Hvad er forskellen på at være selvstændig og lønmodtager?
Forskellen på at være selvstændig og lønmodtager er groft sagt, om du er ansat af en arbejdsgiver, eller om du ejer din egen virksomhed. Du kan godt være både selvstændig og lønmodtager – mange har fx egen virksomhed ved siden af deres lønmodtagerarbejde.
Lønmodtagere er typisk sikret et fast beløb om måneden eller løn baseret på de timer, de arbejder. Derudover kan der være tale om kommission, bonus etc. En selvstændig er kun sikret den indkomst, hun kan fakturere for.
For at blive betragtet som selvstændig er det en forudsætning, at:
- arbejdet i virksomheden laves nogenlunde regelmæssigt
- virksomheden ikke er af ganske underordnet omfang
- arbejdet finder sted gennem en ikke helt kort periode
Du kan også sige, at selvstændige løber en større risiko ved at have det fulde ansvar for virksomheden. Dog har den selvstændige også en større chance for at tjene flere penge end en lønmodtager, da hun kan beholde hele overskuddet i fx sin enkeltmandsvirksomhed.
Der er særlige forhold, der taler for, at du enten er selvstændig eller lønmodtager (rent skatteretligt). De vil dog altid indgå i en samlet bedømmelse.
Den helt store ting ift. forskellen mellem at være selvstændig og lønmodtager er, om du udfører arbejdet efter en andens (arbejdsgiver) anvisninger eller dine egne.
I nedenstående forhold vil indkomstmodtager være dig/virksomheden, mens hvervgiver vil være din kunde/arbejdsgiver.
- Hvervgiveren (den der giver opgaven) kan fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførsel – herunder tilsyn og kontrol
- Indkomstmodtageren har i overvejende grad eller udelukkende samme hvervsgiver
- Hvervgiver og indkomstmodtager har indgået en aftale om løbende arbejdsydelse (fx med en ansættelseskontrakt)
- Indkomstmodtagerens arbejdstid er fastsat af hvervsgiveren
- Indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel
- Vederlag er beregnet som i et typisk tjenesteforhold – fx timeløn, månedsløn, provision eller akkord
- Vederlaget udbetales periodisk (fx hver 14. dag eller sidste dag i måneden)
- Udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet betales af hvervgiveren
- Vederlaget er i overvejende grad nettoindkomst for indkomstmodtageren
- Indkomstmodtageren anses efter ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring mv., funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø for lønmodtager
Du skal ikke kunne leve op til alle nedenstående forhold, men jo flere du kan sige “ja” til, jo mere sandsynligt er det, at du er lønmodtager. Det afhænger dog også af forholdene, der taler for, at du er selvstændig samt en konkret vurdering af den aktuelle situation.
Kendetegnene for en selvstændig er, at en virksomhed af økonomisk karakter drives for egen regning og risiko med det formål at opnå et overskud.
I nedenstående forhold vil indkomstmodtager være dig/virksomheden, mens hvervgiver vil være din kunde.
- Indkomstmodtageren kan tilrettelægge, lede, fordele og føre tilsyn med arbejdet (uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger med ordren)
- Hvervgivers forpligtelser over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold
- Indkomstmodtageren ikke er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre på grund af ordren
- Indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse – eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko
- Indkomstmodtager har ansat personale, og er frit stillet med hensyn til at antage medhjælp
- Vederlaget betales efter regning – og betalingen først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt, og eventuelle mangler er afhjulpet
- Indkomsten modtages fra en ubestemt kreds af hvervgivere (flere kunder)
- Indkomsten afhænger af et eventuelt overskud i virksomheden
- Indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lignende
- Indkomstmodtageren helt eller delvist leverer de materialer, der anvendes ved arbejdets udførelse
- Indkomstmodtageren har egne lokaler, fx kontor, klinik, forretning værksted eller tegnestue, og arbejdet helt eller delvist udføres fra disse lokaler
- Indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling og lignende, og indkomstmodtageren har fået denne
- Indkomstmodtageren ved skiltning, annoncering eller lignende tilkendegiver, at vedkommende er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art (fx Google Partner eller certificeret i digital annoncering og kan hjælpe digital marketing)
- Indkomstmodtager er momsregistreret i henhold til momsloven, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms (hvis virksomheden er momsregistreret)
- Ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren
Du kan sagtens betragtes som selvstændig erhvervsdrivende, selvom du er lønmodtager ved siden af din virksomhed. Det er nemlig uden betydning i dette tilfælde.
Det er dog vigtigt at påpege, at selvom du er selvstændig med eget CVR-nummer og andet, kan du i Skattestyrelsens øjne godt blive betragtet som værende lønmodtager alligevel. Det kan du læse mere om i næste afsnit.
Du bestemmer ikke (altid) selv, om du er selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager
Det kan måske lyde underligt, at du ikke selv bestemmer, om du er selvstændig eller lønmodtager. Men i nogle situationer betragter Skattestyrelsen forholdet som et lønmodtagerforhold, selvom du har et CVR-nummer og sender fakturaer til din kunde.
Hvis du fx kun har én kunde i din virksomhed, kan Skattestyrelsen vurdere, at der er tale om et lønmodtagerforhold. Det samme kan også være tilfældet, hvis du starter egen virksomhed, og din tidligere arbejdsgiver hyrer dig til at lave det samme, du gjorde for dem.
Grafik er lavet ud fra Skattestyrelsens diagram
Selvom du udskriver fakturaer i stedet for at få en lønseddel, kan det i skatteretlig forstand godt være, at du ses som værende lønmodtager.
Skattestyrelsen har lavet fire eksempler på lønmodtagere. Der er også et eksempel på, hvornår der er tale om en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, hvor det primære formål ikke er at opnå et overskud.
Hvis du er det mindste i tvivl, bør du kontakte Skattestyrelsen, så de kan lave en vurdering og afklare virksomhedens skatteforhold.
Det er dyrt, hvis Skattestyrelsen vurderer, at du er lønmodtager i stedet for selvstændig
Hvis Skattestyrelsen vurderer, at du er lønmodtager i stedet for selvstændig, kan det have store økonomiske konsekvenser for dig.
Det skyldes, at du risikerer at hæfte for manglende betaling af A-skat og AM-bidrag. Derudover kan det også have økonomiske konsekvenser ift. moms, hvis du bliver vurderet til at være lønmodtager i stedet for selvstændig.
I værste fald risikerer du trippelbeskatning med de potentielle skattemæssige korrektioner, hvis du fx driver virksomheden fra et selskab og uretmæssigt har indtægtsført indkomsten med henblik på at udskyde eller nedbringe skat:
- Du beskattes af indkomsten som løn
- Selskabet, der har modtaget betalingen for arbejdet, har modtaget et skattepligtigt tilskud
- Der sker udbyttebeskatning, når midlerne udloddes
Ovenstående tre beskatninger vil samlet resultere i mere 100% beskatning – og her gælder det skrå skatteloft ikke.
Det har også konsekvenser for din kunde, som nu bliver betragtet som din arbejdsgiver. Som lønmodtager vil du fx have ret til løn under sygdom, feriepenge og andet – som arbejdsgiveren skal betale.
Forskel på selvstændige og lønmodtagere i forhold til skat, ferie, pension, barsel m.m.
Der er flere forskelle på at være selvstændig og lønmodtager. Det er blandt andet derfor, det kan have så store konsekvenser, hvis du betragter dig selv om selvstændig, men Skattestyrelsen betragter dig som lønmodtager.
Dansk Journalistforbund har lavet en god oversigt over flere relevante ting, der er på at være selvstændig og lønmodtager. Vi har udbygget denne og indsat link, hvor du kan læse mere om de enkelte ting.
Som lønmodtager
Det er din arbejdsgiver, der skal sørge for at indberette din indkomst til Skattestyrelsen via e-indkomstregistret, så du kan betale den rigtige skat og AM-bidrag (trækkes som regel direkte af nettolønnen på lønsedlen).
Som selvstændig
Du skal selv indberette din omsætning og betale skat, afgifter og andet. Der er forskel på indberetning og beskatning afhængig af, om du har et selskab eller en personlig ejet virksomhed (og hvilken ordning din personlig ejet virksomhed skal beskattes efter).
Som lønmodtager
Lønmodtagere er ikke omfattet af momspligten.
Du skal dog være opmærksom på, at du godt kan være momspligtig, hvis du har en virksomhed ved siden af dit lønmodtagerjob.
Som selvstændig
Selvstændige er momspligtige (medmindre de arbejder inden for et momsfritaget område – momsfritagede virksomheder må ikke lægge moms på ydelser).
Momspligtige virksomheder skal dog først momsregistreres (og opkræve moms), når de forventer en omsætning over 50.000 kroner ekskl. moms over en periode på 12 måneder.
Du kan ikke trække moms fra på fx indkøb, hvis du ikke er momsregistreret. Derfor kan der være en fordel i at momsregistrere sig, selvom du ikke har pligt til det.
Hvis du ikke betaler moms, kan det være, du i stedet skal betale lønsumsafgift. Nogle virksomheder har både momsfri og momspligtige omsætning, og har derfor delvist momsfradrag – også kaldet splitmoms.
Som lønmodtager
Lønmodtagere er sikret barselsdagpenge, hvis de lever op til kravene for dette (der er regler for, hvor længe du har haft dit arbejde, og hvor mange timer du har arbejdet i den periode), før du starter din barsel.
Selve barselsdagpengene beregnes på baggrund af dine timer pr. uge samt din timeløn.
Som selvstændig
Det er lidt mere kompliceret med barselsdagpenge som selvstændig. Der er blandt andet forskel på, hvilken virksomhedstype du har og antallet af arbejdstimer.
Se regler for barselsdagpenge for selvstændige.
Som lønmodtager
Du har ret til enten løn eller sygedagpenge fra første sygedag afhængig af dit ansættelsesforhold.
Der er et beskæftigelseskrav ift. sygedagpenge, som du skal opfylde, for at være berettiget til disse.
Som selvstændig
Du kan få sygedagpenge til selvstændige, hvis du er blevet syg eller er kommet til skade. Der er dog forskellige krav, der skal være opfyldt – fx skal du i udgangspunktet bo og betale skat i Danmark og have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i minimum seks måneder inden for de sidste 12 måneder.
Læs mere om sygedagpenge til selvstændige, hvor du kan se, hvornår du er berettiget, gældende satser, og hvordan du ansøger.
Som lønmodtager
Det er frivilligt at være medlem af en a-kasse. Det er en forsikring mod ledighed – forstået på den måde, at hvis du bliver fyret, kan du modtage dagpenge (hvis du lever op til kravene) i stedet for kontanthjælp.
Du har fradrag for udgiften (op til et vist beløb), som du skal indtaste på din forskudsopgørelse og/eller årsopgørelse.
Som selvstændig
Der er ikke krav om, at du har en a-kasse som selvstændig – ligesom det heller ikke er et krav for lønmodtagere. Det giver dog en sikkerhed, hvis du pludselig er nødt til at lukke virksomheden og bliver ledig.
Hvis du er medlem af en a-kasse (og lever op til kravene), kan du blandt andet modtage dagpenge. Du har også mulighed for at få sparring i hverdagen, ligesom du kan tegne forskellige forsikringer gennem a-kassen (fx lønsikring).
Udgiften til a-kasse betragtes som en privat udgift, som du ikke kan trække fra i virksomhedens regnskab – du kan dog trække den fra privat.
Som lønmodtager
Lønmodtagere har ret til 25 feriedage om året jf. ferieloven. Nogle har ret til at holde ferie med løn (hvis du har optjent retten til det), mens andre får udbetalt feriegodtgørelse i form af en procentdel af lønnen i optjeningsåret.
Fuldtidsansatte optjener 2,08 feriedage om måneden.
Læs mere om ferie og feriepenge.
Som selvstændig
Du skal selv betale for din ferie, da du ikke er omfattet af ferieloven. Det betyder, at du bør indregne ferie (sammen med fx pension) i dine priser, så du kan sætte penge til side til dette.
Som lønmodtager
De fleste lønmodtagere er omfattet af en pensionsordning gennem arbejdet. Det foregår typisk ved, at både virksomheden og lønmodtageren indbetaler et månedligt beløb til lønmodtagerens pension.
Som selvstændig
Det er de færreste selvstændige, der har en pensionsordning (udover den de eventuelt har via et tidligere lønmodtagerarbejde). Du skal selv oprette en pensionsordning og sørge for at indbetale til den.
Ligesom med ferie bør du indregne et beløb i dine priser, så du kan sætte penge til side til pension.
Læs mere om pension for selvstændige.
Som lønmodtager
Lønmodtagere er dækket af virksomhedens forsikringer. Det betyder blandt andet, at en lønmodtager er dækket ved ulykker under udførelsen af arbejdet og erhvervsrelaterede sygdomme via arbejdsskadeforsikringen, der er lovpligtige for en arbejdsgiver at tegne.
Er du lønmodtager-freelancer, vil du også være dækket af arbejdsgiverens forsikring, hvis dit arbejdssted er hos arbejdsgiveren — hvis ikke, skal du selv tegne en forsikring, der dækker.
Som selvstændig
Du er kun dækket af de forsikringer, du selv tegner. Hvis du har ansatte, skal du fx tegne en arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomsforsikring – det er nemlig et lovkrav.
Du kan overveje at tegne en arbejdsskadeforsikring for dig selv, så du er dækket, hvis uheldet er ude. Det er dog ikke et krav, hvis det kun er dig, der er i virksomheden.
Du skal tegne en rådgiveransvarsforsikring, hvis din virksomhed er rådgivende, og du skal selvfølgelig også have en ansvarsforsikring på dine køretøjer, droner og lignende. Det kan også være, du er nødt til at tegne en bygningsbrandforsikring.
Se – og sammenlign – erhvervsforsikringer.
Der kan være flere forskelle på at være selvstændig og lønmodtager. Ovenstående dækker dog de fleste områder, der er relevante. Den primære forskel på de to er sikkerheden i det daglige, ligesom der typisk er stor forskel på, hvad du kan beslutte som lønmodtager og selvstændig.
Oftest stillede spørgsmål
Nej, det er du ikke, medmindre du har et lønmodtagerjob ved siden af din virksomhed.
Lønmodtagere får udbetalt deres løn, efter diverse afgifter og skat er betalt – også kaldet bruttoløn. Det er noget, din arbejdsgiver klarer for dig. Selvstændige skal selv indrapportere deres omsætning til Skattestyrelsen, som de herefter skal betale skat af.
Du betragtes som selvstændig, hvis du har en virksomhed, du driver med det formål at få overskud samt for egen regning og risiko.. Du kan sagtens være selvstændig og lønmodtager på samme tid.
En selvstændig betragtes i nogle tilfælde som en lønmodtager, hvis den selvstændige fx kun har én kunde.
Lønmodtagere skal betale A-skat, mens selvstændige skal betale B-skat. Arbejdsgiverne klarer betalingen af alle skatter og afgifter for lønmodtageren, mens den selvstændige typisk selv skal sørge for at betale fx B-skat.
Del denne artikel
-
Del på Facebook
-
Del på Linkedin
-
Del på X
-