Spring til indholdet

Læsetid: 9 minutter

Vores bedste tips til valg af virksomhedstype

Placeholder billede til bloggen

Det er ikke nogen nem beslutning at vælge virksomhedstype. Der er flere ting, du skal overveje – både om din nuværende situation og muligheder i fremtiden. I Dinero bliver vi tit spurgt om, hvilken virksomhedsform folk skal vælge. Derfor har vi lavet dette blogindlæg, hvor vi samler alle vores bedste tips og viden om valg af virksomhedstype. Du finder et lynhurtigt overblik i bunden.

Vi tager udgangspunkt i de mest brugte virksomhedstyper i Danmark. Vi kommer ikke til at gå i dybden med, hvordan du stifter din virksomhed i dette indlæg. Men vi linker selvfølgelig til udførlige guides, hvor du kan blive meget klogere på stiftelse og opstart af virksomhed.

Tag vores virksomhedstest, hvor vi hjælper dig med at finde frem til den virksomhedstype, du skal vælge. Testen er udarbejdet i samarbejde med juridiske eksperter.

Virksomhedstyper opdeles i forskellige kategorier

Alle virksomheder har det til fælles, at de sælger en vare eller serviceydelse. De kan helt overordnet inddeles i tre slags virksomheder.

De tre slags virksomheder i Danmark:

  • Servicevirksomhed – sælger en serviceydelse (ikke fysisk produkt)
  • Produktionsvirksomhed – fremstiller varer (fysisk produkt)
  • Handelsvirksomhed – videresælger varer uden at bearbejde disse (både og)

Vi skelner mellem selskaberne og de personligt ejede virksomheder, uanset hvilken af de tre virksomhedsformer der er tale om. Forskellen på selskaber og personligt ejede virksomheder er måden, du hæfter for virksomhedens forpligtelser på.

Vi hjælper dig gerne med at oprette din nye virksomhed nemt og billigt. Nedenfor kan du læse mere om hæftelse og omkostninger for selskaber og personligt ejede virksomheder. Du kan også springe direkte til næste afsnit, hvis du gerne vil have vores vigtigste tip til at vælge den rigtige virksomhedstype.

Der er også virksomhedstyper, hvor det kan være enten en virksomhed eller privatperson, der hæfter. I et K/S (Kommanditselskab) kan både komplementar(er) og kommanditist(er) være enten en person eller en virksomhed. Dem kommer vi dog ikke nærmere ind på her.

Selskaber – virksomheden hæfter

I et selskab er det virksomheden, der hæfter for forpligtelserne. Det gælder, uanset hvilken af de forskellige virksomhedstyper der er tale om. Konkret betyder det, at du kun risikerer at miste det beløb, du personligt har indskudt i virksomheden, fx din anpartskapital.

Der er dog også et lille men til disse selskabsformer. Det er de færreste banker i dag, som vil låne dig penge til opstart af en virksomhed, uden at de har en sikkerhed for, at de får deres penge igen. Det gør banken fx ved at tage pant i din ejendom eller bil.

Inden for selskaber findes disse typer:

  • ApS (anpartsselskab)
  • A/S (aktieselskab)

Der er mulighed for at være flere ejere i disse selskabsformer, hvilket der fx ikke er i en personlig ejet virksomhed. Der er revisionspligt på både et ApS og et A/S. Samtidig er der krav om en bestyrelse, hvis du opretter et aktieselskab, men ikke ved et anpartsselskab.

Personlig ejet virksomhed – du hæfter personligt

I en personlig ejet virksomhed er det dig personligt, som hæfter for virksomhedens forpligtelser. Det betyder, at du fx hæfter med din personlige formue. Hvis du ikke har penge til dine ansattes løn eller betaling til leverandører, kan de komme efter din private ejendom, bil m.m.

Inden for personligt ejede virksomheder er der disse typer:

En PMV er fx til dig, som vil have en deltids- eller fritidsbeskæftigelse med overskud for øje. Hvis du har en hobbyvirksomhed uden indtjening som mål, kan du ikke oprette en PMV. Du kan ikke selv vælge hobbyvirksomhed som virksomhedstype. Det afgør Skattestyrelsen ud fra en konkret vurdering.

Hvis du er i tvivl om, hvilken personligt ejet virksomhedstype du skal vælge, har vi lavet en guide til dig, hvor du kan blive klogere på fordele og ulemper ved de forskellige selskabsformer. Du finder den ved at klikke på linket.

Starter du en personlig virksomhed, er du ikke låst til denne for tid og evighed. Det er nemlig muligt at skifte selskabsform. Der er intet i vejen for, at du kan omlægge virksomheden til et anpartsselskab eller et aktieselskab senere. Du skal selvfølgelig kunne leve op til de gældende krav om blandt andet kapitalindskud, når du skifter.

Det er dog ikke lige til at ændre selskabsform. Derfor anbefaler vi, at du allierer dig med en revisor, da det er en kompliceret øvelse med mange regler og love.

Din personlige risiko afhænger af virksomhedstypen

Overvej din personlige risiko. Det er det vigtigste valg, du skal træffe, når du skal vælge virksomhedsform. Er du klar til at hæfte personligt, hvis du fx går konkurs?

Eksempler på valg af virksomhedstype og risiko:

  1. Du er en grossist, som skal have et varelager for flere millioner kroner. Her er tale om en stor risiko, og derfor er det en god idé at stifte et selskab, da det mindsker din personlige risiko.
  2. Du starter et større tømrerfirma, hvor du forventer, at dine opgaver bliver store (+100.000 pr. gang). Her er risikoen også stor — fx når arbejdet er forsinket, og køber skal have en ekstra rabat. Det vil være en fordel for dig, hvis du har et selskab, da det så bliver selskabet, der hæfter  og ikke dig personligt.
    Hvis det kun er småopgaver, hvor du ikke har denne risiko, kan du overveje en personlig virksomhed (enkeltmandsvirksomhed ved én ejer og I/S ved flere ejere).
  3. Du arbejder som konsulent, hvor du kun skal bruge en computer for at komme i gang. Nogle gange bruger du en bil, men den kan du også eje privat og få udbetalt kilometergodtgørelse skattefrit, når du bruger den til firmaets opgaver. Risikoen er lille, da virksomhedens forpligtelser er små. Derfor vil det i dette tilfælde være fornuftigt at stifte en personlig virksomhed.

Som vi skrev tidligere, er det ikke sikkert, du helt slipper for at hæfte personligt i dit selskab. Banken vil typisk kræve en personlig hæftelse, ligesom dine kreditorer (fx leverandører) kan, hvis de ikke forlanger forudbetaling. Det er også vigtigt at huske på, når du skal vælge mellem et selskab eller en personlig virksomhed.

Omkostninger (opstart og løbende) ved de forskellige virksomhedstyper

Inden du beslutter dig for den endelige virksomhedstype, er det en god idé også lige at se på stiftelsesomkostninger og de løbende udgifter. De typiske omkostninger dækker fx over etablering af erhvervskonto, arbejdsskadeforsikring, revisorhjælp og stiftelsesgebyr.

Indskud af egne penge er også værd at overveje, da der er forskel på, hvor let det er at indskyde egne penge. I en personlig virksomhed kan du indskyde (og hæve) så ofte, du vil, uden dokumentation. Et selskab kræver lidt mere af dig.

Vi håber selvfølgelig ikke, at du skal lukke din virksomhed eller selskab. Men det er værd at have in mente, når du vælger virksomhedstype. Det kræver blot et par klik  og et opgjort regnskab  at lukke en personlig virksomhed. Det er mere besværligt at lukke et selskab, og det kan tage lang tid.

Omkostninger og udgifter ved selskaber

I et selskab har du omkostninger til det hele, og fx en arbejdsskadeforsikring er et lovkrav, som hver ejer i denne virksomhedstype skal have. Den koster typisk 1.200-2.000 kroner årligt for hver person.

Staten tager også et fast gebyr på 670 kroner for at stifte dit selskab – og det er ikke det hele. Du skal med stor sandsynlighed have hjælp til at stifte selskabet. Vi hjælper gerne med at oprette virksomheden, så du slipper for besværet, og undgår at fare vild i regler og procedurer. Stiftelsen er et engangsbeløb, som du ikke må trække fra skattemæssigt i selskabet.

Det er heller ikke helt nemt at indberette regnskabet. Det skal du med stor sandsynlighed have revisorhjælp til. Prisen varierer afhængig af, hvor meget hjælp du løbende skal have. Regn med mellem 5.000-15.000 kroner årligt i alt. Med Dineros funktioner kan du dog spare både tid og penge i forbindelse med både indberetning og behovet for hjælp.

Nogle selskabsformer kræver en minimum startkapital. Hvis du fx vil etablere et aktieselskab, skal der være en selskabskapital på minimum 500.000 kroner i form af kontanter og andre værdier. Vær opmærksom på, at kapitalen er bundet i disse selskabsformer.

Omkostninger og udgifter ved personlig ejede virksomheder

Det er muligt at slippe helt uden omkostninger med en personlig ejet virksomhed. Det afhænger af, hvor meget du selv tager dig af bogføringen. Der er fx hverken lovkrav om arbejdsskadeforsikring eller erhvervskonto. Vi anbefaler, at du opretter en ekstra konto i din nuværende bank, så du har styr på alle transaktioner i dit firma.

Det er gratis at stifte en personlig ejet virksomhed, så her skal du heller ikke have penge op af lommen. Dine omkostninger til revisorhjælp afhænger af, hvor meget af bogføringen du selv kan håndtere. Det er gratis at komme i gang med Dinero, og hele processen fra stiftelse af selskab til bogføring af betaling bliver automatiseret. Det gør omkostningerne minimale – og bøvlet endnu mindre.

Kravene til regnskab er større for selskaber

Der er større krav til årsregnskabet i et selskab end i en personlig virksomhed.

I et selskab skal der laves fuld årsrapport og ledelsesberetning, og regnskabet skal være offentligt tilgængeligt. Det er noget, du behøver hjælp til. Den forventede pris for virksomhedstyperne kan du se estimater på i tidligere afsnit.

Der skal ikke laves fuld årsrapport i en personlig virksomhed. Her skal du i stedet lave et skatteregnskab, som du skal indberette til Skattestyrelsen. Der er ikke noget krav om, at regnskabet skal være offentligt tilgængeligt.

Alt i alt kan man sige, at det er noget nemmere at få regnskabet indberettet for en personlig virksomhed – og derfor er det også billigere for dig.

Personlig beskatning for virksomhedstyper

Der er også forskel på den personlige beskatning for selskaber og personligt ejede virksomheder. I et selskab betaler virksomheden selskabsskat af overskuddet. Derfor bliver du først personligt beskattet, når du udbetaler udbytte eller løn til dig selv. Det er også vigtigt at have med, når du skal vælge virksomhedstype.

I en personlig virksomhed betaler du skat af dit overskud (se videoforklaring), medmindre du er på virksomhedsskatteordningen (VSO). Virksomhedsskatteordningen er dog kompliceret, så overvej nøje, om det er nødvendigt for dig. Hvis du har underskud i din personlige virksomhed, får du et personligt skattefradrag for det, hvilket især er en fordel for nystartede.

Til sidst vil vi gerne aflive en myte omkring personlig beskatning. Mange tror, at de betaler mindre skat ved at have et selskab i stedet for en personlig virksomhed. Det er dog ikke rigtigt i langt de fleste tilfælde. Beskatningen vil typisk være den samme, når du har betalt både selskabsskat og udbytte eller løn til dig selv i dit selskab.

Et holdingselskab er værd at overveje for nogle selskabsformer

Måske bør du overveje et holdingselskab. Det kan lyde som noget, der kun hører til store, globale koncerner. Det er dog ikke altid tilfældet. Holdingselskaber er en speciel størrelse, da det både kan være af de nævnte selskabsformer (ApS eller A/S), mens det samtidig er et holdingselskab.

Denne selskabsform er karakteriseret ved, at det ejer anparter eller aktier i et andet selskab. Der er så at sige ingen omsætning i selskabet og ingen selvstændig produktion af nogen art, samtidig med at det ikke er momsregistreret.

Der kan være flere fordele ved at oprette et holdingselskab. Især i forbindelse med skat og et generationsskifte er det en fordel med denne selskabsform. Det er dog ikke gratis at have et holdingselskab. Du skal nemlig lave regnskaber for både holdingselskabet og dine andre selskaber.

 Afslutning

Hvis du ikke har en særlig risiko ved at blive selvstændig, kan det være en fordel for dig at stifte en personlig virksomhed. Løber du omvendt en stor risiko, vil det rigtige valg med stor sandsynlighed være at oprette et selskab. Ligger du midt imellem er de øvrige tips også værd at overveje, inden du vælger virksomhedsform.

Har du mod på at læse mere om valg af virksomhedstyper og de grundlæggende forskelle mellem personlige virksomheder og selskaber? Så har vores gode ven, John Hannover, skrevet en uddybende artikel om emnet, du kan dykke ned i. 

Spørgsmål og svar

Hvad er der af virksomhedsformer i Danmark?

Der er tre slags virksomheder i Danmark; servicevirksomheder, produktionsvirksomheder og handelsvirksomheder.

Virksomhederne kan alle være enten selskaber eller personligt ejede virksomheder.

Hvilken virksomhedstype skal jeg vælge?

Du skal vælge den virksomhedstype, der passer til den personlige risiko, du er tryg ved. Helt overordnet gælder det for de forskellige selskabsformer, at det er selskabet, som hæfter, hvis du fx går konkurs. Du hæfter selv personligt, hvis du har en personlig ejet virksomhed.

Hvad er der af omkostninger og udgifter ved virksomhedstyperne?

Omkostninger og udgifter til selskaber er større, da der blandt andet er et fast stiftelsesgebyr og lovkrav til forsikringer. Nogle selskabsformer kræver også en minimum startkapital, der skal indskydes i virksomheden, når den stiftes. Disse penge er bundet i selskabet.

Ved personlig ejede virksomheder er det muligt helt at slippe uden omkostninger. Det kræver dog, at du selv tager dig af bogføringen. Det er fx ingen lovkrav til forsikringer, ligesom det er gratis at stifte denne type virksomheder.

Hvad er der af personlig beskatning i virksomheder?

Virksomheden betaler selskabsskat af overskuddet i et selskab. Det betyder, at du først bliver beskattet, når/hvis du udbetaler udbytte eller løn til dig selv.
Du betaler skat af overskuddet i en personlig virksomhed. Du får et personligt skattefradrag, hvis du har underskud i din personlige virksomhed.

Personligt ejet virksomhed versus selskab
Camilla Bengtsson
Camilla Bengtsson
Camilla er chef for Dineros supportteam. Hun bevarer det forkromede overblik over de ønsker og behov, Dinero-brugerne vender tilbage med på blandt andet Trustpilot og til vores dygtige team af supportere. Alt sammen for at gøre vores brugere endnu mere tilfredse.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

0

... har allerede tilmeldt sig dinero!

Vidste du, at der er sendt 0 fakturaer fra Dinero?