Servicevirksomhed

Hvad er en servicevirksomhed?

Helt overordnet set kan virksomheder deles ind i tre forskellige kategorier: 

• Produktionsvirksomheder
• Handelsvirksomheder 
• Servicevirksomheder

En servicevirksomhed tilbyder tjenesteydelser eller services til sine kunder. Det primære fokus er hverken at producere varer eller at sælge varer. Det primære for en servicevirksomhed er at tilbyde forskellige former for ydelser til sine kunder eller med andre ord at udføre et stykke arbejde for dem. 

Det ‘produkt’, som en servicevirksomhed tilbyder, kan ikke lægges på en lagerhylde. 

Eksempler på danske servicevirksomheder

Klassiske eksempler på servicevirksomheder er frisørsaloner, ejendomsmæglere, forsikringsselskaber eller tømrere. Servicevirksomheder kan vælge at sælge deres ydelser til andre virksomheder, til private forbrugere eller til det offentlige.

Store danske virksomheder som DSB, PostNord og Danmarks Radio er alle eksempler på servicevirksomheder.

Skal du føre regnskab, når du driver en servicevirksomhed?

Ja, det skal du. Du skal udarbejde et årsregnskab i din virksomhed – og det gælder, uanset om du driver en servicevirksomhed, en handelsvirksomhed eller en produktionsvirksomhed.

Hos Dinero hjælper vi både handelsvirksomheder, produktionsvirksomheder og servicevirksomheder med deres regnskab. Du kan bruge Dinero Starter regnskabsprogram helt gratis, indtil du når en omsætning på 100.000 kr. Du kan også få mere avancerede funktioner med Dinero Pro.

Regler for regnskab i servicevirksomheder

Selvom der er forskel på, hvordan der helt præcist bliver ført regnskab i de forskellige servicevirksomheder, er der nogle helt basale regler, der skal følges.

Grundregler for dit årsregnskab:

• Dit årsregnskab skal være i overensstemmelse med bogføringsloven
• Dit årsregnskab skal være retvisende
• Dit årsregnskab skal som minimum indeholde en resultatopgørelse og en balance

Hvordan ser værdikæden ud i en servicevirksomhed?

En værdikæde er et redskab, der kan bruges af alle typer af virksomheder. Ved at dele din virksomheds aktiviteter ind i forskellige led på en kæde, kan du analysere dig frem til, hvilke aktiviteter i din virksomhed der skaber mest værdi for dine kunder.

En værdikæde består af en række af primære aktiviteter og en række af støtteaktiviteter. 

De primære aktiviteter i en servicevirksomheds værdikæde

Værdikæden er oprindeligt udviklet til produktionsvirksomheder. Når du skal lave en værdikædeanalyse af din servicevirksomhed, kan du med fordel nøjes med følgende fire primære aktiviteter: 

• Produktudvikling
• Markedsføring
• Salg
• Produktion af service og implementering

Produktudvikling

Selvom du ikke har en decideret produktion i din servicevirksomhed, er det stadig aktuelt med produktudvikling i forhold til dine services. På den måde kan du lykkes med at komme op med nye services, der rammer dine kunders behov.

Markedsføring

Uanset om du gerne vil sælge en ydelse eller en vare, kræver det markedsføring. På den måde ved potentielle kunder, at din virksomhed findes, og så kan de vælge din virksomhed frem for en af dine konkurrenter.

Salg

I forhold til salg handler leddet i kæden både om måden, du udarbejder tilbud til dine kunder og alle andre former for kundekontakt. At være serviceminded og tilbyde en god kundeservice er mindst lige så vigtigt i en servicevirksomhed som i en handelsvirksomhed. 

Service

Når du har udført en serviceydelse for en kunde, kan der ligge et stykke arbejde efterfølgende. Er kunden ikke tilfreds med det arbejde, der er blevet udført, skal det udbedres, eller der skal måske betales penge tilbage. 

Serviceleddet indeholder alt, der har med reklamation, kundesupport og reparation at gøre.

Udelad gerne indgående logistik og udgående logistik for din servicevirksomhed

De to punkter, vi har valgt at udelade i forbindelse med din servicevirksomheds værdikæde, er ‘indgående logistik’ og ‘udgående logistik’.

Indgående logistik omfatter aktiviteter som indkøb og lagerstyring af råvarer, mens udgående logistik omfatter aktiviteter, der har at gøre med modtagelse af ordrer, pakning og levering.

De to punkter bærer tydeligt præg af, at teorien om værdikæden er udviklet til produktionsvirksomheder – og ikke servicevirksomheder.

Vi vil nu gå videre og se på de støtteaktiviteter, der også er en del af værdikæden for din servicevirksomhed.

Støtteaktiviteter i en servicevirksomheds værdikæde

Støtteaktiviteterne består af fire elementer:

• Virksomhedens infrastruktur
• Menneskelige ressourcer
• Teknologi
• Indkøb

Virksomhedens infrastruktur i en servicevirksomhed

Her skal du ind og se nærmere på organisationsstrukturen i din virksomhed og de systemer, der bliver brugt i din virksomhed.

Menneskelige ressourcer i en servicevirksomhed

Her er der tale om alt, der har at gøre med HR i din virksomhed. Det kan eksempelvis være ansættelse, fastholdelse, uddannelse og rekruttering.

Teknologi i en servicevirksomhed

Den teknologi eller det udstyr, der bliver anvendt i din virksomhed. Også lokaler hører ind under dette punkt.

Indkøb i en servicevirksomhed

Alt, hvad der bliver købt ind til din virksomhed, skal med her. Også faktorer som budget, leverandører og andre former for planlægning af indkøb.

Hvordan ser distributionskæden/forsyningskæden ud i en servicevirksomhed?

Distributionskæden går også under navnet forsyningskæden – på engelsk; supply chain. Det er en model, der illustrerer produktets eller ydelsens vej til kunden.

Modellen bliver brugt til at se nærmere på en vare og dens vej fra produktionsstedet til slutbrugeren. Udvinding af råmateriale eller produktion vil som regel være kædens første led, mens slutbrugeren vil være det sidste led. 

Der vil helt naturligt være forskel på, om der er tale om en produktionsvirksomhed, en handelsvirksomhed eller en servicevirksomhed, da de handler med vidt forskellige produkter.

Distributionskæden eller forsyningskæden i en servicevirksomhed ser typisk ud på følgende måde:

Servicevirksomheder og budgetter – hvilke er aktuelle?

Overvejer du at starte en servicevirksomhed? Så er budgetter et vigtigt værktøj til at forudsige, hvor mange penge du skal bruge under opstarten, og hvor mange penge du kan forvente at få i kassen.

Et budget er med andre ord en prognose for, hvordan det vil gå med pengestrømmene i din virksomhed, og hvilke resultater du kan forvente at opnå. 

Der er flere typer af budgetter, som det vil give god mening for dig at udarbejde, når du skal i gang med at starte en servicevirksomhed:

• Etableringsbudget
• Likviditetsbudget
• Resultatbudget

Etableringsbudget for din servicevirksomhed – hvad er det?

Et etableringsbudget er aktuelt, uanset hvilken type af virksomhed du gerne vil starte.

I etableringsbudgettet plotter du alle de udgifter ind, du vil have i forbindelse med opstart af din virksomhed. Det er alt fra lokaler og firmabiler til markedsføringsudgifter.

Et etableringsbudget giver med andre ord et overblik over, hvor mange penge du skal bruge, når du springer ud i et nyt iværksættereventyr. 

Hent en skabelon til dit etableringsbudget her.

Likviditetsbudget for din servicevirksomhed – hvad kan du bruge det til?

Helt overordnet kan du med et likviditetsbudget danne dig et overblik over, hvorvidt der hver måned er penge nok i kassen til at betale de regninger, der tikker ind hos din virksomhed.

I et likviditetsbudget skal du have alle de forventede indtægter og udgifter med. Det gælder både dine gældsposter, dine indtægter fra kunder og dine udgifter til lokaler og andet.

Et likviditetsbudget viser dig, i hvilke perioder der er tilstrækkeligt med penge på kontoen, og hvornår der er behov for ekstra likviditet. 

Få fingrene i en skabelon til dit likviditetsbudget her.

Resultatbudget for din servicevirksomhed – hvad skal du med det?

Med et resultatbudget kan du få en prognose for, hvordan det kommende år kommer til at se ud på regnskabsfronten. Hvorvidt din virksomhed kommer til at give overskud, eller om årets resultat ser ud til at gå i minus.

Et resultatbudget er med andre ord et pejlemærke for, hvor mange udgifter og indtægter du forventer i årets løb. Et resultatbudget skal gerne indeholde de samme poster som din resultatopgørelse. 

Få en gratis skabelon til dit resultatbudget her.

Sådan laver du en resultatopgørelse for din servicevirksomhed

Når du skal udarbejde et årsregnskab for din virksomhed, kommer du ikke uden om begreberne resultatopgørelse og balance. Det er to essentielle dele af regnskabet i enhver type af virksomhed.

Resultatopgørelsen er en oversigt over din virksomheds indtjening i en given regnskabsperiode. Typisk for et klassisk regnskabsår fra d. 1. januar til den 31. december.

I resultatopgørelsen angiver du den omsætning, du har haft gennem året, men også alle de omkostninger, der har været i årets løb. Når du er færdig med resultatopgørelsen for din servicevirksomhed, ender du ud med årets resultat. Med andre ord det endelige resultat for det givne regnskabsår.

Brug vores skabelon til din resultatopgørelse.

Hvordan forholder det sig med vareforbrug i en servicevirksomhed?

Når du kigger nærmere på vores skabelon til din resultatopgørelse, vil du støde på posten vareforbrug.

Vareforbrug er aktuel i nogle servicevirksomheder, mens det kan være ikke-eksisterende i andre. I en VVS-virksomhed vil der være tale om et vareforbrug i form af de reservedele, som virksomheden køber ind og anvender, når der bliver udført VVS-arbejde ude hos kunderne.

En konsulent eller en revisor er klassiske eksempler på servicevirksomheder, der typisk kører uden vareforbrug.

Sådan laver du en balance for en servicevirksomhed

Vi kan ikke tale om resultatopgørelsen uden også at kaste blikket på balancen. De to hænger sammen som amen og kirken.

Lige så vel som du skal lave en resultatopgørelse i forbindelse med dit årsregnskab, skal du også udarbejde en balance. Balancen er lig med en opgørelse over den økonomiske situation i din virksomhed, og den gør både dine aktiver og passiver op.

Anvender du Dinero som dit regnskabsprogram, opstiller vi automatisk en balance for dig.

Regnskabsanalyse for en servicevirksomhed – hvad er det?

En regnskabsanalyse kan være nyttig i enhver servicevirksomhed såvel som produktions- eller handelsvirksomhed. 

Med en regnskabsanalyse bliver en række nøgletal belyst. Det kan gøre dig eller eksterne samarbejdspartnere klogere på, hvorfor din virksomhed har succes, eller hvorfor den ikke har succes.

Nogle af de nøgletal, som en regnskabsanalyse typisk indeholder, er:

• Bruttofortjeneste
• Likviditetsgrad
• Dækningsbidrag 

Beregn bruttofortjenesten i din servicevirksomhed

Bruttofortjeneste er et nøgletal, der fortæller dig, hvor meget du tjener på hver enkelt ydelse, du tilbyder i din servicevirksomhed.

Du regner bruttofortjenesten ud på følgende måde:

Beregn bruttofortjeneste her.

Regn likviditetsgraden ud i din servicevirksomhed

Likviditetsgraden er et andet vigtigt nøgletal at kende til. 

Her får du et billede af, hvor god betalingsevnen er i din virksomhed. Det er et interessant tal for dig selv at kende til, men det er også et nøgletal, som potentielle investorer eller långivere typisk vil være interesseret i.

Du regner likviditetsgraden ud ved hjælp af følgende formel:

Beregn likviditetsgrad her.

Få styr på dækningsbidraget i din servicevirksomhed

Det sidste nøgletal, vi vil tage et kig på, er dækningsbidraget.

Det viser, hvor mange kroner og ører du tjener på de enkelte ydelser, som du tilbyder i din servicevirksomhed. Det er et af de mest essentielle nøgletal i enhver regnskabsanalyse, og det bliver brugt flittigt i stort set alle virksomheders regnskabsafdelinger.

Sådan ser regnestykket ud, når du gerne vil kende dækningsbidraget:

Beregn dækningsbidrag her.

Lean i en servicevirksomhed – hvad er lean?

Lean er en række af metoder og ledelsesprincipper, der bliver implementeret i både servicevirksomheder, handelsvirksomheder og produktionsvirksomheder.

Lean handler om at forbedre enhver tænkelig proces i en virksomhed og effektivisere de produkter eller ydelser, som virksomheden tilbyder. Det handler om at mindske ressourcer, tid og energi – for i sidste ende at skabe mest mulig værdi for den enkelte kunde.

Nogle lean-værktøjer er kun nyttige i en produktionsvirksomhed, mens andre former for lean kun giver mening at implementere i en servicevirksomhed.

Marketingmix i servicevirksomhed – sådan ser det ud

Måske har du allerede hørt om de 4 P’er (Product, Price, Place og Promotion). 

Det er det klassiske marketingmix, der retter sig mod virksomheder, som handler med fysiske produkter eller varer. I forbindelse med analyse af virksomheder er de 4 P’er et anerkendt redskab til at zoome ind på en virksomheds aktiviteter inden for marketing.

Når vi har at gøre med en servicevirksomhed, er det i stedet relevant at se på de 7 P’er.

De 7 P’er – et udvidet marketingmix til servicevirksomheder

I stedet for at nøjes med 4 P’er tager vi udgangspunkt i de 7 P’er til servicevirksomheder. Der er gengangere med, og der er også nye ansigter med.

De 7 P’er står for: Product, Price, Place, Promotion, People, Process og Physical Evidence.

Product: Udvælgelse, identifikation og udvikling af ydelse/produkt

Price: Fastsættelse af pris på den ydelse, der skal sælges

Place: Fastsættelse af distributionskanal – en måde at nå kunderne på

Promotion: Planlægning af strategi for promovering

People: Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere

Process: Fremstillingsproces med fokus på en god købsoplevelse og en god kundeservice

Physical Evidence: De fysiske rammer, som kunden bliver mødt af

I forhold til de 7 P’er spiller begrebet købsadfærd også en vigtig rolle.

Købsadfærd i servicevirksomheder – derfor er det vigtigt at være obs på 

Når du som servicevirksomhed gerne vil have succes med at sælge dine ydelser, er det ikke alene afgørende, at du er opmærksom på dit marketingmix og de 7 P’er. Du gør også klogt i at være nysgerrig på dine potentielle kunder og deres købsadfærd.

Hvad afholder en potentiel kunde fra at trykke på køb-knappen? Og hvad får en anden til at takke ja til et tilbud?

Købsadfærd er et begreb, der beskæftiger sig med dine kunders adfærd i forhold til at købe eller ikke købe. Man taler om fire forskellige forhold, der har en påvirkning på købsadfærden:

1. Kulturelle forhold (traditioner og kultur omkring den enkelte forbruger)
2. Sociale forhold (meningsdannere, grupper og relationer med påvirkning af forbrugeren)
3. Personlige forhold (livsstil, civilstatus, alder, forbrugsvaner, indkomst og beskæftigelse)
4. Psykologiske forhold (købemotiver og viden om behovsopfyldelse)

Hvorfor skal du lave en forretningsplan for din servicevirksomhed?

En forretningsplan kan være et nyttigt værktøj, når du gerne vil gå fra en forretningsidé til at starte en virksomhed op. Det gælder, hvad enten du drømmer om at starte en servicevirksomhed eller en handelsvirksomhed op fra bunden.

Der er tale om et dokument, der kort og godt beskriver hele idéen bag virksomheden og planen, der skal føre virksomheden fra idé til virkelighed. Meningen er, at forretningsplanen skal fungere som grundlaget eller køreplanen for din virksomhed.

Hvad skal forretningsplanen for din servicevirksomhed indeholde?

I din forretningsplan er det en god idé at fokusere på, hvordan du vil udvikle og drive din virksomhed. Inkludér gerne følgende ni punkter:

• Idéen bag din virksomhed
• Ressourcer
• Produkt
• Markedsanalyse
• Salg og markedsføring
• Organisation og ledelse
• Udvikling
• Økonomi
• Resumé (kort beskrivelse – lav det først til sidst)

Produktionsvirksomhed og servicevirksomhed – hvad er forskellen?

Det er i virkeligheden ganske let at skelne mellem en produktionsvirksomhed og en servicevirksomhed.

Mens en produktionsvirksomhed fremstiller varer, som den sælger til andre virksomheder eller private forbrugere, tilbyder en servicevirksomhed tjenesteydelser eller services til virksomheder eller forbrugere.

Et klassisk eksempel på en produktionsvirksomhed er LEGO, der fremstiller og sælger LEGO-klodser. Et klassisk eksempel på en servicevirksomhed er en frisør, en tømrer eller en ejendomsmægler. 

Handelsvirksomhed vs servicevirksomhed – de primære forskelle

En handelsvirksomhed handler med varer. Den producerer ikke selv sine varer, men den køber sine varer hos en anden virksomhed, hvorefter den sælger varerne videre. 

Et klassisk eksempel på en handelsvirksomhed er Bilka. Bilka køber varer hos forskellige engrosvirksomheder og sælger varerne videre til private forbrugere og virksomheder.

En servicevirksomhed handler ikke med varer. Den handler med tjenesteydelser eller services – som det eksempelvis er tilfældet med en VVS-mand, en revisor eller en bank.

Eksempler på kendte servicevirksomheder i Danmark

Der findes masser af danske servicevirksomheder, der har opnået stor succes. 

Tag blot de velkendte restaurantkæder som McDonald’s, Jensens Bøfhus, Sticks & Sushi, Joe & The Juice og Bones. De er alle eksempler på servicevirksomheder, der er udbredt over hele landet (nogle endda over hele verden). 

På listen over servicevirksomheder bør også nævnes navne som Sanistål, JYSK og Carlsberg, ligesom en populær ejendomsmæglerkæde som Home og en bank som Danske Bank også hører til listen af danske servicevirksomheder. 

Oftest stillede spørgsmål