Skift regnskabsprogram til Dinero - vi flytter dit regnskab HELT GRATIS - Læs mere her
X

Opret gratis konto

Dinero MobilePay

Ulvenes Polering

Tonny Broløs har lavet regnskab, for Ulvenes Polering med i Dinero i en årrække – og det bliver han ved med
Tonny Broløs er en rutineret selvstændig. Det er mere end ti år siden, at han blev selvstændig vinduespudser. I dag er han indehaver af virksomheden Ulvenes Polering, hvis primære opgaver er vinduespolering, tagrens og solcellevask.

– Jeg valgte at blive selvstændig på grund af den frihed, der følger med. Da jeg i sin tid blev ansat som vinduespudser, kørte jeg selv rundt i bilen og arbejdede for 120 kroner i timen, men omsatte på en dag for 4.000 kroner. Så valgte jeg stille og roligt at starte op for mig selv, siger Tonny.

– Jeg er rigtig glad for, at jeg startede op selv, og jeg ønsker aldrig, at det var anderledes. Min kone er også involveret i firmaet. Hun står blandt andet for det administrative og deler også reklameflyers ud. Jeg vil skyde på, at jeg arbejder 30-40 timer om ugen, men det svinger meget. Fx har jeg næsten lige løst en stor opgave, hvor 850 ruder skulle afrenses for betonsyre. Der arbejdede jeg mellem 50 og 60 timer om ugen.

Særligt glad for MobilePay

I Ulvenes Polering har de brugt Dinero i en årrække.

– Det er enkelt at bruge, og så er det dejligt, jeg kan kopiere fakturaer og sende dem til kunden med det samme. Jeg holder fast i Dinero, for de er gode til at komme med nye ting. Lige nu er min leverandør til rutestyring ved at lave en funktion til Dinero, så programmet selv sender en faktura til kunden, når jeg melder opgaven færdig, siger Tonny, som er særligt glad for den MobilePay-integration, der blev lanceret i slutningen af 2016.

– Nu sender jeg bare fakturaen, og så kan jeg faktisk få pengene med det samme. Det var en lidt længere proces før. Mange kunder betalte ikke til tiden, og der har været mange, hvor jeg har måttet ringe og rykke. Så har de ikke lige set fakturaen, siger de, men det kan man jo se i Dinero, at de har. Det er en god ting, at man kan se, at de har modtaget og downloadet den.

Hjælp fra supporten

Skulle man som Dinero-bruger løbe panden mod en regnskabsmur, kan man tage fat i supporten, som står klar til at hjælpe hver dag året rundt fra kl. 9-22.

– Dem har jeg skrevet med mange gange, og det har kun været positivt. De er altid meget hjælpsomme, fx dengang hvor integration fra Danløn endnu ikke fandtes. Der var de behjælpelige med at fordele de forskellige poster på de rigtige konti.

 

Læs mere om Dinero for håndværkere

 

Andre brugerudtalelser

Herlige citater fra vores brugere.

Vil du også være en glad Dinero-bruger?

Kom igang med det samme - det er helt gratis og uden bindning.