Hvad indeholder et regnskab?
Når det kommer til spørgsmålet om, hvordan man læser et regnskab, er det en god start at få styr på, hvad et regnskab egentlig indeholder.
Afhængig af virksomhedens størrelse (regnskabsklasse) stilles der forskellige krav til, hvor detaljeret rapporten skal være. Som minimum skal et årsregnskab dog indeholde følgende:
De førnævnte punkter er krav for alle regnskabsklasser. De mindste selskaber i Danmark falder under regnskabsklasse A, og deres regnskab skal derfor indeholde ovenstående. Selskaber i de øvrige regnskabsklasser, B, C og D, stilles der flere krav til.
Hvordan man læser et regnskab?
De fleste regnskaber ligner langt hen ad vejen hinanden. I selve balancen og resultatopgørelsen er tallene naturligvis forskellige, da ingen virksomheder er 100% ens.
Forståelsen for tallene får man ofte bedst gennem de noter, som medfølger i rapporten. Dem vil vi gennemgå nu.
Hvad er en ledelsespåtegning?
Ledelsespåtegningen kan ses som underskriften på årsrapporten. Det betyder i praksis, at de personer, som har skrevet under, har ansvaret for, at rapporten opfylder de lovmæssige og vedtægtsmæssige krav.
Det er næsten altid ledelsen af virksomheden, som skriver ledelsespåtegningen under.
Ledelsespåtegning i Årsrapport 2020, Visma Dinero ApS
Hvad er en revisionspåtegning?
Revisionspåtegningen betyder, at en revisor har læst regnskabet igennem og godkendt det. En revisionspåtegning skal ses som en blåstempling af, at regnskabet ikke indeholder fejl og mangler.
Revisionspåtegningen er ikke et krav for personligt ejet mindre virksomheder (PMV).
Når du læser om revisionspåtegningen i regnskabet, kan det være værd at kigge på, hvilket revisionsselskab der har udført påtegningen. Har revisionsselskabet fx en positiv eller negativ historik?
Ofte har revisionspåtegningen en kommentar tilknyttet, om hvorvidt de ser det som realistisk, at virksomhedens drift kan fortsætte.
Hvad er anvendt regnskabspraksis?
Anvendt regnskabspraksis har til formål at hjælpe dig som læser med at forstå, hvordan du læser regnskabet. Her er ofte knyttet kommentarer til, hvad diverse poster i balancen og resultatopgørelsen omfatter.
Det vil altså sige, at forskellige indregningsmetoder og målegrundlag, som firmaet har brugt til at udarbejde selve regnskabet, står skrevet under anvendt regnskabspraksis.
Et eksempel på hvad der kan findes under anvendt regnskabspraksis, kan fx være, hvis nogle beløb står skrevet i anden valuta end danske kroner. Her er det nødvendigt at oplyse kursen på valutaen, samt dagen hvor kursen er regnet.
Når du læser afsnittet, anvendt regnskabspraksis, er det vigtigt at bide mærke i, hvis der står noget om ændringer fra sidste års regnskab.
Som udgangspunkt skal virksomheder lave deres regnskaber på samme måde hvert år. Der kan dog forekomme ændringer, hvis det kan være med til at give et mere retvisende billede (eller der har været lovændringer).
Det er især vigtigt at være opmærksom på eventuelle ændringer, hvis du vil sammenligne forskellige regnskabsår med hinanden.
Hvad er en ledelsesberetning?
Ledelsesberetningen er med til at give en forklaring på, hvorfor årets regnskab er endt, som det er. Ledelsesberetningen er skrevet af ledelsen og er med til at give en dybere forståelse for virksomhedens aktiviteter og økonomiske situation.
Ledelsesberetningen er et atypisk afsnit, da det, modsat resten af afsnittene, både kigger tilbage og frem i tiden. I ledelsesberetningen kan du finde kommentarer til, hvad der er sket – og hvad ledelsen forventer, der kommer til at ske.
Det forventes, at ledelsen kommenterer på, hvorvidt virksomheden har levet op til forventningerne fra sidst – særligt det økonomisk resultat.
Når du læser ledelsesberetningen, er det typisk mest interessant at kigge på usikkerhedsfaktorerne. Her vil ofte stå, hvis virksomheden fx risikerer at få afslag på godkendelse af produkter eller står over for andre særlige udfordringer.
Nedenfor kan du se, hvordan ledelsesberetningen så ud for Visma Dinero i regnskabet 2020.
Ledelsesberetning i Årsrapport 2020, Visma Dinero ApS
Husk også, når du læser, at det er ledelsen selv, der står for ledelsesberetningen. Det kan være en god idé at matche ledelsens beretning med fx revisionspåtegningen for at se, om der er uoverensstemmelser i opfattelsen af virksomhedens økonomiske situation.
Hvordan læser man en resultatopgørelse?
Indtil videre har vi kun beskæftiget os med afsnit, der indeholder skriftlige formuleringer. Men et regnskab indeholder naturligvis også tal, som kan komme i flere former.
Når det kommer til at forstå en resultatopgørelse, kan vi starte med at identificere, hvilken type resultatopgørelse der er tale om. Der findes to typer af resultatopgørelser; artsopdelt resultatopgørelse og funktionsopdelt resultatopgørelse.
Hvad er en artsopdelt resultatopgørelse?
En artsopdelt resultatopgørelse er brugt af mange handels- og servicevirksomheder. Kendetegnet for en artsopdelt resultatopgørelse er, at virksomhedens omkostninger bliver opdelt efter deres art.
Det kan eksempelvis være kategorier som vareforbrug, personaleomkostninger og afskrivninger.
Hvad er en funktionsopdelt resultatopgørelse?
En funktionsopdelt resultatopgørelse bliver oftest anvendt af produktionsvirksomheder. Her deles omkostninger op efter funktion. Det kan fx være produktionsomkostninger, salgsomkostninger, administrationsomkostninger osv.
Hvordan læser man en balance?
Balancen er med i regnskabet for at give en opgørelse af den nuværende økonomiske situation. En balance indeholder virksomhedens passiver og aktiver.
Det er almen praksis at opstille aktiver og passiver i hver sin kolonne. Første gang et aktiv eller passiv indregnes i regnskabet, skal det stå til kostprisen (prisen på en vare eller ydelse inklusiv alle omkostninger).
Der findes to typer aktiver, anlægsaktiver og omsætningsaktiver.
Anlægsaktiver er aktiver, som virksomheden bruger i mere end ét regnskabsår. Det kan både være immaterielle, materielle og finansielle aktiver.
Omsætningsaktiver er aktiver, som ændres inden for kort tid. Det er fx varebeholdning, tilgodehavende, værdipapirer og likvide beholdninger (fx kontanter).
Der er sjældent fejl i resultatopgørelse og balance, når først regnskabet er blevet godkendt af en revisor og ledelsen af virksomheden.
Vær dog opmærksom på, at virksomheder kan inddele den samme indtægt eller udgift på flere forskellige måder. Derfor er det en stor fordel at have læst afsnittet anvendt regnskabspraksis, inden du giver sig i kast med at forstå et regnskab.