytte, hvis der er frie reserver, og det er forsvarligt.
Forskellen er, at ordinært udbytte vedtages på den ordinære generalforsamling, mens ekstraordinært udbytte vedtages uden for den.
Ordinært udbytte er udbytte, der vedtages på den ordinære generalforsamling typisk i forbindelse med godkendelse af årsrapporten.
Var denne artikel nyttig?