Hvordan laver man årsregnskab – huskeliste til din årsrapport
Læs huskelisten til dit årsregnskab, så du får det hele med. Her er en dybdegående guide, der både viser hvem der skal lave årsregnskab, og hvad årsregnskabet skal indeholde.
-
Udgivet 31/08/2021
-
Læsetid: 7 min.
-
Mikkel Vastila
Hvordan laver du et årsregnskab, og hvad skal det indeholde? Afhængig af din virksomheds størrelse og type bliver der stillet særlige krav til, hvad du skal have med, når du indberetter. Det går vi i dybden med her.
Hvad er et årsregnskab?
Et årsregnskab er din virksomheds regnskab med samtlige indtægter og udgifter. Årsregnskabet bruges til at holde styr på virksomhedens økonomi og indgår i virksomhedens årsrapport.
Du kan enten opdatere virksomhedens årsregnskab løbende eller lave det hele en gang om året. Det vigtigste er blot, at virksomhedens årsregnskab er i stand til at dokumentere over- eller underskud og kan oplyses på dit oplysningsskema til Skattestyrelsen.
I visse tilfælde kan Erhvervsstyrelsen kræve, at du oplyser dit årsregnskab af særlige årsager, selvom du normalvis ikke skal lave det.
Årsregnskabet dækker altid 12 kontinuerlige måneder. Start- og sluttidspunkt behøver dog ikke følge kalenderåret. Dit årsregnskab kan fx godt løbe fra juli til juni.
Få hjælp til årsregnskab
Lad os hjælpe med årsregnskab for din IVS eller ApS-virksomhed. Du får en komplet årsrapport, indsendelse til Erhvervsstyrelsen, hjælp af revisor og meget mere.
Hvem skal lave et årsregnskab?
Følgende er en liste over, hvilke selskabsformer der skal indberette årsregnskab. Vær opmærksom på, at visse selskaber kan søge om undtagelse. Det kan du læse mere om under tabellen.
Hvem kan blive undtaget for at skulle indberette årsregnskab?
Visse selskabsformer kan blive undtaget, så de ikke skal indberette en årsrapport – og dermed et årsregnskab. Du skal indsende en undtagelseserklæring via Virk, hvis du vil anmode om undtagelse. Fristen for at indsende en undtagelseserklæring er den samme som ved indsendelse af årsrapporten.
Virksomheder, der kan søge om undtagelse, er:
- Virksomheder, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
- Interessentskaber og kommanditselskaber, der indgår i et koncernregnskab
- Dattervirksomheder uden aktivitet
- Filialer af udenlandske virksomheder
Søg om undtagelse på Virk.dk
Regnskabsklasser – hvilken er du?
Der er strikse krav til, hvordan årsregnskabet (og årsrapporten) skal opsættes. Nedenfor gennemgår jeg de overordnede elementer, der skal være med..
Kravene til indholdet varierer afhængig af selskabsform. Man skelner mellem fire forskellige regnskabsklasser – regnskabsklasse A til D. Regnskabsklasse A er den mest simple, som bliver benyttet af de små selskabsformer. Regnskabsklasse D er til de store og komplicerede selskabsformer.
Kravene til diverse regnskabsklasser er skruet sådan sammen, at du altid skal overholde kravene til din egen regnskabsklasse samt underklasserne. Hører du til regnskabsklasse B, skal du altså overholde kravene til både A og B.
Regnskabsklasse A
Virksomheder i regnskabsklasse A skal hverken udarbejde eller indberette en årsrapport (og dertilhørende årsregnskab). Virksomhedsejere i denne regnskabsklasse kan dog vælge at gøre det alligevel.
Du falder under regnskabsklasse A, hvis du er en personligt ejet virksomhed. Det vil sige en af følgende:
- Enkeltmandsvirksomhed
- Personlig mindre ejet virksomhed
- Interessentskaber
- Erhvervsdrivende virksomheder, som ikke overskrider to af følgende krav to år i træk
- Balance på 7 millioner kr.
- Nettoomsætning på 14 millioner kr.
- Gennemsnitlig 10 fuldtidsansatte eller mere gennem regnskabsåret
Vælger virksomheden mod forventning at indberette en årsrapport, skal den indeholde følgende:
Regnskabsklasse B
Regnskabsklasse B er mikrovirksomheder og små virksomheder med begrænset hæftelse som anpartsselskaber og aktieselskaber.
Du falder under regnskabsklasse B, hvis du som mikrovirksomhed ikke overskrider to af følgende krav to år i træk:
- Balance på 4 millioner kr.
- Nettoomsætning på 8 millioner kr.
- Gennemsnitlig 12 fuldtidsansatte igennem regnskabsåret
Du falder under regnskabsklasse B, hvis du som lille virksomhed ikke overskrider to af følgende krav to år i træk:
- Balance på 36 millioner kr.
- Nettoomsætning på 72 millioner kr.
- Gennemsnitlig 50 fuldtidsansatte gennem regnskabsåret
Forskellen på mikrovirksomheder og små virksomheder er, at du, som ejer af en mikrovirksomhed, ikke behøver at lade dit regnskab revidere af en revisor. Det skal du som lille virksomhed.
Virksomheder i denne regnskabsklasse skal indberette årsrapport med dertilhørende årsregnskab. Årsrapporten skal indeholde følgende:
- Årsregnskab med følgende
- Resultatopgørelse
- Balance med tilhørende noter
- Beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis
- Eventuelt koncernregnskab
- Ledelsesberetning
- Ledelsespåtegning, såfremt der er flere medlemmer af ledelsen
- Revisionspåtegning
Regnskabsklasse C
Til regnskabsklasse C hører mellemstore og store virksomheder med begrænset hæftelse, som anpartsselskaber og aktieselskaber.
Du falder under regnskabsklasse C, hvis du som mellemstor virksomhed ikke overskrider to af følgende krav to år i træk:
- Balance på 143 millioner kr.
- Nettoomsætning på 286 millioner kr.
- Gennemsnitlig 250 fuldtidsansatte gennem regnskabsåret
Du falder under regnskabsklasse C, hvis du som stor virksomhed overskrider to af ovennævnte krav to år i træk.
Virksomheder i denne regnskabsklasse skal indberette årsrapport med dertilhørende årsregnskab. Årsrapporten skal indeholde følgende:
Regnskabsklasse D
Regnskabsklasse D indebærer alle børsnoterede virksomheder. Her gælder ingen af forrige krav til størrelse eller andet. Til denne regnskabsklasse hører dog en masse krav og regler til årsregnskabet, som er for avancerede til at blive gennemgået i dette indlæg – se afsnit V i årsregnskabsloven.
Hvordan laver man et årsregnskab?
Dit årsregnskab skal leve op til særlige krav for at være i overensstemmelse med lovgivningen. Fx skal alle årsregnskaber være udarbejdet på dansk eller engelsk.
I dette afsnit gennemgår vi, hvad din årsrapport (og dertil årsregnskab) skal indeholde samt de formelle krav til opsætningen af det, der skal indberettes.
Et årsregnskab består hovedsageligt af tre ting; en resultatopgørelse, en balance samt eventuelle noter til virksomhedens økonomi.
- En resultatopgørelse dækker over virksomhedens over- eller underskud. Du kommer frem til opgørelsen ved at registrere alle virksomhedens indtægter og udgifter i løbet af regnskabsåret
- En balance opgjort i en liste over virksomhedens aktiver og passiver
- Noter, som fx en beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis
Få hjælp til årsregnskab
Der er mange ting at holde styr på, når der skal laves årsrapport og årsregnskab. Få hjælp til selskabets årsregnskab (samt en komplet årsrapport), så du slipper for alt bøvlet.
Hvad skal du bruge for at udarbejde dit årsregnskab?
Som tommelfingerregel skal du have dokumentation for samtlige økonomiske aktiviteter, du har foretaget i din virksomhed indenfor det seneste regnskabsår. Det er fx alle:
- Bankudskrifter
- Årsopgørelser fra banken
- Bilag fra året
- Kasserapporter
Årsrapportens forside
Der stilles krav til årsrapportens forside. Vær opmærksom på at det er specifikt forsiden, der er tale om. En nem fejl at begå er fx kun at inkludere regnskabets periode på siden hvor regnskabet vises. Selvom det selvfølgelig er en god idé, for overskuelighedens skyld, skal det stadigvæk inkluderes på forsiden.
Årsrapportens forside skal indeholde følgende:
- Betegnelsen “Årsrapport”
- Virksomhedens fulde navn, CVR-nummer og adresse
- Definition af den periode, som regnskab dækker
- Navnet på dirigenten for generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan
- Datoen for godkendelse af årsrapporten
Underskrifter
Når årsrapporten indberettes, skal dirigenten for generalforsamlingen have skrevet under på rapporten. Når dirigenten underskriver, betragtes det nemlig som en bekræftelse på, at årsrapporten er udarbejdet og godkendt i overensstemmelse med både lovgivningen og virksomhedens vedtægter.
Der stilles krav til, at der i årsrapporten står, hvem der har udarbejdet, revideret og godkendt den. Indberetter du årsrapporten digitalt, garanterer du for, at årsrapporten er underskrevet af dirigenten og eventuelt en revisor.
Hvordan indberetter man årsregnskab?
Når du skal indberette dit årsregnskab foregår det på Virk.dk
Inden du går i gang med indberetning af dit årsregnskab, er det en god idé at finde ud af, om din virksomhed er revisionspligtig. Er din virksomhed revisionspligtig, er du forpligtet til at få dit regnskab gennemgået af en autoriseret revisor.
Når dit årsregnskab er lavet, logger du på Virk.dk’s indberetningsportal. Der er to løsninger til indberetning af årsregnskab (Basic og Special). Du skal vælge den, der passer til din regnskabsklasse, som vi gennemgik tidligere.
Efter login vil du blive mødt med en formular vedrørende regnskabsoplysninger. Dernæst kan du printe årsregnskabet ud, så det let kan arkiveres.
Efter indberetningen skal årsregnskabet godkendes på selskabets ordinære generalforsamling. Mindst halvdelen af generalforsamlingen skal godkende. Husk også i den forbindelse at dokumentere generalforsamlingen med et beslutningsreferat. Referatet skal underskrives af dirigenten, ligesom årsregnskabet skal.
Frist for indberetning af årsregnskab
Fristen for indberetning af årsregnskab er i de fleste tilfælde seks måneder efter regnskabsårets udløb. Er du en børsnoteret virksomhed, er indberetningsfristen dog senest fire måneder efter regnskabsårets udløb.
Oftest stillede spørgsmål
Det er virksomhedens størrelse, der har betydning for, hvordan du laver et årsregnskab.. Årsregnskabet indeholder fx virksomhedens balance, indtægter og udgifter. Dertil kommer en række krav, som dit årsregnskab skal leve op til, inden det kan indberettes.
Et årsregnskab dokumenterer virksomhedens økonomiske aktivitet med indtægter, udgifter, balance etc. gennem regnskabsåret. Årsregnskabet er en del af årsrapporten, som også indeholder en mere kompleks beskrivelse af aktiviteterne.
Det er regnskabsklassen, der bestemmer, hvem der skal lave årsregnskab. Nogle virksomheder kan blive undtaget fra at udarbejde et årsregnskab, hvis de opfylder visse kriterier.