Skift regnskabsprogram til Dinero - vi flytter dit regnskab HELT GRATIS - Læs mere her
X

Opret gratis konto

Dineros udviklere giver tilbage til fællesskabet

Henrik Alexandersen Sidst opdateret: 06/08/2018
Den 4. juli 2017

Her er en meddelelse fra Captain Obvious: Internettet er en genial opfindelse.

Af Eik Christensen og Mikkel Damm, udviklere i Dinero

Det er der næppe mange, der sætter spørgsmålstegn ved i 2017. Det geniale er, at vi straks kan blive klogere på den verden, som vi befinder os i. Spørgsmål kan besvares, og myter kan af- eller bekræftes på et sted mellem splitsekunder og få minutter.

Den videndeling kan kun ske, fordi en masse gode mennesker bidrager positivt til fællesskabet. I Dinero har vi udviklere besluttet, at vi også vil bidrage til det stadigt voksende onlinefællesskab.

Derfor er det blevet en del af vores strategi eller – hvis vi skal ophøje det lidt – vores mission at give tilbage til det open source-miljø, der hersker omkring Angular. Lad os lige forklare, hvad Angular er. Du får den lynhurtige version:

Angular er det javascript framework, som Dinero er skrevet i. Det er altså den kode, der er grunden til, at iværksættere og andre selvstændige kan lave deres regnskab online. Det var den helt korte version.

Vi-hjælper-hinanden-ånden

Det skønne ved Angular-universet er, at det i høj grad er af en open source-tankegang – eller sagt på almindelig dansk: En vi-hjælper-hinanden-ånd. Det betyder, at mange udviklere, som opfinder den dybe tallerken (eller en anden type tallerken) ikke sidder og holder deres kode helt ind til kroppen. I stedet gør de koden tilgængelig online for andre udviklere. På den måde behøver andre udviklere ikke starte helt fra scratch, men kan i stedet bruge den i forvejen udviklede kode og tilpasse den til netop deres behov.

For hvis der nu sidder en dygtig udvikler i Fjernøsten, i Østeuropa eller på Østerbro, som allerede har opfundet den dybe tallerken, hvorfor så egentlig opfinde den én gang til?

Det har vi tænkt mange gange, og derfor har også selv brugt open source-materiale til at udvikle vores regnskabsprogram. Så tak til dem, der på den måde har bidraget og har givet os et godt udgangspunkt for at udvikle Dinero.

Mikkel til venstre og Eik til højre

En gratis hjælp til alle udviklere

Men vi vil også give noget tilbage. Derfor vil vi fremover gøre kode tilgængelig for andre Angular-udviklere i open source-form, når vi vurderer, at den kan være brugbar for andre. Dermed kan vi være med til at understøtte, at andre virksomheder og organisationer får et godt udgangspunkt til at udvikle deres produkt. Og allervigtigst kan vi hjælpe nye udviklere til at komme i gang med at arbejde med Angular.

Faktisk har vi nu lagt to forskellige projekter online. Det ene er et værktøj, der hjælper brugeren med at finde en adresse. Det bruger det danske adresse-api DAWA. Det andet værktøj gør det muligt at håndtere flere tusinde rækker i en liste. Det er blandt andet blevet brugt for at optimere hastigheden i kassekladden.

Dermed kan vi hjælpe (og måske endda være med til at uddanne) gamle og nye udviklere rundt omkring i verden. Uanset om de udvikler i Fjernøsten, i Østeuropa eller på Østerbro.

  • Jesper
    05/07/2017

    Til de to herre: Hvilken vej tror i programmering er på vej hen imod? Hvordan lært i Angular Evt. link? og hvor har i købt det, som i har på jeres Mac pc.

  • Eik Emil Christensen
    05/07/2017

    Hvilken vej tror i programmering er på vej hen imod?
    Puha, det var et svært spørgsmål. Det er svært at sige hvor programmering er på vej hen, men det som vi kan se der er stor fokus på er sprog der virker cross platform. Så du hverken er afhængig af styresystem. Her er Golang, .NET core og nodeJS i stor fokus, især Golang er det nye hippe pga. docker og lignende teknologier.

    I form af arkitektur, så er microservices også blevet meget hip. Det skyldes at docker gør det muligt at bygge de her meget små services, hvor mange af de her services i sammenhæng kan være en funktion eller et produkt. Det skaber en masse fleksibliltet men også andre former for problemstillinger.

    Sidst men ikke mindst handler det meget om at automatiser, automatiser og automatiser. Alt skal automatiseres, who knows, måske er programmering på vej hen i den retning at vi gør os selv som programmør overflødig ? 😉

    Hvordan lært i Angular Evt. link?
    Vi benytter os i stor stil af deres dokumentation på angular.io. Her har de også et par “quick tutorials” man kan følge :-). Hvis man er til video tutorials, så kan pluralsight.com være en god måde at komme “up to speed” på diverse frameworks, programmeringssprog osv.

    Sidst men ikke mindst, så læser Mikkel og jeg en del artikler på medium.com, her er der masser af virkelig gode artikler fra andre programmører.

    hvor har i købt det, som i har på jeres Mac pc?
    Vi har købt vores stickers fra startupstickers.dk og redbubble.com

  • Jesper
    06/07/2017

    Tak for din svar Eik Emil Christensen.

    Jeg synes personligt selv det er dejligt med cross platform. Jeg synes det er dejligt, at .Net Core er blevet lavet.

    Docker har jeg også hørt skulle være rigtigt godt.

    Jeg har selv adgang til pluralsight og er helt vild med deres videoer. Jeg kan godt Angularjs 1.x men jeg synes Angular virker utroligt svært at komme i gang med.

    jeg er også vild med medium.com

    Samtidig er jeg også mere backend, arbejdet med Azure og databasen

Skriv en kommentar

For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.

If you agree to these terms, please click here.

Tilmeld dig og få styr på dit regnskab

Kom i gang med det samme - det er helt gratis og uden binding