Crowdfunding for virksomheder giver nye muligheder – se alle fordele og ulemper
Med crowdfunding får du nemmere adgang til finansiering og funding. Det er typisk mindre risikabelt end en større produktlancering, og du får muligheden for at teste markedet og give backere en følelse af ejerskab. Der er flere forskellige typer af crowdfunding, men de fleste forbinder det med det, der hedder reward-baseret crowdfunding.
-
Udgivet 11/05/2023
-
Læsetid: 13 min.
-
Lasse Hansen - Content Manager, Dinero
Hvad er crowdfunding?
Crowdfunding er indsamling af små og store bidrag fra en større gruppe bidragsydere/backere. Det er i bund og grund fundraising, og metoden benyttes især af små virksomheder og personer til at rejse penge til projekter, som det ellers ikke er muligt at få funding til.
På dansk kaldes metoden for “netværksfinansiering”, men det bruges meget sjældent. Der er mange forskellige platforme (som du kan se sidst i indlægget), hvor der samles ind til alt fra film, plader og bøger til computerspil til produktion af prototyper samt første batch af færdige produkter.
Finansieringen af crowdfunding-projekter kan være forskellig:
- Alt-eller-intet – hvis kampagnen ikke når det samlede mål, bliver projektet ikke til noget, og bidragsyderne får deres penge tilbage
- Fleksibel funding – selvom kampagnen ikke når det angivne mål, får virksomheden stadig pengene fra bidragsyderne
Typisk er der tale om alt-eller-intet, men hvis formålet med finansieringen er fleksibel, og det er beskrevet, at der er tale om en fleksibel løsning, behøver indsamlingen ikke at nå det opsatte mål.
Det er ikke unormalt, at en kampagne kommer over 100%. Virksomheden skal nemlig fastsætte et mål for kampagnen, men de kan fx sagtens tilbyde potentielle rewards/modydelser, hvis samlede beløb langt overskrider det fastsatte mål. Det er helt op til den enkelte virksomhed.
Hvordan fungerer det?
Crowdfunding er ret simpelt – hvilken også er én af grundene til den voksende popularitet. Der findes mange forskellige typer, men når danskerne tænker på crowdfunding, er det i langt de fleste tilfælde den reward-baserede type. Her er processen ret enkel:
- Virksomhed opretter en crowdfunding-kampagne med forskellige bidragsbeløb og tilhørende rewards
- Brugere bidrager med det ønskede beløb, og pengene trækkes fra deres konto
- Når målet er nået, lukkes kampagnen, og bidragsydere informeres
- Platformen tager sin del af pengene og udbetaler resten til virksomheden samt informerer den om, hvem der har bidraget med hvad (og hvem der dermed skal have de forskellige rewards)
- Virksomheden leverer de forskellige produkter/ydelser til bidragsyderne
Typen med aktier vil stort set være lig ovenstående med mindre afvigelser, mens processen for crowdlending typisk også vil variere fra ovenstående – hovedtrækkene vil dog være meget lig den angivne proces. Ved en donationsbaseret overføres pengene med det samme.
Ovenstående er den typiske proces. Ofte vil virksomheden angive, hvornår en bidragsyder kan forvente at få sin reward, hvis personen bidrager med det ønskede beløb. Det kan fx tage ekstra lang tid, hvis produktet først skal produceres og afsendes internationalt.
Hvis en alt-eller-intet-kampagne ikke når sit mål, vil bidragsyderne få deres penge tilbage. Typisk vil crowdfunding-platformen nemlig passe på dem for iværksætterne, så de er sikre på at få deres penge, hvis de når målet.
Fordele og ulemper ved crowdfunding
Crowdfunding er en rigtig god mulighed for virksomheder til at få funding og udbrede kendskabet til dem selv og deres produkter. Der er dog også flere potentielle ulemper for både virksomhed og brugere/kunder, det er vigtigt at være bekendt med.
Fordele ved crowdfunding
- Nem(mere) adgang til potentiel funding
- Ofte mere effektivt end almindelig fundraising
- Mulighed for at nå en større gruppe af personer
- Kan bruges til at teste markedet for et produkt
- Mindre risikabelt end fx en stor produktlancering
- Give backere en følelse af ejerskab
- Mulighed for at få feedback direkte fra kunderne
Ulemper ved crowdfunding
- Ingen garanti for at nå målet
- Kan give et negativt indtryk, hvis der er tale om et større brand
- Du betaler en del af det indsamlede beløb i finansieringsomkostninger
- Ofte længere ventetid for bidragsydere
- Risiko for, at bidragsydere ikke får deres produkt
Crowdfunding kan være et alternativ, hvis banken sagde nej. Du kan nemlig nå mange mennesker med få midler, så hvis kampagnen er god, er det ofte en mere effektiv løsning end almindelig fundraising.
Hvis du overvejer at lave en crowdfunding-kampagne for din virksomhed, øger du chancen for at lykkes betragteligt, hvis du sørger for at kommunikere med backerne, dele relevant materiale og grundigt forberede dig, inden du starter selve kampagnen.
Jeg skrev tidligere, at crowdfunding-finansieringen kan være forskellig. Det er stadig rigtigt. Der er dog også forskellige former for crowdfunding, der er vigtig at kende til, så du vælger den rigtige for dig og din virksomhed. De stiller nemlig forskellige krav til bl.a. skat og tilbagebetaling.
De fire crowdfunding-typer er:
- Lånebaseret (crowdlending)
- Reward-baseret (modydelser)
- Aktiebaseret (investering)
- Donationsbaseret
Når vi snakker crowdfunding, mener folk typisk reward- eller donationsbaseret, hvor brugere enten giver et tilskud med “krav” på en reward eller uden krav om modydelse (donation). En reward kan være alt fra en mention og tak til et fysisk produkt eller en ydelse.
Der findes også profit-sharing crowdfunding, hvor virksomheden lover at dele et kommende overskud mod at få funding nu. Ved debt-securities crowdfunding modtager bidragsyderen en bond (obligation) for deres bidrag. Ofte vil en løsning være en hybrid af flere typer.
Det er vigtigt, du har læst afsnittet om skat og moms, inden du går i gang med at lave din kampagne. Der er nemlig flere ting, du skal være opmærksom på ift. krav, regler og bogføring.
Lånebaseret crowdfunding (crowdlending)
Tanken bag lånebaseret crowdfunding ligger i navnet. I stedet for at forvente en modydelse (som du kan læse mere om i næste afsnit) låner du penge ud til virksomheden bag projektet og får pengene tilbage med renter over en periode.
Skattemæssigt betragtes det som et almindeligt låneforhold, som du fx kender det fra banken. Du får stillet et beløb til rådighed i form af et lån, som du så løbende skal betale rente og afdrage på det.
Modtagelsen af pengene er ikke skattepligtig, og afdragene på lånet giver heller ikke et skattemæssigt fradrag, når du låner penge.
Långiveren skal derimod betale skat af renteindtægterne og får ikke fradrag for udlånet af beløbet. Långiver skal heller ikke betale skat af modtagne afdrag på lånet. Det er med andre ord kun de modtagne renter, långiver skal betale skat af.
Lånegiver har mulighed for at få fradrag for tabet, hvis du ikke kan tilbagebetale lånet – dog ikke, hvis du og långiver er nærtstående (fx i familie). Opnår du en gevinst i en situation, hvor du ikke kan tilbagebetale lånet, er den som udgangspunkt ikke skattepligtigt.
Der er flere ting, du skal være opmærksom på ved denne crowdfunding-type. Det er med at holde tungen lige i munden, hvis du selv skal stå for bogføringen. Vi vil dog anbefale, at du får en revisor eller bogholder til at hjælpe dig, så der er styr på alle detaljerne.
Er du formidler af lånebaseret crowdfunding? Så har Skattestyrelsen lavet en guide til indberetning af renter.
Reward-baseret crowdfunding (modydelser)
Når en person bidrager med et beløb til denne crowdfunding-type, er det ud fra en forventning om at få en “belønning” i form af en modydelse. Det kan være alt lige fra en tak i en bog eller et spil til særlige udgivelser og oplevelser.
Eksempler på “rewards” ved en crowdfunding:
- Et mindre beløb uden en fysisk belønning
- Rabat på “køb” af produktet/ydelsen
- Mængderabatter
- Early access til fx software/spil eller de første til at modtage rewards
- Få unikke oplevelser
En crowdfunding-kampagne kan sammensættes på utallige måder. Fælles for dem alle er, at der typisk ikke er en begrænsning på de mindre belønninger og modydelser, mens der modsat ofte kun vil være få af de helt store rewards – de koster så også tilsvarende mere.
Hvis det fx var Dinero, der skulle lave en kampagne i dag, kunne rewards være en mention på en særlig bidragsyder-side, rabat på Pro i forskellige perioder, et besøg på kontoret og kaffe med grundlæggerne samt et livstidsforbrug af Pro for én virksomhed.
Det vigtigste ved denne form for crowdfunding er, at backerne føler, de får noget for pengene. Vær gerne kreativ i dine rewards – og husk, at mange bække små giver en stor å, så tænk gerne i flere små muligheder for at støtte.
Når vi har at være med reward-baseret crowdfunding at gøre, er det vigtigt at huske på, at den er omfattet af købeloven, ligesom al anden handel på internettet.
Ved denne type svarer det skattemæssigt til, at du har lavet et almindeligt salg af et produkt. Derudover får bidragsyderen ikke fradrag for sit bidrag, da denne “køber” et produkt/ydelse.
Der kan være mange gode grunde til at vælge crowdfunding til at finansiere ens projekter. Hvis det fx er for at promovere virksomheden og dennes produkter, kan det være, at størrelsen på bidraget er mindre end værdien for produkterne eller ydelserne – så du altså får et underskud.
Du får fradrag for underskud, hvis din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand – altså kan en ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed) ikke få fradraget.
Hvordan forholder det sig så med momspligt ved reward-baseret crowdfunding. Hvis du omsætter for min. 50.000 kr. som selvstændig erhvervsdrivende, skal du betale moms.
Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind på, hvornår momsen forfalder og skal betales – det afgørende er altid, hvad du og backeren har aftalt. Derfor vil det i udgangspunktet altid være tale om en konkret vurdering fra sag til sag, hvordan crowdfunding skal behandles momsmæssigt.
Når kampagnen er overstået, og du har nået dit mål (eller det er fleksibel funding), skal du bogføre “salget”. Backeren betaler dig, men får ikke produktet/ydelsen med det samme – det har hun til gode i form af gæld. ”Gælden” indfries så, når du leverer varen og bogfører det. Hvornår momsen skal behandles i processen, er som sagt forskellig fra sag til sag.
Aktiebaseret crowdfunding (investering)
Både private og professionelle investorer har mulighed for at investere direkte i virksomheder ved aktiebaseret crowdfunding (også kaldet equity crowdfunding).
Investeringerne foretages i unoterede aktier, og det er et krav, at din virksomhed er et aktieselskab, hvis du vil bruge denne form for crowdfunding.
Vi anbefaler, at du læser Finanstilsynets gennemgang af crowdfunding og peer-to-peer-låneformidling, inden du beslutter dig for søge investeringer via crowdfunding.
Det er forskelligt, hvad du (som virksomhed) skal være opmærksom på, og hvad en eventuel investor skal være opmærksom på. Det kan du læse mere om nedenfor.
Som iværksætter og indehaver af det aktuelle selskab, der modtager bidragene, er du aktionær i selskabet. Normalvis beskattes selskaber af indtægter med selskabsskatteprocenten på 22%.
Men hvis kapitalindskuddet sker ved tegning af aktiekapital i form af de modtagne bidrag, er der ikke tale om en indtægt – men et skattefrit kapitalindskud. Derfor vil de modtagne indskud ikke blive beskattet, uanset om aktierne er tegnet til overkurs eller ej.
Der er flere ting, investorer skal være opmærksomme på. Så hvis du overvejer at investere i en virksomhed via aktiebaseret crowdfunding, anbefaler vi, at du læser nedenstående ekstra grundigt, inden du investerer.
- Aktierne modtages som vederlag for selve bidraget – som ikke er fradragsberettiget, da der er tale om køb af aktier
- Anskaffelsessummen er i udgangspunktet bidraget, hvis investoren senere afstår aktierne, eller selskabet ophører. Gevinst/salg af aktierne er skattepligtig eller fradragsberettiget jf. reglerne i aktieavancebeskatningsloven
- Hvis der udbetales udbytte, vil de være skattepligtige for fysiske personer efter reglerne i ligningsloven
- Investoren beskattes ved avance på salg, ligesom et tab er fradragsberettiget
En aktieavance og udbetalt udbytte fra aktierne vil være skattepligtig aktieindkomst, hvis der er tale om en personaktionær. Det betyder, at personen bliver beskattet med 27% op til grænsen på 61.000 kr. i 2024 og med 42% af beløbet over grænsen.
Udbytte og aktieavance for selskabsaktionærer beskattes som en almindelig del af den skattepligtige indkomst, hvis selskabets ejerandel er mindre end 10% af aktiekapitalen.
Donationsbaseret crowdfunding
Dette er nok den mest simple af de fire crowdfunding-typer. Alle penge via donationsbaseret crowdfunding betragtes som gaver, og bidragyderne får ikke fradrag for deres donationer til dig. Der gælder andre regler for foreninger, fonde og andre sammenslutninger.
Du skal betale skat af det samlede indsamlede beløb. Det gør du nemt ved at skrive beløbet i felt 250 på forskudsopgørelsen og rubrik 20 på årsopgørelsen.
Indsamlinger skal anmeldes til Indsamlingsnævnet, og det skal ske senest 14 dage før, du starter indsamlingen. Du skal bl.a. også indsende regnskab til Indsamlingsnævnet og det skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, hvis beløbet er over 50.000 kr.
Moms og skat ved crowdfunding
Du kan læse mere om moms og skat i forbindelse med crowdfunding på Skattestyrelsens hjemmeside. Her har de lavet en oversigt over reglerne for crowdfunding til etablering af virksomhed, hvor der er en masse god information omkring de fire forskellige typer.
Ting, du skal være særlig opmærksom på:
- Moms One Stop Shop – hvis du “sælger” for over 10.000 euro til private om året
- Eksportørregistrering – et krav ved salg uden for EU
- Du skal i udgangspunktet opkræve dansk moms, når du sælger en vare til en privat i EU
- Du skal i udgangspunktet IKKE opkræve dansk moms, når du sælger en vare til en privat uden for EU – modtager skal selv sørge for moms
Der gælder forskellige regler for moms og skat for de forskellige former for crowdfunding. Vi har samlet de specifikke regler for hver specifikke type under afsnittene tidligere i indlægget. Her kan du blive klogere på de specifikke regler og krav til både dig og bidragsyderen.
Crowdfunding-platforme i Danmark og resten af verden
Der findes mange forskellige crowdfunding-platforme – også danske. Vi har samlet en liste over de mest populære i Danmark og verden samt et par spændende up-and-coming-platforme.
Indiegogo er en af de ældre platforme, som blev stiftet i 2008 i USA. Kickstarter blev også starter i USA – dog først i 2009. En af de ældre danske crowdfunding-platforme, Booomerang blev først startet i 2011.
De forskellige crowdfunding-platforme har forskellige regler og krav til dig og indholdet i den kampagne, du gerne vil lave. Det er heller ikke alle platforme, som tilbyder alle typer crowdfunding. Derfor bør du kigge et par udvalgte igennem, inden du lægger dig fast på en.
Oftest stillede spørgsmål
Crowdfunding er en måde for virksomheder at få adgang til funding og finansiering, de ellers ikke vil kunne få i fx en bank. Der er flere forskellige muligheder, hvor den reward-baserede type er den mest kendte.
Crowdfunding består af ordene “crowd” og “funding” – altså direkte oversat folkets finansiering. Det er en mulighed for at skaffe kapital til et projekt eller en idé ved hjælp af mindre bidrag fra mange.
Crowdfunding foregår typisk ved, at du opretter en kampagne på en crowdfunding-platform, hvor bidragsydere kan give specifikke beløb mod at få en tilsvarende reward (modydelse).
Opretteren får typisk pengene med det samme, kampagnen lukker (hvis målet er nået), mens bidragsyderen potentielt skal vente i længere tid på sit produkt.