Skift regnskabsprogram til Dinero - vi flytter dit regnskab HELT GRATIS - Læs mere her
X

Opret gratis konto

  • Navn: Kristian Scharling
  • Title: Indehaver
  • Firma: Tekstbureauet Somera
  • Web: https://somera.dk/

Somera

Somera bruger Dinero på femte år: Fra enkeltmandsvirksomhed til +10 mand

Her er Kristian Scharling. Han er i dag 22 år. Siden han var 17, har han været iværksætter med flere forskellige virksomheder. Nogen med succes. Andre uden.

I dag har han tekstbureauet Somera, hvor han gik fra at være selvstændig tekstforfatter til at have 11 mand siddende på deres kontor i Aalborg.

Fælles for alle iværksætterierne har været, at han har brugt Dinero til bogføringen. Virksomhederne, som Kristian og Somera arbejder med, spænder fra konsulentvirksomheder og affiliatesider til webshops og artisteri.

– Jeg har altid brugt Dinero. I starten brugte jeg det, fordi det var gratis, og pengene var små. Sidenhen er jeg skiftet til Dinero Pro grundet de ekstra features og ikke mindst på grund af chatsupporten.

Kristian prøvede alternativer, men skiftede tilbage

I en periode prøvede Kristian og hans virksomhed at skifte til et af de andre store regnskabsprogrammer. De skiftede dog hurtigt tilbage til Dinero.

– Jeg manglede det hurtige overblik over vores tal. Det andet program tog simpelthen for lang tid at finde rundt i.

Fordelen for Kristian i Dinero, som han selv fortæller det, er, at han lynhurtigt kan få det daglige overblik. I enhver virksomhed, hvor lønningskronerne hurtigt stiger op i sekscifrede beløb, er det essentielt at have styr på nøgletallene.

Samtidigt er der ikke tid til, at man i en iværksættervirksomhed hver dag skal bruge energi på at finde frem til de mest simple tal.

Hurtig support er essensen

Spørger man direktør Kristian Scharling, hvad den primære grund til at vælge Dinero som regnskabsprogram er, så er svaret klart.

– Alt i forhold til bogføring skal jeg ikke forholde mig til, da vores revisor tager sig af den del. Men sidder jeg og har problemer med fakturering, er det guld, at der er online chatsupport så mange af døgnets timer. Det er en af de største grunde til, at jeg bruger Dinero på nu femte år, afslutter Kristian Scharling.

Læs om hvad Dinero Regnskabsprogram kan gøre for iværksætteren

Andre brugerudtalelser

Herlige citater fra vores brugere.

Vil du også være en glad Dinero-bruger?

Kom igang med det samme - det er helt gratis og uden bindning.